Pressenævnets kendelse i sag nr. 2020-80-0454

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2020-80-0454

DR skal ikke slette artikel om chikane på sociale medier

DR bragte i november 2016 en artikel om en kunde hos et firma, som fortalte om en sag, hvor hun var blevet chikaneret af en medarbejder i firmaet.

Medarbejderen klagede til Pressenævnet over, at DR havde afvist at anonymisere artiklen.

Pressenævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik.

Nævnet lagde vægt på, at artiklen ikke indeholdt oplysninger, som må anses for følsomme eller private i en sådan grad, at de er særligt belastende for klager.

[Klager] har klaget til Pressenævnet over, at DR har afvist hans anmodning om at anonymisere artiklen ”Chikane kan følge dig hele livet” bragt den 10. november 2016 på dr.dk, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat.

1 Sagsfremstilling

DR bragte den 10. november 2010 artiklen ”Chikane kan følge dig hele livet” på dr.dk.

Artiklen har følgende underrubrik

”Det, der begyndte som drømmen om et lækkert gulv, er endt med, at en række familier er låst i et mareridt af chikane på de sociale medier.

”

Af artiklen fremgår følgende

”Når en person sætter sig for at chikanere dig på de sociale medier, er der risiko for, at det vil følge dig i meget lang tid.

De her mennesker har reelt set ikke nogen chance for at komme ud af det.

De er fanget, siger jurist [Juristen].

Hun er leder af Den Sociale Retshjælp i Århus og hjælper hver dag almindelige danskere med juridiske spørgsmål.

Sådan er situationen, selvom chikanen også involverer ens familie, arbejdsplads og ens venner.

Det viser forbrugerprogrammet Kontant, som i aften ser på, hvad der sker, når almindelige tvister om et stykke håndværkerarbejde ender med personlig hetz.

En lang række familier har kontaktet forbrugerprogrammet Kontant, fordi de oplever personlig chikane, efter de har været i kontakt med håndværkeren [Klager] fra firmaet [Firmaet].

Det drejer sig om store mængder af Facebook-kommentarer, telefonopkald og tilsvininger på internettet, for eksempel deres arbejdsgiveres facebooksider.

Og beskederne indeholder både ord som ”kælling”, ”fuckfjæs”, ”løgner” og ”smatso”.

Og har indhold, som de berørte opfatter som truende.

¬En af dem er [Person A], som har fået lavet et betongulv.

Men hun var ikke tilfreds med det arbejde, [Klager] leverede.

Hun skrev derfor et facebookopslag om sine oplevelser og blev medlem af en facebookside, hvor utilfredse kunder deler deres negative oplevelser med [Firmaet] og [Klager].

Herefter begyndte chikanen.

Det er enormt forstyrrende for min hverdag.

Hver dag kommer der grimme beskeder til mig, min familie og mine venner, fortæller [Person A].

De grove beskeder har eksempelvis lydt sådan her på hendes arbejdsgivers facebookside: ”Her arbejder den klamme so [Person A].

”

Hetzen rammer familie og venner

Men chikanen går langt videre og rammer også familien.

[Person A]s søster har oplevet hetz på Facebook, hvor hun blandt andet har fået denne kommentar: Studerer statskundskab – er alligevel så dum ?

?

?

Man kan jo håbe, du aldrig kommer til at bruge din uddannelse.

De grove kommentarer kommer blandt andet fra [Klager] selv, fra mystiske facebookprofiler uden billeder og fra venner og findes på hjemmesiden detbeskidtedusin.dk.

Hjemmesiden står i [Klager]s navn, og her bliver Heidi Flindt Knudsen samt andre, der har udtalt sig negativt om firmaet, hængt ud med navn og billede.

Det var kunderne, der startede

Kontant har talt med [Klager], og han mener, at firmaet har prøvet at løse de uoverensstemmelser, der er opstået undervejs i deres arbejde.

Han erkender dog, at det er ham selv og folk omkring ham, der står bag chikanen af tidligere kunder.

Hvis der kastes med mudder fra den ene side, så kastes der også med mudder fra den anden side, siger han til [Journalisten], vært på Kontant.

Ifølge [Klager] er kunderne selv skyld i problemerne, idet han også opfatter deres facebookopslag som personlig kritik.

Derfor er han i sin gode ret til at give igen blandt andet på hjemmesiden detbeskidte.dk, siger han til Kontant.

Når du spørger mig, kan man kritisere nogen, og det må man gerne, men man skal selvfølgelig også kunne acceptere at kunne blive kritiseret igen.

Tænk det sådan her: At når den ene beder alle om at hjælpe hende.

Eller hjælpe sig.

Så beder jeg alle om at hjælpe mig, siger [Klager].

Ifølge jurist [Juristen] mangler sager om internetchikane stadig at blive afprøvet ved de danske domstole.

Der findes ikke nogle håndfaste regler omkring det.

Det vil være op til en domstol at vurdere.

Men umiddelbart kan man egentlig gøre mere eller mindre hvad man vil på nettet, siger juristen.

Se mere i Kontant i aften kl.

21 på DR1.

”

[Klager] anmodede den 26. februar 2020 DR om at slette hans navn i artiklen.

DR afviste den 27. april 2020 [Klager]s anmodning om anonymisering.

Klagen over DRs afvisning er modtaget i Pressenævnet den 5. maj 2020.

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

[Klager] har anført, at DR har afvist hans anmodning om at anonymisere artiklen.

[Klager] har oplyst, at hans navn bruges i en artikel vedrørende firmaet [Firmaet], som han tidligere var ansat i.

Han mener således ikke, at artiklen er relevant eller har en nyhedsværdi længere.

[Klager] har endvidere oplyst, at artiklen generer hans dagligdag og karriere, og at han har boet med hemmelig adresse i tre år.

[Klager] har ligeledes anført, at den i artiklen medvirkende kunde, som led i hendes hverv, hvor hun til dagligt arbejder med markedsføring, bevidst har tilsvinet [Firmaet] og [Klager] selv, samt opfordret andre til at gøre det samme.

[Klager] tilføjer hertil, at [Firmaet] efterfølgende vandt en civil retssag mod den i artiklen medvirkende kunde.

Artiklen og den deraf følgende hetz medførte, at [Firmaet] gik konkurs.

[Klager] har endvidere anført, at DR ikke har overholdt de skærpede etiske regler, idet de ikke har undersøgt sagen ordenligt.

[Klager] mener derfor, at DR har hjulpet en privatperson i hendes private vendetta mod firmaet og klager selv.

Såfremt DR havde bedt om at få oplyst [Firmaet]s side af sagen, så havde artiklen ikke eksisteret.

[Firmaet] var som følge heraf ikke gået konkurs, og hans liv var ikke blevet ødelagt.

2.2 DRs synspunkter

DR har anført, at den påklagede artikel omhandler en række kunder og forretningsforbindelser, som fortæller om deres oplevelser med at blive chikaneret af [Klager] og [Firmaet], der var ejet af [Klager]s virksomhed, hvori [Klager] selv arbejdede.

Artiklen er baseret på et Kontant-program, som blev sendt samme aften på DR1, som artiklen blev offentliggjort.

DR har endvidere anført, at artikler og nyhedshistorier i DRs arkiv har historisk og dokumentarisk betydning.

Derfor skal der vægtige grunde til, før ældre artikler anonymiseres, afindekseres eller afpubliceres-, for eksempel, hvis artiklerne indeholder følsomme eller private oplysninger, som vurderes ikke længere at have offentlighedens interesse

Den påklagede artikel omhandler ikke [Klager]s private forhold og indeholder ikke oplysninger af personfølsom karakter.

Artiklen omhandler således alene [Klager] og [Firmaet]s handlemåde som led i deres erhverv, herunder i forbindelse med kunders og forretningspartneres klager over [Klager] og [Firmaet]s arbejde.

Det fremgår tydeligt af artiklen, at [Klager]s handlemåde er sket i kraft af hans erhvervsmæssige virke.

Artiklen har fortsat faktuel og dokumentationsmæssig værdi for så vidt angår [Klager]s forretningsmetoder og erhvervsmæssige adfærd.

Artiklen er alene 3,5 år gammel, og DRs omtale af [Klager] ved navn må således fortsat anses at have offentlig interesse.

DR har bemærket, at [Klager] er omtalt flere steder i relation til [Firmaet] og [Klager]s erhvervsmæssige handlemåde, herunder på forskellige hjemmesider og fora.

En eventuel anonymisering af [Klager]s navn eller afindeksering af artiklen vil derfor efter DRs opfattelse ikke have nogen reel betydning for klager.

I forhold til [Klager]s henvisning til en civilretlig tvist som opstod mellem [Klager] og den i artiklen medvirkende kunde efter DRs omtale af sagen, ændrer efter DRs opfattelse, ikke på artiklens indhold og vinkling om den medvirkende kundes samt øvrige kilders oplevelser med at have været udsat for chikane af [Klager] og [Firmaet].

DR har endeligt anført, at artiklen ikke indeholder oplysninger, som må anses for følsomme eller private i en sådan grad, at de er særligt belastende for [Klager], ligesom der ikke foreligger særlige omstændigheder i øvrigt, som kan begrunde anonymisering af [Klager]s navn, eller føre til afindeksering af artiklen.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Jesper Rothe, Hans Peter Blicher, Ulrik Holmstrup og Marlene Borst Hansen

Kompetence

Pressenævnet bemærker, at spørgsmålet om, hvorvidt forhold er injurierende (efter straffeloven), hører under domstolene og falder uden for nævnets kompetence.

Nævnet har alene kompetence til at tage stilling til, hvorvidt der er tale om krænkende oplysninger efter de vejledende regler om god presseskik.

God presseskik

Sletning – punkt B.

8

[Klager] har klaget over, at DR har afvist hans anmodning om at få anonymiseret den påklagede artikel.

Generelt om punkt B.

8

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, som er offentliggjort i digitale medier, ofte vil være tilgængelige længe efter, at de er publiceret.

Efter anmodning til mediet kan tilgængeligheden af sådanne tidligere offentliggjorte, følsomme eller private oplysninger hindres, i det omfang det er muligt og skønnes rimeligt, jf. punkt B.

8.

Medier kan afindeksere, dvs. ændre instruksen til søgemaskiner, så søgemaskiner ophører med at henvise til artiklen, anonymisere, dvs. ændre i artikelteksten så eksempelvis et personnavn anonymiseres, eller helt afpublicere en artikel, dvs. fjerne artiklen fra hjemmesiden.

Det er nævnets opfattelse, at anvendelse af B.

8 i de vejledende regler og muligheden for at meddele et medie kritik for ikke at imødekomme en anmodning om afindeksering, anonymisering eller afpublicering som udgangspunkt kun bør anvendes, når der er tale om oplysninger, som er særligt belastende for den person, der er omtalt.

Den konkrete sag

Artiklen er baseret på omtale i et Kontant-program, der blev bragt på DR, hvori en række kunder og forretningsforbindelser til firmaet [Firmaet] fortæller om deres erfaringer med [Firmaet] og [Klager], som på daværende tidspunkt arbejdede i firmaet.

[Klager] kommenterer omtalen i artiklen.

Det er Pressenævnets opfattelse, at artiklen fra 2016 på DRs netavis dr.dk ikke indeholder oplysninger, som må anses for følsomme eller private i en sådan grad, at de er særligt belastende for [Klager].

Nævnet udtaler derfor ikke kritik af DR for ikke at have anonymiseret eller afindekseret artiklen på dr.dk.

Afgjort den 18. juni 2020