Legislator Case Law & Legislation
W20200958125 DK

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2020-80-0442

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

KEN#LOKDOK23 2020 9581 Valid

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2020-80-0442

KEN#LOKDOK23 2020 9581 Valid

Redox skal ikke slette artikel om nazistbevægelsen

En person klagede til Pressenævnet over, at Redox har afvist at slette en artikel fra januar 2020.

Artiklen indeholder oplysninger om personens virke i nazistbevægelsen, hans fulde navn samt et billede af ham, hvilket han ikke har givet samtykke til.

Pressenævnet fandt ikke anledning til at udtale kritik af Redox for at have afvist personens anmodning om sletning og lagde i den forbindelse navnlig vægt på, at personen har haft en aktiv rolle i nazistbevægelsen.

KEN#LOKDOK23 2020 9581 Valid

[Klager] har klaget over, at Researchkollektivet Redox ikke har imødekommet hans anmodning om sletning eller anonymisering af artiklen ”Holocaust-benægtere og antisemitter aktive i Stram Kurs” , der blev bragt på Researchkollektivet Redox’ hjemmeside redox.dk den 7. januar 2020, idet han mener, at god presseskik derved er tilsidesat.

1 Sagsfremstilling

Researchkollektivet Redox (herefter Redox) bragte den 7. januar 2020 artiklen ”Holocaust-benægtere og antisemitter aktive i Stram Kurs” på hjemmesiden redox.dk, med følgende underrubrik

”En holocaustbenægter, en Hitler-støtte og flere tidligere medlemmer af [Person 1]s naziparti.

Selvom [Partilederen] tager afstand fra nazisme afslører fotos fra Stram Kurs’ årsmøde, at det ikke er en hindring for medlemskab i partiet at have begået sig i nynazistiske kredse.

”

Af artiklen fremgår blandt andet følgende

”Én har været aktiv i den Nordiske Modstandsbevægelse (NMR) og delt løbesedler ud med [Person 2], der pt.

sidder varetægtsfængslet for hærværk på den jødiske kirkegård i Randers.

En anden var aktiv i en forening for holocaustbenægtere.

Yderligere to var blandt [Person 1]s tropper i det nynazistiske Danskernes Parti.

Fælles for de fire er, at de deltog ved Stram Kurs’ såkaldte rigskongres på Christiansborg i november.

Vi har kortlagt Stram Kurs’ nazistiske forbindelser.

DELTE LØBESEDLER UD MED FÆNGSLET NAZILEDER

[Klager] fra Esbjerg deltog henover efteråret i en række af Stram Kurs’ demonstrationer rundt om i Danmark.

Han har været politisk aktiv i en årrække, blandt andet i Danskernes Parti, som Pressenævnet i 2011 vurderede, at der var grundlag for at kalde nynazistiske.

Partiet lukkede imidlertid i 2017.

Derefter blev han aktiv omkring den Nordiske Modstandsbevægelse (NMR).

Her var han blandt andet med til at dele løbesedler ud sammen med afdelingslederen [Person 2], der pt.

sidder varetægtsfængslet, sigtet for omfattende hærværk mod en jødisk gravplads i Randers.

Under Stram Kurs’ rigskongres gik han på talerstolen og foreslog, at partiet i fremtiden skal udarbejde mere dagsaktuelle løbesedler, som medlemmerne kan dele ud.

Præcis som han har erfaring med fra den selverklærede nationalsocialistiske kamporganisation NMR.

[Klager] ønsker ikke at stille op til interview med Redox, men har i stedet

sendt en email til Redox.

Heri lyder det

“ Jeg NÆGTER at svare på dine spørgsmål.

Jeg NÆGTER at lade mig interviewe

af dig.

Jeg FORBYDER dig at skrive artikel om mig.

Jeg FORBYDER dig offentliggøre nogen artikel omkring mig nogetsteds.

Jeg FORBYDER dig at offentliggøre info og billeder af mig nogetsteds.

Jeg FORBYDER dig at søge og opbevare information om mit privatliv.

Jeg FORBYDER dig at nævne mit navn eller kaldenavn i nogen artikel.

Hvis du trodser mit forbud, som nævnt ovenstående, opfatter jeg det som vold og grov chikane.

Da melder jeg dig straks til både Pressenævnet og Politiet.

Jeg tilsender naturligvis straks alt vores korrespondance og kommunikation til Pressenævnet.

”

[…]

[PERSON 1]-TILHÆNGERE PÅ CHRISTIANSBORG

[…]

Der er altså tale om fire aktive medlemmer, der alle deltog i partiets årsmøde, som har en fortid i det nynazistiske Danskernes Parti.

Et parti som Pressenævnet i 2011 konkluderer således om: “Klager [[Person 1], red.

] har tidligere været offentligt omtalt som nazist og afbilledet foran hagekorsflag i artikler, hvor han har medvirket.

Under disse omstændigheder finder Pressenævnet ikke grundlag for at kritisere ekstrabladet.dk for at omtale klager og klagers parti som henholdsvis ”nazist” og ”naziparti”.

”

Det er ikke første gang, at nazister og antisemitter afsløres i [Partilederen]s nærhed.

I 2017 afslørede Redox, at en holocaustbenægter deltog i [Partilederen]s minidemonstrationer på Nørrebro og senere samme år dokumenterede vi, at [Person 3], der også deltog i [Partilederen]s happenings, havde været aktiv i Danskernes Parti.

Sidste år afslørede vi, at flere nynazister med fortid i Blood & Honour og Danskernes Parti var aktive i Stram Kurs’ valgkampagne.

[…]”

E-mail: 34766959.

Til artiklen er der indsat en række billeder, herunder et, hvor man ser et lokale med en forsamling af personer, der sidder ved borde.

På billedet er en mand og en kvinde i fokus forrest i billedet.

Til billedet er der indsat følgende billedtekst

”[Klager] (langt hår og briller) under Stram Kurs’ årsmøde.

På den nazistiske organisation NMR’s hjemmeside optræder han på foto sammen med den hærværkssigtede [Person 2].

”

Redox har ved mail af 8. januar 2020 afvist [Klager]s anmodning om at få slettet artiklen.

[Klager]s klage over Redox’ afvisning er modtaget i Pressenævnet den 9. januar 2020.

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

[Klager] har anført, at han er utilfreds med, at Redox har afvist hans anmodning om sletning af artiklen, hvor han er nævnt ved navn samt afbilledet.

[Klager] har anført, at artiklen indeholder følsomme oplysninger om ham, og han forud for offentliggørelsen har oplyst Redox, at han ikke ønsker, de bringer omtale af ham.

[Klager] har anført, at han er sikker på, at billedet af ham er ulovligt taget, da det er taget inden for ”under tag” på Christiansborg.

[Partilederen] erklærede i forbindelse med det pågældende arrangement, at ingen pressefotografer måtte tage billeder af medlemmer af Stram Kurs, uden medlemmets samtykke.

[Klager] har anført, at Redox kan hænge partiet Stram Kurs ud, hvis de ønsker det, men Redox behøver ikke hænge enkeltpersoner ud.

[Klager] har ikke givet samtykke til at blive omtalt i artiklen.

2.2 Redox’ synspunkter

Redox har anført, at de har afvist at imødekomme [Klager]s anmodning med sletning af artiklen ”Holocaust-benægtere og antisemitter aktive i Stram Kurs” , hvor [Klager] er omtalt og afbilledet.

Redox har desuden afvist at fjerne navn og billede fra artiklen.

Om baggrunden herfor har Redox oplyst, at Redox er af den opfattelse, at det er yderst relevant, at pressen har mulighed for kritisk at granske opstillingsberettigede partier.

Derfor har Redox gransket deltagerne i Stram Kurs’ rigskongres, der er partiets første ordinære landsmøde.

I den forbindelse opdagede Redox, at en række af de partimedlemmer, der deltog i rigskongressen, havde baggrund i nazistiske grupperinger.

Det er i offentlighedens interesse at vide det, når et parti, der ud ad til tager afstand fra nazisme, har personer fra nazistiske og nynazistiske grupper på medlemslisten.

Redox har gentagne gange forsøgt at få et interview med [Klager] i forbindelse med artiklen, hvilket [Klager] endeligt afviste den 6. januar 2020 via e-mail, hvoraf følgende fremgik

”Jeg NÆGTER at svare på dine spørgsmål.

Jeg NÆGTER at lade mig interviewe af dig.

Jeg FORBYDER dig at skrive artikel om mig.

Jeg FORBYDER dig offentliggøre nogen artikel omkring mig nogetsteds.

Jeg FORBYDER dig at offentliggøre info og billeder af mig nogetsteds.

Jeg FORBYDER dig at søge og opbevare information om mit privatliv.

Jeg FORBYDER dig at nævne mit navn eller kaldenavn i nogen artikel.

Hvis du trodser mit forbud, som nævnt ovenstående, opfatter jeg det som vold og grov chikane.

Da melder jeg dig straks til både Pressenævnet og Politiet.

”

Billedet af [Klager] blev taget af en freelancefotograf under Stram Kurs’ landsmøde, den såkaldte rigskongres, på Christiansborg den 23. november 2019.

Redox har tilladelse til at bringe billedet efter reglerne om ophavsret.

Mødet var offentligt indkaldt og havde i ugerne op til fået massiv medieopmærksomhed.

I forbindelse med at Stram Kurs blev tilbudt at afholde mødet på Christiansborg, var det betinget af, at pressen havde fri adgang til mødet.

Redox har i forlængelse heraf henvist til Ekstra Bladets omtale heraf i artiklen ”[Partilederen] takker ja til Folketinget” , hvor af følgende fremgår

”Pressen skal have adgang [Partilederen] har et anstrengt forhold til pressen, lader det til -hvorfor der også var meget begrænset adgang på valgaftenen 5. juni.

Partiet opnåede ingen pladser i Folketinget.

Betingelserne bliver dog noget anderledes til rigskongressen, hvor Folketinget har stillet den betingelse, at pressen skal have adgang til mødet.

Det generer dog ikke [Partilederen], siger han.

- Vi ønsker, at pressen har adgang til vores møder, vi ønsker bare ikke at blive chikaneret.

Det har vi set rigtig mange eksempler på, hvor pressen går hen til mig, når jeg laver noget andet, men bliver stillet spørgsmål, jeg ikke er forberedt til at svare på, siger [Partilederen].

”

Redox har desuden henvist til Folketingets regler for adgang med pressekort, at fotografering ikke er forbudt i Landstingssalen.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Martin Lavesen, Anja Lundberg Andersen, Ulrik Holmstrup og Marlene Borst Hansen

God presseskik

Sletning, anonymisering og afindeksering – punkt B.

8

[Klager] har klaget over, at Redox har afvist at slette eller anonymisere artiklen, hvoraf hans fulde navn samt et billede af ham fremgår.

[Klager] har anført, at oplysningerne i artiklen er af følsom karakter, og at han forud for offentliggørelsen har modsat sig, at Redox kunne bringe dem.

Generelt om punkt B.

8

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, som er offentliggjort i digitale medier, ofte vil være tilgængelige længe efter, at de er publiceret.

Efter anmodning til mediet kan tilgængeligheden af sådanne tidligere offentliggjorte, følsomme eller private oplysninger hindres, i det omfang det er muligt og skønnes rimeligt, jf. punkt B.

8.

Medier kan afindeksere, dvs. ændre instruksen til søgemaskiner, så søgemaskiner ophører med at henvise til artiklen, anonymisere, dvs. ændre i artikelteksten så eksempelvis et personnavn anonymiseres, eller helt afpublicere en artikel, dvs. fjerne artiklen fra hjemmesiden.

Det er nævnets opfattelse, at anvendelse af B.

8 i de vejledende regler og muligheden for at meddele et medie kritik for ikke at imødekomme en anmodning om afindeksering, anonymisering eller afpublicering som udgangspunkt kun bør anvendes, når der er tale om oplysninger, som er særligt belastende for den person, der er omtalt.

Den konkrete sag

Artiklen ”Holocaust-benægtere og antisemitter aktive i Stram Kurs” indeholder oplysninger om [Klager]s virke i Danskernes Parti, den Nordiske Modstandsbevægelse og Stram Kurs.

Af artiklen fremgår [Klager]s fulde navn, ligesom der i artiklen er indsat et billede af ham.

Pressenævnet finder, at oplysninger om politisk tilhørsforhold er følsomme oplysninger, der som udgangspunkt må betragtes som værende særligt belastende for den omtalte person.

Henset til, at [Klager] har været aktiv i Danskernes Parti samt Den Nordiske Modstandsbevægelse, ligesom han har deltaget i Stram Kurs’ demonstrationer samt deres årsmøde, finder nævnet ikke, at artiklen fra 2020 på Redox’ hjemmeside indeholder oplysninger af en sådan karakter, at det i sig selv taler for sletning.

Det er desuden nævnets opfattelse, at omtalen fortsat kan anses at have almen interesse.

Efter en samlet afvejning finder nævnet, at der ikke er tungtvejende grunde, der taler for, at det skønnes rimeligt at hindre tilgængeligheden heraf.

Pressenævnet udtaler således ikke kritik af Redox for at afvise [Klager]s anmodning om sletning eller anonymisering.

Afgjort den 11. august 2020

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →