Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - afskedigelse under graviditet - medhold

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - afskedigelse under graviditet - medhold

J.nr. 18-71207

En kvinde blev ansat som smørebrødsjomfru hos en smørrebrøds- og catering virksomhed med tiltrædelse den 1. september 2018.

Kvinden oplyste den 17. september 2018, at hun var gravid.

Den 23. oktober 2018 blev kvinden afskediget til udgangen af december 2018 med henvisning til sæsonafslutning og ordrenedgang.

Nævnet vurderede, at virksomheden ikke havde løftet bevisbyrden for, at kvindens graviditet ikke blev tillagt betydning ved beslutningen om at afskedige hende.

Nævnet lagde herved blandt andet særligt vægt på den tætte tidsmæssige sammenhæng mellem oplysningen om kvindens graviditet og afskedigelsen af kvinden.

Klager fik derfor medhold og en godtgørelse svarende til seks måneders løn.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med afskedigelse af klager under graviditet .

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Det var i strid med ligebehandlingsloven, at klager blev afskediget fra sin stilling.

Indklagede skal inden 14 dage betale en godtgørelse til klager på 140.000 kr.

Sagsfremstilling

Den 17. august 2018 opslog indklagede et stillingsopslag på Facebook vedrørende en stilling som smørebrødsjomfru på fuldtid.

Klager var til jobsamtale hos indklagede vedrørende stillingen den 21. august 2018, hvor hun fik jobbet.

Klager blev ansat hos indklagede med tiltrædelsesdato den 1. september 2018.

Klager havde dog første arbejdsdag den 30. august 2018.

Det fremgår af kontrakten, at klager havde tre måneders prøvetid.

Klager oplyste den 17. september 2018 til indklagede, at hun var gravid.

Klager har fremlagt en SMS-korrespondance.

Klager har oplyst, at denne er mellem klager og hendes kæreste.

Det ses af korrespondancen

”Man.

17. sep. 06.10

Jeg prøver og ser om jeg har mod på at snakke med dem i dag skat på arbejdet…

Ja se om du km samle lidt mod skat…

Man.

17. sep. 12.12

Jeg har sagt det […] jeg gjorde det”

Klager meldte sig syg den 8. oktober 2018.

Den 15. oktober 2018 mødte klager på arbejde, men måtte gå hjem, da hun fik det dårligt igen.

Den 23. oktober 2018 blev klager raskmeldt og mødte igen på arbejde.

Klager blev afskediget den 23. oktober 2018.

Det følger af afskedigelsesbrevet

”Grundet sæson afslutning i firmaet og generel ordre nedgang, kan vi ikke tilbyde dig mere arbejde, og er desværre nødsaget til at opsige dig pr. den 31. december 2018.

¬Med sidste arbejdsdag fredag den 21/12-2018, grundet ferie lukket…”

Der er fremlagt en anden ansættelseskontrakt påført klagers navn, hvoraf det fremgår, at tiltrædelsesdatoen er den 3. september 2018.

Indklagedes underskrift på kontrakten er dateret den 3. september 2018.

Klager har ikke underskrevet kontrakten.

Af kontrakten fremgår desuden

”… Hvis tidsbegrænset ansættelse angives ophørsdatoen: Den 31/12-2018.

Grundet firmaets sæson svingninger.

Det kan aftales at det forlænges afhængig af hvor meget der er brug for det, altså hvor meget der er at lave.

Der er 3 måneders prøvetid gældende fra den 01-09-2018…”

Klager har fremlagt udskrifter fra sin journal

”10.09.18 W78 Graviditet…

09.10.18 A03 Feber

Sub.

: Feber og utilpas, hoster.

Er gravid u 13… Har kontrovers med arbejdsgiver på et lille sted(smørebrødsbutik) har snak med fagforeningen og bliver presset af situationen.

¬Sygemeldt nogle dage til bedring i første omgang.

16.10.18 W78 Graviditet

Sub.

: Sygemeldt sig fra i går med dårlig mave.

Har nogle kontroverser med den nye arbejdsgiver… De har forsøgt at ”tørre hende af ” med en ny kontrakt som sæsonarbejder.

Fagforeningen er inde over.

Har i forvejen en fastansættelse.

24.10.18 zos Stressende arbejdsforhold

Sub.

: Været tilbage på arbejde, men der er så dårlig stemning, og de har givet hende en fyreseddel, så hun får det mentalt skidt af at være der, har haft udslæt og blodnæse måske på grund af reaktionen.

…

Plan: Sygemeldes indtil videre, fagforeningen kører sagen pga.

uretmæssig fyring.

”

Ved brev af den 26. oktober 2018 rettede klagers fagforening henvendelse til indklagede.

I henvendelsen blev det gjort gældende, at afskedigelsen var i strid med ligebehandlingslovens § 1, § 5 og § 9 og i forlængelse heraf, at fagforeningen var åbne for at indgå i en drøftelse om godtgørelsesniveau.

Indklagede har fremlagt resultatopgørelser for perioderne den 1. januar 2018 til den 31. marts 2018, den 1. april 2018 til den 30. juni 2018, den 1. juli 2018 til den 30. september 2018 og den 1. oktober 2018 til den 31. december 2018.

Indklagede har desuden fremlagt budget for perioden den 1. januar 2019 til den 31. december 2019.

Indklagede har også fremlagt en e-mail fra den 13. februar 2019, hvoraf det fremgår, at det samlede resultat for 2018 inkluderer en erstatning for allerede afskrevet inventar/100.000 kr. indbetalt i august, som er en ekstraordinær indtægt.

E-mailen er underskrevet af en person med titlen bogholder.

Indklagede har desuden fremlagt en besked sendt den 21. december 2018 fra en bank, hvoraf det fremgår, at Person 1 og Person 2 har henvendt sig til banken vedrørende et nyt lån på 100.000 kr., og at banken gav afslag på yderligere lån eller kredit.

Indklagede har endvidere fremlagt en udateret erklæring udarbejdet af en bogholder

¬”Hej [Person 1] og [Person 2]

Erklæring

Som bogholder for [Indklagede] er jeg jævnligt forbi forretningen for at hente bilag og i den forbindelse vender vi lige den seneste økonomiske situation for [Indklagede].

Dette var også tilfældet i starten af september 2018, hvor vi talte om at [en medarbejder hos indklagede], den nuværende fuldtids ansatte, netop er stoppet og det er godt slippe for den forpligtelse, ud fra rent økonomiske hensyn.

Herefter fortæller [Person 1] at de har ansat en ny medarbejder til 23.000 om måneden, hvilket jeg nævner er en meget dårlig ide med udgangspunkt i det nuværende driftsresultat, men dog uden at kende til de fremtidige planer…”

Indklagede har også fremlagt en sms-korrespondance mellem klager og Person 1.

Indklagede har desuden fremlagt fem udtalelser fra tidligere ansatte.

Fire af udtalelserne er dateret eller sendt pr. mail i marts 2019.

En af udtalelserne er udateret.

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 5. december 2018.

Klager har ikke fremsat krav om tilkendelse af et bestemt godtgørelsesbeløb.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at hun har været udsat for forskelsbehandling på grund af køn, og at hun som følge heraf er berettiget til en godtgørelse.

Klager har omkring 10 års erfaring inden for faget med smørrebrød og køkkenarbejde.

Klager fik til jobsamtalen den 21. august 2018 jobbet og skulle starte den 1. september 2018.

Klagers startdato blev dog senere fremrykket til den 30. august 2018, da indklagede havde bedt den tidligere medarbejder om ikke at komme mere.

Indklagede syntes ikke, at den tidligere medarbejder bidragede.

Indklagede havde brug for hjælp, da der var travlt.

Til ansættelsessamtalen blev der ikke nævnt noget om, at eksempelvis timetallet kunne variere.

Den 17. september 2018 fortalte klager indklagede, at hun var gravid.

I den fremlagte SMS korrespondance mellem klager og klagers kæreste nævnes ordet graviditet ikke, det er dog klagers opfattelse, at korrespondancen tydeligt understøtter, at klager havde givet meddelelse til indklagede om graviditeten denne dag.

Klager var lettet over at få det fortalt til indklagede, da hun var glad for at være ansat hos indklagede, og hun syntes, at det var mest rigtigt.

Indklagede var glad på klagers vegne og sagde tillykke.

Den 20. september 2018 havde indklagede nok fundet ud af, at de skulle betale under barsel, og at dette drejede sig om mange penge.

Indklagede sagde, at det kunne der ikke være tale om.

Klager fortalte, at det ikke burde være et problem, da kommunen ville refundere den største del af udgiften.

Indklagede talte flere gange med sin revisor, som ifølge indklagede sagde, at den slags sager var noget møg at komme ind i, da man altid skal vente på pengene fra kommunen.

Ifølge indklagede havde revisoren rådet indklagede til at fyre klager i prøvetiden.

Dette ville indklagede dog ikke.

Omkring den 1. oktober 2018 blev klager præsenteret for en ny kontrakt som sæsonmedarbejder, altså en tidsbegrænset kontrakt med udløb den 31. december 2018.

Kontrakten er dateret den 3. september 2018.

Ifølge indklagede måtte de så finde ud af, hvordan hun kunne arbejde hos dem frem til sin barsel.

Klager ønskede ikke de nye vilkår, da dette ville stille hende meget ringere.

Klager fik også at vide, at hun jo bare kunne arbejde sort frem til sin barsel.

Dette ville klager ikke.

Den 4. og 5. oktober 2018 fortalte klager, at hun ikke ønskede at underskrive kontrakten, og at hun havde snakket med sin fagforening.

Der var desuden forskellige samtaler og sammenstød.

Klager forsøgte at forklare, hvorfor hun ikke ville underskrive kontrakten.

Der blev igen snakket om refusion, og at fagforeningen ville kunne hjælpe med at forklare, men der var stadig dårlig stemning.

Klagers manglende indvilgelse i at underskrive den nye kontrakt skabte en dårlig stemning.

Indklagede var utilfreds og blev ved med at sige, at det hele var noget lort, fordi indklagede ikke ville betale barselspenge.

Klager måtte flere gange gå ked af det hjem fra arbejde med ondt i maven.

Fx var der en dag, hvor indklagede ikke gad kommunikere med klager og ikke sagde godmorgen.

Indklagede sagde desuden, at det var noget mærkeligt noget, at klager havde snakket med sin fagforening, fordi at nu var de jo på røven.

Da klager raskmeldte sig til om mandagen efter sygdom, skrev indklagede, at de allerede havde sat en vikar på, og at klager først skulle komme tirsdag.

Ordrenedgangen blev først italesat overfor klager den 23. oktober 2018.

Den 23. oktober 2018 mødte klager igen på arbejde efter sygemelding.

Efter en meningsudveksling om sygedagpenge, hvor indklagede blev vred på både klager og en ansat fra kommunen pr. telefon, blev stemningen meget opkørt.

I forbindelse med at klager fik udleveret opsigelsen, sagde indklagede, at en anden medarbejder også var blevet fyret.

Denne medarbejder har dog aldrig været ansat.

Indklagede fortalte også, at deres revisor havde sagt, at de skulle fyre klager med det samme.

Indklagede ville dog gerne beholde klager i to måneder.

Den medarbejder, som også blev fyret, mødte pludselig op i butikken.

Person 1 og medarbejderen gik straks ud foran butikken og snakkede, og da de kom ind igen, sagde Person 1, at medarbejderen skulle huske at aflevere A, B og C.

Efter klagers opfattelse var dette skuespil.

Klager har ikke haft en truende adfærd.

Indklagede skulle varetage sine administrative opgaver i forbindelse med indberetning af sygefravær til kommunen, men dette ønskede indklagede ikke.

Indklagede var bekendt med klagers graviditet på tidspunktet for den nye kontrakt og på tidspunktet for opsigelsen.

Klager har ikke bemærket en nedgang i ordrer.

Klager har tværtimod haft en oplevelse af travlhed, aktivitet og adskillige ansatte.

Der var stort set ikke en arbejdsdag, hvor hun kunne gå til tiden, fordi der var så travlt.

Desuden skal det oplyses, at klager bor tæt på indklagede, og ikke kan undgå at se, at der er meget travlt i forretningen og en del personale på arbejde, inklusive dem hun kender fra sin egen ansættelsestid.

Klager kender ikke noget til den omtalte madvogn.

Klager hørte første gang om denne på et møde mellem indklagedes advokat og klagers partsrepræsentant.

Madvognen var kun på tale i 1. kvartal i 2018 og udgik igen.

Der har løbende i virksomheden været et skiftende antal ansatte.

Kun i 2. kvartal 2015 var der ingen ansatte.

Det er længe efter afskedigelsen, at der blev søgt om et lån i banken.

Klager har aldrig mødt den omtalte revisor.

Efter klagers opfattelse er det Person 2, der ordrer bogføringen og omtales som ”regnskabsdame”.

¬Det har formodningen imod sig, at en virksomhedsejer er fuldt bekendt med et omsætningsmæssigt dyk i 1. kvartal og trods dette ansætter en permanent fuldtidsmedarbejder pr. 1. september.

Indklagedes økonomiske situation må efter al sandsynlighed have været indklagede bekendt, da de annoncerede efter en ny fuldtidsansat, og da de ansatte klager og ønskede, at hun skulle tiltræde hurtigst muligt.

Såfremt man fra ledelsens side skulle ønske at aftale et varierende timetal, var der rige muligheder for at aftale dette.

Det skete dog ikke, og klager fik en kontrakt som fuldtidsansat.

Hændelserne den 23. oktober 2018 var meget ubehagelige.

Klager er fortsat meget ked af det og præget af den behandling, hun har været udsat for.

Klager har desuden måttet lide den tort at få beregnet sine barselsdagpenge ud fra sygedagpenge, hvorfor denne sag har kostet hende dyrt på både helbred og økonomi.

Nævnet opfordres til at tage højde for dette ved udmåling af en eventuel godtgørelse.

Indklagede påstår frifindelse.

Klagers arbejde hos indklagede bestod hovedsageligt i at betjene kunder og forberede smørrebrød til salg.

Klager skulle referere direkte til Person 1.

I forbindelse med klagers tiltrædelse den 30. august 2018 blev klager gjort opmærksom på, at der gjaldt en tre måneders prøveperiode, dvs. en prøveperiode frem til den 1. december 2018.

Indklagede gjorde klager særlig opmærksom herpå ved gennemgang af ansættelseskontrakten af 1. september 2018, da indklagede erfaringsmæssigt var bekendt med virksomhedens svingende og letpåvirkelige økonomi, hvorfor væsentlige ændringer af ansættelsesforholdet kunne forekomme.

Indklagede blev af sin bogholder gjort opmærksom på, at indklagede var ramt af en væsentlig økonomisk nedgang, og at der ikke var økonomi til at have klager ansat på fuldtid.

Først efter denne meddelelse blev indklagede bekendt med den alvorlige situation.

Indklagede har en revisor til at forestå virksomhedens bogføring, regnskaber m.m. Indklagede forestår virksomhedens daglige drift og har derfor valgt at bruge samtlige ressourcer her og ikke på bogføring samt udarbejdelse af regnskaber m.m.

Indklagede var altså ikke bekendt med den dårlige økonomiske situation, da indklagede ansatte klager.

Den 17.

/18. september 2018 afholdt indklagede og klager et møde, hvorved indklagede varslede klager om, at indklagede var nødsaget til at opsige klager pr. 31. december 2018, idet indklagede af sin bogholder var blevet gjort opmærksom på, at indklagede var ramt af en væsentlig økonomisk nedgang, hvorfor der ikke fortsat var økonomi til at have klager ansat.

Indklagede gjorde på samme møde klager opmærksom på, at indklagede var sæsonbetonet, hvilket betød, at der således kunne opstå forskellige perioder på året, hvorved indklagede stort set intet omsatte, hvilket erfaringsmæssigt samt efter oplysninger fra indklagedes bogholder ville ramme hårdt i 1. kvartal 2019, idet indklagede ikke længere gjorde brug af en madvogn.

Indklagede og klager aftalte af disse årsager at indgå en tidsbegrænset kontrakt.

I forlængelse af ovenstående aftale på mødet oplyste klager, at hun var gravid og på tidspunktet var tre måneder henne.

Indklagede lykønskede klager.

¬¬Indklagede blev altså først bekendt med graviditeten efter varslingen.

Den 20. september 2018 overleverede indklagede den tidsbegrænsede ansættelseskontrakt, som aftalt på mødet den 17.

/18. september 2018, til klager.

Herved ændrede klagers adfærd sig væsentligt.

Fx blev klagers arbejdsindsats reduceret i væsentlig grad fra at være effektiv og arbejdsom til at være ekstraordinær glemsom samt med en ubehagelig attitude.

Den 27. september 2018 vendte klager retur til indklagede og oplyste, at hun ikke længere ønskede at underskrive den tidsbegrænsede ansættelseskontrakt, og at hun i øvrigt ikke ville underskrive nogle former for nye kontrakter.

Indklagede overleverede opsigelsen til klager den 23. oktober 2018, da indklagede ikke kunne se andre hensigtsmæssige og uforholdsmæssigt indgribende foranstaltninger, særligt grundet klagers korte ansættelse og den gældende prøveperiode.

Den 23. oktober 2018 optrådte klager meget truende i sin adfærd over for indklagede ved at fremsætte trussel om fagforening og indberetning om sag til kommune, idet klager mente, at det var indklagedes pligt at udfylde dokumenter vedrørende udbetaling af sygedagpenge, hvilket i øvrigt var klagers eget ansvar.

Beslutningen om at opsige klager blev truffet ved klagers afvisning af at acceptere ændringen i ansættelsesforholdet.

I henhold til klagers beskrivelse af sygdomsforløbet samt øvrige oplysninger herom i lægejournal bemærkes en del uoverensstemmelser mellem klagers beskrivelser om sygdom og den bagvedliggende årsag hertil, og den dialog klager faktisk havde med indklagede i perioden.

Det bestrides, at opsigelsen var i strid med ligebehandlingsloven, da ændringen af klagers stillingsvilkår og opsigelsen ikke var begrundet i klagers graviditet, men i saglige forhold.

Indklagede har løbende haft ansatte i sit firma, dog har dette været meget svingende grundet branchens sæsonpåvirkning og i øvrigt uforudsigelige op- og nedgange i ordre.

Siden 2. kvartal 2014 har indklagede svinget mellem 0 medarbejdere til maksimalt 2 – 4 medarbejdere, herved som følger

- 2. kvt.

2014 1 medarbejder (1 årsværk)

- 3. kvt.

2014 1 medarbejder (1 årsværk)

- 4. kvt.

2014 1 medarbejder (1 årsværk)

- 2. kvt.

2015 0 medarbejdere

- 4. kvt.

2015 2 – 4 medarbejdere (1 årsværk)

- 4. kvt.

2016 1 medarbejder (1 årsværk)

- 1. kvt.

2017 2 – 4 medarbejdere (1 årsværk)

- 2. kvt.

2017 1 medarbejder (1 årsværk)

- 3. kvt.

2017 2 – 4 medarbejdere (1 årsværk)

- 1. kvt.

2018 1 medarbejder (1 årsværk)

- 2. kvt.

2018 1 medarbejder (1 årsværk)

Indklagedes resultatopgørelse for 2. kvartal og 3. kvartal 2018 viser en samlet og væsentlig nedgang i omsætningen i forhold til 2017.

Det bemærkes, at der i resultatopgørelsen er medtaget 100.000 kr. for så vidt angår 4. kvartal i 2018, hvilket er en erstatningssum for tyveri.

Den 21. december 2018 søgte indklagede lån/kredit hos sin bank for at forbedre sin økonomiske situation.

Dette blev ikke imødekommet.

I indklagedes budget for 1. kvartal 2019 bemærkes en væsentlig nedgang i forhold til 2017 og 2018.

De ansatte som indklagede har haft ansat i 1. kvartal var ikke tilknyttet afdelingen for smørrebrød, idet indklagede er et firma med mange funktioner.

De ansatte har varetaget den del af virksomheden, som vedrører udlejning af borde, stole og service, samt udlejning af telte til selskaber m.m.

¬Madvognen var kun i brug i 1. kvartal 2017, hvorved indklagede havde én ansat i smørrebrødsafdelingen til at varetage denne funktion, som hurtigt blev opgivet.

Klager oplyser videre, at der er meget travlt i butikken, samt at der er ansat flere medarbejdere.

Dette bestrides i sin helhed, idet indklagede kun har én medarbejder, der udelukkende er ansat som opvasker enkelte dage pr. uge med et helt andet timetal end en fuldtidsmedarbejder.

Derudover har indklagede en ansat i virksomheden, som er ansat på en fleksjobsordning med 15 timer pr. uge.

Indklagede er en virksomhed med flere afdelinger, hvorved at øvrige medarbejdere ikke er ansat året rundt, men er sæsonmedarbejdere.

Det bemærkes ligeledes, at klager var den dyreste ansatte hos indklagede, og derfor valgte indklagede at agere som i sagen og selv forestå arbejdet med smørrebrødet.

Det bemærkes, at klager bor i en anden by, og derfor i sagens natur ikke har sin daglige gang nær indklagede, som i øvrigt i en lille sidegade ned til en institution og en skole, hvorfor det ville forekomme unaturligt at begive sig ned ad denne sidegade, medmindre man havde et egentligt ærinde der.

¬Det bestrides, at indklagede skulle komme med sådanne bemærkninger som anført af klager.

Den tidligere medarbejder opsagde selv sin stilling hos indklagede, idet hun ville prøve noget andet.

Det bemærkes, at september måned ikke var en måned, hvor der var ekstraordinært travlt som anført af klager, men at der derimod var tale om en almindelig september måned.

Indklagede har ingen overenskomst og er derfor ikke forpligtet til at betale barselsdagpenge.

Indklagede er i øvrigt meget berørte over, at blive beskyldt for så mange usande påstande som klager i nærværende sag omkring indklagedes opførsel har fremført.

Indklagedes ejer har desuden været sygemeldt grundet nærværende sag, og det pres denne har foranlediget og påvirket ham mentalt.

Det bestrides, at indklagede har tilbudt klager sort arbejde eller råbt eller i øvrigt behandlet klager dårligt.

Klager har tidligere nævnt, at hun varetager sort arbejde i form af rengøring hos private for at få hendes økonomiske situation til at hænge sammen.

Klager har ikke haft overarbejde hos indklagede.

¬

Begrundelsen for ændringen i klagers ansættelsesforhold var uafhængig af klagers graviditet og forestående barselsorlov.

Klager er derfor ikke berettiget til en godtgørelse.

Omsætningen faldt væsentligt og støt i 2018, hvilket betød, at enkeltmandsvirksomhedens egenkapital faldt markant.

Hvis indklagede skulle opretholde sit levebrød samt enkeltmandsvirksomhedens fortsatte overlevelse, var

det afgørende, at klager blev ansat i en tidsbegrænset stilling frem til udgangen af 2018, idet indklagede var opmærksom på, at man ville opleve et markant dyk i sin omsætning i 1. kvartal i 2019 grundet branchens væsentlige påvirkning af sæson.

Indklagede handlede derfor i medfør af virksomhedens overlevelse, og indklagedes ageren var derfor et led i en handlingsplan som opfordret af indklagedes bogholder.

Varslingen af den væsentlige ændring i klagers ansættelsesforhold, herunder ved fremsættelsen af den tidsbegrænsede ansættelseskontrakt var sagligt begrundet i indklagedes økonomiske forhold, ligesom det utvivlsomt lå indenfor indklagedes ledelsesret at skønne, hvilke tiltag indklagede på tidspunktet fandt nødvendige, relevante og hensigtsmæssige i relation til ændringer og opsigelser, således at indklagede kunne sikre sig virksomhedens fortsatte overlevelse.

Indklagede har godtgjort, at indklagede som et led og forsøg på genopretning af enkeltmandsvirksomhedens økonomi samt varetagelse/forebyggelse af yderligere underskud besluttede, at

gøre klagers ansættelsesforhold tidsbegrænset, idet dette var nødvendigt for at opnå det bagvedliggende formål om at genoprette økonomien og forebygge yderligere underskud i 1. kvartal 2019, samt at dette var

det mindst indgribende middel, som indklagede kunne tilbyde klager, da alternativet var en opsigelse med 14 dages varsel i overensstemmelse med ansættelseskontraktens vilkår i prøveperioden, som klager i

øvrigt på tidspunktet var underlagt grundet prøveperiode på tre måneder.

Såfremt Ligebehandlingsnævnet mod forventning alligevel skulle finde, at klager skulle være berettiget til en godtgørelse, skal denne fastsættes i overensstemmelse med klagers meget korte ansættelsesforhold

samt den omstændighed, at klager på tidspunktet for opsigelsen, stadig var ansat på prøve.

Hertil kommer, at klager ingen anciennitet havde.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af køn efter lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse mv. (ligebehandlingsloven).

Det fremgår af ligebehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke må afskedige en lønmodtager på grund af graviditet, barsel eller adoption.

Såfremt afskedigelsen finder sted under graviditet, påhviler det arbejdsgiveren at godtgøre, at afskedigelsen ikke er begrundet i disse forhold.

Klager blev afskediget den 23. oktober 2018.

På dette tidspunkt var hun gravid.

Indklagede har herefter bevisbyrden for, at klagers graviditet ikke blev tillagt betydning ved beslutningen om at afskedige hende.

Klager oplyste indklagede om sin graviditet den 17. september 2018.

Klager blev afskediget cirka en måned senere.

Klager blev ifølge afskedigelsesbrevet afskediget på grund af ordrenedgang og sæsonafslutning.

Klager blev ansat i en tidsubegrænset stilling under to måneder før afskedigelsen.

Indklagede har oplyst, at man kort tid efter ansættelsen af klager ønskede at ændre klagers tidsubegrænsede stilling til en tidsbegrænset stilling til udløb ved udgangen af 2018, da indklagede efter et rutinemæssigt besøg fra deres bogholder i starten af september 2018 blev oplyst om, at ansættelsen af klager på fuldtid var en dårlig ide henset til deres økonomiske situation.

Indklagede har desuden oplyst, at de ikke ved ansættelsen af klager var bekendt med deres økonomiske situation.

Den tidsbegrænsede ansættelseskontrakt, som klager ikke har underskrevet, er dateret underskrevet af indklagede den 3. september 2018.

Særligt henset til den tætte tidsmæssige sammenhæng mellem ansættelsen af klager i en tidsubegrænset stilling og indklagedes varsling om ændring heraf, samt den tætte tidsmæssige sammenhæng mellem oplysningen om klagers graviditet og afskedigelsen af klager, er det nævnets vurdering, at indklagede ikke har løftet bevisbyrden for, at klagers graviditet ikke blev tillagt betydning ved beslutningen om at afskedige hende.

Klager får derfor medhold i klagen.

Godtgørelse

Klager tilkendes en godtgørelse, der skønsmæssigt passende kan fastsættes til 140.000 kr. svarende til omkring seks måneders løn.

Ligebehandlingsnævnet har ved fastsættelsen af godtgørelsens størrelse lagt vægt på ansættelsesperiodens længde og det i øvrigt oplyste i sagen.

Indklagede skal herefter betale 140.000 kr. til klager.

Beløbet skal betales inden 14 dage.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Ligebehandlingsloven

<18-71207>

-

§ 1, stk. 1, og stk. 2, nr. 3 om nævnets kompetence

-

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

-

§ 12, stk. 1-2, om klagebehandling

-

§ 1, stk. 2, om lovens anvendelsesområde

-

§ 9, om forbud mod afskedigelse begrundet i graviditet eller orlov

-

§ 16, stk. 2 og stk. 3, om godtgørelse

-

§ 16, stk. 4, om omvendt bevisbyrde