Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - adgangsbegrænsning - er handicap - ej medhold

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - adgangsbegrænsning - er handicap - ej medhold

J.nr. 19-24615

En mand ankom til en restaurant sammen med sin servicehund.

Manden blev kontaktet af en medarbejder i restauranten og fik den besked, at der ikke måtte være hunde i restauranten.

Manden oplyste hertil, at der var tale om en servicehund.

Han spiste herefter i restauranten i følgeskab med servicehunden.

Nævnet vurderede, at manden havde et handicap omfattet af handicapdiskriminationsloven.

Nævnet vurderede også, at der ikke var påvist faktiske omstændigheder, som gav anledning til at formode, at manden var blevet udsat for forskelsbehandling på grund af sit handicap.

Der var heller ikke i øvrigt oplysninger i sagen, der gav anledning til at formode, at den indklagede restaurant havde handlet i strid med handicapdiskriminationsloven.

Klager fik derfor ikke medhold i klagen.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at klager var på en restaurant i følgeskab med sin servicehund .

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Indklagede har ikke handlet i strid med handicapdiskriminationsloven.

Sagsfremstilling

Klager besøgte den 20. maj 2019 den indklagede restaurant.

Klager ankom til restauranten sammen med sin servicehund.

Parterne er enige om, at A medarbejder oplyste klager om, at hunde ikke må medbringes i restauranten.

Parterne er også enige om, at klager spiste sin mad på restauranten, mens hunden var i restauranten, og at klager herefter forlod restauranten.

Parterne er ikke i øvrigt enige om hændelsesforløbet eller den samtale, der fandt sted mellem A medarbejder og klager i forbindelse med episoden.

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 20. maj 2019.

Klager har ikke fremsat krav om tilkendelse af et bestemt godtgørelsesbeløb.

Klager har for nævnet fremlagt en erklæring af 30. oktober 2019 fra en psykiatrisk speciallæge.

Det fremgår af erklæringen

”…

[Klager] er i støttende terapi hos undertegnede på baggrund af en kronisk tilstand med depressions – og angstsymptomer som følge af PTSD.

[Klager]’s tilstand er stabil og der er ikke andre medicinske behandlingsmuligheder ligesom det ikke længere er muligt, at etablere nye strategier til at komme igennem angstanfaldene.

[Klager] har gennemført talrige behandlingsforløb med fokus på både angst og depression og [klager] er bekendt med - og trænet i – alle gængse angsthåndteringsmetoder.

Til trods for dette forværres angsten langsomt når der ikke etableres mulighed for at fastholde en rimelig grad af eksponering i dagligdagen.

Vi har indenfor det seneste år måttet konstatere, at [klager]’s angstsymptomer udgør en stadig mere begrænsende faktor, således at han i stigende grad undgår de aktiviteter som vil være funktionsvedligeholdende såsom kontakt med lilleskolen for voksne, vandreture, indkøbsture og motionsaktiviteter, og endda almindelige sociale aktiviteter med familien.

En psykiatrisk servicehund har vist sig at kunne understøtte den nødvendige vedligeholdelse af funktionsniveauet og er en væsentlig forudsætning for at opretholde et fysisk aktivitetsniveau som må ses som en nødvendig vedligeholdelse af det fysiske og psykiske helbred.

…”

Klager har for nævnet endvidere fremlagt to billeder af en servicehund iført en vest.

Indklagede har for nævnet fremlagt to skærmbilleder fra Fødevarestyrelsens hjemmeside med følgende tekster

” Kæledyr i restauranter

Hunde og andre kæledyr må som udgangspunkt ikke tages med på restaurant med mindre ejeren af restauranten giver lov.

Virksomhedslederen i restauranter og lignende kan tillade, at kæledyr må komme ind i restaurantens serveringsområde.

Ved ”restauranter og lignende” forstås restauranter, caféer og lignende steder, hvor der er servering.

Kæledyrets tilstedeværelse må dog ikke give risiko for kontaminering af fødevarer, og hvis fødevarer bliver kontamineret, skal restauranten sørge for at kassere dem.

Kæledyret har kun lov til at befinde sig i serveringsområdet og ikke i produktionsområdet.

Det er den ansvarlige for serveringsstedet, der beslutter, om kæledyr skal have adgang – det er ikke Fødevarestyrelsen, der giver tilladelse.

Det er ligeledes den ansvarlige for serveringsstedet, der har ansvaret for, at fødevarehygiejnen ikke bringes i fare.

”

” Førerhunde og servicehunde

En fødevarebutik eller en restaurant kan sige ja til, at blind, stærkt svagsynede eller personer med fysisk eller mental funktionsnedsættelse må tage en fører- eller servicehund med indenfor.

Lederen af en butik eller en restaurant kan tillade, at førerhunde eller servicehunde må komme ind i butikkens kundeområde eller restaurantens serveringsområde.

Brugeren skal have kontrol over hunden, så hunden ikke tager fødevarer i munden, slikker på eller snuser til fødevarerne eller på anden måde forurener fødevarerne.

Hundene må ikke komme ind i områder, hvor der tilberedes fødevarer.

”

Om adgang til fødevarevirksomheder for kæle- og servicedyr m.v. fremgår af § 37 i bekendtgørelse nr. 45 af 17. januar 2020 om fødevarehygiejne

Ӥ 37.

Fødevarevirksomheder kan i følgende tilfælde tillade kæle- og servicedyr adgang til virksomheden, når virksomheden sikrer, at en sådan adgang ikke giver anledning til kontaminering af fødevarerne

Stk. 2.

Ved servicedyr forstås i denne bekendtgørelse fører- og servicehunde, der er specielt trænet til at udføre en eller flere nytteopgaver for blinde, stærkt svagsynede personer eller personer med anden fysisk eller mental funktionsnedsættelse.

Stk. 3.

Vagthunde, som benyttes ved vagtselskabers runderinger, kan have adgang til en fødevarevirksomhed.

Det er fødevarevirksomhedens ansvar at sikre, at en sådan adgang ikke giver anledning til kontaminering af fødevarerne.

Stk. 4.

Rottehunde og andre dyr, som benyttes af professionelle skadedyrsbekæmpelsesfirmaer, kan have adgang til en fødevarevirksomhed.

Det er fødevarevirksomhedens ansvar at sikre, at en sådan adgang ikke giver anledning til kontaminering af fødevarerne.

Stk. 5.

Fødevarestyrelsen kan i visse tilfælde tillade, at kæle- og servicedyr gives adgang til fødevarevirksomheden.

Fødevarestyrelsen kan fastsætte vilkår for tilladelsen.

”

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at indklagede handlede i strid med lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap, og at han er berettiget til en godtgørelse for forskelsbehandling.

Ifølge Fødevarestyrelsen og Justitsministeriet er det tilladt at tage en servicehund med på restauranter og i butikker.

Klager har i sine bemærkninger indsat et link til Fødevarestyrelsens hjemmeside.

A medarbejder oplyste klager om, at han ikke måtte spise i restauranten, idet det ikke er hygiejnisk på grund af hundehår.

Klager oplyste, at hunden ifølge Fødevarestyrelsen og Justitsministeriet godt må være i selve restauranten, men at den ikke må være i køkkenet, hvor maden bliver tilberedt.

A medarbejder fastholdt imidlertid, at servicehunde ikke må være i restauranten.

Klager måtte gerne bestille maden, men han skulle spise uden for restauranten.

Klager spurgte A medarbejder, om han også ville afvise en blind person med førerhund.

Hertil svarede A medarbejder, at det ville han gøre.

Efter en længere diskussion, som blev overværet af gæster i restauranten, fik klager lov til at spise sin mad i restauranten.

Klager skyndte sig at spise sin mad, så han kunne forlade restauranten.

Klager er diagnosticeret med bl.a. PTSD (Post Traumatisk Stress Disorder).

Det var derfor hårdt for klager at skulle stå i restauranten og diskutere sine rettigheder med A medarbejder.

Det var pinligt for klager at blive udstillet foran gæsterne i restauranten.

Klager afviser indklagedes oplysninger om, at hans hund løb ind på restaurantens legeområde.

Klager havde sin hund ved sin side hele tiden og i meget stram snor.

Klagers servicehund koster omkring 85.000 kr. Hunden er specialtrænet af nogle af landets førende servicehundetrænere og har gennemgået prøver for at blive godkendt som servicehund.

Indklagede må med restaurantens videoovervågning kunne dokumentere, at klagers servicehund skulle have været uden kontrol.

A medarbejder oplyste flere gange, at det kun er blinde, som må have førerhund med i restauranten.

En servicehund har vest på, når den er i det offentlige rum.

Det havde klagers hund også den pågældende dag.

Klagers servicehund har altid vest på, når den er ude, da det ellers kan være svært for butiks- og restaurantpersonale samt for handlende at se, om det er en servicehund eller blot et kæledyr.

Klager har for nævnet fremlagt to billeder af en servicehund iført en vest.

Hvis vejret er for varmt til, at hunden kan have en vest på, undlader ejeren at tage hunden med i byen, da den kan risikere at få vabler på poterne samt at dehydrere.

Da klager stod i restauranten, påpegede han, at hunden havde servicevest på.

Det var tydeligt at se på servicevesten og et mærke med teksten ”Hund på job”, at der var tale om en servicehund.

Derudover viste klager dokumentation i form af et servicehundebevis fra Servicehundeforeningen.

Indklagede gør gældende, at restauranten ikke har udsat klager for forskelsbehandling.

Den medarbejder, der forberedte maden til klager, oplyste A medarbejder om, at klager havde en hund med i restauranten.

Hunden var ved siden af klager, men løb på et tidspunkt ind i et legeområde forbeholdt børn.

A medarbejder henvendte sig til klager og sagde, at hunde ikke må medbringes.

Det er en helt fast regel i restauranten.

Klager forklarede, at der var tale om en servicehund, som han havde tilladelse til at medbringe.

Klager fremviste dokumentation herfor.

A medarbejder tog et foto af klagers dokumentation, som han ønskede at forelægge sin chef, idet instruksen ellers er, at hunde ikke må medbringes.

Chefen så dokumentationen, da klager havde spist sin mad og forladt restauranten.

A medarbejder udtalte sig ikke om blinde og førerhunde som anført af klager.

På et efterfølgende medarbejdermøde indskærpede chefen tydeligt, at servicehunde og førerhunde til blinde personer godt må medbringes i restauranten, mens andre hunde fortsat ikke må medbringes i lokalet.

A medarbejder var usikker på de særlige regler for servicehunde, fordi klager er seende.

Der var dermed ikke tale om en førerhund.

Klager spiste sin mad i restauranten ligesom alle andre gæster.

Hunden var hele tiden i lokalet.

Klager blev ikke forskelsbehandlet.

A medarbejder skulle blot have forevist dokumentation.

Der kan ikke være grundlag for godtgørelse til klager, der ikke blev krænket.

Der var tale om en seende person, der med en hund kom ind i restauranten.

Derfor kom personalet i tvivl om, hvorvidt det var tilladt at have hunden med inde i restauranten.

Det fremgår ikke af klagen til nævnet, om hunden var iført et dækken, så den var nem at identificere som servicehund.

Det var næppe tilfældet, eftersom restaurantens medarbejdere blev i tvivl.

Det ville sandsynligvis også have været for varmt for hunden at have et dækken på.

Indklagede er som restaurant underlagt Fødevarestyrelsens regler.

Ifølge Fødevarestyrelsen er kæledyr som udgangspunkt forbudt i restauranter.

Indklagede spurgte på baggrund af disse regler ind til, om der var tale om en servicehund.

Indklagedes spørgsmål til klager om, hvorvidt hans hund var en servicehund, er ikke anderledes end, hvis en bartender, der serverer alkohol, spørger en gæst om ID, hvis bartenderen er i tvivl om gæstens alder.

Indklagede har henvist til Fødevarestyrelsens hjemmeside og har endvidere fremlagt to skærmbilleder fra hjemmesiden.

Indklagede tolker ”kan tillade” sådan, at indklagede har ret til at afvise både førerhunde og servicehunde inde i restauranter, men at hunde altid er tilladt i restaurantens udeområde.

Fødevarestyrelsen giver mulighed for under visse betingelser, at restauratører kan, men ikke skal tillade servicehunde i serveringslokaler, jf. hygiejnebekendtgørelsen.

Det er fødevarevirksomhedens beslutning, om virksomheden vil tillade servicehunde.

Selvom indklagede havde afvist klager og hans servicehund, ville det være i overensstemmelse med fødevarestyrelsens regler om servicehunde.

Der er ikke krav om, at servicehunde skal kunne være indendørs i serveringslokaler.

Det ville ikke have været udtryk for forskelsbehandling, hvis indklagede havde afvist klager, da dette ville have været i tråd med Fødevarestyrelsens regler på området.

Indklagede har dog valgt at acceptere både førerhunde og servicehunde inde i restauranten.

Hvis medarbejdere er i tvivl, spørger de kunden, om der er tale om en førerhund eller en servicehund.

I restauranten står kaffemaskinen i kundeområdet til selvbetjening.

Derfor kan området måske af Fødevarestyrelsen kategoriseres som produktionsområde.

Indklagede kunne have afvist klager på denne baggrund, hvilket indklagede imidlertid valgte ikke at gøre.

Klagers hund var ikke under kontrol.

Det fremgår af Fødevarestyrelsens regler, at brugeren skal have kontrol over hunden.

Alene på den baggrund kunne indklagede have afvist klager eller bedt ham om at gå udenfor med hunden og indtage sin mad der.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af handicap uden for arbejdsmarkedet efter lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap (handicapdiskriminationsloven).

Det fremgår af handicapdiskriminationsloven, at ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af dennes handicap.

Forbuddet mod forskelsbehandling gælder for al offentlig og privat virksomhed på alle områder i samfundet.

Forbuddet gælder dog ikke for udøvelse af aktiviteter af rent privat karakter.

Det følger af handicapdiskriminationslovens forarbejder, at vurderingen af lovens anvendelsesområde skal tage udgangspunkt i begrebet handicap i forskelsbehandlingsloven (lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv.).

Begrebet ”handicap” i forskelsbehandlingsloven og det bagvedliggende EU-direktiv fortolkes i overensstemmelse med EU-Domstolens og Højesterets praksis.

Handicapbegrebet inden for arbejdsmarkedet omfatter herefter langvarige begrænsninger som følge af bl.a. fysiske, mentale eller psykiske skader, som i samspil med forskellige barrierer kan hindre den berørte person i fuldt og effektivt at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre arbejdstagere.

Også funktionsbegrænsninger af denne karakter, som skyldes en helbredelig eller uhelbredelig sygdom, kan være omfattet.

Der henvises bl.a. til EU-Domstolens domme af 11. april 2013 i sagerne C-335/11 og C-337/11 (Ring og Werge), 1. december 2016 i C-395/15 (Daouidi) og 9. marts 2017 i C-406/15 (Milkova) samt Højesterets domme af 22. november 2017 i sagerne 300/2016 og 305/2016 trykt i UfR2018.

830H og UfR2018.

853H.

I sager om forskelsbehandling på grund af handicap uden for arbejdsmarkedet må nævnet på den baggrund foretage en vurdering af, om en skade eller sygdom konkret har medført sådanne langvarige funktionsbegrænsninger, at den berørte person er forhindret i at fungere på lige vilkår med andre personer i en tilsvarende livssituation.

Ved denne vurdering vil indholdet af fremlagte lægejournaler, kommunale akter, skoleudtalelser mv. indgå.

Klager skal godtgøre, at han på tidspunktet for den påståede forskelsbehandling havde et handicap i lovens forstand.

Det fremgår af erklæring af 30. oktober 2019 fra psykiatrisk speciallæge blandt andet, at klager som følge af PTSD har en kronisk tilstand med depressions- og angstsymptomer.

Klagers servicehund understøttede ifølge erklæringen vedligeholdelse af hans funktionsniveau og var en væsentlig forudsætning for, at han kunne opretholde et fysisk aktivitetsniveau for at vedligeholde det fysiske og psykiske helbred.

Nævnet vurderer på den baggrund, at klager har et handicap omfattet af handicapdiskriminationsloven.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af dennes handicap behandles ringere, end en anden person bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, hvis en tilsyneladende neutral bestemmelse, betingelse eller praksis vil stille personer med handicap ringere end andre personer.

Chikane skal betragtes som forskelsbehandling, når en uønsket optræden i relation til en persons handicap finder sted med det formål eller den virkning at krænke dennes værdighed og skabe et truende, fjendtligt, nedværdigende, ydmygende eller ubehageligt klima for den pågældende.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at der ikke er sket ulovlig forskelsbehandling.

Klager ankom til den indklagede restaurant i følgeskab med sin servicehund.

Nævnet lægger på baggrund af oplysningerne fra klager og indklagede til grund, at klager blev kontaktet af en medarbejder i restauranten, fordi klager var i følgeskab med sin servicehund, og at klager fik den besked, at der ikke måtte være hunde i restauranten.

Klager oplyste hertil, at der var tale om en servicehund.

Klager spiste herefter i restauranten i følgeskab med servicehunden.

Efter de foreliggende oplysninger om forløbet vurderer nævnet, at der ikke er påvist faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at klager blev udsat for forskelsbehandling på grund af sit handicap.

Der er heller ikke i øvrigt oplysninger i sagen, der giver anledning til at formode, at den indklagede restaurant handlede i strid med handicapdiskriminationsloven.

Parternes uenighed om hændelsesforløbet og indholdet af den samtale, der fandt sted mellem A medarbejder og klager i forbindelse med episoden, kan efter sagens øvrige oplysninger ikke føre til en anden vurdering.

Klager får derfor ikke medhold i klagen.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Handicapdiskriminationsloven

<19-24615>

1)

Kæledyr kan gives adgang til serveringsområder i restauranter og lignende.

2)

Servicedyr kan gives adgang til kundeområder i butikker, serveringsområder i restauranter og lignende.

-

§ 1, stk. 1, og stk. 5, om nævnets kompetence

-

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

-

§ 12, stk. 1, om klagebehandling

-

§ 2, om lovens anvendelsesområde

-

§ 5, stk. 1-3, om forbud mod forskelsbehandling

-

§ 5, stk. 4, om chikane

-

§ 10, om delt bevisbyrde