Pressenævnets kendelse i sag nr. 2020-80-0446

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2020-80-0446

Ikke kritik for omtale af offentligt ansattes ytringsfrihed

JydskeVestkysten bragte i januar 2020 en artikel vedrørende en kommunal medarbejders aktivitet på Facebook.

Personen havde ”liket” en kritisk kommentar fra en anden kommunal medarbejder.

Personen klagede til Pressenævnet over, at hun ikke var blevet forelagt oplysningerne i artiklen, samt over at JydskeVestkysten havde afvist at slette artiklen.

Nævnet fandt ikke, at oplysningerne i artiklen var egnede til at være skadelige, krænkende eller agtelsesforringende for personen, og lagde i den forbindelse vægt på, at hun ikke var identificeret i artiklen.

Af samme grund fandt nævnet ikke grundlag for at udtale kritik af JydskeVestkysten for ikke at imødekomme anmodningen om sletning.

[Klager] har klaget til Pressenævnet over artiklen ”Borger sultestrejker i protest mod Jobcenter: Kommunalt ansatte ønskede han ville dø at sult” , som blev bragt i JydskeVestkystens netavis jv.dk den 11. januar 2020, idet hun mener, at god presseskik er tilsidesat.

[Klager] har klaget over manglende forelæggelse samt over, at JydskeVestkysten har afvist at slette artiklen fra jv.dk.

1 Sagsfremstilling

Forud for offentliggørelsen

Den 10. januar 2020, dagen før offentliggørelse af den påklagede artikel, bragte JydskeVestkysten en lederartikel, hvoraf blandt andet fremgår følgende

”JV mener: Selvfølgelig må kommunaltansatte like og kommentere

Det vigtige i denne sammenhæng er hverken synspunkter eller tone.

Men kommunens insisteren på medarbejdernes ret til at ytre sig.

Kommunaltansatte har ret til at ytre sig i den offentlige debat.

Akkurat som alle andre.

Det burde være en selvfølge.

Det er det bare ikke.

Lad os derfor fremhæve [Kommunen]s kommunaldirektør, [Kommunaldirektøren] for ikke bare at udtrykke ovenstående i en skåltale, men for at stå fast i en vanskelig sag.

En borger i [Bynavn 1] sultestrejker i protest mod behandlingen på det lokale jobcenter.

En ulykkelig sag.

Man behøver blot et perifært kendskab til sociale medier for at forstå, at en sådan sag appellerer til heftige kommentarer.

En kommunalt ansat ytrede sig i tråden om borgeren i en tone, der præger debatten på Facebook.

Primitiv og grov.

En anden kommunalt ansat, sågar medarbejder på det involverede jobcenter, likede opslaget.

Kommunen vurdering: Begge ytrer sig som privatpersoner.

Det har de ret til.

Det vigtige i denne sammenhæng er hverken synspunkter eller tone.

Men kommunens insisteren på medarbejdernes ret til at ytre sig.

Det gælder på sociale platforme.

Det gælder i rigtige medier.

Alle kommuner har personalepolitikken klar.

Justitsministeriet fastslår i en vejledning, at kommunalt ansatte må deltage i debatten på egne vegne.

Det efterlever alle kommuner formentlig på papiret.

Men når den skrevne personalepolitik omsættes i dagligdagen, er virkeligheden mere mudret.

Det er kun kort tid siden, at en leder i [Bynavn 2] Kommune præsenterede sine medarbejdere for et slide med ordene: Hold dig fra pressen.

Budskabet var tydeligt.

Hold mund.

Derfor tier mange offentligt ansatte.

Den offentlige sektor er fuld af mennesker med indsigt og holdninger - til samfundet generelt og til den offentlige sektor.

Selvfølgelig skal de kunne like og kommentere og bidrage med både indsigt og indlevelse.

Det hører demokratiet til.

Det tjener os bedst.

[…]”

Den påklagede artikel

JydskeVestkysten bragte den 11. januar 2020 artiklen: ”Borger sultestrejker i protest mod Jobcenter: Kommunalt ansatte ønskede han ville dø at sult” på JydskeVestkystens netavis jv.dk.

JydskeVestkysten delte også artiklen på avisens Facebook-sider.

Artiklen har underrubrikken

”[Borgeren] fra [Bynavn 3] har klagesager kørende mod [Jobcenteret] og [Kommunen], som han ikke mener har sagsbehandlet ham korrekt.

Derfor er han gået i sultestrejke.

I en debattråd på sociale medier har en kommunalt ansat ønsket, han ville dø af sult, og det har en ansat i netop [Jobcenteret] liket.

Det må hun gerne, lyder det fra den kommunale topledelse.

”

Af artiklen fremgår følgende

”Der er vide rammer for, hvad kommunalt ansatte må ytre sig om som privatpersoner.

I en debat på det sociale medie Facebook har en ansat ved et kommunalt plejehjem skrevet om borgeren [Borgeren] fra [Bynavn 3] på [Øen], der sultestrejker i protest mod [Jobcenteret] og [Kommunen]: "Lad ham dø af sult, så er det overstået".

Det fik en anden kommunal medarbejder - men en ansat i netop [Jobcenteret] - til at like den kommentar.

Det har provokeret mange i debatten, der har kritiseret de kommunale medarbejdere.

Men de offentligt ansatte må gerne ønske borgeren død af sult - eller synes godt om kommentaren.

For en kommunal ansat har ytringsfrihed som alle andre.

- Jeg kan forstå, at personen har udtalt sig som privatperson, så derfor har [Kommunen] ingen kommentarer til det, siger kommunaldirektør [Kommunaldirektøren].

- I forhold til det generelle, så er der meget vide rammer for ytringsfrihed for offentligt ansatte, uanset hvad vi må synes om det, siger han.

Justitsministeriet udsendte i 2016 en vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed.

Heri står der blandt andet: "Offentlige ansatte har en udstrakt ytringsfrihed, der betyder, at de som udgangspunkt ikke kan afskediges, degraderes eller på anden måde mødes med negative konsekvenser på jobbet på grund af ytringer."

- Vi har flere gange drøftet det i Hovedmedudvalget, og her er der enighed om, at vi følger Justitsministeriets vejledning.

Der er ingen [intet , Pressenævnet] andet, der regulerer de ansattes ytringsfrihed, siger HR-chef [HR-chefen], [Kommunen]

Ikke på kommunens vegne

I vejledningen om ytringsfrihed står det også, at kommunalt ansatte må deltage i den offentlige debat på egne vegne: "Dvs. du i eget navn og som privat person frit kan deltage i den offentlige debat som alle andre.

DOG må du ikke udtale dig som embedsmand eller på kommunens vegne, uden at dette er accepteret af din arbejdsgiver.

Du må gerne fremsætte din personlige holdning til emner, der ligger indenfor det du til daglig arbejder med som offentlig ansat, men du skal KLART og TYDELIGT give udtryk for, at det du mener og siger, ikke er udtryk for [Kommunen]s holdning, men din egen personlige holdning.

[Borgeren] mener, at han efter en kviksølvforgiftning og sygemelding har været udsat for en række fejl og overgreb fra sagsbehandlernes side - blandt andet er han blevet modregnet i sin ydelse på grund af en indtægt som domsmand ved Retten i [Bynavn 1].

Men han er uenig i, at han overhovedet var domsmand den dag, han er trukket i sin ydelse.

Han har klaget til jobcenter-chefen [Jobcenter-chefen] - som han også har politianmeldt, formand for arbejdsmarkedsudvalget i [Kommunen] og [Udvalgsformanden] ([Partiet]).

Han føler sig afvist - også af [Politikreds] og domstolene.

Så 2. januar gik han i sultestrejke i protest.

[Borgeren] er i et såkaldt ressourceforløb, men han håber at få en førtidspension.

Flere netmedier som "Arbejderen" har omtalt sagen.

”

Følgende citat er tillige fremhævet og indsat i artiklen i større format

”Jeg kan forstå, at personen har udtalt sig som privatperson, så derfor har [Kommunen] ingen kommentarer til det.

”

Øverst i artiklen er indsat et skærmbillede fra Facebook, der viser den Facebook-kommentar, som klageren [Klager] har liket som den omtalte kommunale medarbejder.

På billedet er hendes navn anonymiseret.

Billedet er ledsaget af teksten

””Lad ham dø af sult", skrev en kommunal medarbejder, og det likede en ansat på [Jobcenteret], som [Borgeren] netop sultestrejker i protest mod sagsbehandlingen”.

[Klager] anmodede den 13. januar 2020 JydskeVestkysten om at slette artiklen, hvilket JydskeVestkysten afviste samme dag.

[Klager]s klage er modtaget i Pressenævnet den 13. januar 2020.

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

God presseskik

Forelæggelse

[Klager] har anført, at det er i strid med god presseskik, at hun ikke blev kontaktet, inden artiklen blev publiceret.

Den Facebook-kommentar, som hun ved en fejl har ”liket”, har aldrig været noget, hun kunne tilslutte sig.

Artiklen skulle derfor have været forelagt hende, så hun havde haft en chance for at fjerne denne tilkendegivelse af, at hun synes godt om kommentaren.

[Klager] har bemærket, at hun fik tilbudt af JydskeVestkysten, at de kunne dementere hendes ”like”.

Dette har [Klager] afvist, idet der så igen vil komme fokus på hendes navn og profil.

Sletning – punkt B8

[Klager] har anført, at det ikke er tilstrækkeligt, at JydskeVestkysten har anonymiseret hende i artiklen, idet brugere på Facebook vil kunne identificere hende ud fra artiklen.

[Klager] har i forlængelse heraf anført, at hun har modtaget trusler og derfor har lukket profilen.

2.2 JydskeVestkystens synspunkter

God presseskik

Forelæggelse

JydskeVestkysten har afvist, at have tilsidesat god presseskik i forbindelse med artiklen.

JydskeVestkysten har behandlet emnet i artiklen fra en principiel synsvinkel ved at indhente kommentarer fra kommunaldirektøren og HR-chefen i [Kommunen].

JydskeVestkysten har anført, at der ikke forelå en forpligtelse til forelæggelse for [Klager] forud for publicering, idet de hun er anonym i artiklen.

Sletning – punkt B8

JydskeVestkysten har anført, at de både telefonisk og pr. mail har været i dialog med [Klager], der ønskede artiklen fjernet.

I første omgang afviste JydskeVestkysten at slette opslagene, med den begrundelse at artiklen var faktuelt korrekt.

JydskeVestkysten imødekom imidlertid anmodningen om at slette links til artiklen fra avisens Facebooksider, da chefredaktionen den 13. januar 2020 blev bekendt med, at der i forbindelse med delingen på Facebook fremkom kommentarer, der gjorde det muligt at identificere [Klager].

Artiklen er fortsat tilgængelig på netavisen jv.dk, og JydskeVestkysten har afvist at ændre i, afpublicere eller slette artiklen, da den har et indhold, der er af væsentlig interesse for offentligheden, og da artiklen ikke indeholder særligt belastende eller personfølsomme oplysninger om [Klager].

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Jesper Rothe, Anja Lundberg Andersen, Ulrik Holmstrup og Marlene Borst Hansen.

Kompetence

Nævnet bemærker, at det følger af medieansvarslovens § 43, at Pressenævnet træffer afgørelse i sager om, hvorvidt der er sket offentliggørelse i strid med god presseskik, jf. § 34, og hvorvidt et massemedie efter reglerne i lovens kapitel 6 er forpligtet til at offentliggøre et genmæle.

Spørgsmål om, hvorvidt der er sket overtrædelse af straffelovens bestemmelser hører under domstolene og falder uden for nævnets kompetence.

God presseskik

Forelæggelse

[Klager] har klaget over, at JydskeVestkysten har bragt en artikel vedrørende hendes ”like” på Facebook, uden at forelægge hende oplysningerne forinden.

[Klager] har oplyst, at det var en fejl, at hun markerede, at hun syntes godt om kommentaren på Facebook.

Hun ville have fjernet det, hvis hun havde kendt til artiklen.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende, jf. punkt A.

3.

Af artiklen fremgår blandt andet følgende

”Der er vide rammer for, hvad kommunalt ansatte må ytre sig om som privatpersoner.

I en debat på det sociale medie Facebook har en ansat ved et kommunalt plejehjem skrevet om borgeren [Borgeren] fra [Bynavn 3] på [Øen], der sultestrejker i protest mod [Jobcenteret] og [Kommunen]: "Lad ham dø af sult, så er det overstået".

Det fik en anden kommunal medarbejder - men en ansat i netop [Jobcenteret] - til at like den kommentar.

Det har provokeret mange i debatten, der har kritiseret de kommunale medarbejdere.

Men de offentligt ansatte må gerne ønske borgeren død af sult - eller synes godt om kommentaren.

For en kommunal ansat har ytringsfrihed som alle andre.

- Jeg kan forstå, at personen har udtalt sig som privatperson, så derfor har [Kommunen] ingen kommentarer til det, siger kommunaldirektør [Kommunaldirektøren].

- I forhold til det generelle, så er der meget vide rammer for ytringsfrihed for offentligt ansatte, uanset hvad vi må synes om det, siger han.

”

Artiklen omhandler rammerne for offentligt ansattes ytringsfrihed.

Pressenævnet finder, at dette er et emne, der er af offentlig interesse.

Nævnet finder desuden ikke, at der er tale om oplysninger, der kan være skadelige, krænkende eller agtelsesforringende.

Nævnet bemærker, at oplysningerne i artiklen er taget fra en offentlig Facebook-profil.

Ydermere er [Klager] anonymiseret i artiklen og kan ikke ud fra artiklen identificeres af andre end dem, der eventuelt selv deltog i kommentar-tråden på Facebook.

Nævnet bemærker, at [Klager] efterfølgende har haft mulighed for at fjerne sit ”like” fra kommentaren.

På denne baggrund finder Pressenævnet ikke grundlag for at udtale kritik af JydskeVestkysten for manglende forelæggelse.

Sletning – punkt B.

8

[Klager] har klaget over, at JydskeVestkysten har afvist at slette artiklen fra jv.dk.

Generelt om punkt B.

8

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, som er offentliggjort i digitale medier, ofte vil være tilgængelige længe efter, at de er publiceret.

Efter anmodning til mediet kan tilgængeligheden af sådanne tidligere offentliggjorte, følsomme eller private oplysninger hindres, i det omfang det er muligt og skønnes rimeligt, jf. punkt B.

8.

Medier kan afindeksere, dvs. ændre instruksen til søgemaskiner, så søgemaskiner ophører med at henvise til artiklen, anonymisere, dvs. ændre i artikelteksten så eksempelvis et personnavn anonymiseres, eller helt afpublicere en artikel, dvs. fjerne artiklen fra hjemmesiden.

Det er nævnets opfattelse, at anvendelse af B.

8 i de vejledende regler og muligheden for at meddele et medie kritik for ikke at imødekomme en anmodning om afindeksering, anonymisering eller afpublicering som udgangspunkt kun bør anvendes, når der er tale om oplysninger, som er særligt belastende for den person, der er omtalt.

Den konkrete sag

Artiklen omhandler rammerne for offentligt ansattes ytringsfrihed.

I artiklen er [Klager] ikke omtalt ved navn.

Pressenævnet finder som beskrevet ovenfor under afsnittet ”forelæggelse” ikke grundlag for at kritisere JydskeVestkysten for at bringe oplysningen om, at [Klager] ”likede” en kommentar på Facebook.

Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at [Klager] ikke fremgår ved navns nævnelse i artiklen.

Nævnet finder videre, at der i den påklagede artikel ikke er tale om oplysninger af en sådan belastende karakter, at det skønnes rimeligt at hindre tilgængeligheden.

Nævnet udtaler ikke kritik af JydskeVestkysten for ikke at imødekomme [Klager]s anmodning om sletning.

Afgjort den 18. juni 2020