Legislator Case Law & Legislation
W20200936125 DK

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2020-80-0463

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

KEN#LOKDOK23 2020 9361 Valid

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2020-80-0463

KEN#LOKDOK23 2020 9361 Valid

Randers Amtsavis får kritik for at bryde løfte om anonymitet

I en artikel bragt i januar 2020 omtalte Randers Amtsavis lejlighedsbyggeriet Kongens Ege.

I den forbindelse blev en af køberne af en af de omtalte lejligheder citeret.

Køberen klagede til Pressenævnet over, at Randers Amtsavis havde offentliggjort udtalelser fra ham uden – som aftalt – at sløre hans identitet.

Pressenævnet fandt, at klager havde haft en berettiget forventning om, at der var indgået en aftale om anonymitet, og udtalte derfor kritik.

KEN#LOKDOK23 2020 9361 Valid

[Klager] har ved [Ægtefælle] klaget til Pressenævnet over artiklen ”Køber af Kongens Ege-lejlighed savner svar: - Vi får ikke noget at vide” , som blev bragt den 28. januar 2020 på Randers Amtsavis’ netavis amtsavisen.dk, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat.

[Klager] har klaget over, at Randers Amtsavis har brudt et løfte om anonymitet.

1 Sagsfremstilling

Forud for offentliggørelsen

Den 24. januar 2020 havde [Klager] en telefonsamtale med journalist på Randers Amtsavis, [Journalisten].

Pressenævnet har modtaget kopi af udskrift fra telefonsamtalen, hvoraf følgende fremgår [Pressenævnet har angivet navnene]

”[ [Klager] ]: ”[Klager], fra [Firmaet], du har haft ringet til mig et par gange eller tre

[ [Journalisten] ]: Ja, det er rigtigt, jeg er journalist på Randers Amtsavis, og grunden til at jeg ringer til dig, er at jeg har fået fortalt, at du er en af dem, der skal flytte op på Kongens Ege,

[ [Klager] ]: Ja

[ [Journalisten] ]: Men hvornår, ved du det?

[ [Klager] ]: Næh, det ville da være dejligt, hvis du kunne fortælle mig det

[ [Journalisten] ]: Så meget indsigt har jeg ikke

[ [Klager] ]: Nej

[ [Journalisten] ]: Der er jo en eller anden form for usikkerhed, det er faktisk det jeg skriver om i avisen på søndag, den diskussion der er mellem bygherren og hovedentreprenøren som ser ud til at trække det hele i langdrag

[ [Klager] ]: Ja, det kunne det tyde lidt på hvertfald, men vi får ikke rigtig noget info af nogen art

[ [Journalisten] ]: Hvornår skulle have flyttet ind, har du haft en dato meldt ud

[ [Klager] ]: Ja, vores seneste det var jo marts 19, den 1. marts 19, der skulle vi være flyttet ind, og det er jo snart et år siden

[ [Journalisten] ]: Ja, det er det jo og der kan nok gå et år mere

[ [Klager] ]: Det ved man ingenting om

[ [Journalisten] ]: Det var den seneste, det vil sige, det var ikke den oprindelige indflytningsdato

[ [Klager] ]: Nej, jeg kan ikke engang helt huske, hvornår den første den var, den tror jeg ikke sådan var helt fast, tror den hed sensommeren, jeg mener det var sensommeren 18 der var den oprindelige, men den er blevet rykket flere gange, men jeg vil ikke hænges op på de datoer

[ [Journalisten] ]: Nej det skal du heller ikke

[ [Klager] ]: Men den sidste her med den 1. marts det er det vi har fået på et tidspunkt, vi fik det skriftligt

[ [Journalisten] ]: Hvornår har du købt?

[ [Klager] ]: Det tror jeg vi gjorde i foråret 18

[ [Journalisten] ]: Det er trods alt relativt sent, jeg har talt med nogen, der har købt helt tilbage i 14

[ [Klager] ]: Jamen, det er jo det der er det værste, det at vi ikke får informationer

[ [Journalisten] ]: Ja

[ [Journalisten] ]: Jeg har hørt der har været et møde her forleden

[ [Klager] ]: Ja, det havde vi i mandags, og der fik vi jo variationen fra bygherrens, ja hvorfor han mener, at det ikke bliver meldt færdigt, eller at vi ikke kan få lov til at flytte ind

[ [Journalisten] ]: Hvad tænkte du om den forklaring

[ [Klager] ]: Jamen, det ved jeg snart ikke, hvad jeg tænkte, jeg ved sgu ikke helt om jeg tror det er rigtigt, men jeg har ikke noget at have det, så det er ikke noget jeg skal hænges op på nogen måde, fordi

[ [Journalisten] ]: Mødet var det et i som kommende beboere havde taget initiativ til

[ [Klager] ]: Ja

[ [Journalisten] ]: Har i en ejerforening

[ [Klager] ]: Det er der ikke lavet af deroppe overhovedet deroppe, nej, det var, der var fundet frem til nogle af dem, der havde købt, og så fandt vi sammen og så havde man inviteret bygherren med for at se om han kunne give os, og det kom han så også og forklarede os, nogle ting, hvorfor, der var nogle ting, han mente ikke var lavet rigtigt, og det er derfor, om det er korrekt, det har jeg ingen indsigt i, vi har jo ikke muligheder for at kontrollere det eller ej

[ [Journalisten] ]: Nej, men der er nogle syns og skønsforretninger enten i gang eller på vej, det har jeg også fundet ud af

[ [Klager] ]: Der har været nogen, der har været et par stykker deroppe og der er måske også en på vej

[ [Journalisten] ]: Ja, det er der, ja det er også min information

[ [Journalisten] ]: Fik i en ny indflytningsdato

[ [Klager] ]: Nej, det kunne han ikke give os

[ [Journalisten] ]: Hvad tænker du om det, er i stadigvæk interesseret i at flytte ind

[ [Klager] ]: Ja, det er vi jo, vi har jo sat køkken ind i vores lejlighed, så vi har brugt nogle penge i den, så dem skal vi sige farvel til hvis vi vil springe fra

[ [Journalisten] ]: Det der med, at i selv skulle sætte køkken ind, det var vel ikke en del af den oprindelige aftale

[ [Klager] ]: Nej, det blev der ændret på på et tidspunkt, det var nok på grund af at man fandt ud af at projektet var blevet dyrere kunne jeg forestille mig, og jeg tror, da havde vi ikke købt, dengang det kom, da kom det frem at alle dem der havde købt de havde mulighed for at trække sig, det var en nødvendighed for at få tingene til at nå sammen

[ [Journalisten] ]: Du valgte ikke at trække dig

[ [Klager] ]: Nej, vi havde ikke købet på det tidspunkt.

Dengang vi købte var det planen at vi selv skulle sætte køkken ind

[ [Journalisten] ]: Det var i klar over

[ [Klager] ]: Ja

[ [Klager] ]: Det var på et tidligere tidspunkt, ikke så meget tidligere at det blev ændret, men det var vi i hvertfald dengang

[ [Journalisten] ]: Nu er der en usikker situation for der bliver en voldgiftssag

[ [Klager] ]: Ja, det gør der højst sandsynligt, det er ikke noget, vi har ikke hørt

[ [Journalisten] ]: Det skriver jeg i avisen på søndag

[ [Klager] ]: Okay, er det fra Dansk Boligbyg du har det, at der bliver rejst en eller den er ved at blive rejst

[ [Journalisten] ]: Den er ved at bliver rejst, de har besluttet at gøre det, og det er så undervejs gennem deres advokater, og det er selvfølgelig umuligt at vide hvordan sådan noget falder ud, og det tager også noget tid, hvad betyder det for din position, at der kommer sådan en voldgift

[ [Klager] ]: Jamen, det eneste jeg tænker, den kan også tage helt op til et år, men så bliver der truffet en beslutning, så bliver man for fanden ikke ved at gå rundt i nogen af de ting jeg mener, flueknepperi, det mener jeg nogen af tingene højst sandsynligt er, men igen, da man ikke bliver oplyst, hvad det er, så kan man ikke udtale sig, for det er jo kun gisninger og rygter, der går jo en vældig snak i hele byen om det projekt deroppe

[ [Journalisten] ]: Må jeg spørge om en ting det møde som der var, har [Hovedentreprenøren] så ikke omtalt, at vi fra avisens side gerne vil i kontakt med ham

[ [Klager] ]: Jo, de sagde han, og det vil han ikke

[ [Journalisten] ]: Nej, det har han ikke engang sagt til os, men vi har prøvet gennem en del uger at få kontakt til ham

[ [Klager] ]: Ja, det vil han ikke

[ [Journalisten] ]: Sagde han noget om hvorfor han ikke vil det

[ [Journalisten] ]: Det betyder jo bare, at nu er der ret mange andre mennesker, der fortæller hvad de synes om det, uden at han selv forklarer sig

[ [Klager] ]: Du har snakket med en del af de andre beboere

[ [Journalisten] ]: Andre beboere, hovedentreprenøren, store og små underleverandører

[ [Klager] ]: Jamen jeg har også snakket med hovedentreprenøren, det er derfor jeg siger at det er jo en anden udlægning af tingene, de siger, og jeg kan ikke vide hvad der er rigtig, det er i hvertfald en anden variation, den [Hovedentreprenøren] kommer med i forhold til den man hører fra Dansk Boligbyg, og jeg kan ikke bedømme, hvem af dem der taler sandt

[ [Journalisten] ]: Uenigheden er så stor, at det må nogen andre kigge på

[ [Klager] ]: Og det er jo det der er på vej nu den voldgift der skal træffe den beslutning, hvad der er ret og hvad der ikke er ret.

Men hvor har du fået listen, eller fundet frem til os, der har købt

[ [Journalisten] ]: Det er som du siger, der går en vældig snak, så der er mange, der enten er sikker på de kender nogen, der har købt eller de mener at vide der er nogen der har købt, så går snakken.

Jeg kan jo ikke skrive du har købt, hvis ikke jeg kan snakke med dig, og du siger det er rigtig nok, derfor ringer jeg til jer

[ [Klager] ]: Men du siger vel ikke navne på dem der har købt eller har udtalt sig eller hvad gør du

[ [Journalisten] ]: Jo det tænker jeg, for det fremgår jo også af tinglysningen, så der er ikke nogen hemmeligheder i sådan noget,

[ [Klager] ]: Nej, jeg har bare ikke lyst til at du skal skrive at jeg har udtalt mig angående det deroppe, det har jeg ikke lyst, i al fald sætte navn på, du må godt skrive hvad jeg har sagt, men du skal ikke skrive, det er mig, der har sagt det,

[ [Journalisten] ]: Nu er der nogen af tingene jeg ikke behøver tage med, men jeg kan vel godt skrive, at du gerne godt kunne tænke dig en afklaring

[ [Klager] ]: Jo jo

[ [Journalisten] ]: Og du er lidt ærgerlig over, at der ikke er informationer til jer, om hvad der sker

[ [Klager] ]: Jo jo

[ [Journalisten] ]: Det kan jeg vel godt skrive med dit navn, uden du kommer i klemme

[ [Klager] ]: Jo jo, ja ja

[ [Journalisten] ]: De andre ting, hvor du har været lidt mere – det behøver jeg ikke tage med

[ [Klager] ]: Det vil jeg meget gerne frabede mig, at du skriver det er mig, at du skriver det er en eller anden information du har fået, men du skal ikke citere det er mig, du må gerne sige, jeg har købt deroppe, og at vores frustration er, at vi ikke får nogen, vi fik en lille smule information af [Hovedentreprenøren] til det møde, men tidligere har vi ikke fået, og det var det vi slog på alle sammen, manglen på informationer

[ [Journalisten] ]: Og det kan jeg godt skrive med dit navn, og det andet kan jeg bare udelade

[ [Klager] ]: Ja, ja

[ [Journalisten] ]: Det er godt nok.

Nu kan du jo se hvad der kommer i avisen, og så kan det også være du har lyst til at ringe til mig eller jeg kan ringe til dig igen og se hvordan tingene udvikler sig

[ [Klager] ]: Ja

[ [Journalisten] ]: Alletiders, tak for det, det er godt, hej

[ [Klager] ]: Helt iorden, hej”

Randers Amtsavis har ved mail af 19. februar 2020 til Pressenævnet oplyst, at der den 27. januar 2020 fandt endnu en telefonsamtale mellem [Klager] og [Journalisten] sted.

Randers Amtsavis har i den forbindelse endvidere oplyst til Pressenævnet, at Randers Amtsavis ikke er i besiddelse af en udskrift af interviewet fra den sidste telefonsamtale.

Den påklagede artikel

Randers Amtsavis bragte den 28. januar 2020 artiklen ”Køber af Kongens Ege-lejlighed savner svar: - Vi får ikke noget at vide” på Randers Amtsavis’ netavis amtsavisen.dk.

Artiklen har følgende underrubrik

”Ifølge ejendomsmægleren er der solgt 20 af de 50 lejligheder i Kongens Ege-byggeriet.

Bygherren har selv købt nogle af dem.

Men køberne ved ikke, hvornår de kan flytte ind, og for hver dag, indflytningen udsættes, skal [Hovedentreprenøren] betale bøder til køberne.

”

Af artiklen fremgår herefter

”Randers: Direktør [Klager], indehaver af malerfirmaet [Firmaet] i [Bynavn], har købt en af de 50 lejligheder i Kongens Ege-byggeriet.

På kontrakten står, at han kan flytte ind 1. marts 2019.

Det er næsten et år siden, men han er endnu ikke flyttet ind, har heller ikke fået en ny dato, og han mangler en forklaring på, hvad der sker

- Det er meget frustrerende, at vi ikke får noget at vide, siger [Klager].

Som beskrevet i Randers Amtsavis søndag og mandag er projektet meget forsinket på grund af en stor konflikt mellem hovedentreprenøren Dansk Boligbyg og bygherren [Hovedentreprenøren].

Dansk Boligbyg siger, at byggeriet er færdigt og klar til ibrugtagning, men [Hovedentreprenøren] mener, at der er så mange fejl, at han ikke vil tage imod bygningerne og slet ikke betale de op mod 140 millioner kroner, som hovedentreprenøren forlanger.

Ifølge ejendomsmægler [Ejendomsmægleren] fra Real Mæglerne i Randers, der står for salget, er 20 af de 50 lejligheder solgt.

Han oplyser, at tre af dem har [Hovedentreprenøren] selv købt.

Ifølge Tinglysningen har [Hovedentreprenøren] købt en fjerde lejlighed, men den kender [Ejendomsmægleren] ikke noget til.

Møde uden forklaring

Omtrent halvdelen af køberne var samlet til et møde mandag 20. januar.

De havde indkaldt [Hovedentreprenøren] for at få en forklaring på forsinkelserne.

¬Ifølge [Klager] fik de [Hovedentreprenøren]s version, og den stemmer ikke overens med forklaringer, han tidligere har fået fra Dansk Boligbyg.

- Vi har ikke en chance for at finde ud af, hvad der er rigtigt, siger en frustreret [Klager].

Fik i en ny indflytningsdato?

- Nej, det kunne han ikke give os.

Er I stadig interesseret?

- Ja, vi har jo sat køkken ind i vores lejlighed, vi har brugt penge, og dem skal vi sige farvel til, hvis vi vil springe fra.

Byg selv lejlighed

[Klager] har som andre købere været nødt til at acceptere, at de selv skal installere køkkener i deres spritnye lejligheder.

Det krav opstod for et par år siden, angiveligt fordi byggeriet var blevet dyrere, end [Hovedentreprenøren] havde regnet med.

Købere fik mulighed for at komme ud af kontrakten, hvis de ikke ville acceptere køkken-kravet, og det gjorde nogle af dem.

Tidligere havde [Hovedentreprenøren] pludselig præsenteret køberne for en prisstigning på 11 procent i forhold til den pris, der var aftalt i kontrakten, og det fik også dengang nogle købere til at ophæve aftalen.

Men [Klager] købte sin lejlighed i foråret 2018, og da var det en kendt sag, at man selv skulle bygge lejligheden færdig og sætte et køkken ind.

- Jeg har selv malet lejligheden, sat køkkenet ind og foretaget nogle tilkøb, forklarer [Klager], som fortsat må kigge langt efter den dag, hvor han kan flytte ind.

Det koster

[Klager] oplyser, at han har betalt et depositum på 35.000 kroner for lejligheden, og at det også fremgår af kontrakten, at [Hovedentreprenøren] skal betale ham 500 kroner for hver arbejdsdag, indflytningen forsinkes.

Det er 10.000 kroner for hver måned, og da [Klager] skulle være flyttet ind 1. marts 2019, vil boden derfor snart være på 100.000 kroner for den ene lejlighed.

Og ejendomsmægler [Ejendomsmægleren] oplyser, at kontraktforholdene er ens for alle.

Han kan dog ikke oplyse de aftalte indflytningsdatoer for alle de solgte lejligheder.

I øvrigt er salget gået i stå.

- Jeg solgte den sidste lejlighed i september sidste år, men de seneste par måneder har jeg ikke haft nøgler til lejlighederne, fortæller [Ejendomsmægleren].

Vi har gennem længere tid forsøgt at få [Hovedentreprenøren] i tale, men han har ikke reageret på vores mange henvendelser.

”

[Klager]s klage er modtaget i Pressenævnet den 9. februar 2020.

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

Aftale om anonymitet

[Klager] har anført, at Randers Amtsavis i artiklen ”Køber af Kongens Ege-lejlighed savner svar: - Vi får ikke noget at vide” har citeret ham for udtalelser, selvom han havde givet udtrykkeligt besked på, at Randers Amtsavis alene måtte citere ham med navns nævnelse for at have sagt, at han var frustreret over manglende information.

[Klager] har henvist til en udskrift af interviewet med Randers Amtsavis, hvor han giver besked på, at han gerne vil optræde anonymt.

Af udskriften fremgår blandt andet følgende

”[…]

[ [Klager] ]: […].

Men hvor har du fået listen, eller fundet frem til os, der har købt

[ [Journalisten] ]: Det er som du siger, der går en vældig snak, så der er mange, der enten er sikker på de kender nogen, der har købt eller de mener at vide der er nogen der har købt, så går snakken.

Jeg kan jo ikke skrive du har købt, hvis ikke jeg kan snakke med dig, og du siger det er rigtig nok, derfor ringer jeg til jer

[ [Klager] ]: Men du siger vel ikke navne på dem der har købt eller har udtalt sig eller hvad gør du

[ [Journalisten] ]: Jo det tænker jeg, for det fremgår jo også af tinglysningen, så der er ikke nogen hemmeligheder i sådan noget,

[ [Klager] ]: Nej, jeg har bare ikke lyst til at du skal skrive at jeg har udtalt mig angående det deroppe, det har jeg ikke lyst, i al fald sætte navn på, du må godt skrive hvad jeg har sagt, men du skal ikke skrive, det er mig, der har sagt det,

[ [Journalisten] ]: Nu er der nogen af tingene jeg ikke behøver tage med, men jeg kan vel godt skrive, at du gerne godt kunne tænke dig en afklaring

[ [Klager] ]: Jo jo

[ [Journalisten] ]: Og du er lidt ærgerlig over, at der ikke er informationer til jer, om hvad der sker

[ [Klager] ]: Jo jo

[ [Journalisten] ]: Det kan jeg vel godt skrive med dit navn, uden du kommer i klemme

[ [Klager] ]: Jo jo, ja ja

[ [Journalisten] ]: De andre ting, hvor du har været lidt mere – det behøver jeg ikke tage med

[ [Klager] ]: Det vil jeg meget gerne frabede mig, at du skriver det er mig, at du skriver det er en eller anden information du har fået, men du skal ikke citere det er mig, du må gerne sige, jeg har købt deroppe, og at vores frustration er, at vi ikke får nogen, vi fik en lille smule information af [Hovedentreprenøren] til det møde, men tidligere har vi ikke fået, og det var det vi slog på alle sammen, manglen på informationer

[ [Journalisten] ]: Og det kan jeg godt skrive med dit navn, og det andet kan jeg bare udelade

[ [Klager] ]: Ja, ja

[ [Journalisten] ]: Det er godt nok.

Nu kan du jo se hvad der kommer i avisen, og så kan det også være du har lyst til at ringe til mig eller jeg kan ringe til dig igen og se hvordan tingene udvikler sig

[…]”

[Klager] har oplyst, at der efter den 28. januar 2020 har været afholdt et møde mellem ham, hans ægtefælle og chefredaktøren, [Chefredaktøren], og at denne under mødet erkendte, at der var tale om en fejl, når [Klager] ikke var anonymiseret.

[Klager] har supplerende oplyst, at journalist [Journalisten] tillige deltog i det pågældende møde, og at [Journalisten] i den forbindelse også indrømmede, at det var en helt klar fejl, at [Klager] ikke var anonymiseret.

[Klager] har endvidere anført, at han har meget svært ved at genkende det hændelsesforløb, som Randers Amtsavis har beskrevet i svaret til Pressenævnet.

2.2 Randers Amtsavis’ synspunkter

Aftale om anonymitet

Randers Amtsavis har anført, at [Klager] er interviewet to gange til artiklen, henholdsvis den 24. og 27. januar 2020, og at begge interviews havde en varighed på omkring 12 minutter.

Under interviewet den 27. januar 2020 blev gentaget nogle af informationerne fra interviewet den 24. januar 2020, og i begge interviews blev det eksplicit og detaljeret aftalt med [Klager], hvilke af hans oplysninger, der kunne medtages i en artikel, og det alene er disse oplysninger og ikke andre, der er gengivet i artiklen.

Randers Amtsavis har oplyst, at det ikke har været muligt at lave en udskrift af interviewet af 27. januar 2020, da det er foretaget over mobiltelefonen og derfor ikke er blevet optaget.

Randers Amtsavis har desuden oplyst, at de i forbindelse med interviewet den 27. januar 2020 foreslog [Klager] at køre ud med henblik på en gennemgang af artiklen, men at [Klager] imidlertid afslog dette, da han var tilfreds med de aftaler, der var indgået telefonisk.

Randers Amtsavis har endelig anført, at de på det omtalte møde mellem parterne har fastholdt, at der ikke var brudt nogen aftale om anonymisering.

Randers Amtsavis har afvist, at journalist [Journalisten] på mødet skulle have indrømmet, at det var en helt klar fejl, at [Klager] ikke var anonymiseret, og at [Journalisten] på mødet alene havde givet udtryk for, at det var hans ansvar, at denne slags aftaler er tydelige og klare for begge parter.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Jesper Rothe, Anja Lundberg Andersen, Ulrik Holmstrup og Marlene Borst Hansen.

Kompetence

Pressenævnet bemærker, at det følger af medieansvarslovens § 34, at ”massemediernes indhold og handlemåde” skal være i overensstemmelse med god presseskik.

Det er således mediet og ikke den enkelte journalist, som er part i Pressenævnets sag, ligesom det er redaktøren, der eventuelt pålægges at offentliggøre en kendelse fra Pressenævnet efter medieansvarslovens § 49.

God presseskik

Aftale om anonymitet

[Klager] har klaget over, at Randers Amtsavis ikke har overholdt en udtrykkelig aftale om, at han alene måtte citeres med navns nævnelse for at have sagt, at han var frustreret over manglende information.

Af [Klager] og Randers Amtsavis’ telefonsamtale af 24. januar 2020 fremgår blandt andet følgende

”[…]

[ [Klager] ]: Men du siger vel ikke navne på dem der har købt eller har udtalt sig eller hvad gør du

[ [Journalisten] ]: Jo det tænker jeg, for det fremgår jo også af tinglysningen, så der er ikke nogen hemmeligheder i sådan noget,

[ [Klager] ]: Nej, jeg har bare ikke lyst til at du skal skrive at jeg har udtalt mig angående det deroppe, det har jeg ikke lyst, i al fald sætte navn på, du må godt skrive hvad jeg har sagt, men du skal ikke skrive, det er mig, der har sagt det,

[ [Journalisten] ]: Nu er der nogen af tingene jeg ikke behøver tage med, men jeg kan vel godt skrive, at du gerne godt kunne tænke dig en afklaring

[ [Klager] ]: Jo jo

[ [Journalisten] ]: Og du er lidt ærgerlig over, at der ikke er informationer til jer, om hvad der sker

[ [Klager] ]: Jo jo

[ [Journalisten] ]: Det kan jeg vel godt skrive med dit navn, uden du kommer i klemme

[ [Klager] ]: Jo jo, ja ja

[ [Journalisten] ]: De andre ting, hvor du har været lidt mere – det behøver jeg ikke tage med

[ [Klager] ]: Det vil jeg meget gerne frabede mig, at du skriver det er mig, at du skriver det er en eller anden information du har fået, men du skal ikke citere det er mig, du må gerne sige, jeg har købt deroppe, og at vores frustration er, at vi ikke får nogen, vi fik en lille smule information af [Hovedentreprenøren] til det møde, men tidligere har vi ikke fået, og det var det vi slog på alle sammen, manglen på informationer

[ [Journalisten] ]: Og det kan jeg godt skrive med dit navn, og det andet kan jeg bare udelade

[ [Klager] ]: Ja, ja

[ [Journalisten] ]: Det er godt nok.

Nu kan du jo se hvad der kommer i avisen, og så kan det også være du har lyst til at ringe til mig eller jeg kan ringe til dig igen og se hvordan tingene udvikler sig

[…]”

Randers Amtsavis har oplyst til Pressenævnet, at der den 27. januar 2020 fandt endnu en telefonsamtale sted mellem parterne, og at det under den pågældende samtale eksplicit blev aftalt, hvilke oplysninger, der kunne medtages i en artikel, og hvilke der ikke måtte.

Randers Amtsavis har endvidere oplyst, at Randers Amtsavis ikke er i besiddelse af en udskrift af interviewet, da interviewet blev foretaget over mobiltelefonen.

[Klager] har bestridt, at aftalen om anonymitet fra interviewet den 24. januar 2020 efterfølgende skulle være blevet ændret.

Af artiklen fremgår blandt andet følgende

”Randers: Direktør [Klager], indehaver af malerfirmaet [Firmaet] i [Bynavn], har købt en af de 50 lejligheder i Kongens Ege-byggeriet.

På kontrakten står, at han kan flytte ind 1. marts 2019.

Det er næsten et år siden, men han er endnu ikke flyttet ind, har heller ikke fået en ny dato, og han mangler en forklaring på, hvad der sker

- Det er meget frustrerende, at vi ikke får noget at vide, siger [Klager].

Som beskrevet i Randers Amtsavis søndag og mandag er projektet meget forsinket på grund af en stor konflikt mellem hovedentreprenøren Dansk Boligbyg og bygherren [Hovedentreprenøren].

[…]

Omtrent halvdelen af køberne var samlet til et møde mandag 20. januar.

De havde indkaldt [Hovedentreprenøren] for at få en forklaring på forsinkelserne.

¬Ifølge [Klager] fik de [Hovedentreprenøren]s version, og den stemmer ikke overens med forklaringer, han tidligere har fået fra Dansk Boligbyg.

- Vi har ikke en chance for at finde ud af, hvad der er rigtigt, siger en frustreret [Klager].

Fik i en ny indflytningsdato?

- Nej, det kunne han ikke give os.

Er I stadig interesseret?

- Ja, vi har jo sat køkken ind i vores lejlighed, vi har brugt penge, og dem skal vi sige farvel til, hvis vi vil springe fra.

Byg selv lejlighed

[Klager] har som andre købere været nødt til at acceptere, at de selv skal installere køkkener i deres spritnye lejligheder.

Det krav opstod for et par år siden, angiveligt fordi byggeriet var blevet dyrere, end [Hovedentreprenøren] havde regnet med.

Købere fik mulighed for at komme ud af kontrakten, hvis de ikke ville acceptere køkken-kravet, og det gjorde nogle af dem.

Tidligere havde [Hovedentreprenøren] pludselig præsenteret køberne for en prisstigning på 11 procent i forhold til den pris, der var aftalt i kontrakten, og det fik også dengang nogle købere til at ophæve aftalen.

Men [Klager] købte sin lejlighed i foråret 2018, og da var det en kendt sag, at man selv skulle bygge lejligheden færdig og sætte et køkken ind.

- Jeg har selv malet lejligheden, sat køkkenet ind og foretaget nogle tilkøb, forklarer [Klager], som fortsat må kigge langt efter den dag, hvor han kan flytte ind.

Det koster

[Klager] oplyser, at han har betalt et depositum på 35.000 kroner for lejligheden, og at det også fremgår af kontrakten, at [Hovedentreprenøren] skal betale ham 500 kroner for hver arbejdsdag, indflytningen forsinkes.

Det er 10.000 kroner for hver måned, og da [Klager] skulle være flyttet ind 1. marts 2019, vil boden derfor snart være på 100.000 kroner for den ene lejlighed.

[…]”

Som sagen er oplyst til Pressenævnet, lægger nævnet til grund, at [Klager] forud for artiklens offentliggørelse blev interviewet af Randers Amtsavis både den 24. og 27. januar 2020.

Pressenævnet lægger endvidere til grund, at der under interviewet den 24. januar 2020 blev indgået en aftale mellem [Klager] og Randers Amtsavis om, at [Klager] alene med navn nævnelse ville blive citeret for at have sagt, at han var frustreret over manglende information.

Da der ikke foreligger en udskrift af interviewet af 27. januar 2020, og Randers Amtsavis ikke på anden vis har godtgjort, at der blev indgået en anden aftale om anonymitet, finder Pressenævnet, at [Klager] på baggrund af den indgåede aftale af 24. januar 2020, havde en berettiget forventning om, at han ville få beskyttet sin identitet i videre omfang.

Pressenævnet finder herefter, at Randers Amtsavis i den konkrete situation har tilsidesat god presseskik ved at offentliggøre en række udtalelser fra [Klager] uden at sløre hans identitet, og nævnet udtaler kritik heraf.

Offentliggørelse af nævnets kendelse

I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af Randers Amtsavis at offentliggøre følgende med Pressenævnets logo som illustration

”[rubrik]

Pressenævnet kritiserer Randers Amtsavis

[underrubrik]

Randers Amtsavis får kritik for at bryde løfte om anonymitet

[tekst]

Randers Amtsavis bragte den 28. januar 2020 artiklen ”Køber af Kongens Ege-lejlighed savner svar: - Vi får ikke noget at vide” .

Artiklen blev bragt på amtsavisen.dk og omtalte et byggeri med 50 lejligheder i Kongens Ege.

I den forbindelse blev en af køberne til en af de omtalte lejligheder citeret.

Køberen klagede til Pressenævnet over, at Randers Amtsvis havde offentliggjort en række udtalelser fra ham uden – som aftalt – at sløre hans identitet.

Pressenævnet finder, at klager havde en berettiget forventning om, at der var indgået en aftale om anonymitet, og Pressenævnet udtaler derfor sin kritik af Randers Amtsavis.

Pressenævnet har pålagt os at bringe ovennævnte meddelelse.

Hele kendelsen fra Pressenævnet kan læses på pressenaevnet.dk”

Offentliggørelse af nævnets kendelse skal ske snarest på de af mediets platforme, hvor den påklagede artikel har været bragt.

Offentliggørelse skal ske som en selvstændig artikel, der prioriteres, f.eks. med placering på en forside i mindst et døgn efter kritikkens offentliggørelse.

Pressenævnets offentliggørelsestekst skal bringes uden reklamer i teksten.

Endvidere skal denne artikel være offentligt tilgængelig som en selvstændig artikel i overensstemmelse med prioriteringen af den påklagede artikel, og i en periode svarende til den periode, hvor den påklagede artikel har været tilgængelig.

Endelig skal der oprettes et link med teksten ”Pressenævnet har udtalt kritik af artiklen” til nævnets kendelse ved starten af brødteksten i den påklagede artikel, hvis den fortsat er tilgængelig på hjemmesiden og ikke er ændret på de punkter, hvor nævnet har udtalt kritik.

Skrifttype og layout bør svare til den opsætning, der i øvrigt anvendes af mediet.

Afgjort den 18. juni 2020

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →