Pressenævnets kendelse i sag nr. 2020-80-0469

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2020-80-0469

DR får ikke kritik for interview om igangsættelse af fødsler

DR bragte i januar 2020 et nyhedsindslag i TV Avisen om igangsættelser af fødsler, der blandt andet indeholdt et interview med en forsker, der fortalte om bivirkningerne ved igangsættelse af fødsler.

Den omtalte forsker klagede til Pressenævnet over, at DR havde anvendt et interview med hende i en anden sammenhæng, end det oprindeligt var aftalt, samt over den fototekniske fremstilling af hende.

Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik.

Nævnet lagde blandt andet vægt på, at budskabet i forskerens interview ikke fremstod forvansket på grund af DRs opsætning og redigering, ligesom interviewet ikke var bragt i en anden kontekst eller fremstillet på en visuel og bevidst ufordelagtig måde.

Nævnet lagde endvidere vægt på, at det i indslaget tydeligt fremgik, hvem der udtalte sig, herunder at forskerens holdning til igangsættelse af fødsler tydeligt kom til udtryk i indslaget.

[Klager] har klaget til Pressenævnet over et nyhedsindslag i TV Avisen om igangsættelse af fødsler, som blev bragt af DR på DR1 den 17. januar 2020, idet hun mener, at god presseskik er tilsidesat.

[Klager] har klaget over den måde, som DR i nyhedsindslaget har brugt et interview af hende, herunder den fototekniske fremstilling af hende.

1 Sagsfremstilling

Forud for det påklagede nyhedsindslag

Den 19. december 2019 blev [Klager] på baggrund af sit studie om bivirkningerne ved igangsættelse af gravide over termin interviewet af DR med henblik på et tv-indslag.

Det påklagede nyhedsindslag

DR bragte den 17. januar 2020 i TV Avisen et nyhedsindslag om, at foreningen af danske

fødselslæger på baggrund af et svensk studie blandt andet overvejede at ændre anbefalingen for igangsættelse af gravide, der er gået over termin, men at ikke alle eksperter bakkede op om det.

I indslaget, som varer ca. fire minutter, filmes en række forskellige personer, herunder [Klager].

I indslaget fortæller speaken, at gravide snart kan blive anbefalet at få sat fødslen i gang tidligere end i dag, når de går over termin, og at anbefalingerne på flere fødeafdelinger i Sverige allerede er blevet ændret.

Speaken fortæller videre, at flere af landets fødselslæger er samlet i Svendborg for blandt andet at diskutere, hvornår kvinder skal sættes i gang med fødslen, når de går over termin.

I indslaget er overlæge og formand for de danske fødselslæger ([Selskabet]), [Formanden], interviewet.

Hun udtaler blandt andet i interviewet, at jo længere tid fostret bliver i moderens mave, dets større er risikoen for, at der kan ske noget, og at den viden, de har nu, peger i retning af, at deres vejledning skal ændres.

I indslaget fortæller speaken desuden, at man i dag anbefaler, at fødslen sættes i gang, så kvinden føder, inden hun er gået to uger over termin, og at fødselslægerne nu vil nedsætte en arbejdsgruppe, som skal beslutte, om fødslen skal sættes i gang, allerede når kvinden er gået én uge over termin.

I indslaget fortæller speaken endvidere, at overvejelserne hos fødselslæger blandt andet sker efter, at seks børn døde i en svensk undersøgelse, hvor mødrene først skulle sættes i gang to uger over termin.

I indslaget fortæller speaken derudover, at der i 2018 var 12 danske børn, som døde i moderens mave, efter at moderen var gået én uge eller mere over termin, og at [Professoren], som er professor i gynækologi og obstetrik på [Hospitalet], mener, at flere af de tilfælde kunne være undgået, hvis gravide blev sat tidligere i gang.

I indslaget er [Professoren] interviewet.

Her udtaler han blandt andet, at der ikke er tvivl om, at det vil forebygge nogle dødsfald, hvis flere af de gravide blev sat tidligere i gang, og at risikoen for, at fosteret dør, inden det bliver født, stiger markant efter terminen.

I indslaget bringes derudover et klip med et interview med [Klager].

Af interviewet fremgår

[Tidskode 02:30-03:18]

” Speaken : Forskeren her har gennemgået mere end 100.000 fødsler, og hun mener ikke, at flere igangsættelser vil redde flere liv.

[Klager] : Der er også voldsomme bivirkninger ved at blive sat i gang.

Konsekvenserne kan være, at man får nogle komplikationer ved fødslen, som kan påvirke både mor og barns helbred.

Speaken : Og [Professoren] anerkender, at der kan være komplikationer ved en igangsættelse, men…

[Professoren] : Problemet er bare, at den gruppe, der ikke selv går i gang, de vil også have bivirkninger, hvis du udskyder det en uge, og de vil have flere bivirkninger, end de har ved at sætte dem i gang, når de når de her 41 uger.

[…]

Speaken : Hvis anbefalingerne bliver ændret, så er det stadig op til den enkelte kvinde, om hun ønsker at følge dem.

[Formanden] : Det er kvindens valg, om hun ønsker at følge anbefalingerne eller noget andet.

Vi vil jo støtte hende i det valg hun tager.

”

Indslaget sluttes af med, at værten oplyser, at der i 2018 blev født mere end 62.000 børn herhjemme, og at hvert femte barn fødes to uger over termin.

Under interviewet med [Klager] filmes der i ca. to sekunder [tidskode 02:39-02:41] på hendes hænder.

[Klager] klagede den 18. januar 2020 til DR, som den 27. januar 2020 afviste klagen.

[Klager]s klage over DRs afvisning er modtaget i Pressenævnet den 25. februar 2020.

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

Vinkling

[Klager] har anført, at interviewet med hende er blevet brugt i en anden sammenhæng end den oprindeligt aftalte.

Hun har i den forbindelse oplyst, at temaet for interviewet var resultaterne af hendes studie vedrørende bivirkningerne ved igangsættelse af fødsler, og at det er uacceptabelt, at hendes klip bliver brugt i et andet indslag om et forslag fra de danske fødselslæger ([Selskabet]) om at sætte flere fødsler i gang.

[Klager] har i den forbindelse oplyst, at det oprindeligt var planen, at interviewet med hende skulle bringes før jul, men at hun efterfølgende blev meddelt, at det først ville blive bragt en gang efter jul.

Hun har videre oplyst, at hun herefter den 17. januar 2020 blev kontaktet af DR, som oplyste hende om, at indslaget ville blive bragt samme aften, og at de i øvrigt havde fået nogle læger til også at udtale sig.

[Klager] har pointeret, at hun ikke af DR blev orienteret om, at man ville ændre interviewets vinkel, men at hun alene blev orienteret om, at det var svært at få nogle udvalgte lægers udtalelse til resultaterne af hendes studie.

Fremstilling

[Klager] har anført, at DR i interviewet visuelt fremstiller hende nervøs.

Hun har i den forbindelse henvist til, at der under interviewet filmes ned på hendes hænder fra en vinkel, som får det til at fremstå som om, hun sidder og knuger sine hænder af nervøsitet, hvor forholdet i virkeligheden var det, at hun var blevet bedt om at holde batteriæsken til mikrofonen, som fotografen ikke kunne få sat fast på hendes tøj.

2.2 DRs synspunkter

Vinkling

DR har indledningsvist anført, at det er korrekt, at udgangspunktet for interviewet med [Klager] var at vinkle på hendes forskning.

DR har dog i den forbindelse oplyst, at [Klager] under interviewet den 19. december 2019 blev spurgt ind til et svensk studie, der viste et andet resultat end [Klager]s forskning.

DR har yderligere oplyst, at [Klager] i forbindelse med interviewet blev oplyst om, at der var opstået en udfordring ved at fortælle hendes historie med den oprindeligt planlagte vinkel, og at det på den baggrund var usikkert, om historien ville blive til noget.

DR har endvidere oplyst om, at de inden indslaget blev bragt den 17. januar 2020 oplyste [Klager] om, at interviewet med hende ville komme til at indgå i et indslag om de danske fødselslægers forslag om at sætte flere fødsler i gang, og at de i den forbindelse oplyste hende om, at de ville bruge en optagelse med hende, hvor hun fortalte om bivirkningerne ved igangsættelser.

DR har på den baggrund anført, at det er deres opfattelse, at der har været en meget grundig beskrivelse af udviklingen af indslaget over for [Klager], og at det er deres opfattelse, at [Klager] har været fuldt ud bevidst om konteksten for hendes medvirken i indslaget.

Det er DRs opfattelse, at de har ret til at anvende optagelserne af [Klager] i indslaget, og at konteksten for anvendelsen af optagelsen i øvrigt falder inden for DRs redigeringsret.

Fremstilling

DR har anført, at DR på intet tidspunkt har haft nogen intention om at forvanske [Klager]s fremtoning eller synspunkter, og at intentionen med dækbilledet af [Klager]s hånd har været at have dækbillede i forbindelse med sammenklipning af interviewet.

Det er DRs opfattelse, at den fototekniske udførsel falder inden for deres redigeringsret.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Jens Kruse Mikkelsen, Jørn Mikkelsen, Lene Sarup og John Meinert Jacobsen.

Vinkling og fremstilling

[Klager] har klaget over, at DR har anvendt et interview med hende i en anden sammenhæng, end det oprindeligt var aftalt.

[Klager] har i den forbindelse oplyst, at temaet for interviewet var resultaterne af hendes forskning om bivirkningerne ved igangsættelse af fødsler.

DR har anført, at [Klager] i forbindelse med interviewet den 19. december 2019 blev orienteret om, at der var opstået en udfordring ved at fortælle hendes historie med den oprindeligt planlagte vinkel, og at de, også inden indslaget blev bragt den 17. januar 2020, orienterede hende om, at de ville bruge en optagelse med hende, hvor hun fortalte om bivirkningerne ved igangsættelser i et indslag om et forslag fra de danske fødselslæger ([Selskabet]) om at sætte flere fødsler i gang.

[Klager] har hertil oplyst, at hun ikke af DR er blevet orienteret om, at man ville ændre interviewets vinkel, og at hun alene er blevet orienteret om, at det var svært at få nogle udvalgte lægers udtalelse til resultaterne af hendes studie.

Som sagen er oplyst for Pressenævnet, lægger nævnet til grund, at [Klager] frivilligt lod sig interviewe den 19. december 2019 af DR.

Pressenævnet lægger endvidere til grund, at interviewets tema var resultaterne af [Klager]s forskning.

Pressenævnet lægger videre til grund, at DR har orienteret [Klager] om, at de i indslaget havde fået nogle flere læger til at udtale sig om igangsættelse af fødsler.

Derimod har parterne over for Pressenævnet afgivet modstridende oplysninger om, hvad der efter interviewet mundtligt er blevet aftalt.

Det bemærkes i den forbindelse, at Pressenævnet under disse omstændigheder ikke har mulighed for at foretage en bevismæssig vurdering af, hvad der efterfølgende er blevet aftalt.

Pressenævnet kan generelt oplyse, at en redaktør i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet som udgangspunkt er berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet.

Det vil sige, at det ligger inden for grænserne af redaktørens redigeringsret at afvise at omtale forhold, der for en af parterne forekommer centrale, ligesom det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe de indholdsmæssige krav til den bragte information iagttages.

Et massemedie har således som led i den redaktionelle proces ret til på egen hånd at forkorte og redigere interviews, såfremt interviewpersonens opfattelse efter foretagne forkortelser og redigering fremstår som uforvansket.

Pressenævnet finder, at budskabet i [Klager]s interview ikke fremstår forvansket på grund af DRs opsætning og redigering, ligesom interviewet ikke er bragt i en anden kontekst.

Nævnet finder endvidere, at det i indslaget tydeligt fremgår, hvem der udtaler sig, herunder at [Klager]s holdning til igangsættelse af fødsler tydeligt kommer til udtryk i indslaget.

Den omstændighed, at der redigeringsmæssigt er klippet i interviewet, kan ikke føre til et andet resultat.

Da der i øvrigt ikke foreligger dokumentation for en nærmere aftale om brugen af interviewet med [Klager], finder Pressenævnet ikke, at DR har tilsidesat god presseskik.

[Klager] har endvidere klaget over, at DR under interviewet med hende filmer ned på hendes hænder fra en vinkel, som får det til at fremstå som om, hun sidder og knuger sine hænder af nervøsitet.

DR har hertil anført, at de på intet tidspunkt har haft nogen intention om at forvanske [Klager]s fremtoning eller synspunkter, og at intentionen med dækbilledet af [Klager]s hånd har været at have dækbillede i forbindelse med sammenklipning af interviewet.

Indslaget, som varer ca. fire minutter, indeholder et klip med interviewet af [Klager], hvor der klippes til optagelse på cirka to sekunder [tidskode 02:39-02:41] direkte på [Klager]s hænder.

Pressenævnet finder, at et massemedie som led i den redaktionelle proces har ret til på egen hånd at beslutte, hvordan et interview fototeknisk udføres, såfremt interviewpersonen ikke forvanskes eller fremstilles på en visuel og bevidst ufordelagtig måde.

Pressenævnet finder ikke, at [Klager] forvanskes på grund af den måde, som DR i interviewet har filmet hende på.

Klippet til [Klager]s hænder i ca. to sekunder kan umiddelbart forekomme påfaldende og tolkes som om, [Klager] er nervøs, hvor hun efter det oplyste i virkeligheden efter anmodning fra fotografen holder på batteriet til mikrofonen.

Efter en samlet vurdering finder Pressenævnet dog ikke tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at DR bevidst har fremstillet [Klager] på en visuel ufordelagtig måde og derved har overskrevet grænserne for sin redigeringsret.

Pressenævnet finder på den baggrund ikke, at DR har tilsidesat god presseskik, og udtaler derfor ikke kritik af DR.

Afgjort den 15. september 2020