DK
Pressenævnets kendelse i sag nr. 2020-80-0518
Statutory Text (3 Articles)
Pressenævnets kendelse i sag nr. 2020-80-0518
Anmodning om genoptagelse afvist
Pressenævnet udtalte ikke kritik af Fyens Stiftstidende i en sag, hvor en person havde klaget over omtale i en artikel vedrørende forurening hos et vandværk.
Personen anmodede efterfølgende om genoptagelse og uddybede sine synspunkter.
Pressenævnet afviste anmodningen.
[Klager] har anmodet om genoptagelse af Pressenævnets sag nr. 2020-80-0444 [Klager] mod Fyens Stiftstidende, som nævnet traf afgørelse i den 18. juni 2020.
Sagen vedrørte [Klager]s klage over artiklerne ”Nye kvaler for [Vandværket]: Handlingsplan forkastet af kommunen” , ” Forbrugere samler underskrifter” og ”Vandværksbestyrelse mener kommune udøver lovbrud og chikane, som blev bragt af Fyens Stiftstidende henholdsvis den 12. december 2019 og den 13. december 2019 på netavisen fyens.dk.
Ved kendelsen udtalte Pressenævnet ikke kritik af Fyens Stiftstidende, idet Pressenævnet fandt, at artiklerne ikke var bragt i strid med de vejledende regler for god presseskik.
[Klager] har anmodet Pressenævnet om at genoptage behandlingen af sagen, fordi han mener, at Pressenævnet har misforstået et af hans synspunkter og dermed har truffet afgørelsen på forkert grundlag.
1 Sagsfremstilling
[Klager] klagede den 30. december 2019 til Pressenævnet over tre artikler bragt af Fyens Stiftstidende på netavisen fyens.dk.
Af klagen til Pressenævnet fremgik blandt andet følgende
”[…]
Den første artikel har jeg efterspurgt bevis på, at avisen har søgt aktindsigt.
Den anden artikel er der bragt et billede af mig uden tilladelse, samt bragt citater, som jeg ikke har hverken udtalt eller godkendt.
Den tredje artikel har jeg efterspurgt dokumentation for, at avisen har truffet afgørelsen om at bruge anonyme kilder.
”
Pressenævnet fandt ved kendelse af 18. juni 2020 i sag nr. 2020-80-0444 ikke anledning til at udtale kritik af Fyens Stiftstidende.
I Pressenævnets kendelse af 18. juni 2020 hedder det blandt andet
”[…]
2.1.
[Klager]s synspunkter
Privatlivets fred
[Klager] har anført, at Fyens Stiftstidende har anvendt et billede af ham i artiklen ”Vandværksbestyrelse mener kommune udøver lovbrud og chikane ”, uden hans samtykke.
[Klager] har anført, at Fyens Stiftstidende har anvendt et billede af ham i artiklen ”Vandværksbestyrelse mener kommune udøver lovbrud og chikane ”, uden hans samtykke.
[Klager] har ikke bestridt, at formålet med, at han mødtes med journalisten, var, at der skulle tages billeder af ham til artiklen, som oplyst af Fyens Stiftstidende.
[Klager] har imidlertid anført, at Fyens Stiftstidende har bragt det specifikke billede af ham uden hans godkendelse.
[Klager] havde således sagt til journalisten fra Fyens Stiftstidende, at han ikke ville godkende brugen af billederne af ham, så længe han ikke havde godkendt citaterne.
Korrekt information
[Klager] har anført, at Fyens Stiftstidende i artiklen ”Vandværksbestyrelse mener kommune udøver lovbrud og chikane ” har bragt citater, som han ikke har udtalt eller godkendt.
Kildekritik
[Klager] har anført, at han ikke har set dokumentation for Fyens Stiftstidendes beslutning om at bruge anonyme kilder i artiklen ” Forbrugere samler underskrifter” .
[Klager] har bemærket, at hvis det var så vigtigt at bringe omtalen, at der måtte bruges anonyme kilder, som anført af Fyens Stiftstidende i svaret til Pressenævnet, havde avisen vel brugt mere end kun 11 linjer på historien.
Forelæggelse
[Klager] har anført, at Fyens Stiftstidende forud for offentliggørelsen af artiklen ”Nye kvaler for [Vandværket]: Handlingsplan forkastet af kommunen” skulle have forelagt ham, at de søgte aktindsigt hos [Kommunen] i handlingsplanen vedrørende vandværket.
[Klager] har henvist til, at Fyens Stiftstidende flere gange i mail-korrespondancen skrev, at der var anmodet om aktindsigt skriftligt.
[Klager] har anført, at Fyens Stiftstidende tilbød ham at sende den, men gjorde det aldrig.
Dette medførte, at [Klager] blev efterladt med det indtryk, at der ikke var søgt aktindsigt, og at artiklen derfor var bygget på ”sladder”.
[Klager] har bemærket, at han er klar over, at aktindsigt er en klassisk researchmetode, men derfor skal der stadig anmodes om en sådan, og det har Fyens Stiftstidende ikke dokumenteret, at de har gjort.
Interne retningslinjer
[Klager] har anført, at Fyens Stiftstidende ikke har levet op til sine egne etiske retningslinjer.
[Klager] har henvist til punkterne om anonyme kilder og fairness.
[…]”
” 3.
Pressenævnets begrundelse og afgørelse
[…]
God presseskik
Privatlivets fred
[Klager] har klaget over, at Fyens Stiftstidende har anvendt et billede af ham i artiklen ”Vandværksbestyrelse mener kommune udøver lovbrud og chikane ”, uden at han har givet samtykke hertil.
Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale.
Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse, jf. punkt B.
1.
Pressenævnet bemærker generelt, at der gælder et almindeligt princip om, at redaktøren som udgangspunkt er berettiget til at redigere mediet og beslutte, hvad man vil bringe i mediet.
Det bemærkes dog, at et medie (redaktøren) på baggrund af sin egen eller sine medarbejderes adfærd kan have forpligtet sig til at bringe en given omtale.
Som sagen er oplyst, lægger Pressenævnet til grund, at der forud for artiklens offentliggørelse forelå en aftale mellem [Klager] og Fyens Stiftstidende om, at der skulle tages et billede af [Klager] til artiklen.
Nævnet finder, at det foretagne valg af billede ligger inden for redaktørens redigeringsret.
At Fyens Stiftstidende ikke tilbød [Klager] at udvælge specifikt hvilket et af billederne, der skulle offentliggøres i artiklen, kan således ikke føre til kritik.
Korrekt information
[Klager] har klaget over, at Fyens Stiftstidende i artiklen ”Vandværksbestyrelse mener kommune udøver lovbrud og chikane ” har bragt citater, som han ikke har udtalt eller godkendt.
Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.
Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte, jf. punkt A.
1.
På baggrund af sagens oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at Fyens Stiftstidende i december 2019 kontaktede [Klager] med anmodning om et interview.
For så vidt angår forløbet efter det afholdte interview og frem til artiklens offentliggørelse, lægger Pressenævnet til grund, at [Klager] om eftermiddagen den 12. december 2019 modtog journalistens udkast til artiklen.
Pressenævnet finder på denne baggrund, at anvendelsen af citaterne i sammenhæng med omtalen kan anses for at være godkendt af [Klager] inden artiklens offentliggørelse.
Uanset at gengivelsen af [Klager]s udsagn i artiklen efter [Klager]s opfattelse ikke er retvisende, finder Pressenævnet således ikke, at der er tale om oplysninger, der kan betragtes som værende krænkende for [Klager].
Nævnet udtaler ikke kritik.
[…]”
Forelæggelse
[Klager] har klaget over, at Fyens Stiftstidende har søgt aktindsigt i handlingsplanen fra [Kommunen] uden at forelægge aktindsigtsanmodningen for ham.
Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at oplysninger, der kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende, jf. punkt A.
3.
Af artiklen ”Nye kvaler for [Vandværket]: Handlingsplan forkastet af kommunen” fremgår blandt andet
”Om lidt mere end 14 dage skal [Vandværket] i [By 1] fremlægge en ny og mere realistisk handlingsplan for at skaffe rent vand til sine lidt mere end 1000 husstande.
Det er situationen, efter at [Kommunen] netop har forkastet den plan vandværket afleverede til kommunens natur- og miljøafdeling for otte dage siden.
Fyens Stiftstidende har fået aktindsigt i handlingsplanen og har forelagt den for en af landets førende eksperter, tidligere statsgeolog og ekspert i grundvand hos [Virksomheden], [Person 1].
Ifølge ham er der tale om nogle langsigtede løsninger, som det er svært at forudsige en endelig virkning af.
”
Pressenævnet finder, at det klart fremgår af artiklen, at der er tale om en eksperts subjektive vurdering på baggrund af de faktiske oplysninger, Fyens Stiftstidende har fået oplyst via en aktindsigt hos kommunen.
Nævnet bemærker, at [Klager] har haft mulighed for at kommentere på oplysningerne.
Pressenævnet finder på denne baggrund ikke grundlag for at udtale kritik af Fyens Stiftstidende for ikke at have forelagt [Klager] korrespondancen vedrørende den konkrete anmodning om aktindsigt.
[…]”
Den 26. juni 2020 anmodede [Klager] Pressenævnet om at genoptage behandlingen af sagen.
2.
[Klager]s synspunkter til anmodningen om genoptagelse
[Klager] har til støtte for anmodningen anført, at Pressenævnet har misforstået de faktiske omstændigheder.
[Klager] har aldrig givet lov til, at Fyens Stiftstidende bragte billeder af ham, før han havde godkendt artiklen.
[Klager] fik ikke mulighed for at godkende artiklen, idet Fyens Stiftstidende valgte at offentliggøre den, uden [Klager] havde godkendt den.
På denne baggrund har avisen aldrig haft hans samtykke til at bringe billeder af ham.
3.
Pressenævnet begrundelse og afgørelse
[Klager] har anmodet om genoptagelse af Pressenævnets kendelse af 18. juni 2020 i sag nr. 2020-80-0444: [Klager] mod Fyens Stiftstidende.
Nævnets kendelse af 18. juni 2020 er afsagt af Jesper Rothe, Anja Lundberg Andersen, Ulrik Holmstrup og Marlene Borst Hansen.
Efter § 14, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 86 af 9. februar 1998 om forretningsordenen for Pressenævnet træffer de nævnsmedlemmer, der har afgjort en sag, også afgørelse vedrørende spørgsmål om eventuel genoptagelse af sagen.
Jesper Rothe, Anja Lundberg Andersen, Ulrik Holmstrup og Marlene Borst Hansen træffer derfor også afgørelse vedrørende spørgsmålet om genoptagelse.
Spørgsmålet om genoptagelse
[Klager] har i anmodningen om genoptagelse anført, at Pressenævnet ved kendelsen af 18. juni 2020 har misforstået de faktiske omstændigheder, der lå til grund for afgørelsen.
I den forbindelse har [Klager] fremhævet, at han aldrig har givet tilladelse til, at Fyens Stiftstidende kunne bruge et billede af ham.
Pressenævnet bemærker generelt, at nævnet kan genoptage behandlingen af en sag, hvis der fremkommer nye oplysninger af betydning for sagens afgørelse.
Efter omstændighederne må det også tillægges betydning, om de nye oplysningers senere fremkomst er et i forhold til parterne undskyldeligt forhold.
Nævnet kan tillige have pligt til at genoptage en sag, hvis der foreligger ikke uvæsentlige sagsbehandlingsfejl.
Af Pressenævnets begrundelse i kendelse af den 18. juni 2020 hedder det blandt andet
”[…]
God presseskik
Privatlivets fred
[…]
Som sagen er oplyst, lægger Pressenævnet til grund, at der forud for artiklens offentliggørelse forelå en aftale mellem [Klager] og Fyens Stiftstidende om, at der skulle tages et billede af [Klager] til artiklen.
Nævnet finder, at det foretagne valg af billede ligger inden for redaktørens redigeringsret.
At Fyens Stiftstidende ikke tilbød [Klager] at udvælge specifikt hvilket et af billederne, der skulle offentliggøres i artiklen, kan således ikke føre til kritik.
Korrekt information
[…]
Pressenævnet finder på denne baggrund, at anvendelsen af citaterne i sammenhæng med omtalen kan anses for at være godkendt af [Klager] inden artiklens offentliggørelse.
Uanset at gengivelsen af [Klager]s udsagn i artiklen efter [Klager]s opfattelse ikke er retvisende, finder Pressenævnet således ikke, at der er tale om oplysninger, der kan betragtes som værende krænkende for [Klager].
Nævnet udtaler ikke kritik.
[…]
Forelæggelse
[…]
Nævnet bemærker, at [Klager] har haft mulighed for at kommentere på oplysningerne.
Pressenævnet finder på denne baggrund ikke grundlag for at udtale kritik af Fyens Stiftstidende for ikke at have forelagt [Klager] korrespondancen vedrørende den konkrete anmodning om aktindsigt.
[…]”
[Klager] har ved anmodningen om genoptagelse præciseret, at han aldrig har givet tilladelse til, at Fyens Stiftstidende kunne bringe et billede af ham.
Som det fremgår af kendelsen, har Pressenævnet i vurderingen lagt til grund, at der forud for artiklens offentliggørelse forelå en aftale mellem [Klager] og Fyens Stiftstidende om at mødes og tage billeder af [Klager].
Som det fremgår af gengivelsen af [Klager]s synspunkter i kendelsen af 18. juni 2020, har Pressenævnet i vurderingen medtaget oplysningen fra [Klager] om, at han ikke godkendte, at Fyens Stiftstidende kunne bringe billedet af ham, før han havde godkendt citaterne.
Pressenævnet finder på denne baggrund, at [Klager] ikke er fremkommet med nye faktiske oplysninger, der er af en sådan art, at de kan anses for at have betydning i forhold til vurderingen af, om der ved brugen af billedet er sket en tilsidesættelse af god presseskik.
Da der heller ikke er påvist sagsbehandlingsfejl, afvises anmodningen om genoptagelse.
Afgjort den 7. august 2020