Pressenævnets kendelse i sag nr. 2020-80-0473

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2020-80-0473

Ingeniøren får ikke kritik for artikel om Cityringen

Ingeniøren bragte i december 2019 omtale af Cityringen-projektet, herunder at udskydelsen af slibningen af skinnerne på Cityringen og de deraf følgende gener skyldes hovedentreprenørens sene transporter af materialer i tunnelen med uhensigtsmæssige køretøjer.

Den omtalte hovedentreprenør klagede til Pressenævnet over, at Ingeniøren havde bragt ukorrekte, skadelige og krænkende oplysninger, som ikke blev efterprøvet tilstrækkeligt inden offentliggørelsen.

Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik.

Nævnet lagde blandt andet vægt på, at det fremgik klart af artiklen, hvem kilden var, at kilden var kritisk over for hovedentreprenøren, samt at hovedentreprenøren forud for offentliggørelsen fik lejlighed til at forholde sig til beskyldningerne, ligesom hovedentreprenørens afvisning af beskyldningerne tydeligt fremgik af artiklen.

[Klager] ved advokat Cristiano Rossi har klaget til Pressenævnet over artiklen ”[Selskabet] om Cityringens støj: Entreprenør har skadet skinnerne med »uhensigtsmæssige køretøjer«” bragt af nyhedsmagasinet Ingeniøren den 18. december 2019 på Ingeniørens hjemmeside ing.dk, idet de mener, at god presseskik er tilsidesat.

[Klager] har klaget over, at artiklen indeholder ukorrekte, skadelige og krænkende oplysninger, som ikke blev efterprøvet tilstrækkeligt inden offentliggørelsen.

1 Sagsfremstilling

Den påklagede artikel

Ingeniøren bragte den 18. december 2019 artiklen ”[Selskabet] om Cityringens støj: Entreprenør har skadet skinnerne med »uhensigtsmæssige køretøjer«” på Ingeniørens hjemmeside ing.dk.

Artiklen har følgende underrubrik

”Hovedentreprenøren [Klager] afviser ansvaret og peger videre til [Transportsystemleverandøren], som havde kontrollen over tunnelerne i byggeriets sidste år.

”

Af artiklen fremgår følgende

”Det er hovedentreprenøren [Klager]s ([Klager]) skyld, når hundredevis af naboer til den nye metrolinje Cityringen har følt sig generet af støj fra tog i undergrunden.

Sådan lyder det i et svar fra [Selskabet], efter at transportminister [Transportministeren] ([Partiet]) er blevet bedt om at opklare sagen af Folketingets transportudvalg.

Og metrobygherren, som sandsynligvis vil stille med erstatningskrav i milliardklassen over for [Klager] i en kommende voldgiftssag, lægger ikke fingrene imellem.

Når der ikke blev slebet før åbning, skyldes det, at [Klager], som blandt andet stod for tunneler og stationer, var forsinket og stadig kørte materialer rundt i tunnelsystemet helt frem til et par måneder før åbning, lyder det.

Men anklagerne slutter ikke her.

For egentlig burde skinnerne have været i »rimelig stand« alligevel.

Når det gik så galt som det gjorde, skyldtes det, at [Klager] brugte særlige skinnekøretøjer, som »medførte større skader på skinnerne end sædvanlige jernbane-køretøjer«, lyder det fra [Selskabet].

»Sammenfattende skyldtes udskydelsen af slibningen og de deraf følgende gener således ikke transportsystemleverandørens ([Transportsystemleverandøren], red. ) forsinkelse eller mangel på kapacitet, men anlægsentreprenørens sene transporter af materialer i tunnelen med uhensigtsmæssige køretøjer«, skriver [Selskabet] i sit bidrag til transportministerens svar.

[Klager]: Vi havde overdraget tunnelerne

[Klager] afviser dog helt ansvaret for støjgenerne over for Ingeniøren og peger videre til [Transportsystemleverandøren], tidligere [Transportsystemleverandøren].

Det stod for etableringen af blandt andet sporanlæg, kørestrømsanlæg og tog i byggeriets sidste fase og har desuden kontrakten på de første op til otte års drift.

»Vi overdrog i 2017 og 2018 til [Transportsystemleverandøren].

Det er vigtigt, at vi havde adgang til at få fragtet materiel igennem tunnelerne efterfølgende, fordi hullerne ved stationerne blev lukket.

Derfor skulle vi bruge tunnelerne, og det skete udelukkende ved koordinering med [Transportsystemleverandøren]«, siger [Klager]’s driftsdirektør [Driftsdirektøren].

At [Klager] stadig var i gang på det tidspunkt, skyldes ifølge [Selskabet], at hovedentreprenøren ikke nåede sin deadline ni måneder før åbningen og dermed blev forsinket.

Det er [Klager] uenig i.

Spørgsmålet skal afklares i den forventede voldgiftssag.

Men uanset hvad der er op og ned, nåede parterne i 2017 et forlig, hvor det blev aftalt, at transporterne af materiel til stationsbyggepladserne kunne ske parallelt med testkørsel.

Senere fik [Klager] lov til at arbejde helt ind i prøvekørselsperioden.

»Men helt overordnet var det ikke os, som styrede adgangen til tunnelerne, det var ikke os, der styrede transporten i tunnelerne, det var ikke os, der satte det op i vores egen togvogne og kørte gennem tunnelerne fra 2017-18.

Det var [Transportsystemleverandøren]«, siger [Driftsdirektøren].

[Selskabet] fastholder: Det var [Klager]’s køretøjer

Ingeniøren har spurgt [Selskabet] om, hvilke konkrete køretøjer der ifølge bygherren var uhensigtsmæssige og forårsagede skaderne.

Det er fortsat ikke klart ud fra selskabets skriftlige svar

»Anlægsentreprenøren og dennes underentreprenører anvendte egne service-køretøjer til dette arbejde.

Service-køretøjerne var angiveligt mere praktiske at anvende for anlægsentreprenøren og dennes underentreprenører, men køretøjerne viste sig efterfølgende at være hårdere ved skinnerne end ventet«, lyder det fra selskabet.

Ifølge [Klager]’s [Driftsdirektøren]s oplysninger var to ud af de seks transportkøretøjer, som kørte i tunnelerne i den relevante periode, fra [Klager]’s underentreprenør [Underentreprenøren].

Endnu et kørte både for [Transportsystemleverandøren] og [Klager].

De tre sidste kørte enten for [Transportsystemleverandøren] eller dets delvist ejede underselskab [Underselskabet].

»Det var dem, der styrede vognene, så det var ikke noget vi havde kontrol over eller styr på.

Og hvis der i givet fald har været skadet på skinneanlæggene, er det jo ikke noget, vi har været del af, kunnet korrigere eller på nogen måde kontrollere eller registrere, fordi vi egentlig bare var gæster i tunnelerne«, siger [Driftsdirektøren].

Han ville have [Selskabet] til at dokumentere, at det er lige præcis [Klager]’s køretøjer, som har været årsag til skaderne, og ikke de øvrige tre-fire, som kørte i tunnelerne.

»Vi forstår ikke denne udokumenterede påstand og vil nu bede [Selskabet] om en forklaring«, lyder det i en efterfølgende mail fra driftsdirektøren.

»Vi har kørt i tunnelerne i næsten tre år, og har hverken på møder eller skriftligt hørt om dette før nu.

Det er i øvrigt bemærkelsesværdigt, at bygherren nu tilsyneladende ændrer forklaring, idet de i november oplyste, at støjen fra skinnerne skyldes ’geologiske forhold, bygningernes konstruktion og individuel opfattelse af støj’«, skriver han.

[Selskabet] afviser dog at kommentere sagen yderligere med henvisning til den eventuelt kommende voldgiftssag.

[Transportsystemleverandøren] oplyser, at de ikke ønsker at kommentere sagen på nuværende tidspunkt.

”

[Klager]s klage er modtaget i Pressenævnet den 11. marts 2020.

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

Korrekt information og kildekritik

[Klager], som er anlægsentreprenør på Metrobyggeriet, har anført, at de kritikpunkter, der i artiklen bringes mod [Klager], er faktuelt uunderbyggede, udokumenterede og vildledende, ligesom der er tale udsagn, der for [Klager] er skadelige, krænkende og agtelsesforringende, og hvis rigtighed ikke er blevet tilstrækkeligt efterprøvet af Ingeniøren.

Ingeniøren har overtrådt god presseskik ved at bringe de alvorlige beskyldninger mod [Klager] på så spinkelt og ensidigt et grundlag, hvor der ikke er den ringeste grad af bevis for beskyldningerne, og hvor Ingeniøren således ikke har udvist en tilstrækkelig grad af kildekritik.

I artiklen omtaler Ingeniøren et svar fra transportminister [Transportministeren] til Folketingets Transportudvalg.

Det fremgår af artiklen, at svaret er baseret på bidrag fra bygherren, [Selskabet], der blandt andet gør gældende, at forsinkelser på byggeriet medførte sene transporter af materiale i tunnelerne, at når det gik så galt, som det gjorde, skyldtes det, at [Klager] brugte særlige skinnekøretøjer, som medførte større skader på skinnerne end sædvanlige jernbanekøretøjer, og at den hævdede skade således skyldtes [Klager]s sene transporter af materialer i tunnelen med uhensigtsmæssige køretøjer.

Af artiklen fremgår det således, at [Selskabet] ikke nøjedes med at fremkomme med en hypotese om, at de påpegede støjgener måtte skyldes skader på skinnerne.

[Selskabet] opstillede også en hypotese om, at de hypotetiske skader måtte være opstået som følge af benyttelse af uhensigtsmæssige køretøjer.

Derudover opstillede [Selskabet] en tredje hypotese om, at det måtte være [Klager], der havde benyttet skinnerne med uhensigtsmæssige køretøjer.

Med en hypotetisk skade på skinnerne, der er baseret på en hypotese om, hvorledes skaden kan være opstået, samt en yderligere hypotese om, hvem der er ansvarlig for den hypotetiske skade, er der ikke et særlig solidt holdepunkt for, at det er korrekt, at [Klager] er ansvarlig.

Som [Klager] har meddelt Ingeniøren, har der kørt mange transporttog i tunnelerne, også fra andre selskaber.

Hvorledes det uden dokumentation eller sandsynliggørelse kan hævdes, at det netop må være [Klager]s tog, der angiveligt har skadet skinnerne, står hen i det uvisse.

På trods af de åbenlyse svagheder i [Selskabet]s kæde af hypoteser valgte Ingeniøren alligevel at bringe de for [Klager] skadelige udsagn, hvor der er gjort meget ud af at redegøre for [Klager]s hævdede ansvar.

I artiklen ”Efter skinneslibning: Klagerne vælter stadig ned over den nye metro” , som blev bragt den 28. januar 2020 på DRs netavis dr.dk, fremgår det, at det ikke hjalp at slibe skinnerne, og at der endvidere er forskel på støjniveauerne fra de enkelte tog.

Oplysningerne i DRs artikel understreger således, at det altså ikke var skader på skinnerne, der var forårsaget af uhensigtsmæssige køretøjer, som endvidere tilhørte [Klager], der var årsag til de påpegede støjproblemer.

Som [Klager] påpegede over for Ingeniøren forud for offentliggørelsen af den påklagede artikel, var der altså ikke belæg for, at Ingeniøren uberettiget hængte [Klager] ud i offentligheden som ansvarlig for de påpegede støjproblemer.

2.2 Ingeniørens synspunkter

Korrekt information og kildekritik

Ingeniøren har anført, at der er tale om en almindelig og forsvarlig journalistisk dækning, og at Ingeniøren gav [Klager] fuld mulighed for modsvar i den påklagede artikel, hvilket [Klager] også benyttede sig af.

Ingeniøren har oplyst, at [Klager] i slutningen af januar 2020 via mail sendte samme artikel fra DR, som [Klager] har henvist til i klagen til Pressenævnet.

Ingeniøren svarede den 6. februar 2020 via mail følgende til [Klager]

”Hej [Driftsdirektøren]

Så er jeg tilbage på pinden efter et par sygedage.

Så vidt jeg forstår det er der tale om to adskilte problemstillinger

1/ Skinnerne var medtagne ved åbningen, og måtte derfor slibes hurtigt.

[Selskabet] pegede på jeres arbejdskøretøjer.

Det førte til den artikel du henviser til: [Link A]

2/ Borgere hører stadig larm efter slibningen, og det vurderer [Selskabet] skyldes at nogle tog larmer mere end andre - hvilket vi også har omtalt: [Link B]

Jeg har svært ved at se hvorfor det skulle føre til korrektioner hos os - vil du uddybe?

Tak

[Journalisten]”

[Klager] svarede ikke på opfordringen, og Ingeniøren gjorde herefter ikke yderligere.

Ingeniøren har ikke hørt fra [Klager] i den anledning før klagen til Pressenævnet.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Jens Kruse Mikkelsen, Jørn Mikkelsen, Lene Sarup og John Meinert Jacobsen.

God presseskik

Korrekt information og kildekritik

[Klager] har klaget over, at oplysningen om, at udskydelsen af slibningen af skinnerne på Cityringen og de deraf følgende gener skyldes [Klager]s sene transporter af materialer i tunnelen med uhensigtsmæssige køretøjer, er ukorrekt, skadelig og krænkende, og at oplysningen ikke blev efterprøvet tilstrækkeligt inden offentliggørelsen.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.

Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte.

Kritik bør udvises over for nyhedskilderne, i særdeleshed når disses udsagn kan være farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt.

Oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende, jf. punkt A.

1, A.

2 og A.

3.

Af artiklen fremgår blandt andet følgende

”Det er hovedentreprenøren [Klager]s ([Klager]) skyld, når hundredevis af naboer til den nye metrolinje Cityringen har følt sig generet af støj fra tog i undergrunden.

Sådan lyder det i et svar fra [Selskabet], efter at transportminister [Transportministeren] ([Partiet]) er blevet bedt om at opklare sagen af Folketingets transportudvalg.

Og metrobygherren, som sandsynligvis vil stille med erstatningskrav i milliardklassen over for [Klager] i en kommende voldgiftssag, lægger ikke fingrene imellem.

Når der ikke blev slebet før åbning, skyldes det, at [Klager], som blandt andet stod for tunneler og stationer, var forsinket og stadig kørte materialer rundt i tunnelsystemet helt frem til et par måneder før åbning, lyder det.

Men anklagerne slutter ikke her.

For egentlig burde skinnerne have været i »rimelig stand« alligevel.

Når det gik så galt som det gjorde, skyldtes det, at [Klager] brugte særlige skinnekøretøjer, som »medførte større skader på skinnerne end sædvanlige jernbane-køretøjer«, lyder det fra [Selskabet].

»Sammenfattende skyldtes udskydelsen af slibningen og de deraf følgende gener således ikke transportsystemleverandørens ([Transportsystemleverandøren], red. ) forsinkelse eller mangel på kapacitet, men anlægsentreprenørens sene transporter af materialer i tunnelen med uhensigtsmæssige køretøjer«, skriver [Selskabet] i sit bidrag til transportministerens svar.

[Klager]: Vi havde overdraget tunnelerne

[Klager] afviser dog helt ansvaret for støjgenerne over for Ingeniøren og peger videre til [Transportsystemleverandøren], tidligere [Transportsystemleverandøren].

Det stod for etableringen af blandt andet sporanlæg, kørestrømsanlæg og tog i byggeriets sidste fase og har desuden kontrakten på de første op til otte års drift.

»Vi overdrog i 2017 og 2018 til [Transportsystemleverandøren].

Det er vigtigt, at vi havde adgang til at få fragtet materiel igennem tunnelerne efterfølgende, fordi hullerne ved stationerne blev lukket.

Derfor skulle vi bruge tunnelerne, og det skete udelukkende ved koordinering med [Transportsystemleverandøren]«, siger [Klager]’s driftsdirektør [Driftsdirektøren].

[…]

»Men helt overordnet var det ikke os, som styrede adgangen til tunnelerne, det var ikke os, der styrede transporten i tunnelerne, det var ikke os, der satte det op i vores egen togvogne og kørte gennem tunnelerne fra 2017-18.

Det var [Transportsystemleverandøren]«, siger [Driftsdirektøren].

[…]

Ifølge [Klager]’s [Driftsdirektøren]s oplysninger var to ud af de seks transportkøretøjer, som kørte i tunnelerne i den relevante periode, fra [Klager]’s underentreprenør [Underentreprenøren].

Endnu et kørte både for [Transportsystemleverandøren] og [Klager].

De tre sidste kørte enten for [Transportsystemleverandøren] eller dets delvist ejede underselskab [Underselskabet].

»Det var dem, der styrede vognene, så det var ikke noget vi havde kontrol over eller styr på.

Og hvis der i givet fald har været skadet på skinneanlæggene, er det jo ikke noget, vi har været del af, kunnet korrigere eller på nogen måde kontrollere eller registrere, fordi vi egentlig bare var gæster i tunnelerne«, siger [Driftsdirektøren].

Han ville have [Selskabet] til at dokumentere, at det er lige præcis [Klager]’s køretøjer, som har været årsag til skaderne, og ikke de øvrige tre-fire, som kørte i tunnelerne.

»Vi forstår ikke denne udokumenterede påstand og vil nu bede [Selskabet] om en forklaring«, lyder det i en efterfølgende mail fra driftsdirektøren.

»Vi har kørt i tunnelerne i næsten tre år, og har hverken på møder eller skriftligt hørt om dette før nu.

Det er i øvrigt bemærkelsesværdigt, at bygherren nu tilsyneladende ændrer forklaring, idet de i november oplyste, at støjen fra skinnerne skyldes ’geologiske forhold, bygningernes konstruktion og individuel opfattelse af støj’«, skriver han.

[Selskabet] afviser dog at kommentere sagen yderligere med henvisning til den eventuelt kommende voldgiftssag.

[Transportsystemleverandøren] oplyser, at de ikke ønsker at kommentere sagen på nuværende tidspunkt.

”

Pressenævnet finder, at oplysningen om, at udskydelsen af slibningen af skinnerne på Cityringen og de deraf følgende gener skyldes [Klager]s sene transporter af materialer i tunnelen med uhensigtsmæssige køretøjer, kan være skadelig og krænkende for [Klager].

Oplysningen skulle derfor forelægges for [Klager] forud for offentliggørelsen

I forhold til Ingeniørens kildevalg finder Pressenævnet, at [Selskabet] har udtalt sig kritisk om [Klager]s udførelse af arbejdet som anlægsentreprenør på Cityringen.

Nævnet finder, at dette gav Ingeniøren anledning til at være særligt opmærksom på at kontrollere grundlaget og rigtigheden af kildens oplysninger, da kilden kunne være farvet af egen interesse og skadevoldende hensigt.

Det fremgår imidlertid klart af artiklen, hvem kilden er, at kilden er kritisk over for [Klager], og at kildens udtalelser derved kan være farvet af egen interesse.

Hertil kommer, at Ingeniøren har bragt oplysningerne i artiklen på baggrund af [Selskabet]s bidrag til besvarelse af et spørgsmål stillet af Folketingets Transportudvalg til transportminister [Transportministeren], at [Klager] forud for offentliggørelsen har fået lejlighed til at forholde sig til beskyldningerne, ligesom [Klager]s afvisning af beskyldningerne tydeligt fremgår af artiklen.

Nævnet finder herefter ikke grundlag for at udtale kritik af Ingeniøren for at have bragt oplysningerne.

Afgjort den 15. september 2020