Pressenævnets kendelse i sag nr. 2019-80-0393

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2019-80-0393

B.

T.

får ikke kritik for handlemåde forud for interviewartikel

B.

T.

bragte i november 2019 en interviewartikel med en udenlandsk person, der havde oprettet en Facebook-gruppe med henblik på at gøre det nemmere for udenlandske at få venner i Danmark.

Personen klagede til Pressenævnet over, at artiklen indeholdt ukorrekte oplysninger og citater, og at B.

T ikke havde givet hende mulighed for at gennemse artiklen inden offentliggørelsen.

Personen ønskede endvidere sit efternavn slettet fra artiklen.

Pressenævnet udtalte ikke kritik af B.

T, idet nævnet blandt andet fandt, at det ligger inden for redaktørens redigeringsret at afgøre, hvilket format en artikel skal skrives i.

Artiklen indeholdt derudover ikke oplysninger, der kunne være krænkende eller skadelige for klager, og det var ikke dokumenteret, at der havde været en aftale mellem B.

T.

og personen om, at artiklen skulle til gennemsyn inden offentliggørelsen.

[Klager] har klaget til Pressenævnet over artiklen ” [Klager] har ingen danske venner: ’Det er svært at blive venner med en dansk person’” , som blev bragt den 6. november 2019 på B.

T.s netavis bt.dk, idet hun mener, at god presseskik er tilsidesat.

[Klager] har navnlig klaget over, at artiklen indeholder ukorrekte oplysninger, som ikke blev forelagt for hende inden offentliggørelsen.

[Klager] har også klaget over, at B.

T.

har afvist at slette hendes efternavn fra artiklen.

1 Sagsfremstilling

B.

T.

bragte den 6. november 2019 artiklen ”[Klager] har ingen danske venner: ’Det er svært at blive venner med en dansk person’” på B.

T.s netavis bt.dk .

Artiklen har følgende underrubrik

”For næsten tre år siden flyttede 22-årige [Klager] fra Litauen til Danmark.

I dag har hun endnu ikke nogen danske bekendtskaber, hun vil beskrive som venner.

”

Af artiklen fremgår følgende

”Men hun har derimod fået et netværk på over 3.000 mennesker på sociale medier.

Det hele begyndte, to uger efter hun var flyttet til Danmark med sin kæreste for at studere.

»Det var hårdt.

Jeg fik vendt op og ned på min hverdag og skulle lære en anderledes kultur at kende,« fortæller hun.

Oven i det syntes hun, det var svært at finde nogen danskere, der havde lyst til at lære hende at kende.

»Nogle gange kan det føles, som om de ikke rigtig har lyst til at tale med os (internationale i Danmark, red.) eller bruge tid på at lære os at kende,« siger hun.

Så hun fandt en gruppe på Facebook for internationale studerende i Danmark.

'Jeg er lige flyttet til Aarhus fra Litauen og føler mig lidt ensom, har nogen lyst til at drikke en kaffe eller en øl?

' skrev hun.

I løbet af aftenen fik hun over 200 henvendelser fra folk, der ligesom hun følte sig ensomme i byen.

Det kan lyde som et højt tal, men ser man på den nyligt udgivne rapport 'Expat Insider 2019', der beskriver en trivselsundersøgelse blandt omkring 20.000 mennesker, der bor i et andet land end deres hjemland, så giver det god mening.

Den viser nemlig, at Danmark indtager plads nummer 63 ud af de 64 lande, man har med i undersøgelsen, når det kommer til internationale borgeres glæde ved deres personlige liv.

På sidstepladsen ligger Kuwait.

Hvis man spørger [Klager], kan det sagtens skyldes ensomhed.

»Efter jeg fik så mange henvendelser på mit opslag, oprettede jeg gruppen 'Lonely Internationals in Aarhus' (Ensomme Internationale i Aarhus, red.), og den blev hurtigt en succes,« siger hun.

Det første år var de ofte flere end 50 mennesker, når de mødtes til en øl eller en kop kaffe.

Nogle af dem havde boet i Danmark i mere end tre år og havde stadig ikke opbygget et netværk.

»Det er svært at blive venner med en dansk person, specielt når man er ung.

De unge er meget lukkede og svære at tale med,« siger [Klager] og fortsætter

»Nogle gange kan de godt virke nervøse for, om vi trænger ind i deres gruppe.

Eller sådan kan det i hvert fald føles.«

Hun fortæller, at nogle danskere også har givet udtryk for, at hun i deres øjne er en unødvendig udgift.

»Jeg havde en sen aften en samtale med en ung dansk mand, der fortalte mig, at jeg tog hans penge og jobmuligheder,« siger hun.

Det gav hende ikke ligefrem mere mod på at få nogle danske venner.

Gruppen 'Lonely Internationals in Aarhus', der i dag har over 3000 medlemmer, har nu skiftet navn til 'Lovely Internationals in Aarhus'.

[Klager] synes, det første navn lød lidt for negativt.

Selvom det blev mødt med en smule protest fra medlemmerne, der mente, at de var mere ensomme end dejlige, så har de fleste derinde nu accepteret det nye navn.

»Der kommer ikke lige så mange til møderne, som der gjorde i begyndelsen, da mange har formet vennegrupper via Facebook-gruppen, siden den blev oprettet,« siger hun.

Dog er den endnu ikke blevet unødvendig, mener hun.

»Der er stadig en stor efterspørgsel på nye relationer,« siger [Klager] og fortæller, at der næsten dagligt bliver foreslået kaffemøder eller lignende på Facebook-siden.

”

Til artiklen var indsat to anonymiserede skærmbilleder af opslag fra Facebook-gruppen, der illustrerer, hvordan gruppen kan bruges til at søge nye venskaber.

[Klager]s klage er modtaget i Pressenævnet den 7. november 2019.

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

Korrekt information

[Klager] har anført, at artiklen indeholder ukorrekte og misledende oplysninger.

Således oplyste hun B.

T.s journalist om, at hun har flere danske venskaber, og at hendes bedste ven er dansk, men i artiklen fremstår det som om, at hun ikke har nogen venner, og at hun opstiller negative stereotyper af danskerne.

[Klager] har oplyst, at hun oprettede Facebook-gruppen ”Lovely Internationals” som en platform for at gøre det nemmere for internationale at få venner i Danmark.

Hun oprettede gruppen to uger efter, at hun selv var flyttet til Danmark.

Facebook-gruppen var ikke oprettet, fordi [Klager] ikke havde nogen danske venner, men det er sådan, artiklen får det til at fremstå.

Efter offentliggørelsen af artiklen forsøgte [Klager] at kontakte journalisten med henblik på at få oplysningerne rettet, men journalisten først vendte tilbage efter to dages stilhed.

Forelæggelse

[Klager] har anført, at hun anmodede B.

T.

om at få artiklen til gennemsyn inden publiceringen, men at de aldrig sendte den.

Sletning – punkt B.

8

[Klager] har anført, at B.

T.

har afvist hendes anmodning om at få slettet sit efternavn fra artiklen, og at det er i strid med GDPR, at hendes efternavn er blevet oplyst i artiklen, uden at hun har givet samtykke til det.

[Klager] har oplyst, at baggrunden for, at hun vil have sit efternavn slettet, er at hun siden artiklens offentliggørelse har modtaget ubehagelige beskeder på Facebook fra folk, som hun ikke kender.

2.2 B.

T.s synspunkter

Korrekt information

B.

T.

har afvist at have handlet i strid med god presseskik.

B.

T.

har oplyst, at artiklen er baseret på en trivselsundersøgelse fra Expat Insider i 2019, der tog udgangspunkt i 20.000 unge, der bor i et andet land end deres hjemland, og som placerer Danmark nederst på listen i forhold til muligheden for at få nye venner.

I den anledning kontaktede B.

T.

[Klager], fordi hun har stiftet Facebook-gruppen ”Lovely Internationals”, der tidligere har heddet ”Depressed Internationals” og ”Lonely Internationals”.

B.

T.

har endvidere oplyst, at de forinden interviewet informerede [Klager] klart og tydeligt om præmissen for historien.

Forelæggelse

B.

T.

har anført, at [Klager] ikke bad om at se artiklen inden dens offentliggørelse.

[Klager] oplyste i interviewet, at hun ikke havde danske venner - kun bekendte.

Sammenholdt med det forhold, at [Klager] har startet Facebook-gruppen, der skal være en platform til at danne venskaber, antog B.

T., at hun ikke havde nære danske venskaber.

B.

T.

har slutteligt anført, at de ikke har ignoreret [Klager] efter artiklens offentliggørelse, eftersom journalisten var i dialog med [Klager] over Facebook.

Sletning – punkt B.

8

B.

T.

har anført, at [Klager] ikke på noget tidspunkt har anmodet B.

T.

om at udelade hendes efternavn fra artiklen.

B.

T.

har beklaget, at [Klager] efter artiklens offentliggørelse har modtaget ubehagelige henvendelser fra fremmede på Facebook, men med henvisning til ovenstående synspunkter, har B.

T.

fastholdt afvisningen af [Klager]s anmodning om at slette hendes efternavn.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Jesper Rothe, Jørn Mikkelsen, Lene Sarup og Marlene Borst Hansen.

Kompetence

Pressenævnet bemærker indledningsvist, at nævnet træffer afgørelse i sager om, hvorvidt der er sket offentliggørelse i strid med god presseskik, jf. medieansvarslovens § 34 og de vejledende regler for god presseskik.

Spørgsmålet om, hvorvidt der er sket en overtrædelse af databeskyttelseslovgivningen, henhører under domstolene og Datatilsynet og falder uden for Pressenævnets kompetence.

God presseskik

Korrekt information

[Klager] har klaget over, at artiklen indeholder ukorrekte og misledende oplysninger, så det fremstår som om, at hun ikke har nogen danske venner.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.

Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte, jf. punkt A.

1.

Redaktøren er i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet som udgangspunkt berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet.

Det vil sige, at det ligger inden for grænserne af redaktørens redigeringsret at afvise at omtale forhold, der for en af parterne forekommer centrale, ligesom det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe de indholdsmæssige krav til den bragte information iagttages.

Citater og meningstilkendegivelser må imidlertid ikke bringes i en form, så de forvansker det fremførte synspunkt.

Artiklen omhandler internationales muligheder for at få venner i Danmark og Facebook-gruppen ”Lovely Internationals”, som [Klager] har oprettet med henblik på at gøre det nemmere for internationale i Danmark at møde andre.

Pressenævnet finder, at [Klager]s synspunkter i artiklen ikke fremstår som forvanskede.

Idet det samtidig bemærkes, at artiklen ikke indeholder oplysninger eller udsagn, der kan være krænkende eller skadelige for [Klager], finder nævnet, at den redigering, der er foretaget af interviewet, falder inden for rammerne af redigeringsfriheden.

På denne baggrund udtaler nævnet ikke kritik.

Forelæggelse

[Klager] har klaget over, at hun ikke fik artiklen til gennemsyn inden offentliggørelse.

[Klager]s og B.

T.

har over for Pressenævnet afgivet modstridende forklaringer om, hvorvidt der forelå en forudgående aftale mellem parterne om, at [Klager] skulle have artiklen i sin helhed til godkendelse inden offentliggørelsen.

[Klager] har ikke over for Pressenævnet dokumenteret, at hun og B.

T.

indgik aftale herom, hvorfor sagen er behandlet som om, en sådan aftale ikke forelå.

Et krav om gennemsyn kan heller ikke indfortolkes i forelæggelsespligten, så længe klager er loyalt oplyst om indholdet.

Nævnet finder endvidere, at artiklen ikke indeholder oplysninger eller udsagn, der kan være krænkende eller skadelige for [Klager].

Pressenævnet udtaler ikke kritik af B.

T.

for at offentliggøre artiklen uden [Klager]s endelige godkendelse.

Sletning – punkt B.

8

[Klager] har klaget over, at B.

T ikke har imødekommet hendes anmodning om at få slettet sit efternavn fra artiklen.

[Klager] har oplyst, at hun har modtaget ubehagelige beskeder på Facebook som følge af den påklagede artikel, og at dette er årsagen til, at hun ønsker sit efternavn slettet fra artiklen.

Generelt om punkt B.

8

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, som er offentliggjort i digitale medier, ofte vil være tilgængelige længe efter, at de er publiceret.

Efter anmodning til mediet kan tilgængeligheden af sådanne tidligere offentliggjorte, følsomme eller private oplysninger hindres, i det omfang det er muligt og skønnes rimeligt, jf. punkt B.

8.

Medier kan afindeksere, dvs. ændre instruksen til søgemaskiner, så søgemaskiner ophører med at henvise til artiklen, anonymisere, dvs. ændre i artikelteksten så eksempelvis et personnavn anonymiseres, eller helt afpublicere en artikel, dvs. fjerne artiklen fra hjemmesiden.

Det er nævnets opfattelse, at anvendelse af punkt B.

8 i de vejledende regler og muligheden for at meddele et medie kritik for ikke at imødekomme en anmodning om afindeksering, anonymisering eller afpublicering som udgangspunkt kun bør anvendes, når der er tale om oplysninger, som er særligt belastende for den person, der er omtalt.

Den konkrete sag

Artiklen indeholder et interview af [Klager], som fortæller om, at det er svært for internationale at få venner i Danmark, herunder om Facebook-gruppen ”Lovely Internationals”, hun har oprettet med henblik på at gøre det nemmere for internationale i Danmark at møde andre.

På baggrund af sagens oplysninger har Pressenævnet lagt til grund, at [Klager] frivilligt har udtalt sig til artiklen.

Nævnet finder, at der ikke foreligger tilstrækkeligt tungtvejende grunde til, at B.

T.

burde have imødekommet [Klager]s anmodning om at få slettet sit efternavn fra artiklen.

Nævnet har lagt vægt på, at [Klager] frivilligt medvirkede i artiklen, og at der, som sagen er oplyst, ikke er tale om krænkende eller private oplysninger eller oplysninger af en sådan karakter, at de i sig selv taler for, at der slettes oplysninger fra artiklen i medfør af punkt B.

8.

Nævnet udtaler ikke kritik.

Afgjort den 27. marts 2020