Ligebehandlingsnævnets afgørelse om religion og tro - ansættelse

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om religion og tro - ansættelse – ej medhold

J.nr. 19-54232

En kvinde klagede over forskelsbehandling på grund af religion eller tro i forbindelse med, at den indklagede organisation i en stillingsannonce stillede krav om, at en køkkenassistent til en varmestue skulle være medlem af den danske folkekirke og kunne arbejde ud fra organisationens kristne menneskesyn.

Nævnet vurderede, at arbejdet som køkkenassistent i organisationens varmestue indebar arbejde, som lå inden for den indklagede organisations kerneområde, og at kravet om medlemskab af den danske folkekirke ikke var i strid med forskelsbehandlingsloven.

Kvinden fik derfor ikke medhold i klagen.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af religion eller tro i forbindelse med, at indklagede i en stillingsannonce stillede krav om, at en køkkenassistent til en varmestue skulle være medlem af den danske folkekirke og kunne arbejde ud fra indklagedes kristne menneskesyn .

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Det var ikke i strid med forskelsbehandlingsloven, at indklagede stillede krav om, at en køkkenassistent skulle være medlem af den danske folkekirke og kunne arbejde ud fra indklagedes kristne menneskesyn.

Sagsfremstilling

Med ansøgningsfrist den 19. november 2019 annoncerede den indklagede organisation efter en køkkenfaglig medarbejder med erfaring og flair for socialt arbejde til arbejde i en varmestue.

Af stillingsopslaget fremgår blandt andet

”Vores kommende kollega

…

…

Den indklagede organisation har ifølge fremlagte grundregler som målsætning at yde hjælp til nødstedte mennesker.

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 6. november 2019.

Klager har ikke fremsat krav om tilkendelse af et bestemt godtgørelsesbeløb.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at det ikke er alle job, der kræver en religiøs baggrund.

Der er tale om et stillingsopslag, hvor indklagede søger en køkkenfaglig medarbejder til at lave mad i en varmestue.

Der er ikke tale om socialt arbejde.

Alligevel skal man være medlem af den danske folkekirke.

Indklagede kan kræve af ledere og medarbejder, der skal have med kristendommen at gøre, at de skal være medlemmer af den danske folkekirke.

De kan ikke kræve det af almindelige medarbejdere, som skal arbejde væk fra deres besøgende.

Medarbejderne skal selvfølgelig respektere organisationens dagsorden og deres ”DNA”, selvom de ikke selv er enige.

Klager ønsker, at den indklagede organisation gøres opmærksom på, at det ikke er alle job, der kræver religiøs baggrund.

Klager ville gerne have søgt stillingen.

Indklagede påstår principalt afvisning, subsidiært frifindelse.

Sagen er principielt uden indhold, idet det fremgår af klagers indlæg for Ligebehandlingsnævnet, at klager ønsker at opnå, at indklagede gøres opmærksomme på, at det ikke er alle job, der kræver religiøs baggrund.

Indklagede er fuldt bekendt hermed, og har tillige indrettet deres ansættelsesprocedure og organisationens virke i overensstemmelse hermed.

Formålet med klagen må derfor anses for opfyldt uden, at der er behov for at foretage realitetsbehandling af sagen.

Såfremt Ligebehandlingsnævnet måtte finde, at sagen skal realitetsbehandles, er sagens tema, hvorvidt den indklagede organisations stillingsopslag er i overensstemmelse med forskelsbehandlingsloven.

Klager søgte ikke den opslåede stilling og har dermed ikke retlig interesse i sagens behandling, jf. lov om ligebehandlingsnævnet § 8, stk. 3.

Det er fast praksis ved nævnet, at det ikke er tilstrækkeligt til at statuere retlig interesse, at en klager havde tænkt sig at søge en stilling, hvis dette ikke skete.

Indklagede har blandt andet henvist til Ligebehandlingsnævnets afgørelser i sagsnr.

18-61717, 2016-6810-58138 og 2017-6810-13313.

Det følger af forskelsbehandlingsloven, at forbuddet mod forskelsbehandling på grund af blandt andet religion eller tro ikke gælder for arbejdsgivere, hvis virksomhed har som sit udtrykte formål at fremme et bestemt religiøst standpunkt eller en bestemt trosretning, og hvor lønmodtagerens religiøse overbevisning eller trosretning må anses for at være af betydning for virksomheden, jf. forskelsbehandlingslovens § 6, stk. 1.

Det fremgår af organisationens grundregler, at indklagedes målsætning er at yde hjælp til nødstedte mennesker.

Denne målsætning søges blandt andet nået gennem gudstjeneste, sjælesorg og forkyndelse.

Derudover er indklagedes kerneopgave at udøve folkekirkeligt, diakonalt arbejde med udgangspunkt i det kristne evangelium.

Indklagede søger sine medarbejdere blandt medlemmer af den danske folkekirke, såfremt dette er af betydning for indklagedes virksomhed.

Som udgangspunkt forventer indklagede medlemskab af den danske folkekirke i stillinger, hvis arbejde er relateret til de mennesker, der opsøger indklagedes diakonale, sociale arbejde.

Dette sker navnlig ved besøg i indklagedes varmestuer og stofindtagelsesrum.

Indklagede kræver således ikke medlemskab af den danske folkekirke til alle stillinger.

Arbejdet i den opslåede stilling indebærer arbejde i køkkenet, men en væsentlig del af opgaverne indebærer også brugerkontakt og deltagelse i brugeraktiviteter.

Disse brugeraktiviteter finder sted i varmestuen og det dertilhørende stofindtagelsesrum.

Dette understøttes blandt andet af stillingsopslaget, som forudsatte, at en kandidat skulle have socialfaglig erfaring og lyst til at arbejde med socialt udsatte mennesker.

Da arbejdet i henhold til den opslåede stilling indebar arbejde, der ligger inden for indklagedes kerneområde, og da medarbejderen skal have direkte kontakt med brugerne, er det vigtigt for at fremme indklagedes grundregler og udtrykte formål, at den ansatte er medlem af den danske folkekirke.

Indklagede finder tillige, at det er vigtigt for brugeren at vide, hvad indklagede står for, og hvilken grundlæggende tros- og livsforståelse de møder.

Indklagede tager ved hvert enkelt stillingsopslag og/eller hver besættelse af en stilling konkret stilling til behovet for medlemskab af den danske folkekirke.

Afgørende for den vurdering er, om der skal være brugerkontakt, hvilket i nærværende sag er tilfældet.

Det er ikke i strid med forskelsbehandlingsloven, at stille krav om medlemskab af den danske folkekirke i relation til den opståede stilling, idet arbejdet i køkkenet og varmestuen indebærer arbejde, der ligger inden for indklagedes kerneområde.

Indklagede henviser til Ligebehandlingsnævnets afgørelser i sagsnummer 2500250-10 og 7100132-12.

I disse sager blev det slået fast, at det ikke var i strid med forskelsbehandlingsloven at stille krav om tilhørsforhold til en bestemt religion, når stillingen drejede sig om den pågældende organisations kerneopgave.

Det blev ligeledes fastslået ved Ligebehandlingsnævnets afgørelse i sagsnummer 18-1734, at indklagede var berettiget til at stille krav om medlemskab af den danske folkekirke til arbejde, som foregik i indklagedes varmestue og stofindtagelsesrum, idet dette arbejde lå inden for organisationens kerneområde.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af religion eller tro efter lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv. (forskelsbehandlingsloven).

En klage kan indbringes for Ligebehandlingsnævnet af den, der har retlig interesse i sagen.

Det betyder, at Ligebehandlingsnævnet kun kan behandle en klage, hvis klageren har individuel og aktuel interesse i den konkrete sag.

Klageren skal således være direkte berørt af den påståede forskelsbehandling ved selv at have været udsat for en handling eller en undladelse, som efter den pågældendes opfattelse udgør ulovlig forskelsbehandling.

Klager har efter det oplyste afholdt sig fra at søge stillingen som køkkenassistent hos den indklagede organisation på baggrund af indholdet af stillingsopslaget.

Efter de foreliggende oplysninger vurderer nævnet, at klager derfor har retlig interesse i spørgsmålet om, hvorvidt annonceringen var i strid med forskelsbehandlingslovens annonceringsforbud.

Nævnet kan derfor behandle klagen.

Det fremgår af forskelsbehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke må forskelsbehandle ansøgere til ledige stillinger ved ansættelse.

Det må ikke ved annoncering angives, at der til ansættelse søges eller foretrækkes en person med en bestemt religion eller tro.

Dette forbud gælder ikke, hvis en arbejdsgiver i henhold til forskelsbehandlingslovens undtagelsesbestemmelser kan foretrække lønmodtagere med et bestemt kendetegn.

Forbuddet mod forskelsbehandling på grund af religion eller tro gælder ikke for arbejdsgivere, hvis virksomhed har som sit udtrykte formål at fremme et bestemt religiøst standpunkt eller en bestemt trosretning, og hvor lønmodtagerens religiøse overbevisning eller trosretning må anses for at være af betydning for virksomheden.

De medarbejdere, der arbejder i indklagedes varmestuer har direkte kontakt med indklagedes brugere.

Nævnet lægger til grund, at også arbejdet som køkkenassistent vil indebære, at medarbejderen har kontakt med indklagedes brugere og deltager i brugeraktiviteter.

En del af disse aktiviteter er sjælesorg, forkyndelse og gudstjenester.

Nævnet finder herefter, at arbejdet som køkkenassistent i indklagedes varmestue indebærer arbejde, som ligger inden for den indklagede organisations kerneområde, og at kravet om medlemskab af den danske folkekirke ikke er i strid med forskelsbehandlingsloven.

Klager får derfor ikke medhold i klagen.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Forskelsbehandlingsloven

<19-54232>

-

har socialfaglig erfaring og lyst til at arbejde med socialt udsatte mennesker

-

er medlem af den danske folkekirke og kan arbejde ud fra [organisationen]s kristne menneskesyn.

”

-

§ 1, stk. 1, og stk. 3, om nævnets kompetence

-

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

-

§ 12, stk. 1, om klagebehandling

-

§ 1, stk. 1-3, om lovens anvendelsesområde

-

§ 2 om forbud mod forskelsbehandling

-

§ 5, om annoncering

-

§ 6, stk. 1, om undtagelser

-

§ 7 a, om delt bevisbyrde