Ligebehandlingsnævnets afgørelse om alder - afskedigelse - ej medhold

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om alder - afskedigelse - ej medhold

J.nr. 19-36806

En mand arbejdede som advokat hos en advokatvirksomhed.

Han var født i 1959.

Manden blev afskediget den 28. november 2018 med henvisning til økonomiske forhold hos advokatvirksomheden.

Det var ubestridt, at manden var den ældste blandt de ansatte advokater.

Nævnet vurderede, at denne omstændighed ikke i sig selv medførte, at manden havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at han blev udsat for forskelsbehandling på grund af alder.

Nævnet vurderede endvidere, at der ud over mandens alder hverken med oplysningerne om grundlaget for afskedigelsen eller i sagens oplysninger i øvrigt var påvist faktiske omstændigheder.

Klager fik derfor ikke medhold i klagen.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af alder i forbindelse med afskedigelsen af en advokat.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Det var ikke i strid med forskelsbehandlingsloven, at klager blev afskediget fra sin stilling som advokat.

Sagsfremstilling

Klager blev født i 1959.

Ved ansættelsesaftale af 14. januar 2012 blev klager ansat som advokat hos den indklagede advokatvirksomhed med tiltrædelse den 1. marts 2012.

Der blev aftalt en månedsløn på 60.000 kr.

Den 10. februar 2016 blev klager oplyst om, at indklagede overvejede at indføre en delvis provisionslønningsmodel for juristerne.

Indklagede og klager havde hertil en korrespondance om en individuel ordning for klager.

Ved tillæg til ansættelsesaftale af 20. juni 2016 blev klagers aflønningsform ændret til en fast løn på 50.000 kr. om måneden med provision svarende til 40 procent af egen omsætning over 1.500.000 kr.

Den 1. juni 2018 blev en ny advokat ansat hos indklagede.

Den 15. juli 2018 blev denne på Facebook annonceret som ”Damernes Mand”.

Den 27. november 2018 blev der afholdt en samtale mellem indklagede og klager om klagers omsætningstal.

Efterfølgende blev klager ved brev af 28. november 2018 afskediget til fratrædelse ved udgangen af april 2019 med følgende begrundelse

”Om baggrunden for opsigelsen kan det oplyses, at vi ønsker at gennemføre en rationalisering med henblik på at tilpasse kontorets lønomkostninger.

Vi har i den forbindelse lagt vægt på, at de sager, du varetager, kan fordeles blandt kontorets øvrige advokater.

Vi har desuden lagt vægt på, at din omsætning ikke er tilfredsstillende, ligesom vi har lagt vægt på, at du har en afgang af sager.

Der har i den forbindelse været afholdt

et møde mellem dig og [partner 3], og her gav du selv udtryk for, at det var svært for dig at opnå ny sagstilgang.

Vi vurderer ikke, at der hverken på kort eller længere

sigt indenfor de sagsområder, som du beskæftiger dig med, er udsigt til, at du kan forøge sagstilgangen i et omfang, der vil kunne resultere i en tilfredsstillende omsætning

…”

Indklagede har for nævnet oplyst følgende om omsætningsfordelingen på afskedigelsestidspunktet

”Vedrørende fordelingen af omsætning på kontorets advokater kan denne fordeles

således

• Klager DKK 1.036.909,50

Den tilsvarende omsætning i perioden var for

• [Advokat 1] DKK 796.954,26 *

• [Advokat 2] DKK 1.269.910,89

• [Advokat 3] DKK 378.470,00 **

• [Partner 1] DKK 4.691.798,42

• [Partner 2] DKK 3.712.469,65

• [Partner 3] DKK 2.024.346,87

• [Partner 4] DKK 2.481.499,83

*) En ikke uvæsentlig del af [partner 1]s omsætning skal henføres til [advokat 1], jf. ovenfor.

**) [Advokat 3’s] omsætning vedrører perioden 1/6-2018 i det væsentligste vedrørende egne sager, som [advokat 3] medtog fra sin hidtil drevne advokatvirksomhed

…”

Ved brev af 30. april 2019 fremsatte klager indsigelser over for indklagede i anledning af afskedigelsen.

Han anfægtede, at en reduktion af lønomkostningerne var en reel begrundelse for afskedigelsen, fordi han var den lavestlønnede af de ansatte advokater og dermed den ”lønletteste” medarbejder.

Klager bestred også over for indklagede, at han havde den laveste omsætning blandt advokaterne, og at hans sagstilgang skulle være faldende.

Den 1. maj 2019 svarede indklagede på klagers bemærkninger

”…

Vedrørende aflønningsforhold bemærkes det, at du har været aflønnet delvis med provisionsløn.

…

Realiteten er således den, at du har haft en vigende sagstilgang set over en længere periode samt en tilbagegang i omsætning sammenholdt med, at vi har vurderet, at dine sager relativt let kunne fordeles ud til de øvrige advokater i huset, hvilket i praksis også efterfølgende har vist sig at være tilfældet, hvorfor det ud fra en betragtning om rationalisering gav mening at opsige dig.

…”

I juli 2019 annoncerede indklagede efter en 3. års fuldmægtig eller advokat.

Denne blev ansat i september 2019.

Klager har for nævnet fremlagt en oversigt over hans sagsmængde fra 1. januar 2018 til 1. december 2018.

Klagers sagsmængde blev i perioden øget fra 65 sager til 84 sager.

Indklagede har for nævnet fremlagt oversigter over de øvrige advokaters og partneres sagsmængde i perioden 1. januar 2018 til 1. december 2018.

Advokat 1 øgede sin sagsmængde fra 265 til 268 sager.

Advokat 2 øgede sin sagsmængde fra 240 til 288 sager.

Advokat 3 øgede sin sagsmængde fra 3 til 102 sager og partner 1 oplevede et fald fra 601 til 478 sager.

Partner 2 oplevede en stigning fra 203 til 228 sager, mens partner 3 havde et fald fra 184 til 122 sager.

Endeligt havde partner 4 en stigning fra 181 til 209 sager.

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 29. juli 2019.

Klager fremsatte i klagen en beløbsmæssig påstand om betaling af en godtgørelse på 6 måneders løn.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at afskedigelsen af ham var i strid med forskelsbehandlingsloven, og at indklagede skal betale en godtgørelse på 6 måneders løn eller en af nævnet fastsat mindre godtgørelse.

Afskedigelsen var ikke sagligt begrundet, men reelt begrundet i klagers alder.

Begrundelsen i afskedigelsesbrevet var objektivt ukorrekt.

Klager modtog ikke kritik eller lignende for sit arbejde eller indsats.

Indklagede ansatte få måneder før afskedigelsen af klager en yngre advokat, der blev annonceret som ”Damernes Mand” – ung og tiltrækkende.

Efter afskedigelsen af klager blev der annonceret efter endnu en yngre advokat.

Dette underbygger, at der var et ønske om at erstatte klager som ældre advokat med en yngre advokat.

Klager var den eneste, der overgik til en lav grundløn med provision.

Dette understøtter, at klager blev forskelsbehandlet.

Klager var den lavest lønnede på trods af, at han havde mest erfaring og den største omsætning.

Det er ubestridt, at klager havde den højeste omsætning af alle ansatte advokater, bortset fra år 2018, hvor klagers omsætning var næsthøjest.

Klager havde endvidere ikke en nedgang i sine sager, men en stigning i antallet af sager på 30 %.

Disse to kriterier kunne dermed ikke føre til, at det var klager, der skulle afskediges.

Kriteriet vedrørende antallet af sager kunne ikke tillægges vægt, idet dette først er fremkommet for nævnet.

Argumentet er endvidere ikke korrekt.

Idet klager havde den højeste omsætning blandt de ansatte advokater måtte hans færre sager være tungere og større.

Omsætningen og antallet af sager for partnerne var uden betydning, idet disse ikke kunne afskediges.

Der var sammenfald mellem klagers opgaver, og de opgaver den yngre nyansatte advokat overtog.

Alle sager i kontoret kunne fordeles blandt andre advokater.

Klager havde bl.a. et overordentligt godt kendskab til sager vedrørende tvangsauktion, restancer m.v., hvorfor klager kunne have overtaget disse sagstyper.

Klager adskilte sig alene fra de andre ansatte ved sin alder.

Det bestrides, at omsætningen for advokat 1 var højere end hvad indklagede selv har oplyst.

Det bestrides, at klager udtalte, at han havde svært ved at øge sin sagsmængde.

Klager har påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at han var udsat for forskelsbehandling.

Indklagede har ikke bevist, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket, hvorfor klager skal tilkendes en godtgørelse.

Indklagede gør gældende, at klager ikke blev udsat for forskelsbehandling i forbindelse med afskedigelsen, og at klager ikke har påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode dette.

Baggrunden for afskedigelsen af klager fremgår klart af afskedigelsesbrevet.

Afskedigelsen var foranlediget af, at indklagede ønskede at foretage en økonomisk rationalisering.

De arbejdsopgaver, som klager udførte, kunne overtages af andre ansatte.

I modsætning hertil kunne klager ikke overtage andre advokaters opgaver.

På afskedigelsestidspunktet havde indklagede haft en nedgang i sin omsætning på 1.600.000 kr. sammenlignet med samme tidspunkt året før, hvorfor det var naturligt at foretage en økonomisk rationalisering ved at skære i antallet af ansatte advokater.

Klagers påstand om, at han havde den højeste omsætning er ukorrekt.

Den advokat, der havde den højeste omsætning, havde tillige debiteret dobbelt så mange timer som klager.

Klager var den, der behandlede færrest sager, hvorfor der kunne ske en fordeling af disse uden problemer.

Klager udtrykte selv, at han havde vanskeligt ved at øge sin sagstilgang, og at han ikke kunne påtage sig et øget antal sager.

Når klagers liste over sager sammenholdes med tilsvarende lister fra andre ansatte fremgår det tydeligt, at klager havde færrest sager.

Det er ikke korrekt, at klagers sager blev fordelt til den nyansatte advokat 3.

Der var ikke et stort sammenfald af sagskategorier mellem de to.

Tyngden i klagers omsætning kunne primært henføres til det privatretlige område.

Baggrunden for klagers aflønningsmodel var, at indklagede ønskede at motivere klager til at generere yderligere omsætning.

Klager var fuldt ud bekendt med, at hans aflønningsmodel var individuel.

Dette synspunkt er i øvrigt irrelevant i forhold til afskedigelsessagen.

Klager har anført, at advokat 1 eller advokat 3 burde være opsagt før ham med henvisning til omsætningskriteriet.

Advokat 3, som hidtil havde drevet sin egen advokatvirksomhed, var ansat midlertidigt med henblik på at vurdere, om denne skulle indtræde i partnerskab.

Dette skete ikke, hvorfor han i juni 2019 efter 1 års ansættelse fratrådte for at fortsætte sin egen selvstændige advokatvirksomhed.

Advokat 1 tegnede sig for en stor del af omsætningen for partner 1.

Baggrunden for, at indklagede annoncerede efter en ny medarbejder i juli 2019 var, at firmaet stod i en ny situation med overtagelsen af et stort antal sager fra et andet advokatfirma.

Denne aftale blev indgået medio maj 2019.

Hertil havde advokat 1 ansøgt om beneficium, som ville tage ekstra af hendes tid.

Endeligt var advokat 3 fratrådt sin stilling.

Klager var den advokat, der havde absolut færrest sager.

Det forhold, at klager tidligere havde beskæftiget sig med de andre sagsområder ændrede ikke på indklagedes vurdering af, at klager ikke kunne overtage sager fra andre advokater.

Klagers tolkning af indklagedes Facebook-opslag er irrelevant, idet opslaget var et humoristisk indslag, der end ikke nævnte alder.

Det bestrides, at klager var beskæftiget med tungere sager end andre advokater.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af alder efter lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv. (forskelsbehandlingsloven).

Det fremgår af forskelsbehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke må forskelsbehandle lønmodtagere eller ansøgere til ledige stillinger ved ansættelse, afskedigelse, forflyttelse, forfremmelse eller med hensyn til løn- og arbejdsvilkår.

Ved forskelsbehandling forstås enhver direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af alder.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af alder behandles ringere end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer med en bestemt alder ringere end andre personer, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opnå det er hensigtsmæssige og nødvendige.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der udøves direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Klager, der er født i 1959, og som arbejdede som advokat hos indklagede, blev afskediget den 28. november 2018 med henvisning til økonomiske forhold hos indklagede.

Indklagede har oplyst, at indklagede på afskedigelsestidspunktet havde haft et fald i omsætningen på 1.600.000 kr. i forhold til det foregående år.

Inden afskedigelsen af klager blev advokat 3 den 1. juni 2018 ansat hos indklagede.

Indklagede har oplyst, at advokaten blev ansat på særlige vilkår med henblik på vurderingen af, om han skulle indtræde som partner hos indklagede.

Det er desuden oplyst, at den pågældende advokat fratrådte efter eget ønske i juni 2019.

Efter klagers afskedigelse ansatte indklagede den 1. september 2019 endnu en advokat.

Indklagede har oplyst, at ansættelsen var begrundet i, at indklagede overtog sager fra et andet advokatkontor.

Det er ubestridt, at klager var den ældste blandt de ansatte advokater.

Denne omstændighed kan ikke i sig selv medføre, at klager har påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at klager blev udsat for forskelsbehandling på grund af alder i forbindelse med afskedigelsen, men bør indgå som et moment i helhedsvurderingen af, om sådanne omstændigheder er påvist.

Nævnet vurderer, at der udover klagers alder hverken med oplysningerne om grundlaget for afskedigelsen af klager eller i sagens oplysninger i øvrigt, er påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at klager blev udsat for forskelsbehandling på grund af alder i forbindelse med afskedigelsen.

Klager får derfor ikke medhold i klagen.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Forskelsbehandlingsloven

<19-36806>

-

§ 1, stk. 1, og stk. 3, om nævnets kompetence

-

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

-

§ 12, stk. 1, om klagebehandling

-

§ 1, stk. 1-3, om lovens anvendelsesområde

-

§ 2 om forbud mod forskelsbehandling

-

§ 7 a, om delt bevisbyrde