Ligebehandlingsnævnets afgørelse om etnisk oprindelse, hudfarve og race - kommuner - sagsbehandling - ej medhold

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om etnisk oprindelse, hudfarve og race - kommuner - sagsbehandling - ej medhold

J.nr. 19-15966

En mand klagede til Ligebehandlingsnævnet over forskelsbehandling på grund af race og etnisk oprindelse i forbindelse med, at manden havde deltaget i to møder hos socialforvaltningen i en kommune.

Der var ikke oplysninger, der gav anledning til at formode, at manden i forbindelse med kommunens behandling af ham, blev udsat for forskelsbehandling på grund af race og etnisk oprindelse.

Nævnet afviste derfor at behandle klagen med henvisning til, at det efter nævnets faste praksis var åbenbart, at manden ikke kunne få medhold i sin klage.

Afgørelsen blev truffet af nævnets formand.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af race og etnisk oprindelse i forbindelse med, at klager deltog i to møder i den indklagede kommunes socialforvaltning .

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Ligebehandlingsnævnet afviser at behandle klagen.

Sagens behandling

Afgørelsen er truffet af Ligebehandlingsnævnets formand.

Sagsfremstilling

Klager, der har et udenlandsk klingende navn, indbragte den 21. marts 2019 en klage til Ligebehandlingsnævnet.

Klagen angår to møder afholdt i februar 2019, som klager og hans hustru deltog i hos den indklagede kommunes socialforvaltning.

Parterne er enige om, at klager under møderne afbrød sagsbehandler A og pegede fingre ad sagsbehandleren.

Parterne er også enige om, at sagsbehandler A bad klager om ikke at afbryde og pege fingre, og at klager forlod møderne.

Efter de to møder klagede klager til kommunen over sagsbehandler A og efterspurgte en ny sagsbehandler.

Ved brev af 19. marts 2019 til klager og hans hustru besvarede afdelingsleder B klagen

”…

Til [klagers hustru] og [klager].

[Socialforvaltningens afdeling i forhold til børn og unge] har d. 26. februar 2019 modtaget tre klager fra jer.

Klagepunkterne I rejser er

Klagerne besvares i det følgende i relation til de fem klagepunkter.

…

Ad.

4.

Det er ikke korrekt, at sagsbehandler har sagt at hun ikke kan lide jer – og særligt dig [klager].

På mødet d. 4/2 var undersøgelsessagsbehandler [navn] med til mødet, og hun har afkræftet, at [sagsbehandler A] har sagt eller på anden måde signaleret, at hun ikke kan lide jer.

På mødet d. 15/2 deltog der ikke andre her fra [socialforvaltningens afdeling i forhold til børn og unge], men jeg har et mangeårigt samarbejde med [sagsbehandler A], og ved at hun er en dygtig og ordentlig sagsbehandler, og at hun ikke kan finde på at sige til nogen borger, at hun ikke kan lide vedkommende.

Det er korrekt, at [sagsbehandler A] har bedt dig [klager] om ikke at blive ved med at afbryde hende.

Og det er korrekt, at hun har bedt dig om ikke at pege fingre efter hende.

Begge dele bakker jeg op om, fordi jeg mener det er et nødvendigt grundlag for en god kommunikation.

Jeg beklager, at du ikke oplever at blive behandlet godt, og derfor har forladt møde med os to gange.

Men jeg har nu fire gange oplevet, at du har klaget over en socialrådgivers behandling af dig, og jeg ser et mønster i dette.

Derfor vurderer jeg ikke, at det er en løsning at der kommer en ny sagsbehandler på sagen.

Jeg kan med andre ord ikke imødekomme ønsket om ny sagsbehandler.

Det skal understreges, at I til alle møder med os har ret til at medbringe en bisidder, ligesom jeg vil tilbyde at socialfaglig koordinator deltager i fremtidige møder mellem jer forældre og [socialforvaltningens afdeling i forhold til børn og unge].

…

Jeg skal afslutningsvist understrege, at bekymringerne for [parrets barn] og vurderingen af behovet for støtteforanstaltning ikke er udtryk for [sagsbehandler As] individuelle holdning, men noget som jeg som leder og organisationen [socialforvaltningens afdeling i forhold til børn og unge] står bag.

…”

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at han er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af race og etnisk oprindelse.

Forskelsbehandlingen fandt sted under to møder i februar 2019.

Sagsbehandler A sagde under møderne, at hun ikke kunne lide klager og hans hustru og gav udtryk for, at hun hadede dem.

Sagsbehandler A var gennem sit kropssprog aggressiv og vred mod især klager.

På møderne i februar 2019 blev sagsbehandler A vred og aggressiv, fordi klager afbrød hende og pegede fingre ad hende.

Sagsbehandler A sagde til klager, at han ikke skulle afbryde, og at han ikke skulle pege med sin finger.

Klager forlod møderne to gange på grund af sagsbehandlerens behandling af ham.

Klager har klaget over sagsbehandler A til sagsbehandlerens afdelingsleder B.

Afdelingsleder B har alene svaret tilbage, at sagsbehandler A er en dygtig medarbejder.

Afdelingsleder B deltog ikke i de to møder, så der er tale om dårlige undskyldninger.

Afdelingsleder B har skrevet, at sagsbehandler A er dygtig og har god erfaring.

Det er klagers opfattelse, at også dygtige mennesker kan være racister.

Den indklagede kommune prøver at presse klager til tavshed.

Det er imod klagers rettigheder.

Klager har fået trusler, er blevet presset og har fået dårlig behandling af den indklagede kommune.

Indklagede er ikke enig i, at klager er blevet forskelsbehandlet på grund af race eller etnisk oprindelse.

Sagsbehandler A har ikke sagt, at hun ikke kunne lide klager eller hans hustru.

På de to møder i februar blev klager meget vred over, at sagsbehandler A insisterede på, at der var en bekymring for hans barn.

Sagsbehandler A bad klager om ikke hele tiden at afbryde hende og om ikke at pege fingre ad hende.

Afdelingsleder B var ikke til stede under møderne, som blev afholdt i februar 2019, men afdelingsleder B har tillid til, at sagsbehandler A taler sandt om møderne.

Klager har tidligere haft fire andre sagsbehandlere og været utilfreds med dem alle.

Afdelingen i den indklagede kommune har igennem de seneste år modtaget i alt modtaget 25 klager fra klager.

Senest har afdelingsleder B besluttet, at sagsbehandler A skulle på sagen, idet hun har stor erfaring med at etablere samarbejde med forældre, som er uenige med kommunen og samtidig fastholde fokus på barnet.

Det fremgår af svaret på klagers klager til den indklagede kommune over de to møder, der blev afholdt i februar 2019, at afdelingsleder B beklagede klagers oplevelse af ikke at være behandlet ordentligt.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af race og etnisk oprindelse efter lov om etnisk ligebehandling.

Det fremgår af lov om etnisk ligebehandling, at ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af vedkommendes eller tredjemands race eller etniske oprindelse.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af race eller etnisk oprindelse behandles ringere, end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, hvis en bestemmelse, betingelse eller praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer af en bestemt race eller etnisk oprindelse ringere end andre personer, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige.

Det er den person, der anser sig for krænket, der skal påvise faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet forskelsbehandling.

Der er ikke i klagen af 21. marts 2019 eller i sagen i øvrigt oplysninger, der giver anledning til at formode, at klager i forbindelse med den indklagede kommunes behandling af klager, blev udsat for forskelsbehandling på grund af race og etnisk oprindelse.

På baggrund af nævnets faste praksis er det herefter åbenbart, at klager ikke kan få medhold i sin klage.

Ligebehandlingsnævnet afviser derfor at behandle klagen.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Lov om etnisk ligebehandling

< 19-15966>

1.

[…]

2.

[…]

3.

[…]

4.

Sagsbehandler har sagt, at hun ikke kan lide jer.

To gange har du [klager] forladt mødet, fordi du har oplevet dårlig behandling.

I den forbindelse udtrykker du ønske om en ny sagsbehandler.

5.

[…]

-

§ 1, stk. 1, og stk. 4, om nævnets kompetence

-

§ 6, stk. 3, om formandsafgørelser

-

§ 8, stk. 2, om nævnets afvisning af klagen

-

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

-

§ 12, stk. 1, om klagebehandling

-

§ 2, om lovens anvendelsesområde

-

§ 3, stk. 1-3, om forbud mod forskelsbehandling

-

§ 7, om delt bevisbyrde