Ligebehandlingsnævnets afgørelse om etnisk oprindelse, hudfarve og race - adgangsbegrænsning

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om etnisk oprindelse, hudfarve og race - adgangsbegrænsning – medhold

J.nr. 19-35890

En mand klagede over forskelsbehandling på grund af race og/eller etnisk oprindelse i forbindelse med, at han og hans ven var blevet afvist ved indgangen til en pub.

Manden, der har et udenlandsk klingende navn, oplyste, at efter afvisningen af manden og vennen, blev der lukket gæster ind på pubben, som havde en anden hudfarve end manden og hans ven.

Den indklagede pub oplyste, at afvisningen af manden og hans ven den pågældende aften, skete på baggrund af dørmandens professionelle vurdering i situationen, og at afvisningen intet havde at gøre med mandens eller vennens hudfarve eller etniske oprindelse.

Nævnet vurderede, at manden havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at manden og hans ven ved afvisningen var blevet udsat for forskelsbehandling.

Nævnet vurderede, at indklagede ikke havde løftet bevisbyrden for, at ligebehandlingsprincippet ikke var blevet krænket.

Klager fik derfor medhold i klagen, og blev tilkendt en godtgørelse på 5.000 kr.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af race og/eller etnisk oprindelse i forbindelse med, at klager blev afvist ved indgangen til en pub .

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Det var i strid med lov om etnisk ligebehandling, at klager blev nægtet adgang til den indklagede pub.

Indklagede skal inden 14 dage betale en godtgørelse til klager på 5.000 kr. med procesrente fra den 21. juli 2019, hvor klagen er modtaget i Ligebehandlingsnævnet.

Sagsfremstilling

Klager og hans ven besøgte den indklagede pub natten til den 20. juli 2019.

Natten til den 21. juli 2019 ønskede klager og hans ven igen at besøge den indklagede pub.

De blev imidlertid denne gang afvist i døren og nægtet adgang til pubben.

Klager, der har et udenlandsk klingende navn, har oplyst, at andre gæster med en anden hudfarve end klager og hans ven blev lukket ind på pubben efter afvisningen af klager og hans ven.

Indklagede har til brug for nævnets behandling af sagen fremlagt ”Charter for et fair natteliv”, som indklagede har tiltrådt.

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 21. juli 2019.

Klager har i klagen fremsat et krav om betaling af en godtgørelse på 10.000 kr.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at han er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af sin hudfarve.

Da klager og hans ven ankom til den indklagede pub om natten den 21. juli 2019, blev de bedt om at fremvise ID.

Da de havde fremvist deres ID, oplyste dørmanden, at han havde fået at vide over ”centralen”, at de ikke måtte komme ind på pubben.

Klager og hans ven spurgte ind til begrundelsen for afvisningen, men fik blot at vide, at de ikke kunne få en forklaring.

Klager forklarede dørmanden, at han og hans ven aftenen forinden havde fået lov til at komme ind på pubben.

Klager undrede sig derfor over, at de nu – dagen efter – blev nægtet adgang.

Klager og hans ven fik ingen påtaler eller henstillinger fra personalet eller vagterne, da de besøgte pubben aftenen forinden.

Det var derfor mærkeligt, at ”centralen” oplyste, at de ikke måtte komme ind dagen efter.

Klager har svært ved at se, at det har nogen relevans for sagen, at indklagede har ansatte med anden etnisk baggrund.

Det har heller ikke nogen relevans for sagen, at dørmandsfirmaet har dørmænd ansat med ikke-dansk oprindelse.

Det virker påfaldende, at dørmændene skulle have en intern jargon, hvor ”centralen” anvendes som slangudtryk som anført af indklagede.

Klager undrer sig over, at dørmændene har brug for at anvende slangudtryk.

Dørmændene burde i stedet give en begrundelse for, hvorfor personer, som ikke er berusede, afvises i døren.

Klager tænker, at indklagede måske har en kvote for, hvor mange gæster, der afviger fra normen, der må blive lukket ind på pubben.

Pubbens dørmænd, der er professionelle, burde være bekendt med, at der notorisk har været problemer med diskrimination i nattelivet.

Det er blandt andet af den grund, at indklagede har tiltrådt ”Charter for et fair natteliv”, som indklagede henviser til.

På trods af dørmændenes professionelle baggrund og viden valgte dørmanden den pågældende aften at afvise klager og hans ven, der begge har en anden hudfarve end majoriteten.

Pubben ligger i en by, der har haft problemer med diskrimination i den pågældende branche.

Endvidere havde dørmanden viden om, at klager og hans ven havde besøgt pubben aftenen forinden.

Ved at henvise til en ”central” distancerede dørmanden sig fra beslutningen om at afvise klager og hans ven.

Dørmanden, der skulle være professionel, gav ikke en begrundelse for afvisningen, selvom klager efterspurgte en begrundelse.

Dørmanden lukkede andre gæster ind på pubben, efter at klager og hans ven var blevet afvist i døren.

Disse gæster havde en anden hudfarve og var mere berusede end klager og hans ven.

Indklagede gør gældende, at der ikke er sket forskelsbehandling pga.

race eller etnisk oprindelse.

Hos indklagede er de kede af, at klager har fået den opfattelse, at der er sket forskelsbehandling.

Den indklagede pub er en inkluderende virksomhed med 960 medarbejdere, hvoraf 211 er ikke-danske statsborgere.

Indklagede vurderer, at cirka 25 procent af deres ansatte er af ikke-dansk etnisk oprindelse.

Indklagede går op i, hvilke kvalifikationer medarbejderne besidder, og går således ikke op i medarbejdernes etnicitet.

Indklagede samarbejder med et dørmandsfirma, som står for sikkerheden og trygheden på indklagedes pubber.

Cirka 50 procent af dørmændene er af ikke-dansk etnisk oprindelse.

Indklagede tiltrådte for nogle år siden ”Charter for et fair natteliv”, som har til hensigt at skabe et natteliv uden diskrimination.

Dørmændene er ikke i kontakt med en central.

Dørmændene, der er på vagt, bærer et head-set, der skal sikre en optimal kommunikation mellem dørmændene.

Dørmændene kan være mange forskellige steder i pubben.

Hvis udtrykket ”central” er blevet brugt af dørmanden den pågældende aften, er det at slangudtryk for kommunikation mellem to eller flere af de øvrige dørmænd på pubben.

Klager var gæst på indklagedes pub aftenen inden afvisningen.

Klager blev afvist den pågældende aftenen på baggrund af dørmandens professionelle vurdering i situationen.

Afvisningen af klager havde intet med race eller etnicitet at gøre.

Indklagede har forståelse for, at det ikke er rart at blive afvist i døren.

Indklagede tager afstand fra klagers insinuationer om, at indklagede skulle have en racistisk tilgang til deres forretningsdrift og operere med kvoter m.v. Indklagede er en seriøs erhvervsdrivende, og klager tillægger indklagede nogle motiver, som indklagede ikke har.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af race og etnisk oprindelse efter lov om etnisk ligebehandling.

Det fremgår af lov om etnisk ligebehandling, at ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af vedkommendes eller tredjemands race eller etniske oprindelse.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der udøves direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Klager og hans ven blev nægtet adgang til den indklagede pub natten til den 21. juli 2019.

Klager og hans ven, der havde besøgt pubben aftenen forinden, fik ikke en forklaring på, hvorfor de ikke måtte komme ind på pubben den pågældende aften.

Klager har et udenlandsk klingende navn.

Endvidere fremgår det af oplysningerne fra klager, at der efter afvisningen blev lukket gæster ind på pubben, som havde en anden hudfarve end klager og hans ven.

Indklagede har oplyst, at afvisningen af klager og hans ven den pågældende aften skete på baggrund af dørmandens professionelle vurdering i situationen, og at afvisningen intet havde at gøre med klagers og vennens hudfarve eller etniske oprindelse.

Indklagede har imidlertid ikke nærmere begrundet, hvad der i den konkrete situation førte til, at dørmanden vurderede, at klager og hans ven ikke måtte komme ind på pubben.

Endvidere ses indklagede ikke at have bestridt klagers oplysninger om, at der efter afvisningen blev lukket flere gæster ind på pubben, som havde en anden hudfarve og var mere berusede end klager og hans ven.

Nævnet vurderer, at der på denne baggrund er påvist faktiske omstændigheder, der skaber en formodning for, at klager og hans ven ved afvisningen den 21. juni 2019 blev udsat for forskelsbehandling på grund af race og/eller etnisk oprindelse.

Det påhviler herefter indklagede at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er krænket.

Indklagede er ikke fremkommet med en forklaring på, hvorfor klager og hans ven blev afvist den 21. juli 2019.

Nævnet vurderer, at indklagede ikke ved oplysningerne om pubbens medarbejdere og indklagedes samarbejde med dørmandsfirmaet har løftet bevisbyrden for, at afvisningen af klager og hans ven den 21. juli 2019 ikke var udtryk for forskelsbehandling på grund af race og/eller etnisk oprindelse.

Indklagedes henvisning til ”Charter for et fair natteliv” kan heller ikke føre til, at indklagede har løftet bevisbyrden for, at ligebehandlingsprincippet ikke er krænket.

Klager får derfor medhold i klagen

Godtgørelse

Klager tilkendes en godtgørelse, der passende skønsmæssigt kan fastsættes til 5.000 kr.

Ligebehandlingsnævnet har ved fastsættelsen af godtgørelsens størrelse

taget udgangspunkt i praksis samt et skøn over sagens faktiske omstændigheder, herunder karakteren og alvoren af den skete hændelse.

Indklagede skal herefter betale 5.000 kr. til klager med procesrente fra

den 21. juli 2020, hvor sagen blev indbragt for Ligebehandlingsnævnet.

Beløbet skal betales inden 14 dage.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Lov om etnisk ligebehandling

<19-35890>

-

§ 1, stk. 1, og stk. 4, om nævnets kompetence

-

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

-

§ 12, stk. 1 og stk. 2, om klagebehandling

-

§ 2, om lovens anvendelsesområde

-

§ 3, stk. 1-3, om forbud mod forskelsbehandling

-

§ 7, om delt bevisbyrde

-

§ 9, om godtgørelse