Pressenævnets kendelse i sag nr. 2020-80-0444

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2020-80-0444

Fyens Stiftstidende får ikke kritik for artikler om vandværk

Fyens Stiftstidende bragte i december 2019 en række artikler vedrørende forurening hos et vandværk.

Formanden for vandværkets bestyrelse klagede til Pressenævnet over, at artiklerne indeholdt ukorrekt information, og over manglende forelæggelse af den aktindsigt hos kommunen, der blev inddraget i artiklen.

Formanden klagede desuden over brugen af anonyme kilder og det billede, der var indsat af ham i artiklen.

Nævnet udtalte ikke kritik og lagde blandt andet vægt på, at formanden selv havde valgt at stille op til interview og i den forbindelse også havde samtykket til, at der blev taget billeder af ham til artiklen.

Nævnet fandt endvidere ikke grundlag for at kritisere for manglende forelæggelse og inddragelsen af anonyme kilder.

[Klager] har klaget til Pressenævnet over en artiklerne ”Nye kvaler for [Vandværket]: Hand-lingsplan forkastet af kommunen”, ”Forbrugere samler underskrifter” og ”Vandværksbesty-relse mener kommune udøver lovbrud og chikane”, som blev bragt af Fyens Stiftstidende henholdsvis den 12. december 2019 og den 13. december 2019 på netavisen fyens.dk og i den trykte udgave, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat.

[Klager] har klaget over, at artiklerne indeholder ukorrekt information, der ikke blev forelagt ham forud for offentliggørelsen.

Endvidere omfatter klagen brugen af anonyme kilder, samt at der i artiklen uden samtykke var indsat billede af ham.

________________________________________________________________

1 Sagsfremstilling

De påklagede artikler

Fyens Stiftstidende bragte om morgenen den 12. december 2019 artiklen ”Nye kvaler for [Vandværket]: Handlingsplan forkastet af kommunen” på netavisen fyens.dk.

Fyens Stiftsti-dende bragte samme dag artiklen ”Vandværks handlingsplan blev forkastet af kommunen” i den trykte udgave i sektion 3, side 14.

Artiklens øvrige indhold er enslydende med indholdet af den påklagede artikel ”Nye kvaler for [Vandværket]: Handlingsplan forkastet af kommu-nen”.

Artiklen har underrubrikken

”Senest den 3. januar skal [Vandværket] fremlægge en ny plan for at skaffe rent vand til sine forbrugere.

”

Af artiklen fremgår blandt andet følgende

2

”Om lidt mere end 14 dage skal [Vandværket] i [By 1] fremlægge en ny og mere reali-stisk handlingsplan for at skaffe rent vand til sine lidt mere end 1000 husstande.

Det er situationen, efter at [Kommunen] netop har forkastet den plan vandværket afle-verede til kommunens natur- og miljøafdeling for otte dage siden.

Fyens Stiftsti-dende har fået aktindsigt i handlingsplanen og har forelagt den for en af landets fø-rende eksperter, tidligere statsgeolog og ekspert i grundvand hos [Virksomheden], [Person A].

Ifølge ham er der tale om nogle langsigtede løsninger, som det er svært at forudsige en endelig virkning af.

I planen fastholder bestyrelsen på [Vandværket], at man vil holde fast i sit nuværende kildefelt og forsøge at rense de eksisterende bo-ringer.

[…]

Forbrugere taget som gidsler

De mange pesticider og de ret lave koncentrationer for de fleste stoffer tyder netop på, at der er tale om fladebelastning fra landbruget i området.

Jeg mener, det ser sort ud for vandværket at satse på de eksisterende boringer, siger han.

Faktisk burde man undersøge for flere stoffer, end man har gjort.

Da der er tale om et område, hvor der er anvendt metalaxyl-M, vil man måske også kunne finde PPU – et ned-brydningsprodukt fra rimsulfuron, der også er et kartoffelmiddel.

Det skal vandvær-ket få analyseret hurtigst muligt, mener [Person A].

[…]

[Klager], der er formand for vandværkets bestyrelse har tidligere udtalt til Fyens Stiftstidende, at man ikke ønsker at få en analyse af vandet i boringen, fordi hvis vandet i boringen er rent, vil [Kommunen] have mulighed for at tvinge vandværket til at bruge denne løsning.

- Vi vil skaffe rent vand på den hurtigste, billigste og bedste løsning, sagde [Klager] den gang.

[…]”

Fyens Stiftstidende bragte den 12. december 2019 artiklen ”Forbrugere samler underskrif-ter” på netavisen fyens.dk og i den trykte udgave i sektion 3, side 14.

Af artiklen fremgår følgende

”En gruppe af forbrugere under [Vandværket] arbejder lige nu på at udarbejde et brev til de godt 1000 husstande, der får vand fra vandværket.

Målet er at samle un-derskrifter nok til at indkalde til en ekstraordinær generalforsamling.

Det vil kræve underskrifter og målernumre fra mindst 250 husstande, da vedtæg-terne kræver at 25 procent af forbrugerne står bag ønsket.

- Vi ønsker bare at få rent vand i hanerne hurtigst muligt - uanset om det skal ske ved at komme ind under [Vandcenteret], som nok har de fornødne kræfter til at løse problemerne, lyder det fra en af initiativtagerne, der ikke ønsker at stå frem med navn.

3

- Der er en rigtigt dårlig stemning i området på grund af det her og der er folk, der ikke længere hilser på hinanden på gaden.

Men vi føler os taget som gidsler på grund af nogle økonomiske interesser, lyder det.

”

Fyens Stiftstidende bragte den 13. december 2019 artiklen ”Vandværksbestyrelse mener kommune udøver lovbrud og chikane” på netavisen fyens.dk og i den trykte udgave i sektion 3, side 13.

Artiklen har underrubrikken

”På en lang række punkter føler bestyrelsen i [Vandværket] sig dårligt behandlet af [Kommunen].

”

Af artiklen fremgår blandt andet følgende

”Vi oplever desværre, hvad vi opfatter som ren chikane fra natur og miljøafdelingen, siden vi har taget arbejdstøjet på i den nye bestyrelse.

To medarbejdere i natur og miljø har øjensynligt besluttet, at vi skal bruge to boringer i [By 2], som endnu ikke er testet.

Sådan lyder det fra vandværksbestyrelsen i [By 1], der i denne uge har fået forkastet sin handlingsplan for, hvordan man vil slippe af med en forurening med sprøjtegifte i drikkevandet.

Vandværksbestyrelsen har desuden fået et påbud om at stoppe arbejdet på de eksisterende boringer, men arbejdet fortsætter, forklarer [Kla-ger], der er formand for bestyrelsen.

- Som vandværk har vi metodefrihed til at afprøve de løsninger, vi ser inden for di-spensationen.

Vi ønsker at finde den bedste løsning og det vil det være, hvis vi kan redde det nuværende kildefelt, siger han.

[…]

Bestyrelsen i [Vandværket] undrer sig over flere ting i kommunens håndtering af sa-gen.

Blandt andet har vandværket søgt aktindsigt i sagen, hvor det af et papir frem-går, at en medarbejder har konsulteret en advokat med følgende ordlyd: Den nye be-styrelse består af fire storbønder, så jeg forventer, at samarbejdet mellem Kommune og Vandværk bliver et sejt træk, og derfor skal jeg være skarp på mine fremtidige til-tag.

- For det første er jeg jo ikke selv landmand, og for det andet noterer kommunens egen advokat i papirerne, at nogle af de her beslutninger er vanskelige at tvinge igen-nem, siger [Klager].

Han slår fast, at [Vandværket] gerne vil samarbejde med andre ramte vandværker og med [Kommunen] om en ny boring, men vandværket vil ikke stå alene med regningen.

- Men vores udgangspunkt er at redde den nuværende kildeplads, fordi det vil blive en meget billigere løsning.

Vi vil gerne analysere vandet i den nye boring, hvis vi kan få en garanti for, at vi ikke efterfølgende får et påbud om at bruge den løsning.

Jeg mener, at bolden ligger der, hvor det er kommunen der skal svare på vores spørgs-mål, siger [Klager].

Hele bestyrelsens udlægning af sagen kan ses på vandværkets hjemmeside.

[Klager] er formand for bestyrelsen i [Vandværket] og opfordrer til, at man får vendt alle brikker i spillet om rent vand i stedet for at låse sig fast på en løsning.

”

4

Under artiklens overskrift er indsat et billede af [Klager], der står foran vandværket.

Billedet er ledsaget af teksten

”[Klager] er formand for bestyrelsen i [Vandværket] og opfordrer til, at man får vendt alle brikker i spillet om rent vand i stedet for at låse sig fast på en løs-ning.

”

Korrespondance med mediet

[Klager] var forud for offentliggørelsen af artiklen ”Vandværksbestyrelse mener kommune udøver lovbrud og chikane” i korrespondance med Fyens Stiftstidende via mail.

Pressenæv-net har modtaget kopi af mailkorrespondancen.

Den 12. december 2019 klokken 14.21 skrev Fyens Stiftstidende følgende til [Klager]

”Hej [Klager], vi ses ved vandværket ved 15-tiden, men her får du lige udkastet til artikel, så du kan se den inden.

Vandværksbestyrelse anklager kommune for lovbrud og chikane.

I en lang skrivelse til [Kommunen] langer bestyrelsen i [Vandværket] nu ud ef-ter to medarbejdere i natur- og miljøafdelingen.

[By 1]: - Vi oplever desværre, hvad vi opfatter som ren chikane fra natur og miljøafdelingen, siden vi har taget arbejdstøjet på i den nye bestyrelse.

To medarbejdere i natur og miljø har øjen-synligt besluttet, at vi skal bruge to boringer i [By 2], som endnu ikke er testet.

Sådan lyder det fra vandværksbestyrelsen i [By 1], der i denne uge har fået for-kastet sin handlingsplan for, hvordan man vil slippe af med en forurening med sprøjtegifte i drikkevandet.

Vandværksbestyrelsen fik mandag eftermiddag et strakspåbud om at stoppe arbejdet på de eksisterende boringer.

- Det er sådan, at vi som vandværk har det der hedder metodefrihed til at afprøve de løsninger, vi ser indenfor dispensationen.

Så det er forkert i forhold til forvaltningsretten, når [Kommunen] prøver at tvinge os til at vælge en bestemt løsning, forklarer [Klager], der er formand for bestyrelsen.

Den udlægning kan natur- og miljø-chef [Person B] ikke genkende.

- Vi er myndighed på dette område og vi følger lovgivningen helt skarpt.

Udover det, så kan jeg sådan set ikke kommentere det mere lige nu.

Bolden ligger hos vandværket og forbrugerne, siger [Person B].

Bestyrelsen i [Vandværket] undrer sig over flere ting i kommunens håndtering af sagen.

Blandt andet har vandværket søgt aktindsigt i sagen, hvor det af et pa-pir fremgår, at en medarbejder har konsulteret en advokat med følgende ord-lyd: Den nye bestyrelse består af fire storbønder, så jeg forventer at samarbejdet mellem Kommune og Vandværk bliver et sejt træk og derfor skal jeg være skarp på mine fremtidige tiltag.

- For det første er jeg jo ikke selv landmand og for det andet noterer kommunens egen advokat i papirerne, at nogle af de her beslut-ninger er vanskelige at tvinge igennem, siger [Klager].

Han slår fast, at [Vand-værket] gerne vil samarbejde med andre ramte vandværker om en ny boring og

5

også gerne med [Kommunen].

- Men vores udgangspunkt er at redde den nuvæ-rende kildeplads, fordi det vil blive en meget billigere løsning.

Vi vil også gå med til at analysere vandet i den nye boring, hvis vi kan få en garanti for, at vi ikke efterfølgende får et påbud om at bruge den løsning, siger [Klager].

Venlig hilsen

[Journalisten]

Journalist”

Samme dag svarede [Klager] følgende

”Hej [Journalisten]

Jeg er på vandværket 15.15 som aftalt.

Vi langer ikke ud efter to medarbejdere!

!

!

Vi har forsøgt at gå mindelighedens vej for at få kommunen i tale uden brug af advokater for borgernes penge.

Vi mener, at kommunen har begået en række fejl i deres sagsbehandling.

Metode-friheden er ikke nævnt i forvaltningsretten, men det ligger i naturen for en di-spensation, at der er metodefrihed, som kommunens advokat også skriver.

Vo-res udgangspunkt er at sikre vores borgere det bedste og billigste drikkevand.

Og som jeg har fortalt dig tidligere, så vil vi have fakta på plads, for at vi kan vurdere, om vores nuværende kildeplads kan reddes, eller om vi skal arbejde videre med andre løsninger.

Her er det selvfølgelig også problematisk, at kom-munen på forkert grundlag tilbagekalder en dispensation til kulfilterrensning og mener, at et tjek af vores nuværende boringer er det samme som at have etable-ret nedsivningsanlæg af kloakvand!

!

!

Jeg har markeret i teksten nedenfor, hvad jeg aldrig har sagt, og dermed heller ikke vil citeres for.

Det er ikke første gang, at mine ord drejes, og jeg er nødt til fremover at bede om, at hvis vi skal med-virke til artikler, så fremsendes de til godkendelse hos mig fsva.

citater og sam-menhænge.

Jeg synes ærligt talt, at nedenstående vidner om, at I går med, at alle kommunens handlinger er i orden og ikke undersøger, hvad der faktuelt (f.eks. blev handlingsplanen afvist af kommunen i sidste uge) er foregået, og bringer dette.

Ej heller ulejliger du dig med at spørge, hvorfor handlingsplanen er afvist, og hvilke alternativer, man vil have undersøgt.

Desuden finder jeg det også bemærkelsesværdigt, at du har fået den indsendte handlingsplan, eftersom en aktindsigt normalt tager 14 dage at blive behandlet.

.

.

Venlig hilsen

[Klager]”

Senere sammen dag kl.

16.24 skrev Fyens Stiftstidende videre til [Klager]

”Hej [Klager] .

.

.

Jeg har rettet det til, du havde markeret med rødt og flere for-muleringer om at ”lange ud” ligesom jeg har tilføjet, hvor man kan læse hele brevet.

Jeg kan ikke trække den til efter klokken 19, så jeg betragter de nævnte tilrettelser som godkendt på det tidspunkt

Vh [Journalisten]”

6

Til mailen var vedhæftet følgende udkast til artiklen

Vandværksbestyrelse mener kommune udøver lovbrud og chikane

På en lang række punkter føler bestyrelsen i [Vandværket] sig dårligt behandlet af [Kommunen].

[By 1]: - Vi oplever desværre, hvad vi opfatter som ren chikane fra natur og mil-jøafdelingen, siden vi har taget arbejdstøjet på i den nye bestyrelse.

To medar-bejdere i natur og miljø har øjensynligt besluttet, at vi skal bruge to boringer i [By 2], som endnu ikke er testet.

Sådan lyder det fra vandværksbestyrelsen i [By 1], der i denne uge har fået forkastet sin handlingsplan for, hvordan man vil slippe af med en forurening med sprøjtegifte i drikkevandet.

Vandværksbestyrelsen har desuden fået et påbud om at stoppe arbejdet på de eksisterende boringer, men arbejdet fortsætter, forklarer [Klager], der er for-mand for bestyrelsen.

- Som vandværk har vi metodefrihed til at afprøve de løs-ninger, vi ser inden for dispensationen.

Vi ønsker at finde den bedste løsning og det vil det være, hvis vi kan redde det nuværende kildefelt, siger han.

[Understreget tekst er markeret med rødt i mailen, Pressenævnet]

Natur- og miljøchef [Person B] kan ikke genkende, at kommunen forsøger at gennemtvinge en bestemt løsning.

- Vi er myndighed på dette område, og vi følger lovgivningen helt skarpt.

Ud-over det, så kan jeg sådan set ikke kommentere det mere lige nu.

Bolden ligger hos vandværket og forbrugerne, siger [Person B].

Bestyrelsen i [Vandværket] undrer sig over flere ting i kommunens håndtering af sagen.

Blandt andet har vandværket søgt aktindsigt i sagen, hvor det af et pa-pir fremgår, at en medarbejder har konsulteret en advokat med følgende ord-lyd: Den nye bestyrelse består af fire storbønder, så jeg forventer, at samarbej-det mellem Kommune og Vandværk bliver et sejt træk, og derfor skal jeg være skarp på mine fremtidige tiltag.

- For det første er jeg jo ikke selv landmand, og for det andet noterer kommu-nens egen advokat i papirerne, at nogle af de her beslutninger vil være proble-matiske at tvinge igennem, siger [Klager].

Han slår fast, at [Vandværket] gerne vil samarbejde med andre ramte vandvær-ker og med [Kommunen] om en ny boring, men vandværket vil ikke stå alene med regningen.

- Men vores udgangspunkt er at redde den nuværende kildeplads, fordi det vil blive en meget billigere løsning.

Vi vil gerne analysere vandet i den nye boring, hvis vi kan få en garanti for, at vi ikke efterfølgende får et påbud om at bruge den løsning.

Jeg mener, at bolden ligger der, hvor det er kommunen der skal svare på vores spørgsmål, siger [Klager].

Hele bestyrelsens udlægning af sagen kan ses på vandværkets hjemmeside.

”

[Klager] svarede herefter kl.

18.48 samme dag

7

”Hej [Journalisten]

Det er absolut sidste gang, at du forsøger at tage mig som gidsel for nogle rettel-ser.

Jeg meddelte dig for mindre end 4 timer siden, at jeg ikke var tilgængelig før efter kl.

19 pga.

min papsøn blev færdig som mekaniker.

Alligevel vælger du at skrive som du gør nedenfor.

Det er bare IKKE i orden!

!

!

Men jeg har afbrudt mit foretagende for, at tingene kommer rigtigt ud.

Fremover skal jeg bede om, at alt hvad du/Fyens Stiftstidende ønsker udtalelser fra os om, bliver fremsendt i sin fulde ordlyd og sammenhæng skriftligt, og I vil modtage et skriftligt svar inden for 24 timer.

Vi vil meget gerne samarbejde med Jer, men disse metoder vil vi ikke være med til.

I øvrigt henviser jeg til følgende fra Jeres egen hjemme-side om presseetik

Anonyme kilder

Jysk Fynske Medier bruger som udgangspunkt ikke anonyme kilder.

Undta-gelse kan gøres, når det er nødvendigt for at få vigtige historier frem, men kil-dens begrundelse for at være anonym skal altid vurderes kritisk.

Bruges opdig-tede navne, for eksempel i skæbnefortællinger, skal det angives i begyndelsen af artiklen, og der skal gives en begrundelse for anonymiteten.

Chefredaktionen konsulteres før offentliggørelse.

Fairness

Krav om hurtighed må aldrig tilsidesætte troværdighed.

Vi viderebringer kun historier, oplysninger, opdateringer og citater fra kilder og andre medier, som vi efter bedste overbevisning kan stå inde for.

Det gælder i særlig grad følsomme sager som trafikulykker, forbrydelser, personulykker, konkurser m.m.

Vi hører altid modparten.

Vi lader hellere en historie med grove anklager/po-tentielle konsekvenser vente, indtil alle berørte parter har haft mulighed for at kommentere, end vi bringer den uimodsagt.

På de digitale platforme kan kravet om hurtighed gøre det umuligt at få alle relevante kilder med fra start.

Det skal i givet fald fremgå af historien.

Redaktionsledelsen tages med på råd, når hurtig-hed undtagelsesvis tillægges højeste prioritet.

Bringer vi historien uden at have fået fat i modparten, har journalisten fortsat pligt til at søge sidstnævntes kom-mentar, så længe det er journalistisk relevant.

Efter et interview kan en kilde bede om at se, hvad vedkommende citeres for, og få mulighed for at gøre op-mærksom på eventuelle faktuelle fejl og misforståelser.

Vinkling, prioritering, udeladelser og andre redaktionelle vurderinger er alene journalistens og redak-tionens afgørelse.

Journalisten skal gøre kilden opmærksom på reglerne og af-tale en deadline for svar.

I særlige tilfælde kan en kilde få hele artiklen at se.

Det afgøres af journalisten og afhænger af kildetype (graden af professionalitet) og artiklens art.

Hvis det efter flere forsøg ikke er lykkedes at få en kommentar fra en kilde, som der i en artikel fremsættes beskyldninger imod, og artiklen brin-ges uden kommentar fra kilden, skal det fremgå af artiklen, og det skal forkla-res, hvordan og hvor mange gange vi har forsøgt at kontakte kilden.

Du har brugt anonyme kilder fsva.

en kort artikel om, at nogle borgere er ved at ind-samle underskrifter.

Jeg vil gerne se dokumentation for, at Jeres egne etiske retningslinjer er fulgt.

I forhold til fairness, så valgte jeg i går at give dig adgang til hele vores skriv til kommunen med en forventning om, at kommunen blev

8

konfronteret med vores skriv.

Hvorvidt det er sket, ved jeg ikke, men det frem-går i hvert fald ikke af nærværende artikel.

Har I ikke en forpligtelse til at un-dersøge, hvad der er fakta og bringe det?

Og så vil jeg gerne bede om at se den aktindsigt, der har givet dig adgang til vores handlingsplan, der kun er frem-sendt til kommunen.

Igen er jeg fejlciteret nedenfor med rødt.

Jeg vil stå på mål for følgende

Vandværksbestyrelsen har desuden fået et påbud om at slukke for et nedsiv-ningsanlæg, som slet ikke er der.

Vi arbejder med at få testet vores eksisterende boringer, da de ikke er blevet det siden etableringen.

I øvrigt er dette påbud hverken meddelt forvaltningsmæssigt korrekt i første omgang eller funderet ju-ridisk korrekt efter vores opfattelse, og det har vi meddelt kommunen uden at få svar, forklarer [Klager], der er formand for bestyrelsen.

- Som vandværk har vi metodefrihed til at afprøve de løsninger, vi ser inden for vores dispensation.

Betyder det, at vi indenfor vores dispensation kan redde vo-res nuværende kildefelt, så vil det være den bedste løsning for vores borgere, snarere end at skulle bruge et tocifret millionbeløb på en ny kildeplads.

Ikke hermed sagt, at vi ikke også gerne vil undersøge den nye kildeplads, for det vil vi gøre i samarbejde med andre vandværker i området.

Dette står også i den afvi-ste handlingsplan, der hverken forvaltningsmæssigt eller juridisk er afvist kor-rekt af kommunen, siger han.

Jeg står til rådighed på telefonen, hvis du er i tvivl om noget af ovenstående.

Venlig hilsen

[Klager]”

Fyens Stiftstidende skrev følgende samme dag til [Klager]

”Hej [Klager], jeg har fremsendt først en artikel, hvor du efterfølgende rettede med rødt og sendte den tilbage med kommentarer.

Derefter talte vi sammen ude ved vandværket, hvor jeg noterede dine synspunkter og nogle formulerin-ger, du gerne ville lave om.

Derefter sendte jeg dig en ny udgave, der er den som kommer i avisen.

Desuden stammer de fleste af citaterne faktisk fra det brev, du selv har sendt til kommunen.

Jeg kan simpelthen ikke gennemskue, hvad du mener.

Jeg kan jo ikke trykke hele brevet i sin fulde længde, så naturligvis foku-serer jeg på de punkter, hvor I er uenige med kommunen.

Når jeg genlæser vo-res mail-historik kan jeg simpelthen ikke se, hvad du er utilfreds med.

Jeg kan for øvrigt - i forhold til dine insinuationer om at vi fik meget hurtig aktindsigt af kommunen - fortælle, at pressen skal have aktindsigt indenfor højest 10 ar-bejdsdage og at det ofte sker hurtigt, hvis ikke der skal slettes personlige oplys-ninger eller indsamles store datamængder.

Jeg vil - ligesom denne gang - altid gerne sende citater til godkendelse, hvis det er ønsket, så det bliver heller ikke noget problem i fremtiden.

Venlig hilsen

[Journalisten]”

9

[Klager] var herefter i videre korrespondance med Fyens Stiftstidende via mail om sine indsi-gelser mod omtalen.

[Klager]s klage er modtaget i Pressenævnet den 30. december 2019.

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

Privatlivets fred

[Klager] har anført, at Fyens Stiftstidende har anvendt et billede af ham i artiklen ”Vand-værksbestyrelse mener kommune udøver lovbrud og chikane”, uden hans samtykke.

[Klager] har ikke bestridt, at formålet med, at han mødtes med journalisten, var, at der skulle tages billeder af ham til artiklen, som oplyst af Fyens Stiftstidende.

[Klager] har imidlertid anført, at Fyens Stiftstidende har bragt det specifikke billede af ham uden hans godkendelse.

[Klager] havde således sagt til journalisten fra Fyens Stiftstidende, at han ikke ville godkende brugen af billederne af ham, så længe han ikke havde godkendt citaterne.

Korrekt information

[Klager] har anført, at Fyens Stiftstidende i artiklen ”Vandværksbestyrelse mener kommune udøver lovbrud og chikane” har bragt citater, som han ikke har udtalt eller godkendt.

Kildekritik

[Klager] har anført, at han ikke har set dokumentation for Fyens Stiftstidendes beslutning om at bruge anonyme kilder i artiklen ”Forbrugere samler underskrifter”.

[Klager] har bemær-ket, at hvis det var så vigtigt at bringe omtalen, at der måtte bruges anonyme kilder, som an-ført af Fyens Stiftstidende i svaret til Pressenævnet, havde avisen vel brugt mere end kun 11 linjer på historien.

Forelæggelse

[Klager] har anført, at Fyens Stiftstidende forud for offentliggørelsen af artiklen ”Nye kvaler for [Vandværket]: Handlingsplan forkastet af kommunen” skulle have forelagt ham, at de søgte aktindsigt hos [Kommunen] i handlingsplanen vedrørende vandværket.

[Klager] har henvist til, at Fyens Stiftstidende flere gange i mail-korrespondancen skrev, at der var anmo-det om aktindsigt skriftligt.

[Klager] har anført, at Fyens Stiftstidende tilbød ham at sende den, men gjorde det aldrig.

Dette medførte, at [Klager] blev efterladt med det indtryk, at der ikke var søgt aktindsigt, og at artiklen derfor var bygget på ”sladder”.

[Klager] har bemærket, at han er klar over, at aktindsigt er en klassisk researchmetode, men derfor skal der stadig anmodes om en sådan, og det har Fyens Stiftstidende ikke dokumenteret, at de har gjort.

10

Interne retningslinjer

[Klager] har anført, at Fyens Stiftstidende ikke har levet op til sine egne etiske retningslinjer.

[Klager] har henvist til punkterne om anonyme kilder og fairness.

2.2 Fyens Stiftstidendes synspunkter

Privatlivets fred

Fyens Stiftstidendes har afvist at have bragt et billede af [Klager] uden samtykke fra ham.

Fyens Stiftstidende foretog den 11. december 2019 et telefonisk interview, og aftalen var, at journalisten skulle mødes med [Klager] med det formål at tage billede af ham til artiklen.

Den 12. december 2019 kl.

14.21 sendte Fyens Stiftstidende artiklen ”Nye kvaler for [Vand-værket]: Handlingsplan forkastet af kommunen” til [Klager] og bekræftede aftalen om at mødes for at tage billede klokken 15.15.

Fyens Stiftstidende har bemærket, at de aldrig lader kilder udvælge mellem flere billeder.

Korrekt information

Fyens Stiftstidendes har afvist, at de har bragt fejlcitater eller citater uden tilladelse fra [Kla-ger].

Fyens Stiftstidende foretog den 11. december 2019 foretog et interview med [Klager] over te-lefonen, og aftalen var, at journalisten næste dag skulle fremsende et udkast til artiklen.

Den 12. december 2019 kl.

14.21 sendte Fyens Stiftstidende artiklen ”Nye kvaler for [Vand-værket]: Handlingsplan forkastet af kommunen” til [Klager].

Kl.

16.24 samme dag sendte journalisten en rettet udgave af interviewet til [Klager]s orientering.

I mailen til [Klager] fremgik det, at artiklen med de nævnte rettelser hermed ansås for godkendt til at blive trykt i avisen dagen efter.

Fyens Stiftstidende har henvist til, at [Klager] samme aften kl.

18.48 skrev en mail, hvor han ønskede yderligere et meget langt citat sat ind i artiklen.

Der var tale om en længere udgave af de samme pointer, som i forvejen optræder i artiklen, men journalisten rettede alligevel artiklen til efter [Klager]s ønske, hvilket illustrerer, at Fyens Stiftstidende har været imødekommende over for [Klager].

Kildekritik

Fyens Stiftstidende har anført, at artiklen vedrører en gruppe utilfredse forbrugere, der vil samle underskrifter mod bestyrelsen.

Historien har offentlig interesse i en sådan grad, at det kunne forsvares at anvende anonyme kilder.

Fyens Stiftstidende har henvist til Jysk Fynske Mediers offentligt tilgængelige etiske regler, hvor det blandt andet fremgår

”Jysk Fynske Medier bruger som udgangspunkt ikke anonyme kilder.

Undtagelse kan gøres, når det er nødvendigt for at få vigtige historier frem, men kildens begrun-delse for at være anonym skal altid vurderes kritisk.

”

11

Fyens Stiftstidende har bemærket, at en gruppe af utilfredse borgere efterfølgende den 15. ja-nuar 2020 stod frem i avisen med både navn og foto.

Det er således mediets opfattelse, at alt omkring tilblivelsen af artiklen er sket i overensstemmelse med de vejledende regler for god presseskik.

Forelæggelse

Fyens Stiftstidende har afvist, at [Klager] har krav på at se den mailkorrespondance, der har været mellem avisen og [Kommunen] om aktindsigten, og har i den forbindelse oplyst, at det er naturligt, at de har anmodet [Kommunen] om aktindsigt i vandværkets handlingsplan.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Jesper Rohde, Anja Lundberg Andersen, Ulrik Holmstrup og Marlene Borst Hansen.

Kompetence

Interne retningslinjer

[Klager] har klaget over, at Fyens Stiftstidende ikke har levet op til sine egne etiske retnings-linjer.

Pressenævnet bemærker, at nævnet træffer afgørelse i sager om, hvorvidt der er sket offent-liggørelse i strid med god presseskik, jf. medieansvarslovens § 34 og de vejledende regler for god presseskik, og hvorvidt et massemedie efter reglerne i medieansvarslovens kapitel 6 er forpligtet til at offentliggøre et genmæle.

Det falder uden for nævnets kompetence at tage stil-ling til, om Fyens Stiftstidendes egne etiske retningslinjer er overholdt.

Dette forhold be-handles derfor ikke.

God presseskik

Privatlivets fred

[Klager] har klaget over, at Fyens Stiftstidende har anvendt et billede af ham i artiklen ”Vandværksbestyrelse mener kommune udøver lovbrud og chikane”, uden at han har givet samtykke hertil.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, der kan krænke privatli-vets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale.

Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse, jf. punkt B.

1.

Pressenævnet bemærker generelt, at der gælder et almindeligt princip om, at redaktøren som udgangspunkt er berettiget til at redigere mediet og beslutte, hvad man vil bringe i mediet.

Det bemærkes dog, at et medie (redaktøren) på baggrund af sin egen eller sine medarbejderes adfærd kan have forpligtet sig til at bringe en given omtale.

12

Som sagen er oplyst, lægger Pressenævnet til grund, at der forud for artiklens offentliggørelse forelå en aftale mellem [Klager] og Fyens Stiftstidende om, at der skulle tages et billede af [Klager] til artiklen.

Nævnet finder, at det foretagne valg af billede ligger inden for redaktø-rens redigeringsret.

At Fyens Stiftstidende ikke tilbød [Klager] at udvælge specifikt hvilket et af billederne, der skulle offentliggøres i artiklen, kan således ikke føre til kritik.

Korrekt information

[Klager] har klaget over, at Fyens Stiftstidende i artiklen ”Vandværksbestyrelse mener kom-mune udøver lovbrud og chikane” har bragt citater, som han ikke har udtalt eller godkendt.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.

Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte, jf. punkt A.

1.

På baggrund af sagens oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at Fyens Stiftstidende i de-cember 2019 kontaktede [Klager] med anmodning om et interview.

For så vidt angår forløbet efter det afholdte interview og frem til artiklens offentliggørelse, lægger Pressenævnet til grund, at [Klager] om eftermiddagen den 12. december 2019 modtog journalistens udkast til artiklen.

Pressenævnet finder på denne baggrund, at anvendelsen af citaterne i sammenhæng med omtalen kan anses for at være godkendt af [Klager] inden artiklens offentliggørelse.

Uanset at gengivelsen af [Klager]s udsagn i artiklen efter [Klager]s opfattelse ikke er retvisende, fin-der Pressenævnet således ikke, at der er tale om oplysninger, der kan betragtes som værende krænkende for [Klager].

Nævnet udtaler ikke kritik.

Kildekritik

[Klager] har klaget over, at Fyens Stiftstidende har brugt anonyme kilder.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.

Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte.

Kritik bør udvises over for nyhedskilderne, i særdeleshed når disses udsagn kan være farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt, jf. punkt A.

1 og A.

2.

Af artiklen ”Forbrugere samler underskrifter” fremgår blandt andet følgende

”[…]

- Vi ønsker bare at få rent vand i hanerne hurtigst muligt - uanset om det skal ske ved at komme ind under [Vandcenteret], som nok har de fornødne kræfter til at løse

13

problemerne, lyder det fra en af initiativtagerne, der ikke ønsker at stå frem med navn.

- Der er en rigtigt dårlig stemning i området på grund af det her og der er folk, der ikke længere hilser på hinanden på gaden.

Men vi føler os taget som gidsler på grund af nogle økonomiske interesser, lyder det.

”

Pressenævnet finder som udgangspunkt ikke grundlag for at kritisere anvendelsen af ano-nyme kilder generelt.

Kilders ønske om ikke at ville lægge navn til udtalelser bør imidlertid give et medie anledning til at være særlig opmærksom på at kontrollere rigtigheden af udta-lelser eller materiale fra de anonyme kilder.

Det er Pressenævnets vurdering, at Fyens Stiftstidende ikke har handlet i strid med god pres-seskik ved at bringe oplysninger fra de anonyme kilder.

Nævnet har herved lagt vægt på, at der er tale om inddragelse af nogle forbrugeres subjektive vurderinger, som skete i forbin-delse med en debat vedrørende et emne af samfundsmæssig interesse.

Nævnet udtaler ikke kritik.

Forelæggelse

[Klager] har klaget over, at Fyens Stiftstidende har søgt aktindsigt i handlingsplanen fra [Kommunen] uden at forelægge aktindsigtsanmodningen for ham.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at oplysninger, der kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende, jf. punkt A.

3.

Af artiklen ”Nye kvaler for [Vandværket]: Handlingsplan forkastet af kommunen” fremgår blandt andet

”Om lidt mere end 14 dage skal [Vandværket] i [By 1] fremlægge en ny og mere realistisk handlingsplan for at skaffe rent vand til sine lidt mere end 1000 hus-stande.

Det er situationen, efter at [Kommunen] netop har forkastet den plan vandværket afleverede til kommunens natur- og miljøafdeling for otte dage si-den.

Fyens Stiftstidende har fået aktindsigt i handlingsplanen og har forelagt den for en af landets førende eksperter, tidligere statsgeolog og ekspert i grund-vand hos [Virksomheden], [Person A].

Ifølge ham er der tale om nogle langsig-tede løsninger, som det er svært at forudsige en endelig virkning af.

”

Pressenævnet finder, at det klart fremgår af artiklen, at der er tale om en eksperts subjektive vurdering på baggrund af de faktiske oplysninger, Fyens Stiftstidende har fået oplyst via en aktindsigt hos kommunen.

Nævnet bemærker, at [Klager] har haft mulighed for at kommen-tere på oplysningerne.

Pressenævnet finder på denne baggrund ikke grundlag for at udtale kritik af Fyens Stiftstidende for ikke at have forelagt [Klager] korrespondancen vedrørende den konkrete anmodning om aktindsigt.

Afgjort den 18. juni 2020