Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - kompetence - sagsbehandling - ej medhold

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - kompetence - sagsbehandling - ej medhold

J.nr. 20-18245

En kvinde klagede til Ligebehandlingsnævnet over forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med kvindens telefonsamtale med den indklagede myndighed om dennes afgørelse om, at kvinden ikke var berettiget til økonomisk støtte til anskaffelse af et hjælpemiddel i form af en bil.

Der var ikke i klagen eller i sagen i øvrigt oplysninger, der gav anledning til at formode, at indklagede i forbindelse med telefonsamtalen havde udsat kvinden for forskelsbehandling på grund af handicap.

Nævnet afviste herefter at behandle denne del af klagen med henvisning til, at det på baggrund af nævnets faste praksis var åbenbart, at kvinden ikke kunne få medhold.

Nævnet kunne ikke behandle den del af klagen, der angik anvendelse og fortolkning af reglerne i anden lovgivning.

Denne del af klagen faldt uden for anvendelsesområdet for handicapdiskriminationsloven.

Afgørelsen blev truffet af nævnets formand.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med klagers telefonsamtale med indklagede om dennes afgørelse.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Ligebehandlingsnævnet afviser at behandle klagen.

Sagens behandling

Afgørelsen er truffet af Ligebehandlingsnævnets formand.

Sagsfremstilling

Klager, der har nedsat fysisk og psykisk funktionsevne og modtager førtidspension, ønsker at modtage økonomisk støtte fra det offentlige til anskaffelse af et hjælpemiddel i form af en bil.

Indklagede stadfæstede den 15. april 2020 en kommunal afgørelse om, at klager ikke var berettiget til den pågældende økonomiske støtte.

Indklagede kontaktede samme dag klager på telefon efter dennes anmodning.

Klager gav under telefonsamtalen udtryk for, at hun ikke var tilfreds med stadfæstelsen, da hendes nedsatte fysiske og psykiske funktionsevne nødvendiggjorde adgang til en bil.

Klager forklarede desuden, at hun mente, at der var begået fejl i sagen.

Indklagede afviste, at der var begået fejl i sagen og fastholdt, at klager på det foreliggende grundlag ikke opfyldte lovgivningens betingelser for at modtage økonomisk støtte fra det offentlige til anskaffelse af en bil.

Klagen er modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 16. april 2020.

Klager har sammen med klagen fremsendt en lydfil af telefonsamtalen med indklagede den 15. april 2020.

Klagers bemærkninger

Klager gør gældende, at hun under telefonsamtalen med indklagede den 15. april 2020 blev udsat for diskrimination på grund af psykisk og fysisk handicap.

Efter klagers opfattelse blev hendes psykiske handicap ikke taget seriøst af indklagede, ligesom indklagede ikke troede på, at hun havde et fysisk handicap.

Klager fremhæver også, at det udgør diskrimination, at der af indklagede blev begået fejl i sagen.

Klager bemærker i den forbindelse bl.a., at bilen er et vigtigt hjælpemiddel for hende, at hendes kørselsbehov er en følge af hendes psykiske handicap, og at hun har ret til at kunne leve en tilværelse med sine handicap på samme og lige vilkår som andre mennesker.

Klager ønsker en godtgørelse som følge af forskelsbehandlingen.

Ligebehandlingsnavnets bemarkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling pa grund af handicap uden for arbejdsmarkedet efter lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap (handicapdiskriminationsloven).

Om indklagedes adfærd over for klager

Det fremgår af handicapdiskriminationsloven, at ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af dennes handicap.

Forbuddet mod forskelsbehandling gælder for al offentlig og privat virksomhed på alle områder i samfundet.

Forbuddet gælder dog ikke for udøvelse af aktiviteter af rent privat karakter.

Ligebehandlingsnævnet kan afvise at behandle en klage, hvis det er åbenbart, at der ikke kan gives klageren medhold i klagen.

Det er den person, der anser sig for krænket, som skal påvise faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet forskelsbehandling i strid med handicapdiskriminationsloven.

Klager har klaget over, at indklagede i telefonsamtalen den 15. april 2020 ikke tog klagers psykiske handicap seriøst og ikke troede på, at klager havde et fysisk handicap.

Der er imidlertid ikke i klagen eller i sagen i øvrigt oplysninger, der giver anledning til at formode, at indklagede i forbindelse med telefonsamtalen har udsat klager for forskelsbehandling på grund af handicap.

På baggrund af nævnets faste praksis er det herefter åbenbart, at klager ikke kan få medhold i sin klage.

Ligebehandlingsnævnet afviser derfor at behandle klagen.

Ligebehandlingsnævnet kan henvise til afgørelse af 1. april 2020 (sag nr. 19-59760), hvor nævnet afviste at behandle en klage, da det var abenbart, at klager ikke kunne få medhold i sin klage.

Om indklagedes behandling af klagers sag

Ligebehandlingsnævnet bemærker, at handicapdiskriminationsloven efter forarbejderne til loven ikke finder anvendelse pa det materielle indhold i afgørelser truffet af offentlige forvaltningsmyndigheder eller i love vedtaget af Folketinget.

Det vil sige, at nævnet ikke kan tage stilling til anvendelse og fortolkning af regler i anden lovgivning.

For så vidt angår klager over afgørelser, som er truffet af den offentlige forvaltning, må Ligebehandlingsnævnet tage stilling til, om klagen reelt vedrører forskelsbehandling, eller om klagen alene drejer sig om anvendelse og fortolkning af regler i anden lovgivning.

Klager har klaget over, at indklagede efter hendes opfattelse havde begået fejl i sagen, og at hun bl.a. har ret til at kunne leve en tilværelse med sine handicap på samme og lige vilkår som andre mennesker.

Efter det, der er anført af klager, vedrører denne del af klagen anvendelse og fortolkning af reglerne i anden lovgivning.

Denne del af klagen falder derfor uden for anvendelsesområdet for handicapdiskriminationsloven.

Ligebehandlingsnævnet afviser derfor at behandle denne del af klagen.

Ligebehandlingsnævnet kan bl.a. henvise til afgørelserne af 26. marts 2020 (sag nr. 19-58798), 25. september 2019 (sag nr. 19-20718), 6. december 2018 (sag nr. 18-63470) og 6. december 2018 (sag nr. 18-49732), hvor nævnet vurderede, at handicapdiskriminationsloven ikke vedrører det materielle indhold i afgørelser truffet af offentlige forvaltningsmyndigheder eller i love vedtaget af Folketinget.

Det bemærkes, at nævnet efter indholdet af klagen sammenholdt med oplysningerne i sagen ikke har fundet anledning til at foretage partshøring af indklagede.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap

<20-18245>

-

§ 1, stk. 1 og stk. 5, om nævnets kompetence

-

§ 6, stk. 3, om formandsafgørelse

-

§ 8, stk. 2, om nævnets afvisning af klagen

-

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

-

§ 12, stk. 1, om klagebehandling

-

§ 1, om lovens formål

-

§ 2, om lovens anvendelsesområde

-

§ 5, stk. 1-3, om forbud mod forskelsbehandling

-

§ 10, om delt bevisbyrde

-

§ 12 om indbringelse for Ligebehandlingsnævnet