Legislator Case Law & Legislation
W20200923625 DK

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2019-80-0430

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

KEN#LOKDOK23 2020 9236 Valid

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2019-80-0430

KEN#LOKDOK23 2020 9236 Valid

Ej kritik af Saab Klub Danmark for referat i medlemsbladet ”9’eren”

Et tidligere medlem af Saab Klub Danmark klagede til Pressenævnet over, at han er omtalt i klubbens medlemsblad ”9’eren”.

Personen er omtalt i et referat fra klubbens generalforsamling, og af referatet fremgår det blandt andet, at personen har indklaget klubben for Datatilsynet.

Personen klagede over, at omtalen udgør en krænkelse af hans privatliv samt over manglende forelæggelse.

Nævnet fandt ikke, at der er tale om en krænkelse af personens privatliv og lagde i den forbindelse blandt vægt på, at der er tale om en uredigeret gengivelse af referatet, at klubben selv er part i den omtalte klagesag, og at klagen ikke omhandler private forhold.

Nævnet fandt heller ikke anledning til at udtale kritik for manglende forelæggelse.

KEN#LOKDOK23 2020 9236 Valid

[Klager] har klaget til Pressenævnet over referatet ”Generalforsamling den 8. september 2019, Camp Hverringe” , der blev bragt af Saab Klub Danmark i medlemsbladet ”9’eren” nr. 3, december 2019, idet [Klager] mener, at god presseskik er tilsidesat.

[Klager] har klaget over, at der ved Saab Klub Danmarks omtale af ham i referatet er tale om en krænkelse af hans privatliv.

[Klager] har desuden klaget over manglende forelæggelse.

1 Sagsfremstilling

Saab Klub Danmark bragte referatet ”Generalforsamling den 8. september 2019, Camp Hverringe” på side 16-21 i foreningens medlemsblad ”9’eren” nr. 3, december 2019.

Af referatet fremgik følgende

”GENERALFORSAMLING d. 8.

Sep.

2019.

Camp Hverringe.

Referent: [Referenten].

1.

Valg af dirigent: [Dirigenten].

2.

Bemærkninger til referat fra seneste afholdte generalforsamling

[Klagers hustru] spørger, hvorfor den ekstraordinære generalforsamling fortsatte, selvom den var erklæret afsluttet.

Bestyrelsen afviste påstanden, men naturligvis var der almindelig samtale efter mødet.

3.

Bestyrelsens beretning om klubbens virke i det forløbne år.

Ved formanden.

Saab Klub Danmark general forsamling 2019.

• Året der er gået;

Det seneste år for bestyrelsen i Saab klub Danmark har været meget tumult, dels med et uventet og til dels mislykkes formands kup.

Samt afgangen af 2 bestyrelsesmedlemmer, og igen senere på året 2 yderlige bestyrelsesmedlemmer.

Årsagerne til disse afgange er allerede redegjort i de seneste klubblade.

• Ekstraordinær generalforsamling;

Pga.

der førnævnte blev den resterende bestyrelse nødsaget til at indkalde til ekstraordinær generalforsamling, som blev afholdt på Vingstedcentret ved Vejled.

26/5-2019.

Alle bestyrelsesposter samt suppleant poster blev igen besat, som det også fremgår i referatet derfra.

• Pressenævnet;

D.

10/2-2019 modtog bestyrelsen en henvendelse fra pressenævnet, som omhandlede en klage fra 2 tidligere bestyrelsesmedlemmer [Person 1] og [Person 2].

Klagen udsprang sig fra bestyrelses forklaring omkring handlingsforløbet vedr.

de selvsamme 2 personers egen afgang fra bestyrelsen og klubben.

Kendelsen blev afsagt d. 12/8-2019 til bestyrelsens fordel og klagen afvist.

Det beviser at bestyrelsens afgørelse og metode var korrekt udført.

• Datatilsynet;

Bestyrelsen modtog en henvendelse fra datatilsynet d. 26/6-2019 vedr.

et tidligere medlem [Klager], som stillede flere forskellige og umulige krav.

Nogle af kravene omhandler bl.a. at [Klager] ville slettes total fra klubbens register og regnskab, men da Saab klub Danmark bl.a. har et CVR nr. samt bruger et eksternt regnskabsprogram E-conomic, så umulig gøre det [Klager]s krav pga.

skattelovgivning.

[Klager] krævede også at bestyrelsen skulle slette alle de indlæg og svar på hjemmeside forummet, samt alle indlæg og svar på Facebook.

Dette er også et umuligt krav [Klager] stiller, da det ville ødelægge meningen og sammenhængen i en større kontekst i de mange forskellige indlæg.

Det ville være det samme som, hvis en person indsendte et læserbrev til Jyllands Posten, og så samme person en uge efter udgivelsen, krævede at Jyllands Posten skulle slette hans læserbrev alle steder igen.

[Klager] har modtaget bestyrelsen svar og forklaringer rettidig.

• Klage fra datatilsynet;

d. 7/8-2019 modtog bestyrelsen en klage fra datatilsynet.

Det var [Klager], som havde klaget til datatilsynet.

[Klager] var ikke tilfreds med de svar han havde fået, og påstod at mangle indsigt og informationer, og at bestyrelsen ikke havde besvaret [Klager].

Bestyrelsen har telefonisk kontaktet datatilsynets jurist i samme sag, og forklaret hvilke informationer og indsigt [Klager] havde modtaget fra bestyrelsen.

Datatilsynet medgav bestyrelsen at [Klager] havde modtaget korrekt indsigt fra bestyrelsen.

Bestyrelsen og datatilsynet har indgået en aftale om at indsende samme informationer igen, dog til datatilsynet denne gang.

Datatilsynet mente ikke der ville komme mere i denne sag.

Bestyrelsen mangler dog endelig skriftlig svar fra datatilsynet i denne sag, men anses som afgjort.

• Retssag;

Bestyrelsen har modtaget meget ubegrundet kritik det senere år, og bestyrelsen har modtaget flere trusler omkring advokat henvendelser af forskellige årsager af [Klager] og [Klagers hustru].

D.

20/S-2019 modtog bestyrelsen en mail fra en advokat fra Farum, denne advokat repræsenterer [Klagers hustru].

Bestyrelsen valgte at ekskludere [Klagers hustru] tidligere på året af forskellige årsager.

[Klagers hustru] påstår bl.a. at hendes eksklusion er ulovlig fra bestyrelsens side.

Det er dog imidlertid ikke bestyrelsens opfattelse, bestyrelsen mener selv at bestyrelsen har handlet helt korrekt efter Saab klub Danmarks vedtægter og general forenings lovgivning.

Advokaten skriver sluttelig at [Klagers hustru] kræver eksklusionen tilbagekaldt inden 6 uger.

Sker dette ikke, truer advokaten med at anlægge retssag imod Saab klub Danmark.

Bestyrelsen har sendt et anbefalet brev til samme advokat i Farum.

I brevet står der beskrevet hvorledes at bestyrelsen har handlet helt korrekt jf. vedtægter og regler.

Bestyrelsen har selvfølgelig indsamlet adskillige beviser på beslutningen af eksklusionen i tilfælde af en evt.

retssag.

Denne sag er ikke afgjort endnu, og vil blive drøftet af medlemmerne af Saab klub Danmark på den nærtstående generalforsamling 2019.

• Facebook;

Alle administrator og ordstyrer på Saab klub Danmarks Facebook blev kort tid efter den afstået ekstraordinære generalforsamling slettet af Facebook gruppen.

Det viste sig at være en af de samme personer i administratorgruppen der havde misbrugt sin tillidspost, så der kun var den samme person tilbage.

Senere fik vedkommende sandsynligvis kolde fødder og lukkede et bestyrelsesmedlems kone ind i administratorgruppen.

Hun kunne dermed smide ham ud og lukke de retmæssige administratorer ind igen.

Årsagerne bag vedkommendes handling må stå hen i det uvisse, men har ført til at bestyrelsen efterfølgende besluttede, administratorerne skal være medlemsvalgte og ikke kun betroede personer.

Der skal siges at de indlæg der bliver rettet ikke er en bestyrelses afgørelse, men at rettelserne bliver udført efter de gældende Facebook regler der er opført i Saab klub Danmarks Facebook gruppen af administratoren.

Det samme er at sige omkring forummet på Saab klub Danmarks hjemmeside, og reglerne for brugen af dette forum.

• Klubsamarbejde;

Opgaven generalforsamling 2018 gav bestyrelsen omkring klubsamarbejde, går rigtig godt.

Der er skabt gode forbindelser og forståelser klubberne imellem.

Der har været afholdt forskellige fælles træf, samt alle 3 klubber er inddraget i planlægning af INT2020, med [Person 3] som projektleder.

• Klubbladet;

9'eren har fået nyt trykkeri.

Det har sparet klubben for 10.000 - 12.000,- kr. pr. udgivelse, og kvaliteten er helt på højde med det tidligere trykkeri.

Redaktionen på 9'eren har haft en svær start efter de tidligere bestyrelsesmedlemmer har valgt at melde sig ud af klubben.

Bestyrelsen vil i den anledning takke [Person 4] rigtig mange gange for at have lagt meget energi og tid i at genskabe bladet.

Havde det ikke været for [Person 4], så havde klubben sandsynligvis ingen klubblad i dag.

Bestyrelsen vil i samme anledning anmode generalforsamlingen at i fællesskab at udbygge redaktionen i blandt de mødte medlemmer.

• INT2020;

Planlægningen af det kommende internationale Saab træf 2020, hvor Saab klub Danmark, Saab klubben og Saab Asyl er vært, skrider godt frem.

Styregruppen vil i anledningen af generalforsamlingen 2019 spørge medlemmene om at melde sig som hjælper i forskellige arbejdsgrupper sammen med andre medlemmer fra de 2 andre klubber.

Mere omkring dette, samt beretning af det allerede planlagte, vil fremføres af projektleder [Person 3].

Godkendt.

[…]

6.

Indkomne forslag.

• Bestyrelse foreslår ændringer til vedtægterne, som uddyber og præciserer medlemmernes rettigheder og bestyrelsen forpligtelser.

Der blev fra medlemmerne påpeget enkelte stilmæssige unøjagtigheder, som blev rettet.

Se de nye vedtægter andetsteds i bladet.

Godkendt.

Bestyrelsen indlever desuden følgende forslag til den kommende GF

Bestyrelsen beder GF om tilsagn til eksklusion af [Klagers hustru].

En fremtidig bestyrelse kan på en GF bestemme at ophæve denne.

(Bestyrelsen fremlægger begrundelser for dette, ved oplæsning af div.

mail­korrespondenser).

Bestyrelsen beder GF om tilsagn til at udelukke [Klager] fra at søge fornyet indmeldelse i klubben.

En fremtidig bestyrelse kan på en GF bestemme at ændre dette.

Begge forslag vedtaget.

Bestyrelsen fremsætter disse forslag.

[Klagers hustru]s eksklusionsårsag skyldes overtrædelse.

af vedtægterne, men også at disse to personers fremtræden skaber utryghed og splid i klubben.

Der ud over fremturer de spørgsmål, som de allerede har fået svar på, men som ikke passer ind i deres kram og truer med advokat.

• Et forslag fra [Person 5], som blev fremsat på hjemmesiden, kunne ikke behandles, da det burde være fremsendt til bestyrelse enten pr. post eller via medlem@saabklubdanmark.dk.

Bestyrelsen kontakter [Person 5], og forklarer ham at bestyrelsen finder forslaget godt og beder ham genindsende det inden næste· års generalforsamling.

7.

Valg af bestyrelsesmedlemmer.

Bestyrelsen genvælges med undtagelse af suppleant [Person 6], som ikke ønsker genvalg.

Som ny suppleant vælges [Person 7].

8.

Valg af revisorer.

Revisorerne ønsker ikke genvalg.

Som nye revisorer vælges [Person 8] og [Person 3].

9.

Eventuelt.

Der blev løseligt drøftet hvem, som ville planlægge GF 2020, og hvor den skulle finde sted.

Efter generalforsamlingen konstituerede bestyrelsen sig

Formand: [Formanden] Næstformand: [Næstformanden]

Sekretær: [Person 9] Kasserer: [Person 10]

Redaktør: [Person 4]

1. suppleant: [Person 11] 2. suppleant: [Person 7]

ORIENTERING

Efter generalforsamlingens afholdelse, er der beklageligvis sket følgende

Retssag.

Klubben er blevet ramt af en sag vedr.

eksklusion af et medlem.

Det ekskluderede medlem har anlagt en såkaldt "småsag" ved retten i Hjørring (formandens retskreds).

Formålet for det ekskluderede medlem er at få underkendt den samlede, daværende, bestyrelses beslutning om eksklusion og den efterfølgende generalforsamlingsbeslutning om stadfæstelse af eksklusionen.

Lovgrundlaget for sagen er udelukkende vores vedtægter, samt retspraksis inden for området - foreningsret.

Konsekvenserne af sagen er enten at vi vinder og dermed er eksklusionen endegyldig eller at eksklusionen bliver kendt ugyldig.

Et muligt alternativ er et forlig.

Omkostningerne vil være minimale hvis vi taber, idet vi kun er forpligtet til at betale en evt.

advokat for omkostninger til selve retsmødet (hovedforhandlingen) efter statens takst.

Formegentligt højst nogle få tusinde kr.

På stående fod har vi modtaget sagsfremstillingen fra eksmedlemmets advokat, og vi har sendt et svarskrift retur.

Vi kan ikke kommentere yderligere på sagen i øjeblikket da det evt.

ville kunne bruges imod os.

Vi vil naturligvis orientere i kommende blade eller nyhedsbreve når vi kender resultatet.

Bestyrelsen”

[Klager]s klage er modtaget i Pressenævnet den 14. december 2019.

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

God presseskik

Privatlivets fred

[Klager] har anført, at han uretmæssigt er blevet hængt ud i Saab Klub Danmarks medlemsblad ”9’ eren” nr. 3, der udkom i december 2019.

[Klager] har oplyst, at han er blevet ekskluderet fra klubben inklusiv klubbens Facebook-gruppe, hvorfor det ikke er muligt for ham at tage til genmæle.

[Klager] har anført, at han ikke synes, det er i orden eller i overensstemmelse med god presseskik at hænge folk ud på den måde, når referatet ville have bragt samme budskab, selvom det var blevet bragt i anonymiseret form.

I forlængelse heraf har [Klager] anført, at hans navn er nævnt gentagne gange i medlemsbladet, og at alle med lidt kendskab til Saab ved, at hans navn er lig med hans firma ” [Klagers firma]”, som han lever af.

[Klager] har henvist til, at hans navn blandt andet er nævnt i forbindelse med omtale af hans klage til Datatilsynet over medlemsbladet i forbindelse med anmodning om sletning af oplysninger samt i forbindelse med en retssag, som hans kone har anlagt mod klubben.

Endelig er [Klager] omtalt i forbindelse med et forslag, der blev stillet på generalforsamlingen, om at kunne udelukke ham fra at søge medlemskab i klubben på ny.

[Klager] har udtrykt undren over, at der er en anden person, der er omtalt i referatet, men hvor navnet er udeladt, ligesom en tredje er omtalt med fuldt navn.

Forelæggelse

[Klager] blev ikke kontaktet forud for offentliggørelsen, hvorfor han ikke har haft mulighed for at kommentere på indholdet.

2.2 Saab Klub Danmarks synspunkter

God presseskik

Privatlivets fred

Saab Klub Danmark har indledningsvis anført, at Saab Klub Danmark er en forening, der drives på frivillig basis og varetager deres interesse i overensstemmelse med foreningens vedtægter.

Klubbens medlemsblad ”9’eren” kan ikke købes, men sendes udelukkende til klubbens medlemmer og nogle få andre (omkring 20 personer) med særlig interesse i området, som for eksempel bestyrelsesmedlemmer i lignende klubber, motorjournalister og sponsorer.

”9’eren” er foreningens medie til at orientere klubbens medlemmer om aktuelle temaer i klubben, indkaldelse til generalforsamling og offentliggørelse af referater fra generalforsamlinger samt udgivelse af journalistiske artikler.

Saab Klub Danmark har anført, at [Klager] ikke er nævnt i bladets journalistiske artikler, men udelukkende i det referat fra en generalforsamling, der er gengivet i bladet.

Referatet er ikke et journalistisk indlæg, men en faktuel fremlæggelse af det generalforsamlingsreferat, som dirigenten har godkendt.

Saab Klub Danmark har henvist til, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale.

Saab Klub Danmark har anført, at klubben har ret til at offentliggøre referater og vedtagelser fra generalforsamling i uredigeret form i klubbladet med det formål at kunne informere medlemmerne om ”det fulde generalforsamlingsforløb”.

Referatet har klar almen interesse, og der er behov for offentlig omtale som orientering til medlemmerne – og der er ikke andre muligheder for dette end via medlemsbladet.

Beretninger og beslutninger fra en forenings generalforsamling kan ikke forlanges kommenteret ud over det, der kommer frem på selve generalforsamlingen.

[Klager]s hustru var til stede ved generalforsamlingen og anfægtede ikke beretningen.

Oplysningerne om en sag, som er anlagt ved Datatilsynet, er faktuelle oplysninger.

Sagen er uafsluttet, men [Klager] er sikret indsigelsesret via Datatilsynets sagsbehandling.

Når sagen er afsluttet, vil medlemmerne blive informeret om sagens fulde forløb.

Saab Klub Danmark har desuden oplyst, at [Klager] selv har meldt sig ud af Saab Klub Danmark.

Det er ikke korrekt, når [Klager] påstår, at han er blevet ekskluderet.

[Klager] er efterfølgende blevet udelukket fra klubbens gratis fora, som kan anvendes af andre end klubbens medlemmer, såfremt reglerne overholdes.

[Klager] modsiger derfor sig selv, når han anfører, at han ville have haft mulighed for at komme til genmæle via disse fora.

Med denne kommentar fraskriver han sig reelt retten til at kommentere inden udgivelsen, uanset hvad han specifikt har klaget over.

Forelæggelse

Saab Klub Danmark ses ikke at have kommenteret klagepunktet.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Jens Kruse Mikkelsen, Anja Lundberg Andersen, Ulrik Holmstrup og John Meinert Jacobsen

Kompetence

Pressenævnet bemærker, at nævnet træffer afgørelse i sager om, hvorvidt der er sket offentliggørelse i strid med god presseskik, jf. medieansvarslovens § 34 og de vejledende regler for god presseskik.

Spørgsmålet om, hvorvidt der er sket en overtrædelse af databeskyttelseslovgivningen, henhører under domstolene og Datatilsynet og falder uden for Pressenævnets kompetence.

Da medlemsbladet ”9’eren”, hvori de påklagede artikler er bragt, uddeles til medlemmerne af Saab Klub Danmark samt bestyrelsesmedlemmer i lignende klubber, motorjournalister og sponsorer, finder Pressenævnet, at der tale om en mangfoldiggørelse i henhold til medieansvarsloven § 1, nr. 1.

Der er således tale om et massemedie omfattet af medieansvarsloven og dermed af Pressenævnets kompetence.

Klagen realitetsbehandles herefter.

God presseskik

Privatlivets fred

[Klager] har klaget over, at hans fulde navn gentagne gange fremgår af et referat fra Saab Klub Danmarks generalforsamling, der er gengivet i klubbens medlemsblad ”9’eren”.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale.

Det enkelte

menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse, jf. punkt B.

1.

Af referatet, der er bragt i dets fulde længde i medlemsbladet ”9’eren”, fremgår det blandt andet, at

”[…]

• Datatilsynet;

Bestyrelsen modtog en henvendelse fra datatilsynet d. 26/6-2019 vedr.

et tidligere medlem [Klager], som stillede flere forskellige og umulige krav.

Nogle af kravene omhandler bl.a. at [Klager] ville slettes total fra klubbens register og regnskab, men da Saab klub Danmark bl.a. har et CVR nr. samt bruger et eksternt regnskabsprogram E-conomic, så umulig gøre det [Klager]s krav pga.

skattelovgivning.

[Klager] krævede også at bestyrelsen skulle slette alle de indlæg og svar på hjemmeside forummet, samt alle indlæg og svar på Facebook.

Dette er også et umuligt krav [Klager] stiller, da det ville ødelægge meningen og sammenhængen i en større kontekst i de mange forskellige indlæg.

Det ville være det samme som, hvis en person indsendte et læserbrev til Jyllands Posten, og så samme person en uge efter udgivelsen, krævede at Jyllands Posten skulle slette hans læserbrev alle steder igen.

[Klager] har modtaget bestyrelsen svar og forklaringer rettidig.

• Klage fra datatilsynet;

d. 7/8-2019 modtog bestyrelsen en klage fra datatilsynet.

Det var [Klager], som havde klaget til datatilsynet.

[Klager] var ikke tilfreds med de svar han havde fået, og påstod at mangle indsigt og informationer, og at bestyrelsen ikke havde besvaret [Klager].

Bestyrelsen har telefonisk kontaktet datatilsynets jurist i samme sag, og forklaret hvilke informationer og indsigt [Klager] havde modtaget fra bestyrelsen.

Datatilsynet medgav bestyrelsen at [Klager] havde modtaget korrekt indsigt fra bestyrelsen.

Bestyrelsen og datatilsynet har indgået en aftale om at indsende samme informationer igen, dog til datatilsynet denne gang.

Datatilsynet mente ikke der ville komme mere i denne sag.

Bestyrelsen mangler dog endelig skriftlig svar fra datatilsynet i denne sag, men anses som afgjort.

• Retssag;

Bestyrelsen har modtaget meget ubegrundet kritik det senere år, og bestyrelsen har modtaget flere trusler omkring advokat henvendelser af forskellige årsager af [Klager] og [Klagers hustru].

[…]”

Pressenævnet lægger til grund, at der er tale om et referat fra Saab Klub Danmarks generalforsamling – godkendt af dirigenten – der blev bragt i uredigeret form i klubbens medlemsblad ”9’eren”.

I referatet er det blandt andet omtalt, at [Klager] er part i en verserende klagesag mod Saab Klub Danmark ved Datatilsynet.

[Klager] har således klaget til Datatilsynet over Saab Klub Danmarks håndtering af hans indsigelse mod behandling af oplysninger om ham.

Efter Pressenævnets opfattelse indeholder omtalen af klagesagen ved Datatilsynet ikke oplysninger af en sådan karakter, at der efter de presseetiske regler burde have været indhentet samtykke, for at disse kunne bringes.

Det gælder også for så vidt angår omtale af klagerens fulde navn.

Pressenævnet finder således ikke, at gengivelsen af generalforsamlingsreferatet, herunder angivelsen af [Klager]s fulde navn, udgør en krænkelse af [Klager]s privatliv, og udtaler på den baggrund ikke kritik af Saab Klub Danmark.

Pressenævnet har i den forbindelse navnlig lagt vægt på, at der er tale om en uredigeret gengivelse af et referat fra Saab Klub Danmarks generalforsamling, at Saab Klub Danmark selv er part i den omtalte klagesag, og at klagen ikke angår private forhold, der er egnet til at krænke privatlivets fred.

Forelæggelse

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende.

Angreb og svar bør, hvor det er rimeligt, bringes i sammenhæng og på samme måde.

Dette gælder i særlig grad krænkende og skadelige udsagn, jf. de vejledende regler for god presseskik punkt A.

3 og A.

4.

[Klager] har klaget over, at han er omtalt med sit fulde navn i referatet fra Saab Klub Danmarks generalforsamling i medlemsbladet ”9’eren” uden at have fået mulighed for at komme med kommentarer eller indsigelser til teksten.

Det er ubestridt, at Saab Klub Danmark ikke har forelagt [Klager] oplysningerne om ham, forud for de blev bragt.

Da det godkendte generalforsamlingsreferat er gengivet i uredigeret form, og oplysningerne omhandler en klagesag, hvor Saab Klub Danmark selv er part, finder Pressenævnet imidlertid ikke, at der er grundlag for at antage, at artiklens oplysninger er ukorrekte, hvilket heller ikke er anført af klager.

Pressenævnet finder endvidere, at oplysningerne ikke kan anses for at være af skadelig eller krænkende karakter.

Nævnet udtaler derfor ikke kritik af Saab Klub Danmark for manglende forelæggelse.

Afgjort den 21. april 2020

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →