Pressenævnets kendelse i sag nr. 2020-80-0540

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2020-80-0540

B.

T.s artikel om corona-smitte ved begravelse behandles ikke af egen drift

B.

T.

bragte i august måned en artikel med omtale af smittespredning med coronavirus blandt personer af anden etnisk herkomst end dansk blandt andet baseret på oplysninger fra et notat og kommentar fra en navngiven kilde.

Pressenævnet fandt, at spørgsmålet om, hvorvidt B.

T.

havde tilsidesat god presseskik ved at bringe den pågældende omtale, ikke kunne anses for at være et spørgsmål af væsentlig eller principiel betydning.

[Klager] har anmodet Pressenævnet om at tage en sag op til behandling af egen drift i medfør af medieansvarslovens § 44, stk. 2.

Anmodningen vedrører artiklen ” 500 til somalisk begravelse betød smittespredning: ’De har ikke samfundssind’ ”, bragt af B.

T.

den 11. august 2020 på netavisen bt.dk, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat.

[Klager] har blandt andet klaget over, at artiklen indeholder krænkende omtale af minoriteter, navnlig personer med muslimsk baggrund.

1 Sagsfremstilling

B.

T.

bragte den 11. august 2020 artiklen ” 500 til somalisk begravelse betød smittespredning: ’De har ikke samfundssind’ ” på netavisen bt.dk, der indeholder omtale af smittespredningen af coronavirus blandt personer af anden etnisk herkomst end dansk.

Artiklen har følgende underrubrik

”Indvandrere rammes i øjeblikket hårdt af coronavirus.

”

Af artiklen fremgår videre

”7 ud af 10, som blev registreret smittet i sidste uge, er af anden etnisk herkomst end dansk, viser nye tal fra Statens Serum Institut.

Specielt det somaliske og libanesiske miljø i Aarhus er ramt.

Det undrer ikke 35-årige [Forfatteren], der er vokset op i et muslimsk hjem.

Han kom til Danmark med sine libanesiske forældre, da han var blot et halvt år gammel.

»Grundlæggende lever muslimer efter den retningslinje, at det liv, vi lever nu, er en test.

Det vil sige, at der venter noget bedre, når vi er døde.

Det betyder, at man har en ligegyldighed over for coronavirus.«

»Det er alligevel højere magter, som bestemmer, om man får coronavirus,« siger [Forfatteren], der er maler og forfatter til bogen 'Fri' om netop at slippe islam som religion.

Som B.

T.

beskrev i går, viser et notat fra Styrelsen for Patientsikkerhed, at blandt andet muslimske eid-fester og en begravelse af en somalisk mand med 500 deltagere har medvirket til smittespredning i Aarhus-området.

Ifølge B.

T.s oplysninger var der tale om begravelsen af den somaliske rapper [Kunstneren] med kunstnernavnet [Navn].

Han blev dræbt af skud ved Aarhus Travbane 22. juli – sandsynligvis efter et opgør i det kriminelle miljø.

[Forfatteren] siger, at netop muslimske begravelser er kendetegnet ved, at der kommer mange mennesker for at vise respekt for den afdøde.

Også en masse, som slet ikke kender den afdøde.

»Det vægtes højere at komme til en begravelse af en mand, man ikke kender, end at undgå smittespredning.

Det viser, at man ikke har samfundssind,« siger han

Det er ikke første gang, at muslimske begravelser under coronakrisen vækker opsigt.

I april kunne B.

T vise billeder fra den muslimske gravplads i Brøndby, hvor omkring 100 muslimer stod tætpakket til en begravelse.

Også begravelsen af digteren [Forfatteren] i Aarhus i maj vakte opsigt på grund af de mange hundrede deltagere, samtidig med at der var forbud mod at samles mere end 10 mennesker.

Men afstandskrav og forbud mod at forsamle sig mange mennesker gælder ikke begravelser, der holdes udenfor.

Det mener [Forfatteren] er en fejl.

»Man må skære igennem og sige, at det er slut med begravelser med mange deltagere udenfor.

For det er det eneste, der virker.

Det er ikke nok at appellere til mennesker, som tror, at det er en gud, der ved bedst,« siger [Forfatteren].

Med det nye notat fra Styrelsen for Patientsikkerhed er det første gang, at et smitteudbrud kan knyttes til en konkret muslimsk begravelse.

Den seneste uge er 756 danskere testet positiv for covid-19.

De seneste dage har smittekæderne i Aarhus spredt sig til andre jyske byer, blandt andet Silkeborg, viser et notatet fra Styrelsen fra Patientsikkerhed.

Den høje smitte blandt indvandrere kan ifølge eksperter også forklares med sprogbarrierer, at de har borgernære jobs, og at de typisk bor flere familiemedlemmer i lejlighederne.

Der er nu indført krav om mundbind i den offentlige transport i blandt andet Aarhus for at imødegå smittespredningen.

Aarhus Kommune har også intensiveret indsatsen ved de udsatte boligområder – blandt andet med et mobilt testcenter.

”

Til illustration er der til artiklen bragt blandt andet et billede af en forsamling af personer til en muslimsk begravelse med billedteksten: ”I april 2020 var op mod 100 muslimer samlet til en begravelse, hvor dette billede er taget.

Nu har en muslimsk begravelse i Aarhus medvirket til yderligere smittespredning.

”

2 [Klager]s synspunkter

[Klager] har til støtte for anmodningen henvist til, at artiklens omtale indebærer en krænkelse af minoriteter, navnlig indvandrere med muslimsk tilhørsforhold og særligt personer med libanesisk/somalisk herkomst, der udokumenteret mistænkeliggøres.

Den journalistiske brug af en islam/muslimsk-kritisk kilde samt brug af oplysninger fra et notat fra Styrelsen for Patientsikkerhed anvendes til at lufte en række udokumenterede sociale fordomme mod netop denne minoritetsgruppe og på den måde legitimt fremstille det sådan, at minoritetsgruppen kan være genstand for og modtagelig for en samlet konklusion af social karakter.

Da pressen er livsnerven i et hvert frit samfund, bør dette ikke være legitimt og navnlig ikke, når det foregår udokumenteret og under dække af et notat fra Styrelsen for Patientsikkerhed, der i øvrigt fastslår, at de i artiklen nævnte begivenheder ikke kan forklare stigningen af covid-smittede.

[Klager] har endvidere anført, at journalisten har svigtet sit ansvar ved at opfordre til ubegrundet skepsis mod denne minoritet på baggrund af trosretning alene.

[Klager] har i den forbindelse bemærket, at han selv er muslim og er krænket over omtalen i artiklen, som har været genstand for debat på sociale medier.

[Klager] har videre henvist til, at vi som samfund har behov for at arbejde for et samlet Danmark og ikke køre parallelsamfund og mistænkeliggøre hinanden.

Hvis denne form for kommunikation (såvel i trykte som sociale medier) fortsætter med at pågå, vil der til stadighed herske skepsis, som vil skade integrationen i Danmark.

Det er en ond spiral uden respekt for hinanden.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Jens Kruse Mikkelsen, Jesper Rothe, Jørn Mikkelsen, Anja Lundberg Andersen, Lene Sarup, Ulrik Holmstrup, Marlene Borst Hansen og John Meinert Jacobsen.

[Klager] har anmodet Pressenævnet om at tage artiklen ” 500 til somalisk begravelse betød smittespredning: ’De har ikke samfundssind’ ” op til behandling af egen drift.

[Klager] er ikke selv omtalt eller afbildet i artiklen.

I medfør af medieansvarslovens § 44, stk. 2, og § 7, stk. 2 og stk. 3, i Pressenævnets forretningsorden (bekendtgørelse nr. 86 af 9. februar 1998 om forretningsorden for Pressenævnet) kan nævnet af egen drift tage en sag op til behandling, hvis sagen er af væsentlig eller principiel betydning.

Sagen optages til behandling, hvis et flertal af samtlige medlemmer stemmer for.

[Klager] har klaget over, at han og andre med muslimsk tilhørsforhold er krænket af artiklens indhold, hvor oplysninger fra en islam/muslimsk-kritisk kilde samt en myndigheds notat blandt andet anvendes til at fremstille det som om denne minoritets handlemåde kan forklare en stigning i antallet af covid-smittede.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.

Så langt det er muligt bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte.

Det skal gøres klart, hvad der er faktiske oplysninger, og hvad der er kommentarer, jf. punkt A.

1 og A.

5.

Pressenævnet bemærker generelt, at redaktøren i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet som udgangspunkt er berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet.

Det vil sige, at det ligger inden for grænserne af redaktørens redigeringsret at undlade at omtale forhold, der for en af parterne eller andre forekommer centrale, ligesom det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe de indholdsmæssige krav til den bragte information iagttages.

Pressenævnet finder, at omtale af minoritetsgrupper er et emne af almen interesse.

Nævnet bemærker hertil, at sager, hvor der kan være en krænkelse af minoriteter eller en anden ubestemt kreds af personer, og hvor der ikke er omtale af konkrete personer, der kan klage til nævnet, er blandt de tilfælde, hvor det kan komme på tale, at nævnet skal tage en sag op af egen drift.

B.

T.

har i omtalen anvendt udtalelser fra kilden [Forfatteren], der blandt andet kommenterer på oplysninger fra et notat om covid-smittespredning.

Det fremgår tydeligt af omtalen, hvem der udtaler sig, og at kilden som forfatter til en bog om ”at slippe islam som religion” har en kritisk holdning til islam.

Pressenævnet finder på denne baggrund, at spørgsmålet om, hvorvidt B.

T.

har tilsidesat god presseskik ved at bringe oplysninger fra et notat om spredning af covid-smitte, som kommenteres af en navngivet kilde, ikke har en så væsentlig eller principiel betydning, at der er grundlag for at tage sagen op til behandling af egen drift.

Afgjort den 15. september 2020