Pressenævnets kendelse i sag nr. 2020-80-0482

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2020-80-0482

Klage afvises på grund af manglende retlig interesse

Berlingske bragte i ”Rokoko-posten” satirisk omtale af de potentielle positive effekter af covid-19.

En person klagede til Pressenævnet og henviste til, at omtalen var krænkende, og at han som folkepensionist havde retlig interesse ved at være indirekte omtalt.

Pressenævnet afviste at behandle klagen, da personen, der klagede, ikke var omtalt eller afbildet i udsendelsen, og derfor ikke har retlig interesse.

[Klager] har klaget til Pressenævnet over artiklen ” RokokoPosten: CEPOS: Lad overflødige mennesker dø ”, bragt af Berlingske den 25. marts 2020 i den trykte avis, sektion 3 på side 12, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat.

Den påklagede artikel er bragt i den rubrik i Berlingske, der er benævnt ”RokokoPosten”.

Artiklen indeholder omtale af en fiktiv pressemeddelelse fra tænketanken CEPOS, som vurderer de potentielle positive effekter af coronavirussygdommen Covid-19.

Artiklen har denne overskrift og underrubrik

” RokokoPosten: CEPOS: Lad overflødige mennesker dø

RokokoPosten: Coronavirus kan udnyttes til effektivt at skære ned på overflødige menneskers leveår, hvilket vil gavne såvel samfundsøkonomi som klima.

Det mener den borgerlig-liberale tænketank CEPOS, der i en pressemeddelelse giver Danmark en opsang for at håndtere krisen forkert.

”

Herefter fortsætter artiklens tekst

”Prioritering af samfundsduelige borgere på hospitalerne, genåbning af vækstfremmende erhverv som restaurations- og hotelbranchen samt støttepakker forbeholdt erhverv, der bidrager til den økonomiske vækst.

Sådan lyder CEPOS’ opskrift på, hvordan Danmark klarer sig gennem coronakrisen.

Det er nemlig ikke covid-19 i sig selv, der skaber krisen, men den måde, vi som samfund håndterer sygdommen på.

Det fremgår af den pressemeddelelse, som den borgerlig-liberale tænketank tirsdag udsendte til alle danske medier.

»Den store mængde overflødige mennesker i verden belaster de globale finanser unødigt hårdt.

Her kan man med fordel anskue vira som naturens måde at korrigere for denne uhensigtsmæssige markedsfejl.

Det kræver blot, at vi ikke agerer kontraproduktivt og bruger enorme summer på at redde liv, men i stedet lader naturen foretage dette vigtige oprydningsarbejde,« skriver tænketanken blandt andet.

Pressemeddelelsen, der har overskriften »En opsang til Danmark: Ignorer ikke de positive dynamiske effekter af overflødige menneskers bortgang« argumenterer for, at covid-19 kan udnyttes til samfundsøkonomiens fordel.

Det kræver bare, at mennesker begynder at tjene den rigtige herre

»Den kristne etik spænder ben for os i kriser som denne.

Vi har lært, at man ikke både kan tjene Gud og penge, og derfor gør vi alt for at redde liv uden at tænke på omkostningerne.

I 2020 er det imidlertid absurd at tale om at tjene Gud, når vi ved, at det er markedskræfterne, der er afgørende for vores velstand.

Det er på tide, at vi begynder at tjene den rigtige herre.

Vi skylder vores børn at efterlade dem en verden med et sundt og bæredygtigt aktieindeks.«

Ved at følge CEPOS’ anbefalinger vil man ikke kun opleve en opblomstring af økonomien.

Der er også en kæmpestor klimagevinst

»Lader vi vira og andre af naturens viceværter gøre deres arbejde, fjerner vi en stor del af de samfundslag, som belaster klimaet uden at være en samfundsøkonomisk gevinst.

Det betyder, at de produktive ikke længere behøver at bekymre sig om flyrejser og røde bøffer.

Det er med andre ord en løsning, der gavner såvel vores planet som vores samfundsøkonomi, og som derfor ubetinget er i hele menneskehedens interesse.«”

[Klager] har i forhold til spørgsmålet om retlig interesse henvist til

”Som dansk folkepensionist er jeg en berettiget klager, fordi jeg ”indirekte” er omtalt i artiklen under ”….

Overflødige mennesker ….

”, som artiklen definerer som ”… de samfundslag, som belaster klimaet uden at være en samfundsmæssig gevinst…”.

Til støtte for klagen har [Klager] anført, at han i artiklen indirekte omtales uacceptabelt nedladende, især som et ”overflødigt menneske”, og at han derfor er udsat for ubeføjet krænkelse og manglende respekt.

[Klager] har endvidere anført, at artiklens samlede indtryk i uacceptabel grad er velegnet til støtte for synspunkter, som efter hans menig kan sidestilles med ideologi knyttet til nazisme.

[Klager] mener, at artiklen støtter at bestemt definerede samfundsgrupper bevidst overlades til hjælpeløshed, med ubehandlet sygdom, med den klare hensigt, at de følgelig vil dø.

I forhold til artiklens placering har [Klager] bemærket følgende

”Der er ikke oplyst noget på tryk om, at Rokoko Posten har en anden status i den dags udgave af Berlingske.

Jeg er bekendt med, at Rokoko Posten FOR ET FÅTAL AF PRIMÆRT FASTE LÆSERE forventes opfattet som en rubrik med satirisk indhold, men det friholder efter min mening ikke tekstindholdet fra at være omfattet af de presseetiske regler.

”

Pressenævnets formand, Jens Kruse Mikkelsen, udtaler

Klagen angår en artikel, som er bragt af Berlingske under rubrikken ”Rokoko Posten”.

Den påklagede artikel indeholder omtale af de potentielle positive effekter af coronavirussygdommen Covid-19.

Det er en betingelse for at klage til Pressenævnet, at klageren har retlig interesse i det forhold, der klages over.

Det indebærer, at man som person, virksomhed, organisation eller lignende skal være omtalt, afbildet eller på anden måde identificeret i mediet.

Det er ikke tilstrækkeligt blot at have interesse i det emne, der er behandlet.

[Klager] er ikke selv omtalt eller afbildet i den påklagede artikel.

Selv om klager som folkepensionist måtte have en generel interesse i omtalen, har han ikke en sådan direkte og individuel retlig interesse, at der er grundlag for at behandle klagen i forhold til dem.

Klagen afvises herefter, jf. medieansvarslovens § 43, stk. 2, nr. 2.

Afgjort den 8. april 2020