Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - adgangsbegrænsning - er handicap - ej medhold

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - adgangsbegrænsning - er handicap - ej medhold

J.nr. 19-37455

En mand henvendte sig ved mail til en restaurant og fik i den forbindelse oplyst, at hans servicehund ikke måtte være inden for på restauranten.

Nævnet vurderede, at det var godtgjort, at manden havde et handicap omfattet af handicapdiskriminationsloven.

Manden havde påvist faktiske omstændigheder, som gav anledning til at formode, at han ved afslaget på at tage sin servicehund med inden for på restauranten blev udsat for indirekte forskelsbehandling i strid med handicapdiskriminationsloven.

Baggrunden for oplysningen til manden om, at han ikke måtte medbringe sin hund inden for på restauranten, var, at der i restauranten var åbent ud til restaurantens køkken.

Det var muligt for restaurantens gæster at spise på en udendørs terrasse.

Nævnet vurderede, at forskelsbehandlingen af manden var objektivt begrundet i et sagligt formål om at sikre fødevarehygiejnen inden for i restauranten.

Restauranten havde løftet bevisbyrden for, at restaurantens praksis om ikke at tillade hunde inden for på restauranten var nødvendig for at opnå formålet om at sikre fødevarehygiejnen.

Nævnet vurderede også, at der var et rimeligt forhold mellem det ønskede mål om fødevarehygiejne, og hvor indgribende forskelsbehandlingen var for klager, der blev henvist til at spise på restaurantens udendørs terrasse.

Klager fik derfor ikke medhold i klagen.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at klager ved henvendelse pr. mail fik afslag på at tage sin servicehund med inden for på en restaurant .

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Indklagede har ikke handlet i strid med handicapdiskriminationsloven.

Sagsfremstilling

Den 31. juli 2019 skrev klager i en mail til den indklagede restaurant

”Hej

Er det iorden jeg kommer med min servicehund

Mvh

[klager]”

Hertil svarede en medarbejder fra restauranten samme dag

”Hej [klager]

Vi må desværre kun have hunde på vores terrasse, men der er han/hun mere end velkommen!

Med venlig hilsen / Best regards

[Navn]”

Samme dag skrev klager i en ny mail

”Hej

Er min hund heller ikke velkommen indenfor selvom det er en servicehund?

[smiley]

Mvh

[Klager]”

Medarbejderen på den indklagede kro svarede samme dag

”Desværre ikke, da der er åbent ud til køkkenet [bekymret smiley]

Med venlig hilsen / Best regards

[Navn]”

Klager har ifølge fremlagt udaterede statusattest fra en læge i distriktspsykiatrien bl.a. diagnosen aspergers syndrom.

Det fremgår af statusattesten

”…

På baggrund af patientens grundlidelse (Aspergers syndrom) har patienten vanskeligt ved at færdes offentligt med mange mennesker samt vanskeligheder ved komplekse sociale sammenhænge.

Har behov for struktur og forudsigelighed i hverdagen.

Såfremt han presses, bliver han tiltagende angst, får tvangstanker og indimellem kortvarige hallucinatoriske oplevelser.

…

Skånebehov vurderes varige, grundet Aspergers diagnosen, og der vil derfor formodentligt være livslange vanskeligheder med at overskue komplekse omgivelser og sociale sammenhænge.

Patienten har behov for regelmæssige overskuelige rammer med struktur og

forudsigelighed.

Da patienten bruger meget energi på selv mindre opgaver, er det af største vigtighed, at timeantallet er begrænset, og at der er mange pauser imellem arbejdsdagene.

Erfaringsmæssigt forværres patientens tilstand, når han presses.

Umiddelbart vurderes tilstanden rimelig stabil, og det vurderes ikke, at funktionsevnen kan bedres.

Funktionsevnen vurderes således fortsat vedvarende lav.

Det vurderes ikke, at patienten på sigt kan komme til at varetage et fuldtidsarbejde på baggrund af det lave funktionsniveua.

”

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 1. august 2019.

Klager fremsatte den 14. august 2019 en beløbsmæssig påstand om betaling af en godtgørelse på 5.000 kr.

Sagen er behandlet sammen med en anden sag vedrørende en klage indgivet af samme klager, jf. sag nr. 19-33319.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at han blev nægtet adgang til at spise inden for på kroen med sin servicehund.

Sagen minder om en tidligere sag, som blev afgjort af Ligebehandlingsnævnet, hvor en mand blev afvist fra en restaurant med sin førerhund.

I den sag blev der tilkendt en godtgørelse på 5.000 kr.

Indklagede gør gældende, at restauranten ikke vil have hunde indenfor, idet der er åbent ud til restaurantens køkken.

Indklagede tilbød derfor, at klager kunne sidde udenfor i det dejlige vejr.

Klager er mere end velkommen i restauranten.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af handicap uden for arbejdsmarkedet efter lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap (handicapdiskriminationsloven).

Det fremgår af handicapdiskriminationsloven, at ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af dennes handicap.

Forbuddet mod forskelsbehandling gælder for al offentlig og privat virksomhed på alle områder i samfundet.

Forbuddet gælder dog ikke for udøvelse af aktiviteter af rent privat karakter.

Det følger af handicapdiskriminationslovens forarbejder, at vurderingen af lovens anvendelsesområde skal tage udgangspunkt i begrebet handicap i forskelsbehandlingsloven (lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv.).

Begrebet ”handicap” i forskelsbehandlingsloven og det bagvedliggende EU-direktiv fortolkes i overensstemmelse med EU-Domstolens og Højesterets praksis.

Handicapbegrebet inden for arbejdsmarkedet omfatter herefter langvarige begrænsninger som følge af bl.a. fysiske, mentale eller psykiske skader, som i samspil med forskellige barrierer kan hindre den berørte person i fuldt og effektivt at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre arbejdstagere.

Også funktionsbegrænsninger af denne karakter, som skyldes en helbredelig eller uhelbredelig sygdom, kan være omfattet.

Der henvises bl.a. til EU-Domstolens domme af 11. april 2013 i sagerne C-335/11 og C-337/11 (Ring og Werge), 1. december 2016 i C-395/15 (Daouidi) og 9. marts 2017 i C-406/15 (Milkova) samt Højesterets domme af 22. november 2017 i sagerne 300/2016 og 305/2016 trykt i UfR2018.

830H og UfR2018.

853H.

I sager om forskelsbehandling på grund af handicap uden for arbejdsmarkedet må nævnet på den baggrund foretage en vurdering af, om en skade eller sygdom konkret har medført sådanne langvarige funktionsbegrænsninger, at den berørte person er forhindret i at fungere på lige vilkår med andre personer i en tilsvarende livssituation.

Ved denne vurdering vil indholdet af fremlagte lægejournaler, kommunale akter, skoleudtalelser mv. indgå.

Klager skal godtgøre, at han på tidspunktet for den påståede forskelsbehandling havde et handicap i lovens forstand.

Det fremgår af den fremlagte statusattest, at klager som følge af diagnosen aspergers syndrom bl.a. havde svært ved at færdes på offentlige steder.

Det fremgår af sagen, at klager havde fået bevilget en servicehund hos kommunen.

Nævnet vurderer herefter, at det er godtgjort, at klager har et handicap omfattet af handicapdiskriminationsloven.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af dennes handicap behandles ringere, end en anden person bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, hvis en tilsyneladende neutral bestemmelse, betingelse eller praksis vil stille personer med handicap ringere end andre personer.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at der ikke er sket ulovlig forskelsbehandling.

Klager henvendte sig til den indklagede restaurant ved mail af 31. juli 2019 og blev i den forbindelse oplyst om, at hans servicehund ikke måtte være inden for på restauranten.

Nævnet lægger efter oplysningerne i sagen til grund, at indklagede har en praksis om ikke at tillade hunde inden for på restauranten.

Nævnet vurderer, at indklagedes praksis, der tilsyneladende er neutral, stillede klager, der på grund af sit handicap har behov for en servicehund, ringere end andre.

Der er herefter påvist faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at klager ved afslaget på at tage sin servicehund med indenfor på restauranten blev udsat for indirekte forskelsbehandling i strid med lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap.

Det påhviler derfor indklagede at bevise, at der ikke var tale om ulovlig forskelsbehandling.

Forskelsbehandling er ikke i strid med forbuddet, når den er objektivt begrundet i et sagligt formål, er nødvendig for at opnå formålet, og der er et rimeligt forhold mellem det ønskede mål, og hvor indgribende forskelsbehandlingen er for den eller dem, som bliver stillet ringere.

Baggrunden for indklagedes oplysning til klager om, at han ikke måtte medbringe sin servicehund inden for på restauranten var, at der i restauranten er åbent ud til restaurantens køkken.

Det fremgår af forarbejderne til lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap, at fødevarehygiejne kan være saglig grund til, at en restaurant ikke vil tillade, at restaurantens gæster medbringer hunde.

På den baggrund vurderer nævnet, at forskelsbehandlingen af klager var objektivt begrundet i et sagligt formål om at sikre fødevarehygiejnen inden for i restauranten.

Spørgsmålet er herefter, om forskelsbehandlingen var nødvendig for at opnå formålet om at sikre fødevarehygiejnen, og om der var et rimeligt forhold mellem det ønskede mål, og hvor indgribende forskelsbehandlingen var for klager.

Det lægges på baggrund af oplysningerne i sagen til grund, at der i restauranten var åbent ud til restaurantens køkken.

Det lægges også til grund, at restauranten har en udendørs terrasse, hvor det er muligt for restaurantens gæster at spise.

Efter en samlet vurdering af oplysningerne i sagen har indklagede løftet bevisbyrden for, at indklagedes praksis om ikke at tillade hunde inden for på restauranten var nødvendig for at opnå formålet om at sikre fødevarehygiejnen.

Nævnet vurderer også, at der var et rimeligt forhold mellem det ønskede mål om fødevarehygiejne, og hvor indgribende forskelsbehandlingen var for klager, der blev henvist til at spise på restaurantens udendørs terrasse.

Klager får derfor ikke medhold i klagen.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Handicapdiskriminationsloven

<19-37455>

-

§ 1, stk. 1, og stk. 5, om nævnets kompetence

-

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

-

§ 12, stk. 1, om klagebehandling

-

§ 2, om lovens anvendelsesområde

-

§ 5, stk. 1-3, om forbud mod forskelsbehandling

-

§ 7, om undtagelser fra forbuddet mod forskelsbehandling

-

§ 10, om delt bevisbyrde