Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - retlig interesse - genoptagelse - ej medhold

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - retlig interesse - genoptagelse - ej medhold

J.nr. 20-24785

En mand anmodede om genoptagelse af Ligebehandlingsnævnets afgørelse i sagsnr.

19-58798.

Klagen vedrørte en principafgørelse, som forhindrer, at klager kan få offentlig støtte til erhvervelse af en computer, idet principafgørelsen fastslår, at en computer er sædvanligt indbo.

Nævnet havde afvist at behandle klagen, da klager ikke havde retlig interesse, og da klagen efter det anførte alene vedrørte anvendelse og fortolkning af reglerne i lov om social service.

Nævnet vurderede, at der i mandens anmodning om genoptagelse ikke var fremkommet nye oplysninger af væsentlig betydning for sagens afgørelse, og at der heller ikke i øvrigt forelå særlige grunde, der kunne føre til, at sagen skulle genoptages.

Efter nævnets faste praksis var der derfor ikke grundlag for at genoptage sagen.

Afgørelsen blev truffet af nævnets formand.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af handicap i relation til nedlukningen af samfundet som følge af udbruddet med ny coronavirus og sygdommen COVID-19.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Ligebehandlingsnævnet kan ikke behandle klagen.

Sagens behandling

Afgørelsen er truffet af Ligebehandlingsnævnets formand.

Sagsfremstilling

Klager, der er ordblind, har oplyst, at han efter samfundets nedlukning under udbruddet med ny coronavirus ikke har haft adgang til offentlige computere.

Klager har henvist til, at der både er lukket og smittefare på bibliotekerne, og at han derfor ikke kan besvare post, få adgang til nyheder og lignende.

Klagen er modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 17. marts 2020.

Klager har tidligere klaget over, at han ikke kan modtage økonomisk støtte fra det offentlige efter lov om social service (serviceloven) til erhvervelse af et hjælpemiddel i form af en computer, fordi en principafgørelse fra indklagede fastslår, at en computer er sædvanligt indbo.

Det fremgår af servicelovens § 112, stk. 1, at kommunalbestyrelsen skal yde støtte til hjælpemidler

til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når hjælpemidlet 1) i væsentlig grad kan afhjælpe de varige følger af den nedsatte funktionsevne, 2) i væsentlig grad kan lette den daglige tilværelse i hjemmet eller 3) er nødvendigt for, at den pågældende kan udøve et erhverv.

Af servicelovens § 113, stk. 1, fremgår, at kommunalbestyrelsen skal yde hjælp til køb af forbrugsgoder, når betingelserne i § 112, stk. 1, er opfyldt.

Der kan dog ikke ydes hjælp til forbrugsgoder, der normalt indgår i sædvanligt indbo.

Ligebehandlingsnævnet traf den 26. marts 2020 afgørelse i den tidligere klagesag.

Ved afgørelsen vurderede nævnet, at klager ikke havde retlig interesse i sagen, og at klagen alene vedrørte anvendelse og fortolkning af reglerne i lov om social service.

Af disse grunde kunne nævnet ikke behandle klagen.

Det fremgår af nævnets bemærkninger og konklusion

"Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af handicap uden for arbejdsmarkedet efter lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap (handicapdiskriminationsloven).

En klage kan indbringes for Ligebehandlingsnævnet af den, der har retlig interesse i sagen.

Det betyder, at Ligebehandlingsnævnet kun kan behandle en klage fra den eller dem, som har en individuel og aktuel interesse i den konkrete sag.

Klager har klaget over, at en principafgørelse fra indklagede forhindrer, at han kan få offentlig støtte til erhvervelse af en computer, idet principafgørelsen fastslår, at en

computer er sædvanligt indbo.

Efter det oplyste har klager ikke søgt om offentlig støtte til erhvervelse af en computer, men han forventer, at han - hvis han søger - vil få at vide, at principafgørelsen

er til hinder for, at han kan få offentlig støtte.

Klager har ikke til brug for sagens behandling oplyst, hvilken principafgørelse fra indklagede han henviser til.

Efter de foreliggende oplysninger fra klager lægger nævnet

til grund, at klager ikke selv er part i omtalte principafgørelse.

Ligebehandlingsnævnet vurderer på denne baggrund, at klager ikke har retlig interesse i sagen.

Ligebehandlingsnævnet kan allerede af denne grund ikke behandle klagen.

Ligebehandlingsnævnet bemærker, at handicapdiskriminationsloven efter forarbejderne til loven ikke finder anvendelse på det materielle indhold i afgørelser truffet af

offentlige forvaltningsmyndigheder eller i love vedtaget af Folketinget.

Det vil sige, at Ligebehandlingsnævnet ikke kan tage stilling til anvendelse og fortolkning af regler i

anden lovgivning.

For så vidt angår klager over afgørelser, som er truffet af den offentlige forvaltning, må Ligebehandlingsnævnet tage stilling til, om klagen reelt vedrører forskelsbehandling,

eller om klagen alene drejer sig om anvendelse og fortolkning af regler i anden lovgivning.

Efter det, der er anført af klager, vedrører klagen alene anvendelse og fortolkning af reglerne i lov om social service.

Klagen falder derfor uden for anvendelsesområdet

for lov om forskelsbehandling på grund af handicap.

Også af denne grund kan Ligebehandlingsnævnet ikke behandle klagen."

Ligebehandlingsnævnets afgørelse af 26. marts 2020 vedrørende den tidligere klage er tilgængelig

på retsinformation (sagsnr.

19-58798).

Klagers bemærkninger

Klager gør gældende, at han forskelsbehandles på grund af handicap.

Det er klagers opfattelse, at han bliver udsat for forskelsbehandling på grund af sin ordblindhed, fordi indklagede efter samfundets nedlukning under udbruddet med ny coronavirus ikke har sikret ham adgang til offentlige computere.

Klager har dermed ikke samme mulighed for udveksling af information som andre.

Indklagede burde under nedlukningen af samfundet ophæve sin principmeddelelse om, hvorvidt en computer er et hjælpemiddel eller sædvanligt indbo.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af handicap uden for arbejdsmarkedet efter lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap (handicapdiskriminationsloven).

Om manglende adgang til offentlige computere

Ligebehandlingsnævnet kan afvise at behandle en klage, hvis det er åbenbart, at der ikke kan gives klageren medhold i klagen.

Det er den person, der anser sig for krænket, som skal påvise faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet forskelsbehandling.

Klager har klaget over, at indklagede ikke har sikret ham adgang til offentlige computere under udbruddet med ny coronavirus.

Der er imidlertid ikke i klagen eller i sagen i øvrigt oplysninger, der giver anledning til at formode, at indklagede har udsat klager for forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at han under udbruddet med ny coronavirus ikke har haft adgang til offentlige computere.

På baggrund af nævnets faste praksis er det herefter åbenbart, at klager ikke kan få medhold i denne del af sin klage.

Ligebehandlingsnævnet afviser derfor at behandle denne del af klagen.

Ligebehandlingsnævnet kan henvise til bl.a. afgørelse af 15. januar 2019 (sag nr. 18-72441), hvor nævnet afviste at behandle klagen, da det var åbenbart, at klager ikke kunne få medhold i sin klage.

Om indklagedes principmeddelelse

Ligebehandlingsnævnet kan bestemme, at en sag, hvori der er truffet afgørelse, skal genoptages, hvis særlige grunde taler for det.

En sag kan for eksempel genoptages, hvis der fremkommer nye oplysninger af væsentlig betydning for sagen.

Klager har i sin klage fremført, at indklagede under nedlukningen af samfundet burde ophæve sin principmeddelelse om, hvorvidt en computer er et hjælpemiddel eller sædvanligt indbo.

Ligebehandlingsnævnet tog ved afgørelsen af 26. marts 2020 stilling til en lignende klage fra klager over indklagedes principmeddelelse.

Nævnet betragter derfor den nye klage over principmeddelelsen som en anmodning om genoptagelse.

Det fremgår af afgørelsen af 26. marts 2020, at nævnet vurderede, at klager ikke havde retlig interesse i sagen, og at klagen alene vedrørte anvendelse og fortolkning af reglerne i lov om social service.

Af disse grunde kunne nævnet ikke behandle klagen.

Der er ikke fremkommet nye oplysninger af væsentlig betydning for sagens afgørelse, og der foreligger heller ikke i øvrigt særlige grunde, der kan føre til, at sagen skal genoptages.

Efter nævnets faste praksis er der herefter ikke grundlag for at genoptage sagen.

Ligebehandlingsnævnet kan henvise til bl.a. afgørelse af 27. februar 2019 (sag nr. 19-7825), hvor nævnet afviste at genoptage sagen under henvisning til, at der ikke var fremkommet nye oplysninger af væsentlig betydning for sagens afgørelse, og at der heller ikke i øvrigt forelå særlige grunde, der kunne føre til, at sagen skulle genoptages.

Det bemærkes, at nævnet efter indholdet af klagen sammenholdt med oplysningerne i sagen ikke har fundet anledning til at foretage partshøring af indklagede.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap

<20-24785>

-

§ 1, stk. 1, stk. 5 og stk. 7, om nævnets kompetence

-

§ 6, stk. 3, om formandsafgørelse

-

§ 8, stk. 2 og 3, om nævnets afvisning af klagen

-

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

-

§ 10 om genoptagelse

-

§ 12, stk. 1, om klagebehandling

-

§§ 1-2 om lovens anvendelsesområde

-

§ 5, stk. 1-3, om forbud mod forskelsbehandling

-

§ 12 om indbringelse for Ligebehandlingsnævnet