Legislator Case Law & Legislation
W20200944425 DK

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2019-80-0414

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

KEN#LOKDOK23 2020 9444 Valid

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2019-80-0414

KEN#LOKDOK23 2020 9444 Valid

DR får ikke kritik for kritisk omtale af skønhedskonkurrence

I en podcastserie og artikler bragt i maj 2019 omtalte DR en række unge kvinders individuelle oplevelser som deltagere i en skønhedskonkurrence, herunder kritik af deltagerkontrakten, organisationen bag skønhedskonkurrencen og dennes direktør.

Den omtalte direktør klagede til Pressenævnet blandt andet over, at podcastserien og artiklerne indeholdt ukorrekte og skadelige oplysninger, som ikke blev efterprøvet tilstrækkeligt inden offentliggørelsen, samt at hun ikke fik rimelig tid til at besvare DRs spørgsmål.

Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik.

Nævnet lagde blandt andet vægt på, at direktøren har fået lejlighed til at forholde sig til beskyldningerne, ligesom direktørens afvisning af beskyldningerne tydeligt fremgår af podcastserien og artiklerne.

Nævnet fandt endvidere, at direktøren under de konkrete omstændigheder fik rimelig tid til at reagere i forhold til DRs forelæggelse.

KEN#LOKDOK23 2020 9444 Valid

[Klager] har ved [Fuldmagtshaveren] klaget til Pressenævnet over udsendelserne ”Skønhedskontrakten (1)” og ”Skønhedskontrakten (2)” , som blev bragt den 9. maj 2019 på DR P1, samt artiklerne ”[Skønhedskonkurrencen]-dronning mister kronen efter hun har ytret sig kritisk til DR-dokumentar” og ”[Skønhedskonkurrencen]-deltager: Jeg blev angst og rystede og anede ikke hvad, jeg skulle gøre” , som blev bragt henholdsvis den 9. maj 2019 og den 10. maj 2019 på DRs netavis dr.dk, idet hun mener, at god presseskik er tilsidesat.

[Klager] har navnlig klaget over, at udsendelserne og artiklerne indeholder ukorrekte og skadelige oplysninger, som ikke blev efterprøvet tilstrækkeligt inden offentliggørelsen.

1 Sagsfremstilling

Forud for offentliggørelsen

[Klager] var forud for offentliggørelsen af de påklagede udsendelser og artikler i korrespondance med DR via mail.

Pressenævnet har modtaget kopi af mailkorrespondancen.

Den 8. april 2019 kl.

11:13 skrev DR følgende til [Klager]

”Kære [Klager]

Som aftalt sender jeg lige en mail.

Vi er i gang med at undersøge [Skønhedskonkurrencen] organisationen, og har i den forbindelse talt med nogle deltagere, der ikke har haft en god oplevelse med at være med i [Skønhedskonkurrencen] Konkurrencen.

Det er jo selvfølgelig deres side af sagen, og vi vil rigtig gerne tale med dig også for at høre din version.

Kunne vi måske ringe samme, med henblik på at aftale et interview.

Venlig Hilsen

[Journalist A]

Journalist, DR”

Den 24. april 2019 kl.

14:30 skrev DR videre

”Kære [Klager]

Min kollega [Journalist A] har uden held prøvet at få fat i dig ang.

en P1 Dokumentar om ”forholdene i [Skønhedskonkurrencen]-konkurrencen”, som vi er i gang med at lave.

Her står en række tidligere deltagere frem og kritiserer konkurrencen.

I den forbindelse har du selvfølgelig mulighed for at komme til genmæle på den kritik, der fremkommer i programmet.

Vi vil meget gerne lave et interview med dig, så vi kan sikre, at vi har belyst alle aspekter af historien.

Vi er meget fleksible ang.

interviewet, vi kan eksempelvis komme hjem til dig eller mødes DR byen eller noget helt tredje.

Såfremt du ikke ønsker at svare, vil vi meget gerne gøre opmærksom på, at vi sender dokumentaren uden dine synspunkter.

I overensstemmelse med journalistisk skik og brug sender jeg dig her de kritikpunkter der fremkommer, så du kan forholde dig til dem og svare.

Vi skal have svaret senest d. 1. maj.

I alt har P1 Dokumentar talt med 38 piger, der bakker forskellige dele af kritikken op.

Kontrakten

I forbindelse med deltagelsen i [Skønhedskonkurrencen] bliver deltagerne bedt om at underskrive en kontrakt, som ekspert i kontraktret ved Syddansk Universitet i Odense, [Ekspert A] har gennemgået.

Han vurderer at kontrakten strider mod aftaleloven.

Han siger følgende om kontrakten

Helt overordnet så er kontrakten jo skruet sådan sammen, at den pålægger deltageren en masse forpligtelser og hvis deltageren bryder dem, herunder en tidsubegrænset tavshedspligt om organisationen og konkurrencen, og hvis man bryder de her forpligtelser, så har organisationen ret til et bodskrav på 15.000 kr og derudover en erstatning.

Jeg mener ikke at sådan nogle vilkår kan dømmes gyldige, fordi det er i strid med aftaleloven og derved er en urimelig aftale.

Jeg mener ikke, at sådan nogle vilkår kan dømmes gyldige, fordi det er i strid med aftaleloven og derved er en urimelig aftale, og man får et billede af en kontrakt som forsøger at udnytte de her piger som står i en sårbar situation, fordi man giver dem muligheden for at forfølge en drøm, og derfor er villig til at skrive under på nogle vilkår, som man normalt ikke ville skrive under på.

Kontrakten er også forelagt for professor i medieret ved Aalborg Universitet [Ekspert B], der siger følgende om kontrakten: Jeg synes, den er grov.

Den er så ensidig, at man vil kunne tilsidesætte hele aftalen som ugyldig ved domstolen.

[Skønhedskonkurrencen] reserverer sig jo alle rettigheder til persondata, ophavsret materiale, de lægger bånd på, hvor meget kvinderne må tabe sig i vægt, så kan de komme til at betale erstatning, hvis de tager på.

De kan fratage titlen uvilkårligt fra dem.

Pigerne har ingen rettigheder og de kan endda komme til at betale bod og erstatning i mange tilfælde.

Så jeg vil gerne angribe hele kontrakten.

Det fremgår af udsendelsen, at flere kilder har den opfattelse, at [Klager] bruger kontrakten som et redskab til at få magt over deltagerne, da de ikke tør udtale sig og fortælle om deres oplevelser med [Skønhedskonkurrencen] Konkurrencen i frygt for at skulle betale 15.000 kroner i bod.

[Deltager A] fortæller blandt andre ting, at hun slår sin fod efter finalen, og skal på sygehuset, men det må hun ikke fordi, der står i hendes kontrakt, at hun skal møde op til afterparty.

[Deltager A] fortæller

Vi står omme bagved og [Klager] kommer gående og jeg fortæller om episoden og siger, at jeg ikke kan komme til afterparty fordi jeg skal på skadestuen.

[Klager] svarer, at jeg har en kontrakt og jeg skal til afterparty, og hvis jeg ikke gør det, så skylder jeg 15.000.

Denne hændelse bakkes op af flere personer, der var til stedet.

Anonyme deltagere fra årgang 2017 og 2018 fortæller, at når de får beskeden om, at de er udvalgt som finalist, står der i mailen at de momspligtige beløb (af 1000 kroner) skal indbetales asap, og at de først modtager kontrakten, efter de har betalt.

Det kritiserer de, fordi de føler sig bondefanget, når de efter at have betalt finalist-gebyret præsenteres for kontrakten.

Facebook-profilerne

Flere tidligere deltagere fortæller, at de mister adgang til deres [Skønhedskonkurrencen] Facebook profiler.

Fire af pigerne fortæller, at der efterfølgende bliver lavet opslag med anbefalinger af [Skønhedskonkurrencen] konkurrencen på vegne af dem, via deres [Skønhedskonkurrencen] profiler på Facebook.

Dette er ifølge [Ekspert B] i strid med markedsføringsloven: Jeg vil vurdere at det er i strid med markedsføringsloven, så vidt jeg kan se, så står der ikke noget sted, at det er en reklame og så er det jo skjult reklame i strid med markedsføringsloven.

[Deltager B] beder dig om at fjerne profilen, og har vist os beskeden, da hun ikke har lyst til at blive associeret med [Skønhedskonkurrencen].

Dette afslår du.

Til det siger vores ekspert [Ekspert B]: Det er efter min mening klart i strid med persondataloven, hun har muligvis givet samtykke til jf. kontrakt, at de gerne må blive lagt ud overhovedet, men det er sådan med samtykke jf. persondataloven, at det kan man altid tilbagekalde, og den ret kan man ikke tilsidesætte.

Og for mig at se, så bliver hun afskåret i at bruge den ret, fordi hun har jo netop tilbagetrukket sit samtykke.

Et billede siger jo noget om en person.

På samme måde fortæller en række andre piger om, at de også har mistet retten til deres profiler, men at profilerne stadig er aktive.

[Deltager C] er også udelukket fra sin profil.

[Deltager D] er udelukket fra sin profil, og har bedt dig om at fjerne den.

[Deltager E] har adgang, men der er lavet opslag på vegne af hende uden hendes samtykke.

[Deltager F] har ingen adgang til profilen.

Der er samtidig lavet opslag, selvom hun har bedt dig om at fjerne profilen.

Chikane og trusler

Deltagerne fortæller i dokumentaren, at flere af dem er blevet kontaktet af dig med opfordring om at gå til casting og med løftet om en uforglemmelig oplevelse, personlig udvikling og ny selvtillid, men at de reelt oplever, at der bliver talt grimt til dem, skældt ud, og at de bliver mødt med meget store krav, om hvad de skal leve op til med mødepligt og selvpromovering på sociale medier.

Flere kvinder fortæller, at de modtager mange og lange beskeder på diverse facebook-grupper, hvor du, ifølge kvinderne, skælder ud og generelt har en hård tone.

Du skriver en lang besked på Facebook d. 30 November 2018 til finalistgruppen fra 2018.

Her skriver du, Tak til jer som har haft modet til at sige fra og underrette mig om situationen, og ”nogens” plan om at stikke mig i ryggen, og at deltagerne viser forræderiske karaktertræk.

I beskeden hævder du, at pigerne bør vise taknemmelighed, og at du jo har masser af beskeder fra dem, hvor de roser konkurrencen til skyerne.

Pigerne syntes, at det var en ubehagelig besked at modtage og fremhæver, at de er forpligtet til at skrive positive tilkendegivelser jf. kontrakten.

Tre piger fortæller, at du skaber en paranoid stemning ved at gøre opmærksom på, at ALT kommer tilbage til dig.

Eksempelvis skriver du til én: Jeg har øjne og ører alle steder, ser og hører alt.

[Deltager D] fortæller, at da du får kendskab til, at hun har ytret kritisk i en lukket snapchat gruppe, så skriver du ”du er virkelig naiv, hvis du tror, at sådan en chat først og fremmest er privat og folk vil dig et godt og i en anden besked hvis du tror folk i den gruppe er loyale, så tager du fejl.

Du ved godt at der er noget som hedder karma og det er nok den der rammer nu.

” I samme ombæring har du ringet 31 gange på et døgn og sendt adskillige beskeder.

[Deltager D] har sendt os billeder af opkaldslisterne og beskederne.

[Deltager G] deltog efter [Skønhedskonkurrencen] i en anden skønhedskonkurrence, og direktøren her bruger et billede taget i [Skønhedskonkurrencen] regi uden [Deltager G]s vidende, som hurtigt igen bliver fjernet.

Til hende skriver du 41 beskeder, herunder

Jeg ved ikke, hvilken del du ikke har forstået ved at skulle fjerne billederne, men jeg vil som sagt ikke gøre en stor grim sag ud af det.

I stedet bør du have noget respekt og taknemmelighed efter alt, hvad jeg har gjort for dig.

Jeg er virkelig skuffet over dig.

Jeg stopper ikke før de er fjernet, hvis ikke de er fjernet inden for de næste par dage, så inddrager jeg min advokat og skriver en pressemeddelelse på hjemmesiden.

Jeg forstår bare ikke, hvorfor vi skal tage det så langt ud.

Du må ikke bruge de billeder, du ikke har rettigheder til på facebook og instagram.

Det er brud på ophavsrettighederne.

Så desværre sådan fungere det ikke.

Den straf der knytter sig til krænkelse af andres ophavsrettigheder, er almindeligvis en bøde af rimeligt størrelsesforhold.

Der kan idømmes fængselsstraf, men det ses sjældent i praksis, der ses dog en tendens til skærpede straffe ophavs krænkelse.

[Deltager G] følte sig i forbindelse med de mange beskeder krænket og truet.

Vi har været i kontakt med moderen til en tidligere finalist, og hun fortæller, at hendes datter får en sygdom under konkurrencen.

Datteren skriver efterfølgende en besked til dig, som indeholder detaljer om sygdommen, som du deler på instagram – som en anbefaling for [Skønhedskonkurrencen].

Du bliver bedt om at fjerne den, men skriver: Jeg kan ikke se personfølsomme oplysninger i beskeden.

Om det siger ekspert [Ekspert B]: for mig at se, er det en klar overtrædelse af persondataretten og endda en af de mere alvorlige, fordi man skelner mellem almindelige oplysninger og en gruppe der er særlig følsomme, og her er jo (…) men så sandelig også helbredsoplysninger.

Pigen bliver efter den besked, du har slået op kontaktet af flere, som har set opslaget, og hun synes, at det var meget ubehageligt.

Internationale konkurrencer

Da [Deltager E] er i Sydkorea bliver hun tilbudt en skønhedskonkurrence i Sydafrika af deres nationale direktør.

Direktøren oplyser [Deltager E] om, at med alle omkostninger betalt for pågældende konkurrence koster det 500 dollar altså 3300 kroner at deltage.

Til [Deltager E] skriver du: Hej smukke, så har jeg talt med organisationen og normalt ville jeg ikke sende den samme pige afsted to gange.

Med mindre hun VIRKELIG brænder for det.

Jeg har regnet lidt på det, og du skal af med 10.000 for at skulle komme afsted inkl.

alt.

Du må kun have kontakt med mig, da det er uprofessionelt, at en deltager selv har kontakt med organisation.

Du forlanger 10.000 kroner for den rejse, der ifølge direktøren for konkurrencen kun koster 500 dollar alt inklusiv.

[Deltager E] vælger ikke at tage af sted, da hun synes, at det er for dyrt, og hun lader det fremgå, at hun føler sig snydt.

En anden pige fortæller, at hun har betalt 6000 kroner for at komme med til en konkurrence i Taiwan, som du skriver går til fly, hotel, kost og udstillingsgebyr, men konkurrencen og alle dertil hørende udgifter er betalt af arrangøren og deres sponsorer, hvilket bliver bekræftet af direktøren i Taiwan, som vi har været i kontakt med.

Pigen her har valgt at være anonym, men vi har fået indsigt i jeres korrespondance, og hun lader det fremgå, at hun føler sig snydt.

Charity Dinners

Næsten hvert år holder du en charity dinners, hvor pengene går til et godt formål, men indsamlingen er ikke anmeldt til indsamlingsnævnet, hvilket er lovpligtigt.

Når indsamlingen ikke er anmeldt kan man ikke se, om de indsamlede penge går ubeskåret til modtageren.

Om det siger lektor ved SDU [Ekspert C]: Efter Indsamlingsloven paragraf 1 stk 3, der er det slået fast at hvis man laver noget salg, hvor noget af købesummen skal gå til velgørenhed, så er det omfattet og skal anmeldes.

Med middagen så der køber man jo en billet for at komme med til arrangementet, og her er det tilkendegivet at man støtter et formål.

Det er et krav inden man laver sådan et arrangement, at man søger godkendelse og får det godkendt.

Med det forbehold, at det er retten der bestemmer om noget er strafbarn, så er der så meget her, så politiet og anklagemyndigheden burde overveje at rejse tiltale.

Det er disse ovennævnte kritikpunkter som vi har en række spørgsmål til, som vi gerne vil have svar på.

Du er meget velkommen til at ringe eller skrive til mig, for at aftale tidspunkt for interview eller hvis du har spørgsmål til ovenstående.

Vi skal have svaret seneste d. 1 maj klokken 12.00.

Mvh.

[Journalist A] og [Journalist B]

Journalist, DR”

Den 1. maj 2019 kl.

12:02 svarede [Klager] følgende til DR

”Kære DR.

I forlængelse af vores samtale vedrørende [Skønhedskonkurrencen] konkurrencen, vil jeg forekomme med følgende udtalelse.

DR TV DOKUMENTAR PÅ 6 AFSNIT

DR rettede i 2017 henvendelse til mig omkring at lave en dokumentar serie omkring [Skønhedskonkurrencen].

De havde fået helt frie hænder til at følge konkurrencen på ALLE døgnets tidspunkter i 3-4 måneder, samt komme med hjem, på jobs etc. til de finalister der har takket ja til at medvirke i serien.

De har fulgt os til casting, bootcamps, photoshoots, charity middag, finale show, samt som tidligere nævnt i pigernes private trygge omgivelser.

Der findes derfor en TV-udsendelse over hele forløbet og hele beskrivelsen af konceptet kan faktisk findes heri.

Hvis deltagerne i [Skønhedskonkurrencen] bliver behandlet så dårligt og der bliver råbt af dem, talt på en grim måde og lign.

ville det ikke være noget DR ville have været vidne til, og ville kommentere på, stoppe optagelserne eller tage det med i dokumentaren, som de fik frie hænder til at producere?

De var jo til samtlige [Skønhedskonkurrencen] aktiviteter og ligeledes fulgte med pigerne hjem?

Hvis pigerne blev uretfærdigt behandlet, var de nok stået frem der og sagt noget.

Undervejs i produktionen blev jeg informeret af producenten om, at der var flere sure tidligere finalister (som I også nævner), der prøvede at influere på fremstillingen af [Skønhedskonkurrencen] brandet og prøvede at stoppe dokumentaren, dog fik jeg at vide af DR, at det ikke har nogen indflydelse på dokumentaren, og DR kunne forstå, at det er naturligt, at der kan være tidligere deltagere, der kan komme med negative udtalelser.

Efter den endelige produktion var færdig, og jeg skulle til gennemsyn, mente jeg selv at DR havde fremstillet konkurrencen i et kritisk lys, dog forsikrede producenterne mig om i, at der var blevet skildret et meget positivt billede af forløbet eftersom ALLE i programmet havde udtalt, at de havde gennemgået en stor personlig udvikling og fået en masse positive ting med sig efter deltagelsen (også de deltagere som havde en mere kritisk ”rolle” i programmet).

De forsikrede mig fra gang til gang, at det eneste negative der kom ud, var at pigerne havde ondt i fødderne pga.

catwalk træning og var trætte efter de lange bootcamps, hvilket var meget normalt, og at programmet ikke skulle være en reklame for [Skønhedskonkurrencen], men skulle skildre de virkelige forhold i konkurrencen.

DR har altså undervejs fået et indblik i diverse konflikter med nogle af de utilfredse deltagere fra tidligere år, uden at se det værende unormalt.

Jeg har af hele produktionsholdet;

producenter, redaktionschef, tilrettelæggere, fotografer mm.

fået meget stor ros for det store professionelle set-up, samt måden tingene bliver afviklet på.

50 DETALJEREDE POSITIVE UDTALELSER FRA TIDLIGERE DELTAGERE

Hvert år deltager ca. 30 finalister, og hvis vi blot tæller det sidste år, kommer vi hurtigt op på over 100 kandidater, med kun én vinder – derfor er det ikke særligt svært at finde nogle utilfredse piger, specielt når det drejer sig om så intense lange forløb med unge piger, som konkurrerer indbyrdes.

Det er en konkurrence, hvor den danske vinder får lov til at dyste om stor pengepræmier (100.000 Dollars, gaver, modelkontrakter, mulighed for at rejse verden rundt til [International skønhedskonkurrence A]).

De vilkår som [Skønhedskonkurrencen] arbejder under er langt blidere end til øvrige nationale og internationale skønhedskonkurrencer i udlandet, samt modelbranchen generelt.

I påstår at størstedelen af kandidaterne fra 2017 og 2018 havde en dårlig oplevelse.

Jeg har med en meget kort deadline formået at samle knap 50 detaljerede anmeldelser med flere på vej af forløbende, gennem de sidste år.

Pigerne har frivilligt skrevet anmeldelserne og er ikke længere under kontrakt.

Finalisterne fra 2018 er stadig under kontrakt, dog har dem som jeg har fået anmeldelse fra, selv valgt at skrive uden nogen form for pres.

Udover det, vil jeg pointere at jeg ligeledes har fået private beskeder af adskillige finalister fra 2018 med takketaler etc. efter finalen, uden at de er blevet bedt om at sende noget.

Vi har ligeledes screenshots af ros fra finalisternes familier.

Anbefalingerne findes her: http://www.

[Hjemmesiden]/anmeldelser/

Jeg sender ligeledes screenshots af personlige udtalelser som jeg har fået i indbakken af flere fra årgang 2018, som senere hen er blevet påvirket og ”vendt” af [Deltager D].

Se bilag: ”Hategruppe”.

STÆVNING AF [Deltager D]

Den regerende [Skønhedskonkurrencen] 2018 – [Deltager D] har opført sig fuldstændigt i strid med de vilkår der gælder for [Skønhedskonkurrencen] og [International skønhedskonkurrence A], og dermed brudt såvel tillidsforhold som de forpligtelser hun i et sådant forløb skal overholde.

Det har desværre været nødvendigt at henvende sig til virksomhedens advokat og bede om at stævne [Deltager D], med påstand om misligholdelse og groft krænkende handlinger imod konceptet, som hun i øvrigt fortsætter med.

(detaljer blot til jeres orientering og ikke offentliggørelse grundet stævning)

Historien er lang, men kort sagt, har [Deltager D] profiteret af alle de goder, som man får i kraft af vores brand og sin titel uden at ville arbejde og afholde sin del af kontrakten.

Det svarer til en medarbejder profiterer af arbejdspladsens omdømme og sponsoraftaler / får sin løn mm.

uden at komme på arbejde og give tilbage og samtidigt forlanger mere og fremkommer med trusler.

I [Deltager D]s verden hænger ret og pligt ikke sammen, og hun har ikke været sit ansvar voksen.

F.eks. ville parten ikke opfylde en af de væsentligste opgaver, nemlig informere om hvordan det gik under det 4-ugers lange forløb i Kina til den store internationale [International skønhedskonkurrence A] Finale.

Vi blev kimet ned af [Skønhedskonkurrencen]s følgere, sponsorer, samarbejdspartnere mm., som havde investeret i [Deltager D], men vi kunne ikke formidle opdateringer, fordi [Deltager D] ikke ønskede at meddele resultaterne af diverse delkonkurrencer og forløbet generelt.

Eftersom hun ikke ville bruge tid på at fremsende billeder, dagbog, videoer mm.

så fans, presse, samarbejdspartnere og [Skønhedskonkurrencen] kunne følge med, brugte organisationen timevis på at finde tilfældige billeder fra [International skønhedskonkurrence A]s kanaler, for at holde PR delen en smule i gang.

Det er forståeligt nok, at man bliver skuffet, hvis det ikke går som ønsket, men man må være sit ansvar voksen og i det mindste indrømme, hvis man ikke magter opgaven, i stedet for at nægte at kommunikere.

Det skal sige, at vedkommende er blevet tilbudt hjælp, er blevet støttet og rådgivet af vores mentorteam mm.

på alle døgnets tidspunkter selvom der var tidsforskel, og til sidst blev [Deltager D] konfronteret, hvorefter hun valgte at afbryde kommunikationen helt, men stadig via referencer til firmaet lave sponsoraftaler om f.eks. at få gratis bord og gratis alkohol i byen i kraft af sin [Skønhedskonkurrencen] titel – aftaler, som i øvrigt er i strid med vores organisations værdier og loyalitetserklæringen.

Desuden tilbageholder [Deltager D] [Skønhedskonkurrencen]s og mine personlig eje (eks.

dyre designersmykker, som hun har lånt og nægter at aflevere tilbage, som hun har haft i snart et halvt år.)

[Deltager D] oprettede en hategruppe, hvor hun gennem længere tid tilsværtede organisationen og mig til, i andre finalisters påhør og prøvede at vende dem mod organisationen på forskellig vis.

Hun truede med at ville ødelægge [Skønhedskonkurrencen] organisationen ved at gå til pressen mm., samtidig med at hun taler negativt om øvrige ”mentors” fra [Skønhedskonkurrencen] (tidligere deltagere), som ikke har gjort andet end at hjælpe hende med at blive klar til [International skønhedskonkurrence A] rejsen.

De fleste piger i hategruppen, blev stillet i en svær position og vidste ikke, hvordan de skulle forholde sig, nogle af dem hoppede med på hetzvognen og resten blev så at sige taget som gidsler i en konflikt, som de på ingen måde ønskede at være en del af.

Disse tilhængere af gruppen er i øvrigt nogle finalister, som tidligere havde skrevet lange og rørende privatbeskeder til mig, som jeg kan fremvise, hvor de roser mig og konkurrencen til skyerne og fortæller om, hvor meget de har fået ud af deltagelsen.

Den lille gruppe begyndte at fabrikere forskellige provokerende videoer mm, som kan fremsendes.

Tonen var rigtig hård og som jeg kan se, har resulteret i flere ”tilhængere”.

Det skal pointeres, at denne hadegruppe har ligeledes mobbet og været modbydelig ved den deltager, som valgte at fortælle om gruppens eksistens og indhold til undertegnede.

En side af historien, som man måske i virkeligheden burde have større fokus på, specielt når de handler om en pige, som tidligere i sit liv har været udsat for mobning.

Gruppemobning har intet at gøre med ytringsfrihed, således som [Deltager D] ønsker at fremstille det.

Mobning generelt tager vi stor afstand fra i [Skønhedskonkurrencen], som ligger meget langt væk fra de værdier vi vægter højt.

Af hensyn til retssagen og den stævning, der er ved at blive udarbejdet, har jeg af min advokat fået at vide, at jeg ikke skal føre retssag i medierne.

Jeg er derfor pålagt, af hensyn til retssagen, ikke at udtale mig yderligere.

Jeg skal bede jer, såfremt I ønsker kommentarer vedrørende retssagen, kontakte min advokat, [Advokatfirmaet], advokat [Advokat A].

[Skønhedskonkurrencen] KONTRAKTEN

Hvis DR ønsker at give et realistisk billede af forholdene i [Skønhedskonkurrencen], bør udlægningen ikke være så ensidig, som den er nu, specielt når I vil have fokus på kontrakt.

For en kontrakt er en afvejning af respektive interesser, rettigheder og forpligtelser.

Der er ikke blot tale om en oplevelse, som pigerne tiltrækkes af, men de får derimod adgang til en del økonomiske goder, ekstrem eksponering både i forhold til modelhverv, TV, underholdningsbranchen og influencer marked.

De får stillet makeupartister, stylister, fotografer, luksuriøse lokaler mm.

til rådighed, får sponsoreret div.

skønhedsbehandlinger, smykker, tøj, oplevelser mm.

Der er tale om PR-aftaler, hvor et enormt set-up skal koordineres og administreres.

Uden en kontrakt, der stiller krav til deltagerne, vil det blive et cirkus uden lige, med så mange unge piger involveret, når de samtidigt konkurrere med hinanden indbyrdes.

Det er advokat [Advokat A]s opfattelse, at den kontrakt, som er en erhvervs kontrakt, der er oprettet mellem parterne er fuldt ud balanceret mellem såvel [Skønhedskonkurrencen] deltagernes interesser og firmaets interesse.

Kontrakten er derfor hverken relativt urimelig eller i henhold til aftaleloven.

Der er tale om et erhvervsrettet marked – modelbranchen, hvor tilsvarende professionelle spilleregler gør sig gældende.

For så vidt angår den balance der er imellem begge parter, henviser jeg herunder til følgende bilag: Finalist Prize Package.

SOCIALE MEDIER

Finalister kommer ofte med en drøm om at blive kendt og gøre derigennem en positiv forskel.

Derfor stiller de sig i mediernes søgelys via [Skønhedskonkurrencen].

Hvis man på et tidspunkt efter skifter mening og ikke længere har lyst til at være en del, kan man ikke bare blive slettet fra historien, eftersom man ikke bare kan bede aviser, diverse kanaler (såsom f.eks. DR) om at få slettet en produktion.

Ville X-factor programmet nogensinde slette udsendelser der ligger tilgængelige online, samt alt materiale hvor der er lagt masser af ressourcer, bare fordi en tidligere deltager f.eks. er utilfreds over sin placering?

Det tror jeg næppe.

Vi bruger sociale medier som kanaler, hvorigennem vi formilder produktion, som jo i sidste ende er bundet op på sponsor- og pr aftaler samt et økonomisk budget og menneskelige ressourcer, som er blevet skudt ind i projektet.

Generelt er der ikke tale om personlige Facebook profiler, men fansider, som bliver oprettet i kraft af de titler [Skønhedskonkurrencen] tildeler pigerne.

Disse profiler har ikke noget at gøre med personlige data.

Pigerne får lov til at brande sig selv og konkurrencen via disse profiler, og de bliver ikke bedt om at lægge personlige data ind.

Vi gør meget ud af, at fortælle at de skal tænke godt over hvad de lægger op, samt oplærer dem i anstændig færden på sociale medier, ikke blot for at beskytte vores brand, men ligeså meget for at beskytte finalisterne.

Grunden til, at dette overhovedet er blevet en del af kontrakten, er at følelserne går højt når man ikke placerer sig som man har håbet på efter en finale, og derefter har nogle af deltagerne været inde og slette alt hvad der har med konkurrencens forløb at gøre, såsom positive udtalelser, billeder, videoer etc., som er en del af [Skønhedskonkurrencen]s historie.

Vi oplever fra år til år, at det er en meget stor og overvældende ting for de fleste finalister at få mulighed for, at administrere en fanside til branding af ens navn.

Finalisterne ved på forhånd hvad betingelserne er for brug af siderne.

Der bliver ikke postet indhold i deres navn, men der kan godt komme 1-2 opslag op på 1 år, når vi søger nye deltagere, hvor vi sørger for at skrive, at opslaget er postet af Admin og lignende.

Vi har aldrig udgivet os for at være finalisten selv.

Udover det, kan man sætte spørgsmålstegn ved om en arbejdsplads ville overdrage organisationens profil til en medarbejder, som stopper på sin arbejdsplads?

Det tror jeg næppe ville være tilfældet, derfor er vi nødt til at indgå den her i øvrigt juridisk korrekte, type aftale med vores finalister.

PROVISION

[Skønhedskonkurrencen] organisationens forretningsgrundlag bygger bl.a. på provision, som vi tager for at sende deltagere til forskellige konkurrencer.

Det danner grundlag for at vi kan betale dyre licenser og afholde events.

Som mange fejlagtigt tror, så bliver vi ikke betalt for at sende kandidater til internationale finaler.

Tværtimod, koster det RIGTIG mange penge at få lov at stille op med en repræsentant til Grand Slam konkurrencerne, som f.eks. [International skønhedskonkurrence A] & [International skønhedskonkurrence B].

Det er fortrolig information, om hvad det præcist koster, da det varierer fra land til land, men der er et minimumsbeløb på 25.000+ pr. konkurrence.

Udover det, er der andre udgifter som flybilletter, showbilletter, hotel, charity galla, samt et forberedende forløb, som kan vare op til flere måneder, hvor der er lagt masser af ressourcer.

Alt dette skal der skabes økonomi til.

Pigerne får et FRIT VALG om at tage imod en mulighed for at være en ambassadør for Danmark blandt mange andre nationer med VIP treatment, hvor de bor på de fineste hoteller, har security omkring sig døgnet rundt, er ude til gallamiddage, red carpet events, charity arrangementer, besøger skoler, gallerier, sightseeing, oplever kulturelle begivenheder mm.

udover selvfølgelig at få taget professionelle modelbilleder, gå catwalk shows, medvirke i reklamer, tv shows osv.

Deltagerne får ligeledes en masse gaver, samt mulighed for at vinde pengepræmier op til 100.000 dollars.

Vi er MEGET large i forhold til at give repræsentanterne de bedste muligheder for at brande sig selv gennem [Skønhedskonkurrencen].

De får adgang til de officielle kanaler, hvor de får frie hænder til at skrive om sit forløb, brande sig selv og komme ud til rigtig mange mennesker.

Jeg har personligt et stort netværk, som jeg også bruger flittigt til at promovere deltagerne igennem.

Udover selv at hjælpe med sponsorkontakter til garderobe mm.

har repræsentanterne frie hænder til at søge sponsorer til at dække deres opstillingsgebyr i kraft af [Skønhedskonkurrencen] brandet.

Det er op til den enkeltes indsats, hvor meget arbejde de lægger i det, de har alle muligheder foran sig.

Det er beklageligt at nogle føler sig snydt, men organisationen kan desværre ikke agere den gode fe og sende deltagere af sted til konkurrencer omkostningsfrit – det koster organisationen at holde lisens til div.

konkurrencer samt events som vi afholder, hvor vi udover det lægger en del administrativt arbejde og store menneskelige ressourcer i at forberede pigerne til konkurrencerne.

De to tilfælde I nævner har ganske rigtigt kostet pigerne de angivne beløb inkl.

fly, hotel, forplejning mm.

Vi har på intet tidspunkt udtalt, hvem der dækker disse nævnte, men det vil ikke være realistisk for [Skønhedskonkurrencen] organisationen at bede om et beløb på 6000, hvor [Skønhedskonkurrencen] organisationen selv skulle dække fly til Taiwan, hotel, forplejning mm.

Det er også af den grund, at beløbet er lavere end i det første tilfælde.

Provision er som sagt en naturlig del af vores forretningsgrundlag og man må huske på, at pigerne får tilbudt deltagelse til div.

konkurrencer via [Skønhedskonkurrencen] organisationen og i kraft af vores brand.

CHARITY

Charity middage er forholdsvis nyt fænomen, og jeg er ikke blevet bekendtgjort med at, en indsamling til en velgørenhedsmiddag skal anmeldes til Civilstyrelsen.

Jeg har drøftet det med min advokat og er blevet informeret om at man kan komme med bagudrettede anmeldelser.

Jeg har derfor taget kontakt til Civilstyrelsen og har sat processen i gang.

Jeg er glad for, at I har gjort mig opmærksom på dette, da jeg kun har haft gode intentioner omkring velgørenhedsmiddage, hvor vi har samlet op til 45.000 kr. til børn og familier, hvilket jeg er meget stolt over.

I skal derfor have en stor tak for denne pointering.

Jeg har selvfølgelig kvitteringerne/bekræftelser på, at beløbene er gået til organisationerne, hvis der skulle være nogen form for tvivl.

Jeg henviser herunder til bilag CHARITY.

GAVE OG TAKKEKORT INDEN FINALESHOWET

I postulerer, at størstedelen af holdet fra [Skønhedskonkurrencen] 2018 har kun negativt at sige om forløbet og er blevet dårligt behandlet.

Dagen inden finaleshowet modtog jeg et dyrt smykkesæt i form af halskæde og øreringe fra Swarovski, samt et bundt med takkekort fra hele finalistholdet, hvor mange af pigerne skrev personlige og rørende beskeder til mig.

Jeg blev selv rørt og mange finalister begyndte at græde og var rørte, hvor de filmede episoden.

Denne episode og pigernes sprogbrug, som de anvender, når de skriver demonstrerer ganske fint en nær og kærlig relationen, mine deltagere og jeg har til hinanden.

Hvis man bliver dårligt behandlet, vil man så gøre så meget ud af at udtrykke sin taknemmelighed og fremhæve alle de positive ting ved konkurrencen og mig som person, på et personligt kort?

De kunne jo have givet gaven anonymt som et fælles hold med ét kort.

Vi kan ikke kåre 30 vindere, men kun 1, så det er vel ikke fordi de har følt at det ville gøre en forskel for dem i forhold til placering, og har gjort det fordi de ville vise taknemmelighed over alle de store oplevelser de har haft.

ENKELTE SAGER

Med den meget korte varsel, har jeg prøvet at besvare jeres henvendelse mere generelt end at kommentere på hvert enkelt tilfælde, dog mener jeg at det er relevant at få dette med

I tilfældet med f.eks. [Deltager A] har jeg tjekket vores korrespondancer, og jeg er aldrig kommet med den udtalelse som DR skriver.

Udover det, har [Deltager A] efterfølgende været i kontakt med mig flere gange og endda hjulpet til under [Skønhedskonkurrencen]s arrangementer.

Hvis hun har så ked af den ”frygtelige behandling”, havde hun nok ikke engageret sig i [Skønhedskonkurrencen]s events længere.

[Deltager G] valgte kort tid efter [Skønhedskonkurrencen] at deltage i en skønhedskonkurrence arrangeret af en daværende konkurrent ”[Konkurrencen]”, som vi på ingen måde vil associeres med, hvor hun ulovligt brugte [Skønhedskonkurrencen]s materiale til at brande sig selv.

Der var blevet investeret en hel del i [Deltager G]s træning som finalist, og derfor er det hverken fair eller lovligt, at hun brugte [Skønhedskonkurrencen]s materiale til at brande sig selv og vores konkurrent, på diverse medier.

[Deltager B] brændte utroligt meget for konkurrencen, og efter hun ikke havde placerede sig, var hun rasende.

Det resulterede faktisk i, at hun skubbede hårdt til mig, da jeg ankom til afterparty efter finalen og løb grædende væk.

Grundet placeringen, ville hun have slettet alt hvad der har med hendes deltagelse at gøre.

[Deltager H] som var i Taiwan lader til at være påvirket af placeringen og følelsen af at være udstødt, når hun ikke får en invitation til en bytur med nogle enkelte tidligere finalister.

Se mere i bilag ”Hategruppe 2018”.

Med venlig hilsen

[Klager]

Producer/Caster/Vært”

Den 2. maj 2019 kl.

16:13 skrev DR

”Kære [Klager]

Vores kilder fortæller os, at du efter vi har forelagt dig kritikpunkterne, er begyndt at opfordre tidligere deltagere til at skrive positive tilkendegivelser til dig.

Det vil jeg gerne forelægge dig, så du har mulighed for at svare på det.

Desuden fortæller flere af vores kilder, at de har meget kort tid til at gennemlæse kontrakten, inden den skal afleveres, to dage, som falder sammen med en weekend, så de ikke har mulighed for at få en jurist til at læse den igennem.

Hvorfor så kort tid?

Hvad er dine kommentarer til det?

De medvirkende undrer sig også over at man skal betale for at deltage i finalen, og betale 1000 kroner for det.

Hvad er dine kommentarer til det?

Jeg vil gerne have dine svar senest i morgen tidlig kl.

9, så vi kan få dine svar med i udsendelsen.

Venlig hilsen

[Journalist A]

Journalist, DR”

Den 3. maj 2019 kl.

08:59 svarede [Klager] følgende

”Kære [Journalist A]!

I påstår at størstedelen af finalister fra 2017 og 2018 har haft en negativ oplevelse - jeg har med den meget korte svarfrist formået at indsamle et stort antal anmeldelser, som viser sig at være positive.

44 af de piger er ikke længere under kontrakt og har ikke pligt til at udtale sig, men ikke desto mindre fortæller de meget detaljeret om forløbet.

I har desuden modtaget positive udtalelser skrevet af samme piger, som senere hen er blevet opfordret til at udtale sig negativt og har tilsluttet sig [Deltager D]s hategruppe.

Finalisterne betaler et gebyr på 1000 kr. (som de i øvrigt må få dækket af en sponsor) for et knap 4 måneders forløb, hvor de udover at blive trænet, vejledt og rustet til den store finale af forskellige instruktører, får en prize package af værdi på over 50.000 kr.

De får stillet makeupartister, stylister, fotografer, coaches, foredragsholdere, middage, luksuriøse lokaler og overnatning til rådighed, får sponsoreret div.

skønhedsbehandlinger, smykker, tøj, oplevelser mm.

For den der vinder, er det samtidig en adgangsbillet med alt dækket til [International skønhedskonkurrence A], hvor hun får lov til at dyste om en stor pengepræmie (100.000 Dollars, gaver, modelkontrakter, mulighed for at rejse verden rundt til [International skønhedskonkurrence A]).

Kontrakten, som er oprettet mellem parterne er fuldt ud balanceret mellem såvel [Skønhedskonkurrencen] deltagernes interesser og [Skønhedskonkurrencen]s interesser.

Vi har ikke haft tilfælde, hvor deltagerne har ønsket forlængelse af gennemgang af kontrakten, men det ville vi naturligvis tillade.

Vi understreger desuden, at kontrakten bør læses grundigt igennem, og at man altid er velkommen til at stille spørgsmål.

Med venlig hilsen

[Klager]

Producer/Caster/Vært”

Den 3. maj 2019 kl.

10:21 skrev DR følgende

”Kære [Klager]

Det er vigtigt for os at lave en balanceret udsendelse, hvor du har mulighed for at svare på alle kritikpunkter.

I dit svar vedrørende sidste års vinder [Deltager D], har du sendt en lang forklaring, som du mener, vi ikke må bruge.

Det kan vi desværre ikke honorere, da vi så ikke kan få dit svar med.

Vi kan ikke tilsidesætte væsentlig information, vi har kendskab til.

Medmindre, vi har et andet svar vedrørende [Deltager D]s kritik, vil vi være nødsaget til at referere tilsendte.

Derfor får du en chance mere, for at formulere et svar du gerne vil have med i udsendelsen.

Jeg skal bede om det inden kl.

11.30.

Og så vil jeg endnu engang tilbyde dig et interview.

Med venlig hilsen

[Journalist A]

Journalist, DR”

Den 3. maj 2019 kl.

14:13 skrev DR videre

”Kære [Klager]

Jeg har brug for lidt uddybende svar om [Deltager G].

Du beder hende om at slette al materiale der er taget i forbindelse med [Skønhedskonkurrencen].

Noget af det materiale er ifølge [Deltager G] taget af hende selv eller hendes pårørende.

Hvordan kan det være du forlanger, hun piller sine egne billeder ned?

Hun har, jf. den kontrakt I har, jo netop ikke frasagt sig sine rettigheder til billederne, men kun givet dig lov til at bruge dem også.

Hvordan kan det være du forlanger, hun piller sine egne billeder ned?

[Journalist A]

Journalist, DR”

Den 7. maj 2019 kl.

13:32 skrev DR herudover

”Kære [Klager].

Du skriver til os, at [Deltager D] startede en hategruppe.

Og vi har vendt andre deltagere mod dig.

Har du dokumentation for det?

Den må du gerne sende?

Du skriver, at [Deltager D] har opført sig i strid med [Skønhedskonkurrencen]s vilkår.

I ”Hate-bilag” skriver du, at hun opførte sig rebelsk og ville vælge vulgær påklædning.

Er det de fremsendte billeder, der understøtter det?

Det ligner jo til forveksling, de sæt, du selv foreslår, eller har jeg misforstået noget?

Du skriver, hun laver sponsoraftaler udenom organisationen til at få middage og VIP treatment etc. Har du dokumentation for den påstand?

Andet end at hun er blevet lukket ind på et diskotek.

Er det det, du mener med sponsoraftaler?

Har du evt.

mere dokumentation for det?

Du skriver, hun ikke ville bruge sin tid på at fremsende billeder og video fra konkurrencen.

Har du dokumentation for at hun ikke vil det?

Jeg ville nødig referere til påstande, der ikke er dokumenteret i programmet.

Juraekspert [Ekspert A] siger i programmet, at kontraktens vilkår ikke ville kunne gennemføres i en ansættelseskontrakt, da man skal tage højde for ytringsfriheden.

Hvad siger du til det?

Endvidere fortæller en af deltagerne, at du tæppebomber dem med beskeder med krav.

Det ville jeg gerne forelægge dig.

Håber på et snarligt svar fra dig.

[Journalist A]

Journalist, DR”

Den 10. maj 2019 kl.

12:46 skrev DR på ny til [Klager]

”Kære [Klager]

Vi bringer i dag historien om [Deltager I], der følte sig krænket over, at du delte hendes private besked, hvori hun nævner sin kroniske tarmsygdom.

Den kritik har vi allerede forelagt i vores tidligere mail, hvor vi også skriver, at juraprofessor [Ekspert B] mener, det er en klar overtrædelse af persondataretten og endda en af de mere alvorlige.

Så medmindre du har uddybende kommentarer eller gerne vil stille op til interview, bruger vi dine svar i din oprindelige udtalelse.

Du svarer dog ikke på, hvad du mener om [Ekspert B]s udtalelse.

Men har altså stadig muligheden, hvis du ønsker det.

Bare skriv til mig, så giver jeg DR.dk besked.

I weekenden, tjekker jeg kun sms, så der kan du altid få fat på mig.

Der kommer også nye oplysninger frem i artiklen, som jeg gerne nu vil forelægge dig.

[Deltager I] fortæller, at [Skønhedskonkurrencen]s mentorteamet hele tiden sagde, at hun skulle suge maven ind, hvilket hun følte krænkende blandt andet fordi, det var hendes medicin, der var årsag til hun blev oppustet.

[Deltager I] fortæller også, at det ikke var muligt at holde pauser under træningen, medmindre man havde fået lov, og det var hårdt for hende, da hun havde stærke mavesmerter.

Hvad er dine kommentarer til det?

Venlig Hilsen

[Journalist A]

Journalist, DR”

Den 10. maj 2019 kl.

14:39 svarede [Klager] følgende

”Hej [Journalist A]

Information omkring [Deltager I]s sygdomsforløb ligger frit tilgængeligt for offentligheden (screenshot vedsendes), hvorved der ikke videregivet nogle oplysninger om medicinske tilstande, som hun ikke i forvejen selv har gjort almenheden opmærksom på.

Med venlig hilsen

[Klager]

Producer/Caster/Vært”

Den 10. maj 2019 kl.

15:19 skrev DR videre

”Der svar har vi med.

Men at det står hun kæmpede med sygdom er jo ikke det samme som at du skriver du har en kronisk tarmsygdom?

Det andet kan jo bare være en forkølelse?

[Deltager I] mener i hvert fald ikke de to ting kan sammenlignes.

Har du en kommentar til det?

Og det ændrer vel ikke ved, at du ikke har samtykke til at dele hendes sundhedsoplysninger?

Har du tænkt over om du vil svare på ekspertens udtalelse?

Og om [Deltager I]s seneste kritik som skrevet i tidligere mail?

[Journalist A]”

De påklagede udsendelser

DR bragte den 9. maj 2019 dokumentarudsendelserne ”Skønhedskontrakten (1)” og ”Skønhedskontrakten (2)” på DR P1, som fortsat er tilgængelige på dr.dk.

Udsendelserne, som varer henholdsvis ca. 27 minutter og 29 minutter, er de første to af fem udsendelser med titlen ”Skønhedskontrakten” .

Udsendelserne har følgende omtale

”Skønhedskonkurrencen [Skønhedskonkurrencen] har siden 1926 tiltrukket unge smukke kvinder med løfter om glitter og glamour.

Konkurrencen fremstår sober og ordentlig på overfladen.

Men nu stiller tidligere deltagere sig frem og fortæller for første gang nogensinde om en konkurrence præget af social overvågning og en nedbrydende mobbekultur, foretaget af konkurrencens direktør [Klager].

”

Af udsendelsen ”Skønhedskontrakten (1)” fremgår blandt andet følgende

[Tidskode 00:00-04:45.

]

” Journalist (speak) : Alt virker fint og ordenligt på overfladen.

Som med de forrige klip fra DR3-udsendelsen ”Miss Perfect” fra 2018.

[…]

Journalist (speak) : Men noget er ikke helt som det ser ud til.

[…]

Deltager : Jeg synes bare, at hun lagde et rigtig hårdt pres på én, og at man konstant ikke følte sig god nok, og at man konstant ikke følte, at man kunne gøre noget rigtigt.

[…]

Journalist (speak) : For snart ét år siden, august 2018, får jeg et tip om, at skønhedskonkurrencen ”[Skønhedskonkurrencen]” har en mørk bagside.

Jeg får nummeret på en kvinde, der efter flere år stadig får kuldegysninger, når hun taler om forløbet – og det skal vise sig, at hun langt fra er alene.

[…]

[Deltager F] : Da jeg får en mail om, at jeg er med i [Skønhedskonkurrencen]s top 30, der får jeg på samme tid tilsendt en kontrakt, der faktisk allerede skal sendes tilbage underskrevet inden for et par dage.

Man kan jo faktisk ikke engang nå at få en jurist til at kigge på den.

Vi skulle sende to underskrevne kontrakter med posten.

Reelt set, så havde jeg den i min varetægt i to dage.

[…]

[Deltager F] : Altså, fra det sekund vi alle sammen har indsendt kontrakterne, der begynder vi pludselig at blive tæppebombet med beskeder fra [Klager] om, at nu skal vi det ene og nu skal vi det andet.

Til at starte med, der tænkte jeg bare, at det er fordi, at nu skal vi i gang, der bliver knald på.

Det syntes jeg egentlig var ret fedt.

Men, vores allerførste møde, alle pigerne sammen, vi kalder det catwalk-træning, der fik man omgående en følelse af, at man ikke var vellidt, overhovedet.

Altså, man havde sådan en følelse af, hun hader mig.

Den måde hun taler til én på, det bliver lidt nedladende og [Klager] starter også med at sige: I skal vide, at alt hvad i siger til hinanden, det kommer i sidste sende tilbage til mig.

Hun skaber sådan en paranoid stemning.

[…]”

Udsendelsen fortsætter

[Tidskode: 18:06-26:50]

” Journalist 1 : Jeg har snakket med en ekspert, der hedder [Ekspert B].

Han er juraprofessor på Juridisk Institut på Aalborg Universitet.

Journalist 2 : Hvad skulle du bruge ham til?

Journalist 1 : Det er fordi, at jeg har sendt alt det der til ham.

[…]

[Ekspert B] : Det er efter min mening klart i strid med persondataloven, altså det er jo.

Hun har muligvis, altså der er jo indgået en kontrakt, og nu har jeg ikke set den kontrakt, så hun har muligvis, det kan man diskutere, men hun har muligvis givet et samtykke til at de gerne må blive lagt ud overhovedet.

Men det er sådan med samtykke efter persondataloven, at det kan man altid, til enhver tid, tilbagekalde.

Og den ret til at tilbagekalde et samtykke, den kan man ikke det vi kalder aftale sig ud fra.

Den kan man altså ikke tilsidesætte ved en aftale, den har man altid.

Sammen med andre ting, synes jeg, at det er ret alvorligt, fordi hele pakken her er, for mig at se, en overtrædelse af forskellige regelsæt, hvoraf persondataloven kun er ét af dem, og det er temmelig groft den måde de unge piger her bliver aftvunget oplysninger, billeder og rettigheder, og det alt sammen bliver reserveret til [Skønhedskonkurrencen].

Så jeg synes samlet set, at det er temmelig alvorligt det her.

Journalist (speak) : Til spørgsmålet om, hvorvidt [Skønhedskonkurrencen] må anvende de her Facebook-profiler til at slå anbefalinger op på vegne af tidligere deltagere, som en del af deres markedsføring, så siger [Ekspert B]

[Ekspert B] : Det vil jeg vurdere til at være i strid med markedsføringsloven, for sådan som jeg forstår systematikken i det her og den underliggende aftale, så er de her piger forpligtet til at sige noget positivt om det at være med.

De må faktisk overhovedet ikke sige noget negativt, og hvis de gør det, så kan de komme til at betale erstatning efter kontrakten.

Så de har lagt bånd på deres ytringsfrihed og det eneste de må, det er at de må sige noget positivt og det må de, [Skønhedskonkurrencen], så bruge som de har lyst til.

Så på den måde gør [Skønhedskonkurrencen] udbyderne jo pigerne her til en form for talerør for [Skønhedskonkurrencen] selv, og hvis det ikke er klart, og det kan så vidt jeg kan se på de plugs jeg har fået fra de skærmprints jeg har fået, så står det ikke noget sted på de her Facebook-profiler, at det reelt er en reklame for udbyderen, altså [Skønhedskonkurrencen]-konkurrencen, og så er det jo skjult reklame i strid med markedsføringsloven.

Journalist (speak) : Vi har også bedt [Ekspert B] om at komme med sin vurdering af kontrakten.

[Ekspert B] : Jeg synes, at den er grov.

Altså, der er så mange ting i den her, det kunne vi bruge lang, lang tid på at diskutere.

Øhm, den er så ensidig til fordel for [Skønhedskonkurrencen]-organisationen, at det er noget der kan gøre, efter min mening hvis jeg sad i en dommerstol, at man ville tilsidesætte hele aftale som ugyldig.

Det er sådan, at når man har en professionel part, der indgår en aftale med en anden part, der må formodes ikke at være professionel og måske oven i købet er et meget ungt menneske, at så ligger man en vis vægt på, at denne her kontrakt, den ikke er alt for ensidig og alt for uretfærdig for den ene part, typisk fra den professionelle parts side.

Og det er den her jo.

[Skønhedskonkurrencen] reserverer sig jo alle rettigheder, til Persondata, til ophavsretligt materiale.

De lægger jo bånd på hvor meget pigerne må tabe sig i vægt, så kan de komme til at betale erstatning hvis de bliver for tykke eller tager nogle kilo på.

De kan fratage titlen nærmest vilkårligt fra dem og altså, pigerne har jo ikke nogle rettigheder efter den her kontrakt.

De kan komme til at betale erstatning og bod i mange tilfælde.

Så jeg synes, at den er skruet meget, meget groft sammen, så jeg vil godt angribe hele kontrakten.

Journalist (speak) : Endnu en gang prøver vi at ringe til [Klager].

[Klager] (telefonsvarer)

[…]

Journalist (speak) : Vi er lidt modløse på det her tidspunkt.

Vi har talt med rigtig mange tidligere deltagere og de fleste af dem tør ikke fortælle, hvad det er, de har oplevet i frygt for en mulig regning på 15.000 kr. på grund af kontrakten.

Dem der har valgt at stille op, kan jo også lige så godt bare være sure over at de ikke har vundet.

Nøjagtigt som [Klager] har skrevet det til [Deltager B].

Men pludselig da tingene ser ret sorte ud, der får jeg en SMS.

[…]

Journalist 2 : Det er fra en pige der hedder [Deltager D], som har været med i [Skønhedskonkurrencen] og hun skriver: Hej [Journalist B].

Mit navn er [Deltager D] og jeg er vinderen af [Skønhedskonkurrencen] 2018.

Jeg har fået at vide, at du har været i kontakt med nogle piger angående bagsiden af det at være med i [Skønhedskonkurrencen] og jeg vil rigtig gerne dele min historie også.

[…]

Journalist (speak) : […] Vi har selvfølgelig tilbudt [Klager] at stille op til interview i udsendelsen.

Hun har i stedet svaret på den forelagte kritik per mail.

[Klager] afviser at hun skulle have udtalt at [Deltager A] skulle tage af sted til afterparty på trods for en skadet fod, da hun så ikke overholdt kontrakten og skulle betale 15.000 kr. Til selve kontrakten forklarer [Klager], at hendes advokat opfatter den som en erhvervskontrakt og den er fuldt ud balanceret mellem [Skønhedskonkurrencen]s interesser og deltagernes interesser.

[Klager] oplyser desuden, at ingen over for hende har ønsket om mere tid til at læse den igennem.

[Klager] svarer ikke på kritikken om, at hun bruger kontrakten til at få magt over deltagerne, men uddyber, at uden en kontrakt der stiller krav deltagerne ville det blive et cirkus uden lige med så mange piger involveret når de konkurrerer med hinanden.

[…]”

Af udsendelsen ”Skønhedskontrakten (2)” fremgår blandt andet følgende

[Tidskode 00:00-05:13]

” Journalist (speak) : I første del af ”Skønhedskontrakten” fandt vi ud af, at flere tidligere deltagere i skønhedskonkurrencen [Skønhedskonkurrencen] har meget på hjertet, men på grund af en kontrakt, som to eksperter kalder henholdsvis uretfærdig og ugyldig, så har de ikke turde at stå frem før nu.

[…]

Journalist (speak) : [Deltager D] vandt konkurrencen i 2018.

Derfor skulle hun repræsentere Danmark i den internationale konkurrence, [International skønhedskonkurrence A], der blev afholdt i Kina.

Men forløbet op til var, ifølge [Deltager D], meget hårdt på grund af de høje krav der blev sat til hende og den hårde tone hun oplevede fra [Klager].

[Deltager D] (grædende) : Jeg ved det ikke.

Jeg synes bare, at hun lagde et rigtig hårdt pres på én.

Og at man konstant ikke følte sig god nok og at man konstant ikke følte, at man kunne gøre noget rigtigt.

Journalist 1 : Så du havde slet ikke lyst til at tage afsted, da du skulle afsted?

[Deltager D] : Nej, jeg havde slet ikke lyst til at tage afsted

Journalist (speak) : Men [Deltager D] var, på grund af kontrakten, forpligtet til at tage af sted.

Mens hun er i Kina begynder utilfredsheden, ifølge [Deltager D], at ulme hos flere af deltagerne fra årets [Skønhedskonkurrencen]-konkurrencen.

Og i en privat snapchat-gruppe får de afløb for deres utilfredshed med konkurrencen og [Klager].

[Deltager D] : Og jeg kommer også ud med mine frustrationer, og jeg kommer ud med alt.

Fortæller om den måde [Klager] har behandlet mig på og jeg skriver blandt andet også, at jeg synes, at det er en lorte organisation og at jeg synes, at [Klager] misbruger os.

Journalist (speak) : De følelser [Deltager D] deler i den lukkede gruppe kommer hurtigt videre til [Klager].

[…]

Journalist (speak) : [Klager] skriver mange beskeder til [Deltager D].

Vi har læst dem.

Eksempelvis skriver hun: ”Du er virkelig naiv, hvis du tror, at sådan en chat først og fremmet er privat, og at folk vil dig det godt”.

Og i en anden besked skriver hun: ”Hvis du tror, at folk i den gruppe er loyale, så tager du fejl.

Du ved godt, at der er noget som hedder karma og det er nok den der rammer nu”.

[…]

Journalist (speak) : Vi har set de mange beskeder og opkaldslisterne.

[Klager] ringede 33 gange i løbet af 11 timer.

[Deltager D] : Da jeg så kommer hjem, der får jeg så snakket med [Klager].

Øhm, men fordi nettet er så dårligt i Kina, så går den af flere gange, og hver gang den går af, selvom jeg ringer op til hende igen, så beskylder hun mig for at lægge på og bliver ved med at sige til mig, at jeg skal bare ikke lægge på, når det er mig der snakker.

Jeg fik ikke lov til at sige noget gennem det opkald.

Journalist (speak) : I en besked til [Deltager D] skriver [Klager]: ”Det her er forræderi på højst niveau”

[…]

Journalist (speak) : Når man bliver finalist i [Skønhedskonkurrencen], så skal man underskrive en kontrakt.

En kontrakt hvor der står, at man på ingen måde må ytre sig negativt om konkurrencen, og at man er forpligtet til at anbefale [Skønhedskonkurrencen] til andre.

[Deltager D] : Øhm, jeg synes, at det er en forfærdelig kontrakt og jeg fortryder rigtig meget, at jeg nogensinde har skrevet under på den.

[…]”

Udsendelsen fortsætter

[Tidskode: 07:13-07:40]

” Journalist (speak) : [Klager] har svaret på kritikken i en mail og her skriver hun, at [Deltager D] har opført sig fuldstændig i strid med de vilkår der gælder [Skønhedskonkurrencen], og at hun har brudt de forpligtelser man i sådanne forløb skal overholde og derfor skriver [Klager], at hun har stævnet [Deltager D].

[Klager] afviser kritikken af kontrakten og oplyser, at hendes advokat opfatter det som en erhvervskontrakt, der er oprettet mellem to parter, og den er fuldt ud balanceret mellem [Skønhedskonkurrencen]s interesser og deltagernes.

”

[Tidskode 13:00-15:11]

” Journalist (speak) : Under vores rejse gennem historien om [Skønhedskonkurrencen] begynder der sig at tegne et billede af en direktør, der i starten er meget sød og elskværdig, men også meget gerne vil kontrollere sine deltagere.

En direktør som har en hård og uprofessionel tone over for sine deltagere og som ikke tøver med at håndhæve de mange paragraffer i en kontrakt, som eksperter kalder ulovlig og grov.

Flere af de kvinder, som P1 Dokumentar har talt med, har sendt søde beskeder til [Klager], selvom de over for os giver udtryk for, at de ikke bryder sig om konkurrencen.

Det har gennem vores arbejdsproces undret os en hel del.

Journalist 1 : Ej [Journalist B], det er da også lidt mærkeligt, at de sender de her takkebeskeder, hvis de er så utilfredse som de er.

Er det ikke det?

Journalist 2 : Jo, og det har jeg også tænkt meget på, og har jeg faktisk spurgte flere af dem om det.

De fortæller, at de sender de her beskeder fordi, at der er en eller anden form for forventning om det, og at hvis man gør det, så kan man ligesom håbe på, at man ikke kommer på [Klager]s dårlige side.

En pige sagde specifikt, at hvis man sender en sød besked, så man kan man ligesom lægge sig lidt under radaren og så vil [Klager] ligesom slække lidt på alle de her forpligtelser, som der er i kontrakten.

Journalist 1 : Men altså, de her beskeder fylder bare ret meget, for [Deltager D] fortæller, at [Klager] bruger beskederne imod dem.

Altså det der med, at de har skrevet positive beskeder og så har hun ligesom det, det siger [Deltager D] i hvert fald.

Hun skriver nemlig sådan et vredt og langt opslag på Facebook den 30. november i 2018 til de her 30 finalister, da hun finder ud af, at nogle har talt med os, ikke?

Journalist 2 : Jo, det er der hvor hun skriver, at hun er blevet bekendt med nogens plan om at stikke hende i ryggen, og at de giver forræderiske karaktertræk.

Men hun skriver også, at I skal være velkomne til at tale med pressen, for jeg har intet at skjule, faktisk mere at vise om jer det drejer sig om, og det vil se meget mærkeligt ud med jeres lange, personlige fortællinger om, hvordan [Skønhedskonkurrencen]-forløbet har været det største og mest fantastiske i jeres liv.

”

[Tidskode 25:05-27:00]

” Journalist (speak) : Ekspert i kontraktret ved Syddansk Universitet i Odense, [Ekspert A], mener, at aftalen er indgået på et uvildigt grundlag.

[Ekspert A] : Når [Klager] over for en konkurrencedeltager oplyser, at det beløb, der bliver overført, det skal dække flyrejser og øvrige overnatningsudgifter, jamen, så det er en oplysning, som deltageren selvfølgelig kan stole på og sætte tillid til.

Når det så efterfølgende viser sig, at det ikke passer, så er det i hvert fald brud på den aftale, der er indgået mellem parterne om, at betalingen sker til at dække de her udgifter.

For det andet, så fremstår det jo også nærmest som svig fra [Klager]s side, når det beløb, der bliver oplyst, faktisk ikke går til de udgifter, det vil sige, at deltageren har ingen mulighed for at tage stilling til, om man ønsker at betale de penge, som så går til noget helt tredje, tilsyneladende.

Journalist (speak) : […] Vi har flere gange tilbudt [Klager] et interview.

Hun har i stedet svaret på kritikken via mail.

Heri svarer hun, at det er beklageligt, at nogle føler sig snydt, men at organisationen desværre ikke kan agere den gode fe og sende deltagere afsted til konkurrencer omkostningsfrit, og at [Skønhedskonkurrencen]s forretningsgrundlag bygger på provision.

[…]”

[Tidskode 28:05-28:45]

” Journalist (speak) : [Klager] svarer ikke på påstanden om, at hun bruger kontrakten til at få magt over deltagerne, fordi de er bange for at ende med en bøde på 15.000 kr., hvis de for eksempel udtaler sig negativt til pressen.

Om selve kontrakten siger [Klager], at der er tale om erhvervskontrakt, der er fuldt ud balanceret mellem deltagernes interesser såvel som [Skønhedskonkurrencen]s interesser.

Hun tilføjer, at uden en kontrakt, der stiller krav til deltagerne, vil det blive et cirkus uden lige med så mange unge piger involveret, og at pigerne får mange modydelser blandt andet også foredrag om sociale medier, branding og takt og tone.

”

De påklagede artikler

DR bragte den 9. maj 2019 artiklen ”[Skønhedskonkurrencen]-dronning mister kronen, efter hun har ytret sig kritisk til DR dokumentar” på DRs netavis dr.dk.

Artiklen har følgende underrubrik

”[Skønhedskonkurrencen]s direktør [Klager] har valgt at fratage sidste års vinder,

[Deltager D], titlen som regerende skønhedsdronning.

”

Af artiklen fremgår følgende

”[Deltager D] blev sent i går aftes kontaktet af nogle veninder, der spurgte

til, hvorfor hun var blevet frataget titlen som [Skønhedskonkurrencen] 2018.

- Jeg ser så, der er kommet et opslag ud på [Skønhedskonkurrencen]s hjemmeside.

Og en lang smøre om, at jeg har gjort det ene og andet forkert.

Jeg var lidt i en choktilstand, da jeg så det, og mit hjerte bankede vildt hurtigt.

Jeg har aldrig oplevet, at der er blevet skrevet en offentlig besked om mig på den måde, og hun ([Skønhedskonkurrencen]s direktør [Klager], red.) ikke har taget den med mig først, siger [Deltager D].

Opslaget var lagt op umiddelbart inden premieren på en kritisk radiodokumentar på DR's P1 om [Skønhedskonkurrencen]-konkurrencen og direktør [Klager]s opførsel.

Direktør [Klager] havde lagt et langt opslag ud på organisationens hjemmeside, hvor hun fortæller om sin beslutning.

- Eftersom [Deltager D] har opført sig fuldstændigt i strid med de vilkår, der gælder for [Skønhedskonkurrencen] og [International skønhedskonkurrence A], og dermed brudt såvel tillidsforhold som de forpligtelser hun i et sådant forløb skal overholde, har det desværre været nødvendigt at henvende sig til virksomhedens advokat og bede om at stævne [Deltager D], med påstand om misligholdelse og groft krænkende handlinger imod konceptet samt

misbrug af titel.

Nogle af beskyldningerne mod [Deltager D] er efterfølgende blevet fjernet.

Ekspert: Urimelig kontrakt

Det lange opslag kommer, efter at flere tidligere deltagere har udtalt sig til P1 dokumentar, som har lavet podcasten Skønhedskontrakten.

Heri fortæller de om et miljø præget af mobning, konstante krav og social overvågning.

- Hun talte meget nedladende til os.

Hun lagde et hårdt pres på mig, og jeg kunne aldrig gøre det godt nok, siger [Deltager D].

Direktør [Klager] oplyser til P1 Dokumentar, at hun vil stævne [Deltager D] med påstand om misligholdelse og groft krænkende handlinger imod konceptet.

Deltagerne skriver under på en kontrakt, hvor de bliver pålagt aldrig at sige noget negativt om [Skønhedskonkurrencen].

Til artiklen var indsat et link til en kontrakt indgået mellem [Skønhedskonkurrencen]-organisationen og [Skønhedskonkurrencen] 2017-finalisten.

[Skønhedskonkurrencen] 2017-finalistens navn, adresse, telefonnr., CPR-nr., underskrift og tidspunktet for aftaleindgåelsen er anonymiserede.

Artiklen fortsætter

En kontrakt, som flere eksperter mener, ikke ville kunne holde i retten.

En af dem er [Ekspert B], professor i it- og medieret ved Aalborg Universitet

- Jeg synes, den er grov.

Den er så ensidig til fordel for [Skønhedskonkurrencen] organisationen, at det er noget, der efter min mening, hvis jeg sad som

dommer, ville tilsidesætte hele aftalen som ugyldig.

- Det er sådan, når man har en professionel part, der laver en aftale med en anden part, der må formodes ikke at være professionel, ovenikøbet et ungt menneske, så lægger man vægt på, at den ikke er alt for ensidig og alt for uretfærdig for den ene part.

Og det er den her jo, siger han til P1 Dokumentar.

Stod frem med kritik i DR dokumentar

Sammen med flere andre tidligere [Skønhedskonkurrencen]-deltagere valgte [Deltager D] at tage bladet fra munden, og på trods af tavshedspligten og risiko for at skulle betale 15.000 kroner i bøde til [Klager] at fortælle om sine oplevelser.

Hun mener, at [Klager] nu bare vil skrive dårligt om hende, fordi hun har ytret sig offentligt med kritik af konkurrencen.

- Grunden til at jeg har valgt at gå til medierne, er ikke for at lave en personlig hetz mod nogen, det er for at advare andre piger og fortælle min side af det, for jeg synes sandheden skal frem, siger [Deltager D].

Efter den første forskrækkelse tager [Deltager D] både den offentlige kritik af hende og sagsanlægget helt roligt.

- Når man ser på kommentarerne i opslaget, kan man se, jeg har fået så vanvittig meget støtte.

Også folk jeg ikke kender, som godt kan se, det er usmageligt at skrive sådan.

[Klager] har efter de mange kommentarer redigeret i opslaget og fjernet de mest personlige påstande mod [Deltager D].

[Deltager D]s advokat, [Advokat B], siger til DR, at han er chokeret over, at [Klager] nu fratager [Deltager D] titlen som [Skønhedskonkurrencen] 2018.

- Det er uberettiget og helt malplaceret at fratage en titel, fordi hun ikke mener, min klient har opført sig ordentligt.

Jeg kan ikke se det som andet end en infantil form for hævn, siger han.

Han tilføjer, at hans Klient [Deltager D] allerede i januar måned har rejst et erstatningskrav for tabt indtjening grundet [Klager]s manglende overholdelse af aftalen.

DR har forelagt [Advokat B]s kritik for [Klager].

Hun henviser til sin advokat, [Advokat A], der svarer

- Sagen skal for retten, og vi fører ikke sag i pressen.

Det burde [Deltager D]s advokat heller ikke gøre.

Det er i strid med god advokatskik.

Svar fra [Klager]

[Klager] medvirker ikke i dokumentaren på P1, men i en mail til redaktionen, afviser hun kritikken af kontrakten.

Hun skriver, at der er tale om en erhvervskontrakt, der er fuldt ud balanceret mellem [Skønhedskonkurrencen] på den ene side og finalisterne på den anden side.

Hun skriver desuden, at deltagerne får adgang til en masse goder som blandt andet styling, spraytan professionelle billeder, middage og foredrag om sociale medier og Takt og Tone.

[Klager] skriver også, at deltagerne i [Skønhedskonkurrencen] 2018 skrev personlige takkekort med rørende beskeder.

Disse takkekort demonstrerer ganske fint en nær og kærlig relation hun har med deltagerne, skriver hun.

DR har endnu engang tilbudt [Klager] at komme til orde i et interview, men hun har indtil videre ikke ønsket at stille op.

”

Af noter til artiklen fremgår med kursiv, at artiklen er opdateret med kommentar fra [Deltager D]s advokat og [Klager]s advokat.

DR bragte den 10. maj 2019 artiklen ”[Skønhedskonkurrencen]-deltager: Jeg blev angst og rystede.

Jeg anede ikke hvad jeg skulle gøre” på DRs netavis dr.dk.

Artiklen har følgende underrubrik

”Direktør [Klager] delte sundhedsoplysninger om finalist i skønhedskonkurrence”

Af artiklen fremgår følgende

”Efter flere tidligere [Skønhedskonkurrencen]-deltagere i går gik ud og fortalte om en kultur, hvor frygt og nedladende kommentarer direktør, [Klager], er hverdag, står endnu en ung kvinde frem og fortæller om grænseoverskridende adfærd i [Skønhedskonkurrencen]-konkurrencen.

[Deltager I] på 21 år var med i [Skønhedskonkurrencen] i 2018, og det endte langtfra med at blive den oplevelse, som hun havde håbet på.

- Jeg søgte om at komme til casting, fordi jeg kendte en, som havde været med, og så læste jeg om [Skønhedskonkurrencen] og der stod, at man ville få mere selvtillid og få personlig udvikling.

Jeg ville udfordre mig selv, siger hun til P1 Dokumentar.

Og [Deltager I] blev mildt sagt udfordret.

Under finalistforløbet i [Skønhedskonkurrencen] får hun nemlig konstateret en kronisk sygdom, som hun var meget privat omkring.

- Jeg var som sådan ikke flov over min sygdom, men jeg ønskede ikke, at den skulle ændre mit liv, som den jo gjorde især under [Skønhedskonkurrencen]-forløbet, hvor jeg havde voldsomme mavesmerter meget ofte.

Smerterne blev værre under forløbet, og ofte måtte jeg bide det i mig, da vi jo skulle sidde pænt og smile eller gå catwalk.

[Deltager I] får konstateret sygdommen Morbus Crohn, som er en kronisk tarmbetændelse, der giver smerter i maven og hyppige toiletbesøg.

Hun havde det så skidt, at hun følte sig nødsaget til at fortælle direktøren for [Skønhedskonkurrencen], [Klager], om sygdommen.

[Klager] lovede at snakke med [Skønhedskonkurrencen]s mentor-team og passe godt på hende og tage hensyn til situationen.

- Jeg vælger at skrive til [Klager], og hun tog det egentlig okay.

Hun lovede at informere resten af mentor-teamet, så de kunne tage hensyn til mig.

[Deltager I] og resten af [Skønhedskonkurrencen]-finalisterne var til bootcamps over nogle weekender, og her øvede holdet skønhedsdyder, såsom catwalk træning og styling.

Pigerne skulle gå i stiletter hele dagen, og det var ikke velset at sætte sig ned.

- Hver gang min mor hentede mig, lå jeg fuldstændig krummet sammen i bilen og havde det elendigt, fordi vi ikke måtte sætte os ned, medmindre vi havde fået lov.

Min krop var syg, og jeg havde været så anstrengt hele dagen.

Sug maven ind

På grund af sygdommen får [Deltager I] binyrebarkhormon, der er en type medicin som bevirker, at man får en stor vægtøgning og vand i kroppen.

[Deltager I] var oppustet, ked af det og forfærdet over sit eget spejlbillede under konkurrencen.

- Og jeg havde det rigtig dårligt med at have taget på, som der jo står i kontrakten, at vi ikke må, og jeg følte mig dårligt tilpas i min egen krop.

Oven i det skulle vi gå i stramme cocktailkjoler til bootcamps og i høje stiletter mange timer om dagen.

Dagen før finalenshowet, hvor årets [Skønhedskonkurrencen] skulle kåres, skulle deltagerne øve catwalk og prøve bikinier.

- Jeg havde ondt i maven, og jeg var så træt.

Mentor-teamet blev ved med at fortælle mig, at jeg skulle suge maven ind, fordi jeg så tyk ud.

De sagde, at de ikke ville se topmave på scenen.

Der bryder jeg sammen og begynder at græde, siger [Deltager I].

Efter finalen ånder [Deltager I] lettet op og må konstatere, at hun ikke har fået det selvtillidsboost, som hun havde håbet på.

- Jeg har i hvert fald ikke fået det bedre med mig selv.

Jeg ville ikke have taget billeder længere.

Sygdom på instagram

Efter finalen skriver [Deltager I] en privatbesked til [Klager].

- [Klager] skriver til os, at hun er skuffet over ikke at have hørt fra os, og det fik vi jo også at vide til finalen, at vi skulle huske at skrive til [Klager].

Så jeg skrev en besked til [Klager] for at afslutte forløbet på en god måde.

Jeg skrev en takkebesked til [Klager] privat, for så tænkte jeg, at nu er jeg færdig, og hun kan ikke forvente mere af mig.

P1 Dokumentar har set korrespondancen mellem [Deltager I] og [Klager].

[Klager] vælger at lægge den private besked på Instagram med [Deltager I]s navn og billede som en anbefaling.

I beskeden står der, at [Deltager I] har en tarmsygdom, som hun på det tidspunkt ikke havde fortalt offentligt, fordi hun var meget privat omkring den.

- En aften sidder jeg hjemme hos min mor, og så er der en af de andre piger, der skriver "Har hun ([Klager], red.) fået lov til det her?

"

Med i beskeden er et billede af [Klager] opslag om [Deltager I].

- Jeg var helt chokeret over, at hun kunne finde på det.

Jeg blev angst og rystede.

Jeg anede ikke, hvad jeg skulle gøre.

[Deltager I] beder [Klager] om at fjerne opslaget med det samme, fordi det indeholder personfølsomme oplysninger - netop om hendes sygdom.

Til det svarer [Klager]

- Jeg kan ikke se nogle personfølsomme oplysninger i beskeden.

Blot en anbefaling.

[Deltager I] måtte så forklare, at der var personfølsomme oplysninger, da både hendes navn og billede fremgik.

[Klager] endte med at fjerne beskeden nogle timer senere, men skaden var sket for [Deltager I], som følte sig udstillet og ydmyget.

- Jeg ønskede ikke, at folk udefra skulle kende til min sygdom, da jeg ikke ønskede, at den skulle påvirke mit liv på den måde, og derfor har jeg indtil nu været meget privat omkring den.

I en mail til P1 Dokumentar skriver [Klager] om episoden

- Den besked har jeg delt, da jeg så den som den varmeste anbefaling og så ikke noget personfølsomt i beskeden.

Jeg har aldrig haft en intention om at gøre nogen ked af det, så jeg fik slettet den, indtil jeg fik mulighed for at undersøge det juridisk.

Hun uddyber, at andre i [Deltager I]s netværk havde skrevet, at [Deltager I] havde været syg.

Men det svar giver [Deltager I] ikke meget for.

- Der er forskel på at have en sygdom som for eksempel influenza eller forkølelse og så have fået en kronisk tarmsygdom.

Jeg har ikke gået og sagt, at jeg har en tarmsygdom til gud og hvermand.

Det er kun noget, jeg selv har delt med familie og venner.

Det bliver først offentligt kendt, da [Klager] vælger at lægge det ud på Instagram uden mit vidende.

Ekspert: Det er langt over grænsen

Juraprofessor og ekspert i medieret fra Aalborg Universitet [Ekspert B] vurderer, at det er langt over grænsen, at [Klager] deler en privat besked.

- For mig at se er det en klar overtrædelse af persondataretten og endda en af de mere alvorlige.

Man skelner mellem almindelige oplysninger og en gruppe, der er særlig følsomme, og her er jo så sandelig helbredsoplysninger, altså en sygdom.

Og den må hun jo ikke dele ud på sociale medier.

DR Nyheder og P1 Dokumentar har af [Deltager I] fået lov at dele oplysninger om sygdommen.

”

Af noter til artiklen fremgår følgende med kursiv

”I mailen til P1 dokumentar svarer [Klager] ikke på kritikken om lovbrud.

P1 Dokumentar har på ny tilbudt [Klager] et interview og forelagt hende kritikken fra [Deltager I].

[Klager] har endnu ikke svaret på den nye kritik fra [Deltager I].

”

[Klager] klagede den 30. juli 2019 til DR, som den 9. september 2019 afviste klagen.

[Klager]s klage over DRs afvisning er modtaget i Pressenævnet den 2. december 2019.

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

Korrekt information og kildekritik

[Klager] har anført, at udsendelserne og artiklerne indeholder ukorrekte og skadelige oplysninger, og at DR ikke har efterprøvet de fremlagte beskyldninger fra kilderne.

[Klager] har oplyst, at udsendelserne og artiklerne har haft personlige og økonomiske konsekvenser for hende, idet hun har modtaget hadske henvendelser og været udsat for hærværk mod sit hjem.

DR er gået over stregen med henblik på at skabe sensationsjournalistik uden at forholde sig sagens reelle omstændigheder.

- Mobning

[Klager] har anført, at beskyldningen om, at hun skulle have mobbet deltagerne, er ukorrekt.

En sådan alvorlig beskyldning angår [Klager]s personlige såvel som professionelle integritet, og manglende belæg for påstanden har derfor en klar karakter af brud på god presseskik.

[Klager] har understreget, at hun har gjort DR opmærksom på, at [Deltager D] har konstitueret en hadegruppe, som har mobbet dem, der nægtede at være en del af hadegruppen.

DR blev også gjort opmærksom på, at det kunne være relevant at inddrage disse personer og høre om deres oplevelse.

Dette har DR ikke været interesseret i at undersøge.

I stedet valgte DR at referere [Deltager D]s svar ”jeg har ikke mobbet nogen, hvis nogen har mobbet, så er det [Klager]”.

DR rettede tilbage i 2017 henvendelse til [Klager] med henblik på at lave dokumentarserien ”Miss Perfect” om organisationen [Skønhedskonkurrencen], hvor hun gav DR frie hænder til at følge konkurrencen på alle døgnets tidspunkter i tre til fire måneder.

Såfremt deltagerne i [Skønhedskonkurrencen] virkelig bliver behandlet så dårligt, som det er blevet fremstillet i de påklagede udsendelser og artikler, er det bemærkelsesværdigt, at det ikke fremgik af tv-udsendelsen fra 2017.

[Klager] blev undervejs i produktionen af denne informeret om, at der var flere tidligere finalister, der prøvede at influere negativt på fremstillingen af [Skønhedskonkurrencen], men at DR dengang oplyste, at det ikke havde nogen indflydelse på tv-udsendelsen.

DRs formidlingsform er hverken neutral eller afbalanceret, men derimod ensidig og mobiliserende og synes at bevidne en mediehetz og reel mobning rettet mod [Klager].

- [Deltager D]s titelfratagelse

[Klager] har anført, at det er ukorrekt, at [Deltager D] fik frataget titlen som [Skønhedskonkurrencen] 2018 på grund af sine kritiske udtalelser til de påklagede udsendelser i maj 2019.

[Deltager D] fik derimod frataget titlen allerede tilbage i januar 2019 som følge af misligholdelse af sin kontrakt med organisationen.

[Klager] har bemærket, at meddelelsen om titelfratagelse blev offentliggjort, før offentligheden blev bekendt med [Deltager D]s medvirken i udsendelserne.

[Deltager D] havde således en skadevoldende hensigt med at gå til medierne, efter hun fik frataget titlen som [Skønhedskonkurrencen].

Titelfratagelsen blev annonceret på [Skønhedskonkurrencen]s hjemmeside og Facebook-side, men alligevel har DR angivet en forkert grund til titelfratagelsen i de påklagede artikler og udsendelser med reference til dato for offentliggørelsen af titelfratagelse.

[Klager] har henvist til skærmbilleder som dokumentation for [Deltager D]s misligholdelse af kontrakten og oplyst, at [Deltager D] blandt andet har misbrugt referencer til [Skønhedskonkurrencen] til at lave sponsoraftaler og få gratis alkohol i byen, ligesom [Deltager D] har forsøgt at vende andre finalister imod organisationen blandt andet ved at oprette en hadegruppe.

[Deltager D] har desuden tilbageholdt nogle af [Klager]s personlige ejendele, som hun har lånt.

[Klager] har henvist til skærmbilleder af en korrespondance mellem hende og [Deltager D], hvor det fremgår, at [Deltager D] blandt andet har skrevet følgende til [Klager]

”Sådan bitch.

Du skal i hvert fald ikke bestemme hvad jeg skal have på til [International skønhedskonkurrence A].

This is SICK.

”

[Klager] har endvidere henvist til skærmbilleder, der viser beskeder fra sponsorer, der undrer sig over, at de ikke har hørt fra [Deltager D], der skulle repræsentere [Skønhedskonkurrencen] i Kina, samt at sponsorerne vil have de kjoler tilbage, som [Deltager D] har lånt, idet hun ikke har krav på dem mere.

DR har i svaret til Pressenævnet anført, at DR ”ikke forholder sig til, hvornår organisationen internt beslutter at fratage [Deltager D]s titel.

” DR skelner mellem formuleringerne ”fik frataget titlen efter at have udtalt sig kritisk” og ”fik frataget titlen, fordi hun har ytret sig kritisk til medier.

” I begge tilfælde er der tale om en kausal sammenhæng, hvor det ”at udtale sig kritisk” anføres som en grund til titelfratagelse.

Dette er faktuelt forkert, idet [Deltager D] først og fremmest mistede sin titel grundet pligtforsømmelse samt misbrug af firmaets brand, injurier, mobning af andre deltagere mv., hvor titelfratagelsen skete tilbage i januar 2019.

Offentliggørelse af titelfratagelse udgør ikke forudsætningen for, at titelfratagelsen kan finde sted, jf. internationale standarder eller lovgivning, som DR ellers har hævdet.

Organisationen har heller ikke pligt til at briefe pressen omkring titelfratagelse.

Det er alene organisationen, der har mandatet som beslutningstager.

[Klager] har hertil bemærket, at meddelelsen om titelfratagelse bliver offentliggjort, før offentligheden bliver bekendt med [Deltager D]s medvirken i udsendelserne.

Offentliggørelse af titelfratagelsen sker således før og ikke efter, at [Deltager D] har udtalt sig til mediet.

Det er derfor i alle henseender forkert at hævde, at titelfratagelsen sker, efter [Deltager D] har udtalt sig til mediet.

[Klager] har med henvisning til ovenstående sammenfattende anført, at DR bevidst har valgt ikke at medtage [Deltager D]s misligholdelser og hårde tone i omtalen.

DR har i stedet valgt ensidigt at fremstille [Klager] som skurken.

[Klager] har bemærket, at det ligger uden for DRs kompetence at beslutte hvornår, hvordan og hvorfor, der er sket titelfratagelse.

- Mentorteamet

[Klager] har anført, at det er ukorrekt, at mentorteamet på noget tidspunkt har fremsagt noget i nærheden af, at [Deltager I] var tyk.

[Klager] har henvist til følgende udsagn

”Jeg havde ondt i maven, og jeg var så træt.

Mentor-teamet blev ved med at fortælle mig, at jeg skulle suge maven ind, fordi jeg så tyk ud.

De sagde, at de ikke ville se topmave på scenen.

”

Det at suge maven ind er en del af catwalken og hører til teknikken, lige såvel det er en naturlig del af eksempelvis dans eller ballet.

[Klager] har endvidere anført, at det er ukorrekt, at [Deltager I] var meget privat omkring sin sygdom.

De fleste andre deltagere kan bekræfte, at [Deltager I] talte åbent om sygdommen, og information omkring hendes sygdomsforløb var frit tilgængeligt for offentligheden.

[Klager] har dermed ikke videregivet nogle oplysninger om medicinske tilstande, som [Deltager I] ikke i forvejen selv havde gjort almenheden opmærksom på.

- Rosende omtale

[Klager] har anført, at det er ukorrekt, at deltagerene er forpligtet til at rose eller anbefale [Skønhedskonkurrencen] konkurrencen.

Alle deltagere er forpligtet til at opfordre andre til at stille op til konkurrencen minimum en gang.

Dette vil typisk ske under hvervning af nye kandidater, hvor opfordringen kan bestå af, at man deler et link, hvori castingen annonceres.

Deltagere er på ingen måde forpligtet til at fortælle om konkurrencen i rosende termer eller i det hele taget sige noget om den.

De skal blot dele et link en enkelt gang for at opfylde kravet.

Det er ikke et urimeligt krav, når man indgår en PR-aftale.

Det er dog et forhold, som DR har valgt af forvrænge og bruge som et våben mod piger, der modsiger DRs ensidige fremstilling.

[Klager] har henvist til at flere deltagere, der ikke længere er under kontrakt, har skrevet positive anmeldelser og beskeder til hende.

Dagen inden finaleshowet modtog [Klager] gaver og takkekort fra hele finalistholdet, hvor mange af pigerne skrev rørende beskeder til hende, hvilket demonstrerer den nære relation, hende og deltagerne har.

[Klager] har bemærket, at de fleste modeller, som organisationen indgår et samarbejde med, er erfarne i branchen, og det er således ikke korrekt, at der er tale om uerfarne piger, ligesom det ikke er korrekt, at størstedelen af deltagerne fra 2017 og 2018 havde en dårlig oplevelse med at deltage i [Skønhedskonkurrencen] konkurrencen.

- Ekspertkilder

[Klager] har anført, DR har bagatelliseret og fordrejet hendes synspunkter ved at underbygge modpartens fortælling med ekspertudtalelser, hvorefter udtalelserne er blevet brugt til at beskylde [Klager] for at have begået lovovertrædelser.

DR har således valgt at tage parti med modparten og har hjulpet med at ”ugyldiggøre” [Skønhedskonkurrencen]-kontrakten ved hjælp af ekspertudtalelser – dog på et faktuelt forkert og direkte misvisende grundlag, idet eksperterne omtaler en anden type kontrakt.

[Klager] har understreget, at hun ikke har kritiseret DRs brug af ekspertudtalelser som en almen praksis.

Det er korrekt, at det er normal praksis at inddrage eksperters vurderinger – ikke desto mindre er det kritisabelt, når eksperternes autoritet bruges til at sprede ukorrekte oplysninger til at underbygge et misvisende billede.

Kritikken er derfor rettet mod DRs misbrug af ekspertudtalelser med henblik på at vildlede mediets brugere.

Det er tydeligt, at DR bruger ekspertudtalelser til at underbygge modpartens fortælling, uden at forholde sig kritisk til nyhedskilden.

DR har blandt andet brugt [Ekspert A], som er en anerkendt forsker på det ansættelsesretlige område, hvor han har besvaret DRs spørgsmål med udgangspunkt i en almindelig ansættelseskontrakt.

[Ekspert A] har anført, at kravet om hemmeligholdelse ikke vil kunne gennemføres i en ansættelseskontrakt, hvilket sikkert er korrekt, men uden relevans for de kontrakter, som modellerne har indgået.

Idet [Klager] ikke er bekendt med, hvordan [Ekspert A] er blevet forelagt oplysningerne, samt hvordan han har besvaret DRs henvendelse, er det naturligt for [Klager] at antage, det reelle svar har været mere nuanceret.

[Klager] har bemærket, at DR har fået to eksperter til at udtale sig hver for sig, at kontrakten ikke er afbalanceret.

Det fremgår ligeledes, at DR har ændret [Klager]s udtalelser i den sammenhæng med henblik på at ændre de kontraktmæssige balanceforhold, og hvorved kontrakten som konsekvens heraf blev ugyldiggjort.

Dette fremgår tydeligt, hvis man sammenligner kontraktmæssige balanceforhold i [Klager]s svar versus DRs såkaldte ”loyale gengivelse”.

DRs brugere behøver ikke at være eksperter i jura for at få et indtryk af en kraftig skævvridning i de kontraktmæssige balanceforhold, hvor det sidstnævnte benyttes til at ugyldiggøre kontrakten, hvilket er stærkt kritisabelt.

For så vidt angår de andre forhold, herunder det aftaleretlige, strafferetlige og persondataretlige, kritiseres DR for at fremsætte offentlig kritik af forhold, der af DR fremlægges som objektivt konstaterbare forhold uden at være det.

Der er ikke truffet afgørelse i sagen om persondata, ligesom det aftaleretlige og strafferetlige er genstand for domstolsprøvelse, førend DR har været berettiget til at fremsætte kritik som sket i denne sag.

DR har i svaret til Pressenævnet anført, at det fremgår tydeligt af udsendelserne og artiklerne, hvem der foretager vurderingerne, og at der er tale om juridiske vurderinger af, hvordan kontrakten efter deres opfattelse ville blive vurderet af en dommer efter dansk ret.

Eftersom eksperternes vurderinger omhandler en anden type kontrakt, kan det kun opfattes som en bevidst og grov vildledende handling fra DRs side.

Der kan således ikke være tale om objektive vurderinger, men vurderinger, der er foretaget på et usagligt, ugyldigt og udokumenteret grundlag.

- Tidligere deltagere

[Klager] har anført, at omtalen generelt bygger på udtalelser fra tidligere deltagere, der deler den samme skadevoldende intention og kritiske holdning til [Skønhedskonkurrencen]-organisationen og [Klager].

Omtalen er endvidere ensidig og generaliserende, idet den ikke indeholder udtalelser fra deltagere, der har haft en positiv oplevelse og tilknytning til [Skønhedskonkurrencen]-organisationen.

Såfremt DR havde haft et reelt ønske om at bringe balancerede udsendelser, havde det være naturligt at medtage disse med henblik på at opnå en knap så ensidig fremstilling, der har fået karakter af en skræmmekampagne mod skønhedskonkurrencer i Danmark.

DR har derfor været ukritisk over for nyhedskilderne, der har en skadevoldende hensigt og taget modpartens fortælling for den gode vare uden belæg herfor, samt for bevidst at bringe ukorrekte oplysninger med henblik på at ødelægge [Klager]s ry og brand.

[Klager] har henvist til et skærmbillede af et offentligt Facebook-opslag af 27. november 2019 fra [Skønhedskonkurrencen]-organisationen, hvor de to journalister bag udsendelserne har kommenteret på opslaget, at deltagerne skulle høre udsendelserne, hvilket er et eksempel på, hvordan journalisterne har forsøgt at præge finalister, som har haft en god oplevelse, i en negativ retning.

På skærmbilledet ses et opslag med en video, som nogle af finalisterne har skrevet efter finaleshowet, hvor de ville overraske [Klager] med positive tilkendegivelser.

[Klager] delte herefter opslaget på organisationens officielle kanal for at vise et modbillede til DRs omtale.

- [Deltager D]s advokat

[Klager] har anført, at det er kritisabelt, at DR har interviewet [Deltager D]s advokat, [Advokat B], og bragt hans udtalelser uden en nærmere undersøgelse af påstandene.

Advokat [Advokat B] har forsøgt at undslippe bøden for kontraktmisligholdelsen fra [Skønhedskonkurrencen] ved at stille op til interview, hvorved han har fået hjælp til dette af DR gennem hele forløbet.

Advokat [Advokat B]s udtalelser er endvidere efter [Klager]s opfattelse i strid med god advokatskik, hvor han tydeligt forvrænger situationen

”[Deltager D]s advokat, [Advokat B], siger til DR, at han er chokeret over, at [Klager] nu fratager [Deltager D] titlen som [Skønhedskonkurrencen] 2018.

- Det er uberettiget og helt malplaceret at fratage en titel, fordi hun ikke mener, min klient har opført sig ordentligt.

Jeg kan ikke se det som andet end en infantil form for hævn, siger han.

Han tilføjer, at hans Klient [Deltager D] allerede i januar måned har rejst et erstatningskrav fortabt indtjening grundet [Klager]s manglende overholdelse af aftalen.

”

[Klager] har bemærket, at advokat [Advokat B]s tone er upassende og afviger kraftigt fra gængs advokattone og sprogbrug.

[Klager] positioneres som værende infantil, der mener, at klienten ikke har opført sig ordentligt, og som derfor hævner sig, da hun selv ikke har været i stand til at overholde aftalen og skal nu betale erstatning.

[Klager] har endvidere bemærket den manglende sammenhæng i historien mellem ”nu” og ”allerede i januar måned”, hvor der sproglig manipuleres med omdefinering af hændelserne.

Det, der sker ”nu”, omtales som titelfratagelse i stedet for offentliggørelse af titelfratagelse, hvor det, som sker ”allerede i januar måned”, fremstilles udefineret.

Der indikeres dog påbegyndelse af en retslig proces og et brud på samarbejdet mellem [Deltager D] og organisationen.

Advokat [Advokat B] hævder at have rejst et erstatningskrav for tabt indtjening grundet [Klager]s manglende overholdelse af en bestemt aftale.

DR har læst kontrakten, og det fremgår, at sådanne krav ikke er eksisterende i kontrakten.

Der er således tale om en udokumenteret påstand om ”krav på erstatning grundet [Klager]s manglende overholdelse af aftalen”, som DR har valgt at bringe.

- Kontrakten

[Klager] har anført, at DR har omformuleret og manipuleret hendes svar til DR af 3. maj 2019 om kontrakten til fordel for modparten.

Det fremgår tydeligt af [Klager]s svar til DR, at modellerne ved at indgå kontrakt med organisationen betaler et lille gebyr for et fire måneders forløb, hvor deltagerne bliver trænet, vejledt og rustet til finalen af forskellige instruktører.

De får en prize package til en værdi på over 50.000 kr., og de får stillet makeupartister, stylister, fotografer, coaches, foredragsholdere, middage, luksuriøse lokaler og overnatning til rådighed, og de får sponsoreret diverse skønhedsbehandlinger, smykker, tøj og oplevelser, hvilket i sig selv har en højere økonomisk værdi end indmeldingsgebyret.

Deltagerne får derudover den PR-mæssige eksponering, som er svær at sætte værdi på.

DR har ved at omformulere [Klager]s svar valgt at bagatellisere det, således at udbyttet, som deltagerne får, ud fra DRs fortælling, er blottet for værdi og i stedet insinuerer overfladiskhed og latterliggørelse af organisationen, der som (i en tidligere sammenhæng) en mobbende instans forsøger at belære om takt og tone.

[Klager] har henvist til følgende citat fra udsendelsen ”Skønhedskontrakten (2)”

”Om selve kontrakten siger [Klager], at der er tale om erhvervskontrakt, der er fuldt ud balanceret mellem deltagernes interesser såvel som [Skønhedskonkurrencen]s interesser.

Hun tilføjer, at hun en kontrakt der stiller krav til deltagerne vil det blive et cirkus uden lige med så mange unge piger involveret, og at pigerne får mange modydelser, blandt andet foredrag om sociale medier, branding og takt og tone.

”

DR har henvist til redigeringsretten, og at der blot er tale om forkortelser.

[Klager] har hertil bemærket, at hun ikke har kritiseret DR for at forkorte udtalelser, men for manipulerende selektion og for at ændre indholdet hendes kommentarer.

En neutral forkortelse ville have været en henvisning til et deltagergebyr mod en price package på 50.000 kr. fremfor spraytan, middage og foredrag om takt og tone.

Det er en decideret ændring af indholdet i [Klager]s svar, og der er derfor tale om bevidst manipulation med henblik på at skævvride de kontraktmæssige forhold til fordel for modparten frem for en neutral forkortelse.

Forelæggelse

[Klager] har afvist, at hun har haft mulighed for at komme til orde, og at de præmisser, hvorpå korrespondancen mellem hende og DR blev ført, er under al kritik.

Gennem hele forelæggelsesprocessen har DR ikke været interesseret i at høre og belyse den anden side af sagen, men har haft travlt med at helgardere sin modfortælling via direkte udeladelser af fakta, forvrængninger, generaliseringer mm.

[Klager] har anført, at beskyldningen om, at hun skulle have mobbet deltagerne, er en alvorlig beskyldning mod organisationen, som ikke er blevet forelagt hende.

[Klager] har bemærket, at organisationen [Skønhedskonkurrencen] tager stor afstand fra mobning.

[Klager] har endvidere anført, at mentorteamet omtales negativt og beskyldes for at behandle andre deltagere dårligt i artiklerne, herunder kaldt [Deltager I] tyk, og at DR har bragt oplysningerne uden at forelægge disse for mentorteamet og uden at give dem muligheden for at komme til orde.

DR har i svaret til Pressenævnet anført, at kritikken er rettet mod [Klager] som direktør, men udsagnet er en direkte kritik af mentorteamets arbejdsmetoder.

Mentorteamet fremstilles her nærmest som mobbere, der ikke vil tage hensyn til [Deltager I]s sygdom.

Virkeligheden forholder sig væsentligt anderledes.

Først og fremmest har mentorteamet på intet tidspunkt fremsagt noget i nærheden af, at [Deltager I] var tyk.

Det at suge maven ind er en del af catwalken – det hører til teknikken, lige såvel det er en naturlig del af for eksempel dans eller ballet.

Alle modeller lærer teknikken på samme måde som [Deltager I] skulle, topmave eller ej.

[Klager] har bemærket, at selvom mentorteamet er anonymiseret i artiklerne, vil det være nemt at finde frem til, hvem de er.

- Rimelig tid

[Klager] har anført, at DR har givet hende urimelige korte tidsfrister til besvarelse af spørgsmål, som kræver juridisk bistand, og DR har dermed har gjort det umuligt for [Klager] at besvare de mange kritikpunkter.

[Klager] har henvist til, at hun den 3. maj 2019 modtog en mail fra DR med varsel om, at informationen ville blive brugt uden [Klager]s samtykke, hvis ikke hun kom med kommentarer inden for en time og ti minutter, som er en urimelig tidsramme.

Tidsfristen angår spørgsmål, der kræver særlig omhu i besvarelsen, og som vedrører en retssag, som DR bevidst har blandet sig i til fordel for modparten, hvilket i sig selv er kritisabelt.

[Klager] har været samarbejdsvillig og givet uddybende forklaringer efter sin bedste formåen inden for de korte tidsfrister, men fristen har været så kort, at hun ikke har haft mulighed for at rådføre sig med sin advokat omkring sin medvirken i interviewet.

2.2 DRs synspunkter

Korrekt information og kildekritik

DR har afvist at have handlet i strid med god presseskik i forbindelse med udsendelserne og artiklerne.

DR har oplyst, at DR i maj 2019 bragte de første to påklagede udsendelser i en serie på i alt fem afsnit om Skønhedskonkurrencen [Skønhedskonkurrencen], som drives af [Skønhedskonkurrencen]-organisationen med [Klager] som direktør.

Serien omhandler flere forskellige kvinders individuelle oplevelser som deltagere i [Skønhedskonkurrencen].

Første afsnit indledes med korte lydklip fra tv-serien ”Miss Perfect” om [Skønhedskonkurrencen]-konkurrencen, som blev sendt på DR 3 i det tidligere forår 2018 med en kort beskrivelse af, at [Skønhedskonkurrencen]-konkurrencen på overfladen virker meget ordentlig, også i tv-serien.

Derefter beskrives det kort, at forholdene dog ikke er helt, som de ser ud til på overfladen, og det oplyses, at DR i august 2018 modtog et tip om, at [Skønhedskonkurrencen]-konkurrencen havde en mørk bagside og blev sat i kontakt med en tidligere deltager.

I udsendelsen følger man herefter de to journalisters researchproces, og hvordan historien udvikler sig undervejs, herunder hvordan de forsøger at komme i kontakt med [Klager] og få hendes side af historien og stillingtagen til de tidligere deltageres kritik.

DR fandt det af væsentlig samfundsmæssig interesse at afdække de ifølge eksperter kritisable metoder, som [Klager] bruger.

De kritisable forhold, som DR dokumenterer i udsendelserne, er information, som offentligheden og fremtidige deltagere hidtil ikke har haft mulighed for at få andre steder, da tidligere deltagere ikke før er stået frem med kritik af organisationen og [Klager].

DR har bemærket, at DR på baggrund af udsendelserne har modtaget et stort antal henvendelser fra andre tidligere deltagere, som også fortæller om ubehagelige oplevelser i forbindelse med deltagelse i [Skønhedskonkurrencen]-konkurrencen, hvilket efter DRs opfattelse vidner om historiens væsentlighed.

De to påklagede afsnit er derfor blevet fulgt op af yderligere tre afsnit, som blev lagt på dr.dk den 28. og 29. november 2019.

- Mobning

DR har afvist, at der ikke er belæg for påstanden om, at [Klager] har udsat deltagerne for mobning.

DR har skriftlig dokumentation for de tidligere navngivne deltageres kritik af [Klager]s adfærd, herunder gengivelse af uddrag fra [Klager]s skriftlige beskeder til pigerne.

For eksempel skriftlige eksempler på kritik af [Klager]s hårde tone, flere eksempler på beskeder, hvor [Klager] gør deltagerne opmærksomme på, at hun holder øje med, om de udtaler sig kritisk om [Klager] til hinanden, og eksempler på [Klager]s omfattende kommunikation og tonen heri med de deltagere, hvor der er opstået uoverensstemmelser mellem [Klager] og deltagerne.

DR har afvist at have lagt hårdt pres på piger, som har en positiv tilknytning til [Skønhedskonkurrencen].

Omfanget af beskeder, tonen i dem og det ulige forhold mellem [Klager] og deltagerne, herunder at deltagerne ikke kan komme ud af situationen uden at bryde kontrakten, er årsagen til, at DR har betegnet [Klager]s adfærd som mobning.

Det er DRs opfattelse, at DR med de dokumenterede eksempler har belæg for at karakterisere [Klager]s adfærd over for deltagerne som mobning, at [Klager] har fået forelagt de mange konkrete eksempler, og at [Klager]s svar på kritikken er loyalt gengivet i udsendelserne og artiklen.

[Klager] har henvist til, at DRs tidligere tv-udsendelse ”Miss Perfect” om [Skønhedskonkurrencen]-konkurrencen ikke indeholdt kritikpunkterne.

DR har bemærket, at en eksisterende tv-udsendelse om et givent emne eller organisation ikke udelukker, at samme emne eller organisation kan behandles kritisk eller med et andet fokus i andre sammenhænge, ligesom det heller ikke fratager nogen retten til at fortælle om oplevelser, der måtte afvige fra den gængse opfattelse.

Det afgørende er, om der er dokumentation for kritikken, uafhængigt af tidligere omtale.

DR har endvidere afvist, at DR i udsendelserne, i forbindelse med deres tilblivelse eller omtale skulle have ageret mobbende, endsige have forsøgt at skabe en hetz mod [Klager] eller deltagere i [Skønhedskonkurrencen].

Al kritik af [Klager] er dokumenteret og forelagt for [Klager] i overensstemmelse med god presseskik, ligesom [Klager] løbende er blevet tilbudt at stille op til interview.

DR har derudover afvist ikke at have undersøgt en såkaldt hadegruppe, som [Deltager D] ifølge [Klager] skulle have konstitueret og brugt til at mobbe andre deltagere.

DR har undersøgt [Klager]s påstand, men har trods ihærdig research ikke kunne finde dokumentation for, at [Deltager D] skulle have startet en hadegruppe, ligesom påstanden bliver afvist af [Deltager D] selv.

DRs research viste, at deltagerne på [Deltager D]s årgang havde en fælles lukket gruppe på Facebook, hvor de diskuterede stort og småt i forbindelse med deres deltagelse, men DRs research har ikke kunnet bekræfte [Klager]s påstand om hadegruppen eller mobning foretaget af [Deltager D].

DR har bemærket, at DR den 7. maj 2019 via mail har bedt [Klager] om dokumentation for hadegruppen, men har ikke modtaget svar.

- [Deltager D]s titelfratagelse

DR har afvist at have bragt ukorrekte oplysninger om fratagelsen af [Deltager D]s titel som [Skønhedskonkurrencen] 2018.

DR har oplyst, at [Klager] udsendte en pressemeddelelse om aftenen den 8. maj 2019, hvor hun for første gang oplyste, at [Deltager D] blev frataget titlen.

Da der var tale om en nyhed, behandlede DR den journalistisk som en nyhedshistorie og bragte artiklen ” [Skønhedskonkurrencen]-dronning mister kronen, efter hun har ytret sig kritisk til DR-dokumentar ” den 9. maj 2019.

DR tog i den forbindelse kontakt til [Deltager D], [Klager], eksperter og advokater for begge parter.

Som det også fremgår af artiklen, var titelfratagelsen ved brev fra [Klager]s advokat til [Deltager D] dateret 8. maj 2019

”[…] [Skønhedskonkurrencen] 2018- og [International skønhedskonkurrence A] Danmark 2019-titlen nu officielt er frataget.

”

Der er derfor er fuldt belæg for DRs omtale af, at titlen blev frataget, efter [Deltager D] havde udtalt sig til medierne.

[Deltager D] har oplyst til DR, at hun først er blevet gjort bekendt med titelfratagelsen, da hendes veninder fortalte hende om pressemeddelelsen udsendt på Facebook den 8. maj 2019.

DR har endvidere afvist, at titlen blev frataget, fordi [Deltager D] har udtalt sig kritisk til medier.

DR har ikke påstået, at [Deltager D] har fået frataget sin titel, fordi hun har udtalt sig kritisk, men at hun har mistet den, efter hun har udtalt sig kritisk.

Offentligheden blev også først gjort opmærksom på titelfratagelsen i [Klager]s pressemeddelelse af 8. maj 2019.

[Klager] har endvidere ikke fremlagt dokumentation for, at titlen allerede blev frataget i januar 2019, som anført af [Klager].

Artiklen forholder sig ikke til, hvornår organisationen internt beslutter at fratage [Deltager D] titlen.

DR har bemærket, at titelfratagelse i sagens natur først kan have effekt fra det tidspunkt, hvor indehaveren bliver gjort opmærksom på den.

Det skete ubestridt først efter, at [Deltager D] havde udtalt sig kritisk til DR.

- Mentorteamet

DR har afvist, at udsagnet om, at mentorteamet har fortalt [Deltager I], at hun skulle suge maven ind, fordi hun så tyk ud, er ukorrekt.

DR har anført, at DR har talt med flere øjenvidner, som bekræfter [Deltager I]s historie.

DR tager afstand fra den type krænkende handlinger, som [Klager], mentorteamet og sidste års vinder angiveligt skulle have været udsat for, men DR kan ikke gøres ansvarlig for, hvordan andre mennesker handler, heller ikke selvom det måtte være som reaktion på udsendelserne.

- Rosende omtale

DR har anført, at DRs research har vist, at de unge, uerfarne kvinder for at kunne deltage blev mødt med krav om inden for en frist på få dage at underskrive en deltagerkontrakt, som pålægger deltagerne en række forpligtelser, som ifølge uvildige eksperter er urimeligt indgribende.

Deltagerne var ifølge kontrakten blandt andet forpligtet til aldrig at sige noget negativt om konkurrencen, men derimod forpligtet til at omtale den positivt i form af en pligt til at anbefale andre at stille op.

Derudover indeholdt kontrakten for eksempel krav om, at deltagerne over for organisationen [Skønhedskonkurrencen] skulle stå til ansvar for deres færden på sociale medier, også tilbage i tiden, og andre krav om korrekt opførsel og adfærd, også efter afslutning af konkurrencen.

Kontrakten indeholdt en bestemmelse, hvorefter deltagerne skulle betale en bod på 15.000 kr. til [Skønhedskonkurrencen] i tilfælde af misligholdelse af kontrakten, herunder også for overtrædelse af det tidsubegrænsede forbud mod at ytre sig negativt om konkurrencen og for ikke at leve op til den kontraktlige forpligtelse til at anbefale konkurrencen til andre.

- Ekspertkilder

DR har anført, at DR har forelagt sagen for flere juridiske eksperter, der har haft adgang til deltagernes dokumentation, herunder kontrakten.

Det er normal praksis at få uvildige eksperter til at vurdere sager.

I dette tilfælde var det især afgørende at få foretaget en uvildig juridisk vurdering af deltagerkontrakten, som er omdrejningspunktet for deltagernes forhold til [Klager] og [Skønhedskonkurrencen]-konkurrencen.

Deltagerne, som ikke er juridisk kyndige, er parter i sagen, og deres holdning kan derfor ikke stå alene.

DR har taget kontakt til flere eksperter og bedt dem læse og vurdere kontrakten uafhængigt af hinanden.

Således medvirker eksperter i kontraktret, lektor [Ekspert A] fra Syddansk Universitet og [Ekspert B], der på daværende tidspunkt var professor i medieret ved Aalborg Universitet (siden august 2019 professor ved Copenhagen Business School og advokat ved [Firmaet]).

De adspurgte eksperter siger samstemmende, at kontrakten ikke er afbalanceret, og at den formentlig vil blive kendt ugyldig, hvis det skulle komme til en retssag.

[Ekspert B] er også blevet forelagt [Klager]s og hendes advokats påstand om, at der er tale om en erhvervskontrakt, men det afviser han, da kun [Skønhedskonkurrencen]-organisationen og ikke deltagerne kan betegnes som erhvervsdrivende.

DR har endvidere anført, at det fremgår tydeligt af udsendelserne og artiklerne, hvem der foretager vurderingerne, og at der er tale om juridiske vurderinger af, hvordan kontrakten efter deres opfattelse ville blive vurderet af en dommer efter dansk ret.

Herudover har lektor [Ekspert A] udtalt sig om lovligheden af [Klager]s krav om betaling fra tidligere deltagere til dækning af udgifter, som det efterfølgende viser sig, at [Klager] faktisk ikke har haft.

DR har bemærket, at eksperternes kritik af [Skønhedskonkurrencen]-deltagerkontrakten ikke handler om forholdet mellem værdien af deltagergebyret og de ydelser, deltagerne modtager.

DRs eksperter kritiserer aftalen for ikke at være juridisk afbalanceret mellem de to parter, altså [Skønhedskonkurrencen]-organisationen og den enkelte deltager, fordi den angiver forpligtelser for deltagerne, som ikke er præcist afgrænsede eller defineres ensidigt af [Klager], er uden tidsbegrænsning, udgør indgreb i deltagernes grundlæggende rettigheder og tilmed er bod- og erstatningssanktionerede.

- Tidligere deltagere

DR har anført, at DR har været meget bevidst om de forskellige kilders interesser i at deltage i udsendelserne, og DR har derfor også efterprøvet alle kilders påstande, sikret sig den fornødne dokumentation for påstandene og forelagt disse for [Klager].

De tidligere deltagere har til DR uafhængigt af hinanden fortalt om kritiske forhold i forbindelse med skønhedskonkurrencen.

DR har efterprøvet påstandene og foretaget en grundig og omfattende research, der viste, at deltagerne havde dokumentation for kritiske forhold i organisationen og vilkårene for deltagelse.

DR har ikke påstået, at de tidligere deltagere ikke kan have egne motiver for at medvirke, ligesom DR må afvise, at udsendelserne skulle have haft til hensigt at skildre [Klager] på en bestemt måde.

I udsendelsernes tilblivelse og helt fra researchfasen har DR foretaget en kritisk vurdering af kildernes udsagn og troværdighed, herunder bagvedliggende interesser, og dokumentationen for de påståede forhold.

DRs research fremgår i vidt omfang af udsendelserne, hvor såvel dokumentation for påstandene og journalisternes efterprøvning af disse og researchmetode i det hele taget fremlægges åbent.

Det fremgår også tydeligt, at [Klager] trods flere henvendelser fra DR ikke har ønsket at stille op til interview, men alene har svaret skriftligt på udvalgte og langt fra alle DRs spørgsmål.

Derudover indgår [Klager]s svar på kritikken løbende i udsendelserne.

[Klager] har henvist til, at de to journalister bag udsendelserne har kommenteret på et offentligt Facebook-opslag af 27. november 2019 fra [Skønhedskonkurrencen]-organisationen og mener, at det er et eksempel på, at DR lægger pres på deltagere i [Skønhedskonkurrencen]-konkurrencen.

Opslaget består af et sammenklip af rosende kommentarer fra deltagere i [Skønhedskonkurrencen] 2019, og det blev delt samtidig med, at anden del af udsendelsen om tidligere deltageres oplevelser med [Skønhedskonkurrencen]-organisationen, herunder det kontraktlige krav om rosende omtale af konkurrencen, blev offentliggjort.

Kommentarerne er foretaget af de to journalister som privatpersoner og ligger uden for Pressenævnets kompetence.

- [Deltager D]s advokat

DR har anført, at [Deltager D]s advokat, [Advokat B], har sagt til DR, at han er chokeret over, at [Klager] har frataget [Deltager D]s titel som [Skønhedskonkurrencen] 2018, og at [Deltager D] allerede i januar måned har rejst et erstatningskrav for tabt indtjening.

- Kontrakten

DR har bemærket, at det ligger inden for mediets redigeringsret at afkorte et svar.

Svaret er en gengivelse af [Klager]s svar om, at der er tale om en erhvervskontrakt, som er fuldt ud balanceret mellem parterne, og en forkortet gengivelse af de modydelser, som deltagerne ifølge [Klager] får mod betaling af deltagergebyret på 1.000 kr. Der er tale om en loyal gengivelse, og DR er ikke enig i, at gengivelsen indeholder en latterliggørelse.

Eksperternes kritik er også forelagt for [Klager], og hendes skriftlige svar er gengivet loyalt i både udsendelserne og artiklen.

Det fremgår således tydeligt, at [Klager] har svaret, at der er tale om en erhvervskontrakt, der er fuldt ud balanceret mellem [Skønhedskonkurrencen] på den ene side og finalisterne på den anden side, og at deltagerne får adgang til en masse goder som blandt andet styling, spraytan, professionelle billeder, middage og foredrag om sociale medier og takt og tone.

Brugen af eksperter er efter DRs opfattelse i overensstemmelse med god presseskik.

Forelæggelse

DR har foretaget en omfattende og grundig forelæggelse for [Klager] og løbende forsøgt at få hende til at stille op til interview med mulighed for at give sin version af historien og uddybe sine skriftlige svar.

[Klager] har ikke ønsket at benytte sig af muligheden for interview, men har i stedet afgivet et langt skriftlig svar.

Det er DRs opfattelse, at hovedpunkterne i [Klager]s svar på kritikken tydeligt fremgår af udsendelserne og af artiklerne på dækkende vis.

I ”Skønhedskontrakten (1)” refereres store dele af [Klager]s svar på kritikken til sidst i udsendelsen [tidskode 24:24-26:50].

I ”Skønhedskontrakten (2)” fremgår [Klager]s var på kritik flere steder: svar på kritik fra [Deltager D] [tidskode 07:13], svar på kritik om utilfredshed generelt [tidskode 15:33] og endelig et omfattende uddrag af svar på kritik til sidst i udsendelsen [tidskode 26:09-28:44].

DR har anført, at DR i forelæggelsesmail af 24. april 2019 bad [Klager] forholde sig til en lang række påstande fra navngivne tidligere deltagere om konkrete eksempler på [Klager]s mobbende og ifølge deltagerne grænseoverskridende adfærd.

DR har i forelæggelsen detaljeret redegjort for de mange kritikpunkter med gengivelse af de konkrete eksempler på de tidligere navngivne deltageres kritik af [Klager]s adfærd, herunder gengivelse af uddrag fra [Klager]s skriftlige beskeder til pigerne.

For eksempel skriftlige eksempler på kritik af [Klager]s hårde tone, flere eksempler på beskeder, hvor [Klager] gør deltagerne opmærksomme på, at hun holder øje med, om de udtaler sig kritisk om [Klager] til hinanden, og eksempler på [Klager]s omfattende kommunikation og tonen heri med de deltagere, hvor der er opstået uoverensstemmelser mellem [Klager] og deltagerne.

[Klager] har den 1. maj 2019 svaret på kritikken, og DR har bragt [Klager]s svar.

Af udsendelserne fremgår [Klager]s overordnede svar på kritikken om, at der hersker en paranoid og ubehagelig stemning med mange ubehagelige SMSer, idet hun citeres for at svare, at hun har samlet 50 positive anmeldelser, hvor piger har givet udtryk for, at de er taknemmelige for at have været med i konkurrencen, og at hun desuden har modtaget takkekort med personlige hilsner fra deltagerne, som ifølge [Klager] ganske fint demonstrerer en nær og kærlig relation, som hun har med sine deltagere.

Svaret fremgår også af artiklen ”[Skønhedskonkurrencen]-dronning mister kronen, efter hun har ytret sig kritik til DR-dokumentar” .

Det fremgår også, at [Klager] ikke forholder sig til kritikken om, at deltagere føler sig forpligtet til at omtale konkurrencen positivt på grund af kontrakten.

[Klager] blev den 9. maj 2019 forelagt [Deltager D]s påstand om, at hun mener, at årsagen til fratagelsen er, at hun har udtalt sig kritisk til medierne.

[Klager] blev flere gange opfordret til at komme med sin udlægning af sagen.

Dette har [Klager] ikke gjort, men i stedet henvist til sin advokat, og advokatens korte svar om, at sagen skal for retten, og at de ikke fører sag i pressen, fremgår af artiklen.

DR har afvist, at der er udsagn i artiklen ”[Skønhedskonkurrencen]-deltager: Jeg blev angst og rystede.

Jeg anede ikke hvad jeg skulle gøre” , der skulle have været forelagt for mentorteamet.

Artiklen handler om en deltager, der under forløbet som finalist i [Skønhedskonkurrencen] fik konstateret en tarmsygdom.

I artiklen fortæller deltageren om sin oplevelse som finalist og om, hvordan [Klager] uden deltagerens samtykke offentligt delte oplysninger om deltagerens sygdom.

I artiklen omtales det, at deltageren følte sig krænket af [Klager]s mentorteam, fordi de bad hende suge maven ind, selvom hun havde gjort [Klager] opmærksom på, at hun tog på under forløbet på grund af medicinen.

Identiteten på eller antallet af disse personer fremgår ikke.

Kritikken er rettet mod [Klager], som var i besiddelse af oplysningerne om deltagerens sygdom, og som direktør var [Klager] ansvarlig for mentorteamet.

DR har derfor forelagt oplysningerne for [Klager] ved mail af 10. maj 2019, og [Klager] har ikke svaret på den forelagte kritik.

- Rimelig tid

DR har afvist, at [Klager] ikke har fået rimelige tidsfrister til besvarelse af kritikken.

Udsendelserne indeholder mange kilder og mange alvorlige påstande, som har skullet forelægges for [Klager].

Som det fremgår af udsendelserne, forsøgte DR gentagende gange forgæves at træffe [Klager] telefonisk.

DR tog desuden første skriftlige kontakt til [Klager] allerede en måned inden planlagt udsendelse ved mail af 8. april 2019.

Den 24. april 2019 forelagde DR de mange kritikpunkter for [Klager] i en mail sammen med en invitation til et interview til udsendelserne.

DR gav [Klager] en uge til at svare på kritikken.

[Klager] svarede DR den 1. maj 2019.

I svaret forholder [Klager] sig ikke til alle kritikpunkter, og der, hvor hun forholder sig til kritikken, svarer hun overordnet på kritikken.

DR har i de efterfølgende dage frem til og med den 7. maj 2019 flere gange kontaktet [Klager] med et større antal mails med dels opfølgende spørgsmål til [Klager]s svar på kritikken, dels for at give [Klager] mulighed for at kommentere på de oprindelige kritikpunkter, som [Klager] ikke allerede havde forholdt sig til.

Derudover fremgår invitationen til at give et interview flere gange.

[Klager] har henvist konkret til en svarfrist på en time og 10 minutter.

DR går ud fra, at [Klager] har henvist til en af DRs opfølgende mails på [Klager]s svar, mail af 3, maj 2019 kl.

10:21.

DR har under hele forløbet gjort [Klager] opmærksom på, at DR som medie skal efterprøve udsagn fra kilderne og bestræbe sig på at få alle parters synspunkter med i udsendelserne.

DR havde i den første forelæggelsesmail bedt om nogle konkrete svar på kritik fra blandt andre [Deltager D] og modtog i stedet, uden forudgående aftale, en række kritiske udsagn om [Deltager D], som [Klager] i sit svar af 1. maj 2019 angav som værende ”til orientering og ikke til offentliggørelse grundet stævning”.

Det var således [Klager] selv, der oplyste DR om en række relevante forhold om [Deltager D] i et svar, hvor hun samtidig angav, at DR ikke måtte bruge oplysningerne på grund af en forstående stævning af [Deltager D].

DR havde efterspurgt svar, der kunne bruges i udsendelserne, og havde ikke indgået aftale om at tale til baggrund.

Da DR ikke kan tilsidesætte væsentlig information og er forpligtet til at bringe oplysninger, der giver en balanceret udsendelse, fik [Klager] en ekstra chance for at formulere et svar, som DR kunne bruge i udsendelserne.

Alternativt ville det svar, hun allerede havde sendt, blive brugt.

Den korte svarfrist skal ses i den sammenhæng, herunder at der var tale om en opfølgende mail i en igangværende forelæggelse.

DR har i den forbindelse oplyst, at [Klager] også ved denne lejlighed blev tilbudt at stille op til et interview.

Et tilbud, der senere blev gentaget.

DR har endvidere afvist at have blandet sig i en retssag til fordel for [Deltager D].

DR har ikke blandet sig i en retssag, men forsøgt at gengive begge parters pointer loyalt og fyldestgørende.

Efter DRs oplysninger har [Deltager D] i øvrigt fortsat ikke modtaget stævning fra [Klager] (januar 2020).

DR har sammenfattende anført, at DR har foretaget en omfattende forelæggelse for [Klager], hvor DR allerede en måned inden planlagt udsendelse tog kontakt til hende.

[Klager] har således haft rig mulighed til at forholde sig til de enkelte kritikpunkter og oplysninger, idet hun flere gange er blevet opfordret til at deltage i et interview, hvilket hun ikke har ønsket, men alene kommunikeret via mail.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Jesper Rothe, Hans Peter Blicher, Ulrik Holmstrup og Marlene Borst Hansen.

Kompetence

Pressenævnet bemærker, at det følger af medieansvarslovens § 34, at ”massemediernes indhold og handlemåde” skal være i overensstemmelse med god presseskik.

Det er således mediet og ikke den enkelte journalist, som er part i Pressenævnets sag.

God presseskik

Korrekt information og kildekritik

[Klager] har klaget over, at udsendelserne og artiklerne indeholder ukorrekte og skadelige oplysninger, som ikke blev efterprøvet tilstrækkeligt inden offentliggørelsen.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.

Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte.

Kritik bør udvises over for nyhedskilderne, i særdeleshed når disses udsagn kan være farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt, jf. punkt A.

1 og A.

2.

Pressenævnet bemærker generelt, at redaktøren i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet som udgangspunkt er berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet.

Det vil sige, at det ligger inden for grænserne af redaktørens redigeringsret at undlade at omtale forhold, der for en af parterne eller andre forekommer centrale, ligesom det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe de indholdsmæssige krav til den bragte information iagttages.

Det bemærkes dog generelt, at et medie (redaktøren) på baggrund af sin egen eller sine medarbejderes adfærd kan have forpligtet sig til at bringe en given omtale.

Udsendelserne og artiklerne omhandler en række unge kvinders individuelle oplevelser som deltagere i skønhedskonkurrencen [Skønhedskonkurrencen], som retter en kritik af organisationen bag [Skønhedskonkurrencen] og dennes direktør [Klager], herunder af den deltagerkontrakt, som deltagerne har skulle indgå med [Skønhedskonkurrencen].

- Ekspertkilder

[Klager] har klaget over, at DR har bagatelliseret og fordrejet hendes synspunkter ved at underbygge modpartens fortælling med ekspertudtalelser, hvorefter udtalelserne er blevet brugt til at beskylde [Klager] for at have begået lovovertrædelser.

Af udsendelsen ”Skønhedskontrakten (1)” fremgår blandt andet følgende

”[…]

Journalist 1 : Jeg har snakket med en ekspert, der hedder [Ekspert B].

Han er juraprofessor på Juridisk Institut på Aalborg Universitet.

Journalist 2 : Hvad skulle du bruge ham til?

Journalist 1 : Det er fordi, at jeg har sendt alt det der til ham.

[…]

[Ekspert B] : Det er efter min mening klart i strid med persondataloven, altså det er jo.

Hun har muligvis, altså der er jo indgået en kontrakt, og nu har jeg ikke set den kontrakt, så hun har muligvis, det kan man diskutere, men hun har muligvis givet et samtykke til at de gerne må blive lagt ud overhovedet.

Men det er sådan med samtykke efter persondataloven, at det kan man altid, til enhver tid, tilbagekalde.

Og den ret til at tilbagekalde et samtykke, den kan man ikke det vi kalder aftale sig ud fra.

Den kan man altså ikke tilsidesætte ved en aftale, den har man altid.

Sammen med andre ting, synes jeg, at det er ret alvorligt, fordi hele pakken her er, for mig at se, en overtrædelse af forskellige regelsæt, hvoraf persondataloven kun er ét af dem, og det er temmelig groft den måde de unge piger her bliver aftvunget oplysninger, billeder og rettigheder, og det alt sammen bliver reserveret til [Skønhedskonkurrencen].

Så jeg synes samlet set, at det er temmelig alvorligt det her.

[…]”

Af udsendelsen ”Skønhedskontrakten (2)” fremgår blandt andet følgende

”[…]

Journalist (speak) : Ekspert i kontraktret ved Syddansk Universitet i Odense, [Ekspert A], mener at aftalen er indgået på et uvildigt grundlag.

[Ekspert A] : Når [Klager] over for en konkurrencedeltager oplyser, at det beløb der bliver overført, det skal dække flyrejser og øvrige overnatningsudgifter, jamen, så det er en oplysning, som deltageren selvfølgelig kan stole på og sætte tillid til.

Når det så efterfølgende viser sig, at det ikke passer, så er det i hvert fald brud på den aftale, der er indgået mellem parterne om at betalingen sker til at dække de her udgifter.

For det andet, så fremstår det nærmest som svig fra [Klager] side, når det beløb der bliver oplyst, faktisk ikke går til de udgifter, det vil sige, at deltageren har ingen mulighed for at tage stilling til, om man ønsker at betale de penge, som så går til noget helt tredje, tilsyneladende.

[…]”

Af artiklen ”[Skønhedskonkurrencen]-dronning mister kronen, efter hun har ytret sig kritisk til DR dokumentar” fremgår blandt andet følgende

”[…]

Deltagerne skriver under på en kontrakt, hvor de bliver pålagt aldrig at sige noget negativt om [Skønhedskonkurrencen].

En kontrakt, som flere eksperter mener, ikke ville kunne holde i retten.

En af dem er [Ekspert B], professor i it- og medieret ved Aalborg Universitet

- Jeg synes, den er grov.

Den er så ensidig til fordel for [Skønhedskonkurrencen] organisationen, at det er noget, der efter min mening, hvis jeg sad som

dommer, ville tilsidesætte hele aftalen som ugyldig.

[…]”

Af artiklen ”[Skønhedskonkurrencen]-deltager: Jeg blev angst og rystede.

Jeg anede ikke hvad jeg skulle gøre” fremgår blandt andet følgende

”[…]

Ekspert: Det er langt over grænsen

Juraprofessor og ekspert i medieret fra Aalborg Universitet [Ekspert B] vurderer, at det er langt over grænsen, at [Klager] deler en privat besked.

- For mig at se er det en klar overtrædelse af persondataretten og endda en af de mere alvorlige.

Man skelner mellem almindelige oplysninger og en gruppe, der er særlig følsomme, og her er jo så sandelig helbredsoplysninger, altså en sygdom.

Og den må hun jo ikke dele ud på sociale medier.

[…]”

Pressenævnet finder, at DR ikke har overskredet rammerne for redaktørens redigeringsret ved at have medtaget eksperternes udsagn, idet det tydeligt fremgår, at der er tale om en gengivelse af eksperternes vurderinger af [Skønhedskonkurrencen]-kontrakten.

Nævnet udtaler derfor ikke kritik af DR for at bringe udtalelserne i sammenhæng med den konkrete sag.

- Tidligere deltagere

[Klager] har klaget over, at omtalen generelt bygger på udtalelser fra tidligere deltagere, der deler den samme skadevoldende intention og kritiske holdning til [Skønhedskonkurrencen]-organisationen og [Klager].

[Klager] har desuden klaget over, at omtalen er ensidig og generaliserende, idet den ikke indeholder udtalelser fra deltagere, der har haft en positiv oplevelse og tilknytning til [Skønhedskonkurrencen]-organisationen.

I forhold til DRs kildevalg finder Pressenævnet, at kilderne har udtalt sig kritisk omkring [Skønhedskonkurrencen]-konkurrencen og [Klager]s håndtering af [Skønhedskonkurrencen]-finalisterne.

Nævnet finder, at dette gav DR anledning til at være særligt opmærksom på at kontrollere grundlaget og rigtigheden af kildernes oplysninger, da kilderne kunne være farvet af personlig interesse og skadevoldende hensigt.

Det fremgår imidlertid klart af artiklen, hvem de tidligere deltagere er, at de er kritiske over for [Skønhedskonkurrencen]-konkurrencen og [Klager], og at deres udtalelser derved kan være farvet af personlig interesse.

Nævnet finder endvidere, at redaktørens valg og fravalg af informationer i dækningen ikke overskrider rammerne for redigering.

Nævnet finder derfor ikke grundlag for at kritisere, at de tidligere deltagere medvirker i udsendelserne og artiklerne.

- [Deltager D]s advokat

[Klager] har klaget over, at det er kritisabelt, at DR har interviewet [Deltager D]s advokat, [Advokat B], og bragt hans udtalelser uden en nærmere undersøgelse af påstandene.

Af artiklen ”[Skønhedskonkurrencen]-dronning mister kronen, efter hun har ytret sig kritisk til DR dokumentar” fremgår blandt andet følgende

”[…]

[Deltager D]s advokat, [Advokat B], siger til DR, at han er chokeret over, at [Klager] nu fratager [Deltager D] titlen som [Skønhedskonkurrencen] 2018.

- Det er uberettiget og helt malplaceret at fratage en titel, fordi hun ikke mener, min klient har opført sig ordentligt.

Jeg kan ikke se det som andet end en infantil form for hævn, siger han.

Han tilføjer, at hans Klient [Deltager D] allerede i januar måned har rejst et erstatningskrav for tabt indtjening grundet [Klager]s manglende overholdelse af aftalen.

DR har forelagt [Advokat B]s kritik for [Klager].

Hun henviser til sin advokat, [Advokat A], der svarer

- Sagen skal for retten, og vi fører ikke sag i pressen.

Det burde [Deltager D]s advokat heller ikke gøre.

Det er i strid med god advokatskik.

[…]”

Pressenævnet finder, at DR ikke har overskredet rammerne for redaktørens redigeringsret ved at have medtaget advokat [Advokat B]s udsagn, idet det tydeligt fremgår, at der er tale om en gengivelse af hans vurdering af forløbet med fratagelsen af hans klient [Deltager D]s titel som [Skønhedskonkurrencen] 2018.

Nævnet udtaler derfor ikke kritik af DR for at bringe udtalelserne i sammenhæng med den konkrete sag.

- Mobning, mentorteamet og rosende omtale

[Klager] har klaget over, at beskyldningen om, at hun skulle have mobbet deltagerne, er ukorrekt, og at det er ukorrekt, at mentorteamet på noget tidspunkt har fremsagt noget i nærheden af, at [Deltager I] var tyk.

[Klager] har desuden klaget over, at det er ukorrekt, at deltagerene er forpligtet til at rose eller anbefale [Skønhedskonkurrencen] konkurrencen.

Af udsendelsen ”Skønhedskontrakten (1)” fremgår blandt andet følgende

” Journalist (speak) : Alt virker fint og ordenligt på overfladen.

Som med de forrige klip fra DR3-udsendelsen ”Miss Perfect” fra 2018.

[…]

Journalist (speak) : Men noget er ikke helt som det ser ud til.

[…]

Deltager : Jeg synes bare, at hun lagde et rigtig hårdt pres på én, og at man konstant ikke følte sig god nok, og at man konstant ikke følte, at man kunne gøre noget rigtigt.

[…]

Journalist (speak) : For snart ét år siden, august 2018, får jeg et tip om, at skønhedskonkurrencen ”[Skønhedskonkurrencen]” har en mørk bagside.

Jeg får nummeret på en kvinde, der efter flere år stadig får kuldegysninger, når hun taler på forløbet – og det skal vise sig, at hun langt fra er alene.

[…]

[Deltager F] : Altså, fra det sekund vi alle sammen har indsendt kontrakterne, der begynder vi pludselig at blive tæppebombet med beskeder fra [Klager] om, at nu skal vi det ene og nu skal vi det andet.

Til at starte med, der tænkte jeg bare, at det er fordi, at nu skal vi i gang, der bliver knald på.

Det syntes jeg egentlig var ret fedt.

Men, vores allerførste møde, alle pigerne sammen, vi kalder det catwalk-træning, der fik man omgående en følelse af, at man ikke var vellidt, overhovedet.

Altså, man havde sådan en følelse af, hun hader mig.

Den måde hun taler til én på, det bliver lidt nedladende og [Klager] starter også med at sige: I skal vide, at alt hvad i siger til hinanden, det kommer i sidste sende tilbage til mig.

Hun skaber sådan en paranoid stemning.

[…]”

Af udsendelsen ”Skønhedskontrakten (2)” fremgår blandt andet følgende

” Journalist (speak) : I første del af ”Skønhedskontrakten” fandt vi ud af, at flere tidligere deltagere i skønhedskonkurrencen [Skønhedskonkurrencen] har meget på hjertet, men på grund af en kontrakt, som to eksperter kalder henholdsvis uretfærdig og ugyldig, så har de ikke turde at stå frem før nu.

[…]

Journalist (speak) : [Deltager D] vandt konkurrencen i 2018.

Derfor skulle hun repræsentere Danmark i den internationale konkurrence, [International skønhedskonkurrence A], der blev afholdt i Kina.

Men forløbet op til var, ifølge [Deltager D], meget hårdt på grund af de høje krav der blev sat til hende og den hårde tone hun oplevede fra [Klager].

[Deltager D] (grædende) : Jeg ved det ikke.

Jeg synes bare, at hun lagde et rigtig hårdt pres på én.

Og at man konstant ikke følte sig god nok og at man konstant ikke følte, at man kunne gøre noget rigtigt.

Journalist 1 : Så du havde slet ikke lyst til at tage afsted, da du skulle afsted?

[Deltager D] : Nej, jeg havde slet ikke lyst til at tage afsted

Journalist (speak) : Men [Deltager D] var, på grund af kontrakten, forpligtet til at tage af sted.

Mens hun er i Kina begynder utilfredsheden, ifølge [Deltager D], at ulme hos flere af deltagerne fra årets [Skønhedskonkurrencen]-konkurrencen.

Og i en privat snapchat-gruppe får de afløb for deres utilfredshed med konkurrencen og [Klager].

[Deltager D] : Og jeg kommer også ud med mine frustrationer, og jeg kommer ud med alt.

Fortæller om den måde [Klager] har behandlet mig på og jeg skriver blandt andet også, at jeg synes, at det er en lorte organisation og at jeg synes, at [Klager] misbruger os.

[…]

Journalist (speak) : Når man bliver finalist i [Skønhedskonkurrencen], så skal man underskrive en kontrakt.

En kontrakt hvor der står, at man på ingen måde må ytre sig negativt om konkurrencen, og at man er forpligtet til at anbefale [Skønhedskonkurrencen] til andre.

[Deltager D] : Øhm, jeg synes, at det er en forfærdelig kontrakt og jeg fortryder rigtig meget, at jeg nogensinde har skrevet under på den.

[…]”

Af artiklen ”[Skønhedskonkurrencen]-deltager: Jeg blev angst og rystede.

Jeg anede ikke hvad jeg skulle gøre” fremgår blandt andet følgende

”Efter flere tidligere [Skønhedskonkurrencen]-deltagere i går gik ud og fortalte om en kultur, hvor frygt og nedladende kommentarer direktør, [Klager], er hverdag, står endnu en ung kvinde frem og fortæller om grænseoverskridende adfærd i [Skønhedskonkurrencen]-konkurrencen.

[Deltager I] på 21 år var med i [Skønhedskonkurrencen] i 2018, og det endte langtfra med at blive den oplevelse, som hun havde håbet på.

[…]

Og [Deltager I] blev mildt sagt udfordret.

Under finalistforløbet i [Skønhedskonkurrencen] får hun nemlig konstateret en kronisk sygdom, som hun var meget privat omkring.

[…]

Sug maven ind

På grund af sygdommen får [Deltager I] binyrebarkhormon, der er en type medicin som bevirker, at man får en stor vægtøgning og vand i kroppen.

[Deltager I] var oppustet, ked af det og forfærdet over sit eget spejlbillede under konkurrencen.

- Og jeg havde det rigtig dårligt med at have taget på, som der jo står i kontrakten, at vi ikke må, og jeg følte mig dårligt tilpas i min egen krop.

Oven i det skulle vi gå i stramme cocktailkjoler til bootcamps og i høje stiletter mange timer om dagen.

Dagen før finalenshowet, hvor årets [Skønhedskonkurrencen] skulle kåres, skulle deltagerne øve catwalk og prøve bikinier.

- Jeg havde ondt i maven, og jeg var så træt.

Mentor-teamet blev ved med at fortælle mig, at jeg skulle suge maven ind, fordi jeg så tyk ud.

De sagde, at de ikke ville se topmave på scenen.

Der bryder jeg sammen og begynder at græde, siger [Deltager I].

[…]”

På baggrund af sagens oplysninger har Pressenævnet lagt til grund, at [Skønhedskonkurrencen]-deltagerene er kontraktligt forpligtet til at opfordre andre til at stille op til [Skønhedskonkurrencen]-konkurrencen minimum en gang.

Nævnet finder, at udsagnene om, at deltagerne skal ”rose” og ”anbefale” [Skønhedskonkurrencen]-konkurrencen, er udtryk for mediets vurdering af de faktiske forhold.

Nævnet finder endvidere, at udsagnet ”mobning” et udtryk for mediets sammenfattende vurdering på baggrund af de tidligere deltageres udsagn om deres deltagelse i [Skønhedskonkurrencen]-konkurrencen, og at udsagnet om, at [Deltager I] var tyk, tydeligt fremgår som [Deltager I]s subjektive vurdering.

Nævnet udtaler ikke kritik af DR for at bringe udtalelserne.

- [Deltager D]s titelfratagelse

[Klager] har klaget over, at det er ukorrekt, at [Deltager D] fik frataget titlen som [Skønhedskonkurrencen] 2018 på grund af sine kritiske udtalelser til de påklagede udsendelser i maj 2019, og at [Deltager D] derimod fik frataget titlen allerede tilbage i januar 2019 som følge af misligholdelse af sin kontrakt med organisationen.

Af artiklen ”[Skønhedskonkurrencen]-dronning mister kronen, efter hun har ytret sig kritisk til DR dokumentar” fremgår blandt andet følgende

”[Deltager D] blev sent i går aftes kontaktet af nogle veninder, der spurgte

til, hvorfor hun var blevet frataget titlen som [Skønhedskonkurrencen] 2018.

- Jeg ser så, der er kommet et opslag ud på [Skønhedskonkurrencen]s hjemmeside.

Og en lang smøre om, at jeg har gjort det ene og andet forkert.

Jeg var lidt i en choktilstand, da jeg så det, og mit hjerte bankede vildt hurtigt.

Jeg har aldrig oplevet, at der er blevet skrevet en offentlig besked om mig på den måde, og hun ([Skønhedskonkurrencen]s direktør [Klager], red.) ikke har taget den med mig først, siger [Deltager D].

Opslaget var lagt op umiddelbart inden premieren på en kritisk radiodokumentar på DR's P1 om [Skønhedskonkurrencen]-konkurrencen og direktør [Klager]s opførsel.

Direktør [Klager] havde lagt et langt opslag ud på organisationens hjemmeside, hvor hun fortæller om sin beslutning.

- Eftersom [Deltager D] har opført sig fuldstændigt i strid med de vilkår, der gælder for [Skønhedskonkurrencen] og [International skønhedskonkurrence A], og dermed brudt såvel tillidsforhold som de forpligtelser hun i et sådant forløb skal overholde, har det desværre været nødvendigt at henvende sig til virksomhedens advokat og bede om at stævne [Deltager D], med påstand om misligholdelse og groft krænkende handlinger imod konceptet samt

misbrug af titel.

[…]”

På baggrund af sagens oplysninger har Pressenævnet lagt til grund, at [Klager] den 8. maj 2019 udsendte en pressemeddelelse om fratagelsen af [Deltager D]s titel som [Skønhedskonkurrencen] 2018.

[Klager] har over for Pressenævnet oplyst, at [Deltager D] fik frataget titlen i januar 2019 som følge af misligholdelse af sin kontrakt med [Skønhedskonkurrencen]-organisationen.

Nævnet har ikke mulighed for at tage stilling til, hvornår [Skønhedskonkurrencen]-organisationen fratog [Deltager D] titlen.

Nævnet bemærker, at det fremgår tydeligt af artiklen, at titelfratagelsen skete som følge af kontraktbrud.

Nævnet finder ikke grundlag for at udtale kritik af DR for at bringe udsagnet.

- Kontrakten

[Klager] har klaget over, at DR har omformuleret og manipuleret hendes svar til DR af 3. maj 2019 om kontrakten til fordel for modparten.

Af [Klager]s mail af 3. maj 2019 til DR fremgår følgende

”Kære [Journalist A]!

I påstår at størstedelen af finalister fra 2017 og 2018 har haft en negativ oplevelse - jeg har med den meget korte svarfrist formået at indsamle et stort antal anmeldelser, som viser sig at være positive.

44 af de piger er ikke længere under kontrakt og har ikke pligt til at udtale sig, men ikke desto mindre fortæller de meget detaljeret om forløbet.

I har desuden modtaget positive udtalelser skrevet af samme piger, som senere hen er blevet opfordret til at udtale sig negativt og har tilsluttet sig [Deltager D]s hategruppe.

Finalisterne betaler et gebyr på 1000 kr. (som de i øvrigt må få dækket af en sponsor) for et knap 4 måneders forløb, hvor de udover at blive trænet, vejledt og rustet til den store finale af forskellige instruktører, får en prize package af værdi på over 50.000 kr.

De får stillet makeupartister, stylister, fotografer, coaches, foredragsholdere, middage, luksuriøse lokaler og overnatning til rådighed, får sponsoreret div.

skønhedsbehandlinger, smykker, tøj, oplevelser mm.

For den der vinder, er det samtidig en adgangsbillet med alt dækket til [International skønhedskonkurrence A], hvor hun får lov til at dyste om en stor pengepræmie (100.000 Dollars, gaver, modelkontrakter, mulighed for at rejse verden rundt til [International skønhedskonkurrence A]).

Kontrakten, som er oprettet mellem parterne er fuldt ud balanceret mellem såvel [Skønhedskonkurrencen] deltagernes interesser og [Skønhedskonkurrencen]s interesser.

Vi har ikke haft tilfælde, hvor deltagerne har ønsket forlængelse af gennemgang af kontrakten, men det ville vi naturligvis tillade.

Vi understreger desuden, at kontrakten bør læses grundigt igennem, og at man altid er velkommen til at stille spørgsmål.

Med venlig hilsen

[Klager]

Producer/Caster/Vært”

Af udsendelsen ”Skønhedskontrakten (2)” fremgår blandt andet følgende

” Journalist (speak) : [Klager] svarer ikke på påstanden om, at hun bruger kontrakten til at få magt over deltagerne, fordi de er bange for at ende med en bøde på 15.000 kr., hvis de for eksempel udtaler sig negativt til pressen.

Om selve kontrakten siger [Klager], at der er tale om erhvervskontrakt, der er fuldt ud balanceret mellem deltagernes interesser såvel som [Skønhedskonkurrencen]s interesser.

Hun tilføjer, at uden en kontrakt, der stiller krav til deltagerne, vil det blive et cirkus uden lige med så mange unge piger involveret, og at pigerne får mange modydelser blandt andet også foredrag om sociale medier, branding og takt og tone.

”

Af artiklen ”[Skønhedskonkurrencen]-dronning mister kronen, efter hun har ytret sig kritisk til DR dokumentar” fremgår blandt andet følgende

”[…]

Svar fra [Klager]

[Klager] medvirker ikke i dokumentaren på P1, men i en mail til redaktionen, afviser hun kritikken af kontrakten.

Hun skriver, at der er tale om en erhvervskontrakt, der er fuldt ud balanceret mellem [Skønhedskonkurrencen] på den ene side og finalisterne på den anden side.

Hun skriver desuden, at deltagerne får adgang til en masse goder som blandt andet styling, spraytan professionelle billeder, middage og foredrag om sociale medier og Takt og Tone.

[Klager] skriver også, at deltagerne i [Skønhedskonkurrencen] 2018 skrev personlige takkekort med rørende beskeder.

Disse takkekort demonstrerer ganske fint en nær og kærlig relation hun har med deltagerne, skriver hun.

DR har endnu engang tilbudt [Klager] at komme til orde i et interview, men hun har indtil videre ikke ønsket at stille op.

”

Idet nævnet bemærker, at det i udsendelsen og artiklen korrekt er gengivet, at [Skønhedskonkurrencen]-deltagerne får adgang til de nævnte goder, finder nævnet herefter, at det ligger inden for redaktørens redigeringsret, at DR ikke har omtalt samtlige af de af [Klager]s oplistede goder.

Nævnet udtaler ikke kritik.

Forelæggelse

[Klager] har klaget over, at beskyldningen om, at hun skulle have mobbet deltagerne, ikke er blevet forelagt hende, og at DR har bragt oplysninger om, at mentorteamet har kaldt [Deltager I] for tyk, uden at forelægge oplysningen for mentorteamet.

[Klager] har desuden klaget over, at DR har givet hende urimeligt korte tidsfrister til besvarelse af spørgsmål, som kræver juridisk bistand, og har i den forbindelse henvist til DRs forelæggelsesmail af 3. maj 2019, hvor hun blev givet en tidsfrist på en time og ti minutter.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende.

Forelæggelse bør ske således, at der gives den adspurgte rimelig tid til at svare, jf. punkt A.

3.

Pressenævnet finder, at kildernes udsagn om, at [Klager]s adfærd over for finalisterne har været mobbende, og at mentorteamet har kaldt [Deltager I] for tyk, kan være krænkende, skadelige og virke agtelsesforringende for [Klager] og [Skønhedskonkurrencen]-organisationen.

Oplysningerne skulle derfor forelægges for [Klager] forud for offentliggørelsen.

På baggrund af sagens oplysninger lægger nævnet til grund, at DR under mailkorrespondancen forud for offentliggørelsen loyalt oplyste [Klager] om indholdet af de påklagede udsendelse og artikler samtidig med, at [Klager] fik lejlighed til at forholde sig til de kritikpunkter, som ville blive rettet mod hende og [Skønhedskonkurrencen]-organisationen i udsendelserne og artiklerne, ligesom hendes afvisninger af beskyldningerne tydeligt fremgår af udsendelserne og artiklerne.

Nævnet har endvidere lagt til grund, at DR den 3. maj 2019 kl.

10:21 i den igangværende korrespondance på ny anmodede [Klager] om at formulere et svar på kritikken fremsat af [Deltager D].

DR bad [Klager] sende sit svar til DR senest samme dag kl.

11:30.

Pressenævnet finder, at DR på tilstrækkelig vis har forelagt de fremsatte beskyldninger for [Klager], og at hun ved henvendelsen den 3. maj 2019 kl.

10:21 under de konkrete omstændigheder fik rimelig tid til at reagere i forhold til henvendelsen med anmodningen om at formulere et nyt svar inden den fastsatte deadline.

Nævnet har lagt vægt på, at der var tale om en igangværende korrespondance, og at [Klager] ved modtagelsen af de første mails med spørgsmålene, hvor der blev givet længere svarfrister, måtte være vidende om, at DR planlagde en snarlig offentliggørelse af udsendelserne og artiklerne.

Pressenævnet finder herefter ikke grundlag for at udtale kritik af DRs forelæggelse.

Afgjort den 18. juni 2020

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →