Ligebehandlingsnævnets afgørelse om national oprindelse - alder - politisk anskuelse - ansættelse - genoptagelse - ej medhold

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om national oprindelse - alder - politisk anskuelse - ansættelse - genoptagelse - ej medhold

J.nr. 20-13406

En psykolog anmodede om genoptagelse af en sag, hvor nævnet havde afvist at behandle en klage over forskelsbehandling på grund af politisk anskuelse, alder og national oprindelse.

Nævnet havde i afgørelsen vurderet, at der ikke i klagen eller i sagen i øvrigt var oplysninger, der gav anledning til at formode, at psykologen i forbindelse med afslag på ansættelse var blevet udsat for forskelsbehandling på grund af politisk anskuelse, alder eller national oprindelse.

Ligebehandlingsnævnet havde truffet afgørelsen den 2. marts 2020 under sagsnr.

19-52312.

Nævnet genoptog ikke sagen.

Nævnet vurderede, at der ikke var fremkommet nye oplysninger af væsentlig betydning for sagens afgørelse.

Nævnet vurderede også, at der ikke var sket sagsbehandlingsfejl.

Da der heller ikke i øvrigt forelå omstændigheder, der kunne føre til, at særlige grunde talte for, at sagen skulle genoptages, var der efter nævnets faste praksis ikke grundlag for at genoptage sagen.

Afgørelsen blev truffet af nævnets formand.

Sagen angår, om der efter anmodning fra klager er grundlag for at genoptage sagen om forskelsbehandling på grund af politisk anskuelse, alder og national oprindelse.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Ligebehandlingsnævnet genoptager ikke sagen.

Sagens behandling

Afgørelsen er truffet af Ligebehandlingsnævnets formand.

Sagsfremstilling

Klager indbragte den 24. oktober 2019 en klage for Ligebehandlingsnævnet.

Klagen angik påstået forskelsbehandling på grund af politisk anskuelse, alder og national oprindelse i forbindelse med, at klager havde fået afslag på ansættelse som psykolog.

Ligebehandlingsnævnet traf den 2. marts 2020 afgørelse i sagen.

Sagen blev behandlet under sagsnr.

19-52312.

Ved afgørelsen afviste nævnet at behandle klagen.

Det fremgår af nævnets bemærkninger og konklusion

”Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af politisk anskuelse, alder og national oprindelse efter lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv.

(forskelsbehandlingsloven).

Det fremgår af forskelsbehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke må forskelsbehandle ansøgere til ledige stillinger ved ansættelse.

Ved forskelsbehandling forstås enhver direkte eller indirekte

forskelsbehandling på grund af politisk anskuelse, alder og/eller national oprindelse.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af politisk anskuelse, alder og/eller national oprindelse behandles ringere end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer af en bestemt politisk anskuelse, national oprindelse og/eller med en bestemt alder ringere end andre personer, medmindre den

pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opnå det er hensigtsmæssige og nødvendige.

Ligebehandlingsnævnet kan afvise at behandle en klage, hvis det er åbenbart, at der ikke kan gives klageren medhold i klagen.

Det er den person, der anser sig for krænket, som skal påvise faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet forskelsbehandling.

Klager søgte ansættelse som psykolog hos indklagede.

Hun fik afslag med oplysning om, at en anden ansøger var blevet ansat.

Der er ikke i klagen eller i sagen i øvrigt oplysninger, der giver anledning til at formode, at klager i forbindelse med afslag på ansættelse hos indklagede blev udsat for forskelsbehandling på grund af politisk anskuelse, alder eller national oprindelse.

Efter nævnets faste praksis er det herefter åbenbart, at klager ikke kan få medhold i sin klage.

På denne baggrund har nævnet ikke fundet anledning til at foretage høring af indklagede.

Ligebehandlingsnævnet afviser derfor at behandle klagen.

”

Den 2. og 5. marts 2020 henvendte klager sig til Ligebehandlingsnævnet på baggrund af afgørelsen.

Den 12. marts 2020 anmodede klager om genoptagelse af sagen.

Ligebehandlingsnævnet har ikke foretaget høring af indklagede i forbindelse med anmodningen om genoptagelse.

Klagers bemærkninger

Klager har anmodet om, at sagen genoptages.

Klager gør gældende, at genoptagelse skal ske på baggrund af nye oplysninger og på grund af sagsbehandlingsfejl.

Klager har til støtte for anmodningen anført, at hun har løftet sin del af bevisbyrden.

Der er ifølge klager tilstrækkelige beviser i hendes beskrivelse af kontakten og korrespondancen med indklagede.

De spørgsmål, klager stillede, blev ikke besvaret af indklagede.

Indklagede havde et motiv om at bremse udredningen.

Der bør derfor ske afhøring af indklagede.

Afgørende bevis blev ikke inddraget, da Ligebehandlingsnævnet afviste at behandle sagen.

Der skulle have været foretaget en udredning.

Henset til indklagedes modvilje mod at besvare klagers spørgsmål er der formodning for direkte og indirekte forskelsbehandling.

Klager forsøgte at udrede forskelsbehandlingen på egen hånd.

Indklagede skal bære sin andel af udredningen.

Det er klagers opfattelse, at lovgivningen ikke blev respekteret af Ligebehandlingsnævnet i forbindelse med sagsbehandlingen.

Inden nævnet afviste klagen, skulle der have været foretaget høring af indklagede.

Høring sikrer en udredning og skal foretages af respekt for demokratiske procedurer og systemer.

Alle spørgsmål skal stilles og besvares udtømmende, således at forskelsbehandling kan slås fast.

Høring skal som minimum hjælpe klager med at forstå og finde sindsro i forhold til, om ansøgningsprocessen var fair og i forhold til, hvorfor klager blev frasorteret og forskelsbehandlet i ansøgningsprocessen.

Senere nægtede indklagede at besvare klagers spørgsmål, hvilket tydede på mørklægning.

En høring er påkrævet for at afdække situationen.

De mest grundlæggende sagsbehandlingsprocedurer skal overholdes for, at en klage kan sagsbehandles korrekt, grundigt, sagligt og upartisk.

Alle spørgsmål skal udredes, og alle parter skal udspørges.

Der er tale om alvorlige procedurefejl i sagsbehandlingen.

Sagsbehandlingen er ikke udført professionelt.

Der mangler kompetence i sagsbehandlingen.

Klager blev ikke taget alvorlig og blev ignoreret til skade for sin sag og livssituation.

Demokratiske procedurer og lovgivningen blev modarbejdet.

Klager blev herved stillet i en udsat ulig position til fordel for indklagede.

Dette er i sig selv ikke fair og en ulig forskelsbehandling.

Klager har dermed været udsat for dobbelt forskelsbehandling.

Klager har mistet tilliden til myndigheden.

Klager har efterspurgt, om der en ”overdommer”, der kan påse problemet.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet kan bestemme, at en sag, hvori der er truffet afgørelse, skal genoptages, hvis særlige grunde taler derfor.

En sag kan for eksempel genoptages, hvis der fremkommer nye

oplysninger af væsentlig betydning for sagen.

Det kan i den forbindelse

tillægges vægt, hvis disse oplysninger ikke har kunnet fremlægges forud

for eller under behandlingen af sagen.

Sagsbehandlingsfejl kan også

medføre genoptagelse.

Da nævnet den 2. marts 2020 traf afgørelse i sagen, var nævnet bekendt med de oplysninger, som klager har henvist til i sine henvendelser til nævnet af 2. og 5. marts 2020 og i anmodningen om genoptagelse af 12. marts 2020.

Det er den person, der anser sig for krænket, som skal påvise faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet forskelsbehandling.

Først når der er påvist sådanne faktiske omstændigheder, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Der var ikke i klagen eller i sagen i øvrigt oplysninger, der gav anledning

til at formode, at klager i forbindelse med afslag på ansættelse hos

indklagede blev udsat for forskelsbehandling på grund af politisk

anskuelse, alder eller national oprindelse.

I sager, hvor en myndighed skal træffe en afgørelse, skal myndigheden partshøre en part i sagen, der ikke kan antages at være bekendt med, at myndigheden er i besiddelse af bestemte oplysninger om en sags faktiske grundlag.

Det gælder dog kun, hvis oplysningerne eller vurderingerne er til ugunst for den pågældende part og er af væsentlig betydning for sagens afgørelse.

Det følger af forvaltningsloven § 19, stk. 1.

Det fremgår af nævnets afgørelse af 2. marts 2020, at nævnet vurderede, at klager ikke havde løftet sin del af bevisbyrden.

Nævnets vurdering var ikke til ugunst for indklagede.

Nævnet fandt derfor ikke anledning til at foretage partshøring af indklagede.

Nævnet vurderer, at klager ikke er fremkommet med nye oplysninger af væsentlig betydning for sagens afgørelse.

Nævnet vurderer også, at der ikke er sket sagsbehandlingsfejl.

Da der heller ikke i øvrigt foreligger omstændigheder, der kan føre til, at særlige grunde taler for, at sagen skal genoptages, er der efter nævnets faste praksis ikke grundlag for at genoptage sagen.

Ligebehandlingsnævnets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

En klager, der ikke er enig i nævnets afgørelse, kan indbringe sagen for domstolene.

Folketingets Ombudsmand kan behandle klager over myndigheders sagsbehandling.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

- § 1, stk. 1, og stk. 3, om nævnets kompetence

- § 6, stk. 3, om formandsafgørelser

- § 9, stk. 1, om klagebehandling

- § 10, om genoptagelse

- § 12, stk. 1, om klagebehandling

Forskelsbehandlingsloven

- § 1, stk. 1-3, om lovens anvendelsesområde

- § 2, om forbud mod forskelsbehandling

- § 7 a, om delt bevisbyrde

Forvaltningsloven

- § 19, stk. 1, om partshøring

<20-13406>