Ligebehandlingsnævnets afgørelse om religion og tro - øvrige

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om religion og tro - øvrige

J.nr. 20-11048

En journalist anmodede om aktindsigt i navnene på klager og indklagede i sagen med sagsnr.

18-71243.

Journalisten fik afslag på aktindsigt i navnet på klager, da den offentliggjorte anonymiserede afgørelse indeholdt oplysninger om klagers private forhold.

Der forelå derimod ikke hensyn, der kunne begrunde et afslag på aktindsigt i navnet på indklagede.

Ligebehandlingsnævnet imødekom derfor journalistens anmodning om aktindsigt i navnet på indklagede.

Sagen angår en journalists anmodning om aktindsigt i navnene på klager og indklagede i nævnets afgørelse i sagsnr.

18-71243.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Journalisten har ikke ret til aktindsigt i navnet på klager.

Ligebehandlingsnævnet imødekommer journalistens anmodning om aktindsigt i navnet på indklagede.

Sagsfremstilling

En journalist anmodede den 26. februar 2020 om aktindsigt i navnene på klager og indklagede i sagsnr.

18-71243.

Ved Ligebehandlingsnævnets afgørelse af 10. januar 2020 i sagsnr.

18-71243 vurderede nævnet, at det indklagede gymnasium ikke havde handlet i strid med forskelsbehandlingsloven i forbindelse med undervisning i les lanciers i en idrætstime.

Af den offentliggjorte afgørelse fremgår blandt andet følgende

”Sagsfremstilling

Klager, som var elev på det indklagede gymnasium, deltog den 5. oktober 2018 i en idrætstime.

I idrætstimen skulle eleverne undervises i les lanciers.

Klager gjorde under timen sin idrætslærer opmærksom på, at hun som følge af sin religiøse overbevisning ikke kunne deltage i undervisningen i les lanciers, fordi man under dansen giver hånd til de andre deltagere, herunder af det modsatte køn.

Efter idrætstimen sendte klager den 5. oktober 2018 følgende besked til idrætslæreren

”Hej [navn på idrætslærer]

Tænkte lige over det lidt yderligere.

Jeg har formået at være med aktivt både 1. og 2.

G.

Der har der ikke noget været nogen problem med deltagelse på trods af det med direkte kontakt.

Jeg holdte også et en karakter på 10 begge år, og rø[g] ned på 7 slut 2.g – hvilket stadig er over middel.

Har både deltaget i håndbold, fodbold og basket uden nogen problemer – har derfor lidt svært ved at se problemet lige nu, og ligefrem et erstatnings[f]ag efter 2 år.

.

det virker meget urimeligt.

Jeg har det også fint med at skulle have 50% eller 100% fravær der hvor jeg ikke kan deltage

Du må meget gerne opdatere mig på hvad du finder frem til

Hilsen [klager]”

Klager skrev den 9. oktober 2018 følgende besked til studievejlederen på gymnasiet

”Hej [navn på studievejleder]

Har du mulighed for at skulle mødes i dag (også) det er lidt vigtigt.

Havde planlagt at snakke med [rektors navn], men hun er åbenbart taget på ferie

Hilsen [klager]”

Studievejlederen svarede klager, at hun ville være på skolen indtil kl.

15 samme dag.

Klager meddelte den 24. oktober 2018 sin studievejleder, at hun havde valgt at stoppe på gymnasiet og i stedet gennemføre sit sidste år på studenterkursus.

…

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at hun er blevet udsat for forskelsbehandling pga.

religion.

Klager er muslim og følger de retningslinjer, der er inden for hendes religion.

Hun ønsker af religiøse årsager ikke at have fysisk kontakt med eller give hånd til personer af det modsatte køn.

En sådan fysisk kontakt er desuden enormt grænseoverskridende for hende som person.

…

Idrætslæreren begrundede sin adfærd med, at klager førhen har deltaget aktivt i idræt og også har haft fysisk kontakt med de andre elever.

Det kan klager dog ikke erindre.

Det er muligt, at det var tilfældet det første halve år af hendes uddannelse, men de sidste to år har det ikke været tilfældet.

Hun har deltaget aktivt i idræt, blot uden fysisk kontakt, og hun har da også – bortset fra en enkelt gang – fået karakteren 10 i standpunktskarakter i idræt.

Hun har således deltaget aktivt i boldspil og andre sportsaktiviteter uden nogen komplikationer.

Hun har undgået kropskontakt ved at overlade bestemte positioner på banen til andre og

ved at undgå tacklinger.

…

Episoden har påvirket klager meget.

Episoden har bl.a. påvirket hendes lyst til at studere.

Hun valgte kort efter at flytte gymnasium af to årsager.

For det første nærmede studieretningsprojektet (SRP) sig, og hvis hun skulle flytte skole, skulle det ske omgående, da det ellers ville være for sent.

For det andet er idræt ikke et krav på alle gymnasier, og klager ønskede ikke, at idræt skulle have en effekt på hendes endelige karaktergennemsnit.

Derfor valgte hun at flytte.

…”

Den 2. marts 2020 anmodede sekretariatet for Ligebehandlingsnævnet det indklagede gymnasium om at angive, hvorvidt der var forhold eller interesser, der kunne begrunde undtagelse fra aktindsigt i navnet på gymnasiet.

Gymnasiet blev i forbindelse med høringen orienteret om Folketingets Ombudsmands udtalelse af 3. oktober 2019 (FOB 2019-26).

Det indklagede gymnasium har den 8. marts 2020 oplyst, at de ikke ser nogen grund til at undtage gymnasiets navn fra aktindsigt.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Det fremgår af lov om Ligebehandlingsnævnet, at nævnets afgørelser offentliggøres i anonymiseret form.

Afgørelsen i den sag, som anmodningen om aktindsigt vedrører, er derfor allerede offentliggjort i anonymiseret form.

Det fremgår af forretningsordenen for Ligebehandlingsnævnet, at der gives aktindsigt efter reglerne i forvaltningsloven og offentlighedsloven.

Af offentlighedsloven fremgår, at enhver kan forlange at blive gjort bekendt med dokumenter, der er indgået til eller oprettet af en myndighed mv. som led i administrativ sagsbehandling i forbindelse med dens virksomhed.

Retten til aktindsigt omfatter med de i offentlighedslovens §§ 19-35 nævnte undtagelser 1) alle dokumenter, der vedrører den pågældende sag, og 2) indførelser i journaler, registre og andre fortegnelser vedrørende den pågældende sags dokumenter.

Efter offentlighedslovens § 30, nr. 1, omfatter retten til aktindsigt ikke oplysninger om enkeltpersoners private, herunder økonomiske, forhold.

Omfattet af denne bestemmelse er særligt følsomme oplysninger, som for eksempel oplysninger om religion.

Efter offentlighedslovens § 30, nr. 2, omfatter retten til aktindsigt ikke oplysninger om tekniske indretninger eller fremgangsmåder eller om drifts- eller forretningsforhold eller lignende, for så vidt det er af væsentlig økonomisk betydning for den person eller virksomhed, oplysningerne angår, at anmodningen ikke imødekommes.

Ligebehandlingsnævnet vurderer, at undtagelse af retten til aktindsigt i klagers navn er påkrævet.

Nævnet har lagt vægt på, at den offentliggjorte afgørelse, som vedrører spørgsmålet om forskelsbehandling på grund af religion eller tro, indeholder oplysninger om klagers religiøse overbevisning.

Ligebehandlingsnævnet imødekommer journalistens anmodning om aktindsigt i navnet på indklagede.

Nævnet har herved lagt vægt på, at indklagede ikke har anført hensyn, der kan begrunde afslag på aktindsigt, ligesom meddelelse af aktindsigt i navnet på indklagede sammenholdt med oplysningerne i den offentliggjorte, anonymiserede afgørelse ikke kan antages at medføre risiko for identifikation af klager i en videre kreds.

Om meroffentlighed

En myndighed kan give aktindsigt i videre omfang end loven kræver.

Denne mulighed er begrænset af reglerne om tavshedspligt.

Det fremgår af offentlighedsloven.

Nævnet vurderer, at der ikke er grundlag for at give aktindsigt i oplysningerne om klagers navn efter reglerne om meroffentlighed.

Nævnet har herved lagt vægt på, at hensynet til beskyttelsen af klagers personlige oplysninger, som er undergivet tavshedspligt, vejere tungere end det modstående hensyn til journalistens interesse i at få aktindsigt i oplysningen om navnet på klager.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Forretningsordenen for Ligebehandlingsnævnet

Offentlighedsloven

<20-11048>

-

§ 1, stk. 1, og stk. 2, om nævnets kompetence

-

§ 9, stk. 2, om offentliggørelse i anonymiseret form

-

§ 26, stk. 1, om offentliggørelse i anonymiseret form

-

§ 29, om aktindsigt

-

§ 7, stk. 1, om ret til aktindsigt

-

§ 14, om meroffentlighed

-

§ 30, nr. 1 og nr. 2, om undtagelse af oplysninger