Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - kommuner

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - kommuner – ej medhold

J.nr. 19-50047

En mand klagede over, at en kommune ikke sendte brev om pladsanvisning til ham som barnets far, men alene til barnets mor.

Manden var samlevende med barnets mor, og parret havde fælles forældremyndighed over barnet.

Kommunen oplyste for nævnet, at det var forældrene selv, der afgjorde, hvem der ansøgte om institutionspladsen og dermed blev sagsperson i kommunens system.

Det var kun muligt at have en sagsperson i kommunens system.

Opskrivningen til institutionspladsen var sket fra morens NemID, hvorfor hun blev sagsperson.

Kommunen oplyste endvidere, at forældrene kunne bede om at få skiftet rolle i systemet, så det var den anden forældre, der blev sagsperson.

Nævnet vurderede, at kommunens praksis i forbindelse med pladsanvisning ikke var udtryk for forskelsbehandling på grund af køn, idet forældrene selv kunne bestemme, hvilken forældre der ville opskrive barnet til dagtilbud og dermed blev sagsperson.

Klager fik derfor ikke medhold i klagen.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at en kommune ikke sendte brev om pladsanvisning til barnets far, men alene til barnets mor .

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Den indklagede kommune har ikke handlet i strid med ligestillingsloven.

Sagsfremstilling

En far har klaget over, at den indklagede kommune alene har sendt breve omkring pladsanvisning til barnets mor.

Klager er samlevende med barnets mor.

De har fælles forældremyndighed.

Det fremgår af skærmprint fra den digitale pladsanvisning fremlagt af kommunen, at barnets mor den 15. april 2018 sendte institutionsønske i forbindelse med opskrivning af barnet til institutionsplads i kommunen.

Ansøgningen skete via kommunens digitale selvbetjeningsløsning.

Moderen blev oprettet som ”Sag”, mens klager blev oprettet som ”Betaler 2”

Den 3. december 2018 og den 14. oktober 2019 sendte kommunen breve om institutionsplads.

Brevene var adresseret til begge forældre med angivelse af deres fælles adresse.

Brevene blev alene sendt til mors e-Boks.

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 12. oktober 2019.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at han er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af køn.

Den indklagede kommune sender kun breve til barnets mor.

Klager ønsker, at den indklagede kommune behandler fædre på lige fod med mødre.

Den indklagede kommune afviser at have forskelsbehandlet klager på grund af køn i forbindelse med anvisning af plads til barn i kommunen.

Det følger af forældreansvarsloven § 3 og vejledningen hertil, at det er bopælsforælderen alene, der bestemmer over barnets institutionsforhold.

På den baggrund kommunikerer kommunen udelukkende med et barns bopælsforælder omkring plads i dagtilbud, medmindre der er tale om helt særlige omstændigheder som for eksempel anbringelse.

Hvis et barn bor med begge sine forældre, er de begge beslutningsdygtige i forbindelse med barnets optagelse i dagtilbud.

Det følger af dagtilbudsloven § 27 a, at ansøgning om plads i dagtilbud skal indgives via kommunens digitale selvbetjeningsløsning, medmindre forældrene er fritaget for digitale selvbetjeningsløsninger.

I det selvbetjeningssystem, som den indklagede kommune anvender, er der en sagsperson og en medansøger.

Der kan ikke være to aktive sagspersoner til samme barn.

Forældrene afgør selv, hvilken person der skal være sagsperson.

Sagspersonen bliver den person, som har opskrevet barnet til dagtilbud i kommunen.

Den indklagede kommune vejleder ikke forældrene til at benytte en bestemt forælder som sagsperson, da kommunen ingen interesse har i, at der vælges den ene forældre frem for den anden.

I den konkrete sag skete opskrivningen fra barnets mors NemID.

Derfor er det barnets mor, der blev sagsperson.

Indklagede henviser til Ligebehandlingsnævnets afgørelse af 27. august 2014 behandlet under sagsnummer 2014-6811-12012.

I sagen tog Ligebehandlingsnævnet stilling til, om det var i strid med ligestillingsloven, at kun én forælder blev kontaktet ved opskrivning til dagtilbud.

Det fremgår af afgørelsen, at den pågældende kommunes praksis i forbindelse med opskrivning til institutionsplads ikke var udtryk for forskelsbehandling på grund af køn, idet forældrene selv bestemte hvem af dem, der skulle opskrive barnet til institutionsplads, og dermed blev registreret som sagsperson og modtager af korrespondance fra kommunen.

Forældrene har mulighed for at blive ”byttet rundt”, hvis de ønsker, at det er den anden forælder, der i stedet skal stå som sagsperson.

Forældrene bliver på den baggrund ikke fastholdt i, at sagspersonen altid er den samme forælder.

Dette kan ændres løbende i forbindelse med forældrenes ønsker og behov.

I den indklagede kommune er det derfor både fædre, mødre og non-binære forældre, der står som sagspersoner.

Det er således forkert, at den indklagede kommune som anført af klager alene kommunikerer med et barns mor omkring pladsanvisning.

Når kommunen sender et tilbud om plads i dagtilbud, bliver dette tilbud sendt til begge forældremyndighedsindehavere, hvis de deler bopæl med barnet.

I den konkrete sag er pladstilbuddet således sendt til både barnets mor og klager.

Til trods for at klager ikke er sagsperson, modtog han kopi af tilbudsbrevet fra den indklagede kommune, fordi han bor sammen med barnets mor, som er sagsperson, og deres fælles barn.

Når den indklagede kommune laver masseudsendelser i forbindelse med pladsanvisning, bliver brevet som udgangspunkt kun sendt til sagspersonen, da kommunens masseudsendelsessystem ikke kan skelne mellem, om medansøger har del i forældremyndigheden over det pågældende barn, eller om der er tale om en ny samlever uden del i forældremyndigheden over det relevante barn og dermed uden partsstatus.

I oktober 2019 sendte kommunen et brev om ændrede anvisningsregler i kommunen.

Dette brev blev masseudsendt til alle sagspersoner med børn indmeldt i bestemte dagtilbud i den indklagede kommune.

I den forbindelse blev brevet sendt til barnets mor, som er sagsperson, og ikke til klager, som er medansøger.

Kommunen er klar over det upraktiske i, at brevet fra oktober 2019 kun rettede sig mod sagspersonen frem for begge forældremyndighedsindehavere, der bor sammen med børnene.

Indklagede henviser til Ligebehandlingsnævnets afgørelse af 13. december 2016, behandlet under sagsnummer 2016-6811-09692.

Det følger af afgørelsen, at skønt en sådan ordning er upraktisk, så er det ikke udtryk for kønsdiskrimination.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af køn efter lov om ligestilling af kvinder og mænd (ligestillingsloven).

Det fremgår af ligestillingsloven, at ingen må udsætte en person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af køn.

Forbuddet mod forskelsbehandling gælder blandt andet for enhver myndighed inden for offentlig forvaltning.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Indklagede har oplyst, at det er forældrene selv, der afgør, hvem der ansøger om institutionsplads i selvbetjeningssystemet, og som dermed bliver den forælder, der er sagsperson.

Opskrivning til dagtilbud skete fra barnets mors NemID, hvorfor klagers samlever blev sagsperson.

Ifølge indklagede kan forældrene skifte rolle, såfremt de ønsker, at det er den anden forælder, der skal være sagsperson.

Når den indklagede kommune sender et konkret tilbud om plads i dagtilbud, bliver dette tilbud sendt til begge forældremyndighedsindehavere, såfremt de deler bopæl med barnet.

Nævnet vurderer, at kommunens praksis i forbindelse med pladsanvisning ikke er udtryk for forskelsbehandling på grund af køn, idet forældrene selv bestemmer, hvilken forælder der opskriver barnet til dagtilbud og dermed bliver sagsperson.

Klager får derfor ikke medhold i sin klage.

Det kan til orientering oplyses, at det af udkast til forslag til ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd fremgår, at offentlige myndigheder som udgangspunkt ved afsendelse af digital post, som indeholder meddelelse om et barns forhold, og efter sit indhold i henhold til den relevante sektorlovgivning er rettet mod begge indehavere af forældremyndigheden over barnet, skal sende meddelelser til begge forældre.

Det er oplyst, at den planlagte lovændring forventes at skulle træde i kraft i løbet af 2021.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

- § 1, stk. 1, og stk. 2, nr. 1, om nævnets kompetence

- § 9, stk. 1, om klagebehandling

- § 12, om klagebehandling

Ligestillingsloven

- § 1 a, om lovens anvendelsesområde

- § 2, stk. 1, om forbud mod forskelsbehandling

- § 2, stk. 4, om bevisbyrde

<19-50047>