Legislator Case Law & Legislation
W20200917825 DK

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2019-80-0419

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

KEN#LOKDOK23 2020 9178 Valid

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2019-80-0419

KEN#LOKDOK23 2020 9178 Valid

Ikke kritik for offentliggørelse af adresseoplysninger.

En person klagede over en artikel, hvor Viborg Stifts Folkeblad omtalte hans navn i sammenhæng med offentliggørelse af adresseoplysninger på en ejendom, der var til salg.

Af artiklen fremgik, at klager muligvis var køber af ejendommen.

Personen klagede blandt andet over, at avisen havde bragt krænkende oplysninger og ikke havde udvist kildekritik.

Pressenævnet fandt, at der ikke var tale om krænkende, skadelige eller agtelsesforringende oplysninger, og udtalte ikke kritik.

KEN#LOKDOK23 2020 9178 Valid

[Klager] har klaget til Pressenævnet over artiklen ” Folkebladet erfarer: [Klager] køber hus i Rødkærsbro” , som blev bragt den 13. september 2019 på Viborg Stifts Folkeblads netavis viborg-folkeblad.dk, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat.

[Klager] har navnlig klaget over, at omtalen krænker hans privatliv.

1 Sagsfremstilling

Viborg Stifts Folkeblad bragte den 13. september 2019 artiklen ”Folkebladet erfarer: [Klager] køber hus i Rødkærsbro” på Viborg Stifts Folkeblads netavis viborg-folkeblad.dk.

Artiklen har følgende underrubrik

”Lederen af partiet [Partiet] kan være på vej til Viborg-området.

Ifølge Viborg Stifts Folkeblads oplysninger er han ved at købe en ejendom i Rødkærsbro.

”

Af artiklen fremgår følgende

”Rødkærsbro: Højrefløjspolitikeren og advokaten [Klager] kan være på vej til Viborg-egnen.

Viborg Stifts Folkeblad erfarer, at lederen af partiet [Partiet] er i gang med en bolighandel i Rødkærsbro.

Avisen har været i kontakt med flere borgere i byen, som oplyser, at politikeren i begyndelsen af ugen skulle have købt en ejendom i Søndergade 40.

Ifølge folkebladets oplysninger skal han overtage boligen 1. oktober.

Folkebladet har torsdag eftermiddag været i kontakt med [Klager] selv, men han ønsker ikke at kommentere oplysningerne, og han vil hverken be- eller afkræfte historien.

- Jeg kan ikke kommentere det specifikke, men man kan sige generelt, at der ikke er nogen grund til, at jeg melder noget ud - uanset om det er i Skagen, Rødkærsbro eller Tønder - før der er en konkret, permanent tilstand, siger han.

Knyttet til området

Nogle af de Rødkærsbro-borgere, folkebladet har været i kontakt med, har indikeret, at ejendommen i byen ikke skal bruges til fast beboelse, men at den blot skal være en slags kontor, til når partilederen befinder sig på egnen.

Heller ikke det ønsker [Klager] at kommentere.

- Jeg kan sige, at der ikke kommer til at være noget partikontor i Midtjylland.

Partikontoret ligger i København, hvor jeg i øvrigt også bor, siger han.

Partilederen oplyser dog, at han personligt føler sig tilknyttet til Viborg-området.

- Min oldefar levede og døde i Viborg, så derfor er det klart, at jeg har en særlig tilknytning til Viborg, og i øvrigt har vi også gode partistøtter i Viborg, siger han.

Ifølge hjemmesiden Boligsiden.dk har boligen været til salg siden oktober 2017, og den blev fjernet fra siden mandag 2. september i år.

Viborg Stifts Folkeblad var fredag morgen i kontakt med ejendomsmægler [Ejendomsmægleren], som bekræfter, at huset indtil for kort tid siden har været til salg hos mæglerfirmaet BoligOne.

Han har dog ingen kommentarer til, hvem der skulle have købt det.

”

Artiklen var ledsaget af tre billeder.

Ved overskriften var indsat et billede af ejendommen ledsaget af teksten

”Ifølge avisens oplysninger er [Klager] i gang med at købe ejendommen i Søndergade 40 midt i Rødkærsbro.

”

Derudover fremgik et nærbillede af vejskiltet ”Søndergade 40”.

Billedet var ledsaget af teksten

”Paludan ønsker ikke selv hverken at be- eller afkræfte historien om, at han skulle have investeret i et hus i Rødkærsbro.

”

[Klager]s klage er modtaget i Pressenævnet den 5. december 2019.

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

Privatlivets fred

[Klager] har anført, at artiklens omtale af en mulig bolighandel krænker hans privatliv, idet Viborg Stifts Folkeblad har offentliggjort hans navn i sammenhæng med adresseoplysninger på en ejendom, der var til salg.

Omtalen udgør endvidere chikane mod [Klager].

[Klager] har oplyst, at hans bopæl er særligt udsat, og at han er under beskyttelse af Politiets Efterretningstjeneste.

Hertil har [Klager] bemærket, at Viborg Stifts Folkeblad ikke har offentliggjort bopælsadresser på andre offentlige personer, som er under beskyttelse af Politiets Efterretningstjeneste.

Kildekritik og forelæggelse

[Klager] har endvidere anført, at Viborg Stifts Folkeblad ikke har udvist kildekritik, og at oplysningerne skulle have været forelagt ham inden artiklens offentliggørelse.

2.2 Viborg Stifts Folkeblads synspunkter

Privatlivets fred

Viborg Stifts Folkeblad har afvist, at omtalen krænker [Klager]s privatliv.

Artiklen omtaler ikke, som [Klager] har hævdet i klagen til Pressenævnet, at købet af ejendommen skulle ske med henblik på at bruge den til bolig, men derimod til kontoraktivitet.

Partiledere, der stiller op til valg til Folketinget, er kendte personer, som må påregne en større interesse for deres virke end borgere uden samme offentlige profil.

Det gælder i endnu højere grad end for andre danske partiledere netop [Klager], som har opbygget sin kendskabsgrad i befolkningen ved meget målrettet at søge offentlighed om sin person ved optrædener de steder, hvor han har vidst, at hans tilstedeværelse vil skabe den største opmærksomhed og konfrontation.

[Klager] søger selv bevidst offentlighedens søgelys og provokationen.

Viborg Stifts Folkeblad har anført, at det har stor offentlig interesse, at [Klager] køber ejendom i Rødkærsbro, da der er tale om et lille lokalsamfund med 1.700 indbyggere, hvor beboerne i byen kan være bekymrede for demonstrationer med voldelig udgang, som det er set andre steder i Danmark, hvor [Klager] har udøvet sine aktiviteter.

Viborg Stifts Folkeblad har bemærket, at [Klager]s bopælsadresse ikke er nævnt i artiklen, da den, som [Klager] selv har udtalt til artiklen, er i København.

Det er derudover korrekt, at Viborg Stifts Folkeblad ikke har nævnt bopælsadresser på andre kendte danskere, som lever under beskyttelse af Politiets Efterretningstjeneste.

Disse har nemlig ikke bopæl i avisens dækningsområde.

Kildekritik og forelæggelse

Viborg Stifts Folkeblad har anført, at der er udvist almindelig kildekritik over for nyhedskilderne.

Ingen af borgerne i Rødkærsbro har efter Viborg Stifts Folkeblad personlige interesser eller skadevoldende hensigter i omtalen af [Klager]s boligkøb i byen.

Viborg Stifts Folkeblad har endvidere anført, at ingen af de oplysninger, der er tilvejebragt til brug for artiklen, kan opfattes som skadelige, krænkende eller agtelsesforringende.

Viborg Stifts Folkeblad har bemærket, at oplysningerne har været forelagt [Klager], som selv har udtalt sig i artiklen.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Jesper Rothe, Jørn Mikkelsen, Lars Lindskov og Marlene Borst Hansen

God presseskik

Privatlivets fred

[Klager] har klaget over, at artiklens omtale af en mulig bolighandel krænker hans privatliv, idet Viborg Stifts Folkeblad har offentliggjort hans navn i sammenhæng med adresseoplysninger på en ejendom, der var til salg.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale.

Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse, jf. punkt B.

1.

Af artiklen fremgår følgende

”Rødkærsbro: Højrefløjspolitikeren og advokaten [Klager] kan være på vej til Viborg-egnen.

Viborg Stifts Folkeblad erfarer, at lederen af partiet [Partiet] er i gang med en bolighandel i Rødkærsbro.

Avisen har været i kontakt med flere borgere i byen, som oplyser, at politikeren i begyndelsen af ugen skulle have købt en ejendom i Søndergade 40.

Ifølge folkebladets oplysninger skal han overtage boligen 1. oktober.

Folkebladet har torsdag eftermiddag været i kontakt med [Klager] selv, men han ønsker ikke at kommentere oplysningerne, og han vil hverken be- eller afkræfte historien.

- Jeg kan ikke kommentere det specifikke, men man kan sige generelt, at der ikke er nogen grund til, at jeg melder noget ud - uanset om det er i Skagen, Rødkærsbro eller Tønder - før der er en konkret, permanent tilstand, siger han.

Knyttet til området

Nogle af de Rødkærsbro-borgere, folkebladet har været i kontakt med, har indikeret, at ejendommen i byen ikke skal bruges til fast beboelse, men at den blot skal være en slags kontor, til når partilederen befinder sig på egnen.

Heller ikke det ønsker [Klager] at kommentere.

- Jeg kan sige, at der ikke kommer til at være noget partikontor i Midtjylland.

Partikontoret ligger i København, hvor jeg i øvrigt også bor, siger han.

Partilederen oplyser dog, at han personligt føler sig tilknyttet til Viborg-området.

- Min oldefar levede og døde i Viborg, så derfor er det klart, at jeg har en særlig tilknytning til Viborg, og i øvrigt har vi også gode partistøtter i Viborg, siger han.

Ifølge hjemmesiden Boligsiden.dk har boligen været til salg siden oktober 2017, og den blev fjernet fra siden mandag 2. september i år.

Viborg Stifts Folkeblad var fredag morgen i kontakt med ejendomsmægler [Ejendomsmægleren], som bekræfter, at huset indtil for kort tid siden har været til salg hos mæglerfirmaet BoligOne.

Han har dog ingen kommentarer til, hvem der skulle have købt det.

”

Som sagen er oplyst for Pressenævnet, fremgår det, at oplysningerne om, hvem der købte den omtalte ejendom hverken på nuværende tidspunkt eller tidspunktet for offentliggørelsen af artiklen var offentlig kendt.

Det bemærkes generelt, at Pressenævnet er af den opfattelse, at offentlige personer må tåle en mere nærgående omtale end andre.

Nævnet finder, at det omtalte potentielle salg af ejendommen til politiske aktiviteter er af en sådan offentlig interesse, at der var belæg for at bringe omtalen.

Nævnet finder derudover ikke, at oplysningerne i sammenhængen kan anses for krænkende eller for at være et brud på privatlivets fred.

Nævnet bemærker, at [Klager]s bopælsadresse ikke fremgår af omtalen, ligesom det fremgår af artiklen, at ejendommen ikke skal anvendes til privat beboelse, men potentielt skal anvendes som lokaler til partiet [Partiet].

Nævnet udtaler ikke kritik af Viborg Stifts Folkeblad for at gengive [Klager]s fulde navn i sammenhæng med adresseoplysninger på den omtalte ejendom.

Kildekritik og forelæggelse

[Klager] har klaget over, at Viborg Stifts Folkeblad ikke har udvist kildekritik, og at oplysningerne skulle have været forelagt ham inden artiklens offentliggørelse.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at kritik bør udvises over for nyhedskilderne, i særdeleshed når disses udsagn kan være farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt.

Oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den, der kan være krænket, jf. punkt A.

2 og A.

3.

Sådan som sagen foreligger oplyst, finder nævnet ikke grundlag for at fastslå, at Viborg Stifts Folkeblad ikke har udvist den fornødne kildekritik.

Nævnet finder endvidere, at omtalen ikke indeholder oplysninger, der kan betragtes som værende krænkende, skadelige eller agtelsesforringende for [Klager].

Nævnet bemærker i forlængelse heraf, at [Klager] er kommet til orde i artiklen.

Nævnet udtaler ikke kritik af Viborg Stifts Folkeblad.

Afgjort den 27. marts 2020

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →