Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - ansættelse - ej medhold

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - ansættelse - ej medhold

J.nr. 19-18582

En kvinde klagede til Ligebehandlingsnævnet over, at hun ikke kom i betragtning til en stilling hos en virksomhed.

Virksomheden havde i afslaget til klager henvist til, at de tidligere havde haft en medarbejder ansat på fleksjobordningen, og dette ønskede de ikke igen.

Det er den person, der anser sig for krænket, som skal påvise faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet forskelsbehandling.

Til trods for at være blevet opfordret hertil, fremsendte kvinden ikke dokumentation for sit handicap.

Efter nævnets faste praksis var det herefter åbenbart, at kvinden ikke kunne få medhold i sin klage.

Ligebehandlingsnævnet afviste derfor at behandle klagen.

Afgørelsen blev truffet af nævnets formand.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at klager ikke kom i betragtning til en stilling hos indklagede.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Ligebehandlingsnævnet afviser at behandle klagen.

Sagens behandling

Afgørelsen er truffet af Ligebehandlingsnævnets formand.

Sagsfremstilling

Klager sendte den 28. marts 2019 en mail til indklagede.

Af mailen fremgår

”Hej med jer

Så jeres opslag på Facebook, at i søgte medarbejder fuldtid.

Jeg ville i den forbindelse hører jer ad om i evt.

kunne bruge en fleksjobber 8-12 timer om ugen ?

Jeg er 45 år gammel og er netop stoppet på mit arbejde igennem 6 år i en stor stald med travheste og dyrlægeklinik her den 26/3 2019 det er desværre blevet for tungt for mig i forhold til mine fysiske udfordringer ( slidgigt )

Jeg er glad og udadvendt, har ingen hjemmeboende børn længere gift med min mand igennem 30 år som arbejder i [by A].

Håber at høre fra jer

Mvh”

Indklagede sendte den 28. marts 2019 følgende mail til klager

”Hej [klager]

Det passer desværre ikke super godt til den stilling, men har måske en anden ide.

Hvor mange dage om u[g]en vil du kunne arbejde?

Med venlig hilsen

[indklagede]”

Det fremgår af parternes mailkorrespondancen, at parterne herefter - i perioden 28. marts 2019 til 31. marts 2019 - forsøgte at aftale et tidspunkt, hvor de kunne afholde en samtale.

Den 1. april 2019 sendte indklagede en mail til klager.

Af mailen fremgår

”Hej [klager]

Har vendt det her i huset og undersøgt lidt mere om flexjob for at være forberedt.

Må desværre melde fra på en ansættelse, vi har tidligere haft en ansat på flexjobordningen og det er desværre ikke noget vi ønsker igen.

Med venlig hilsen

[indklagede]”

Samme dag sendte klager en mail til indklagede.

Af klagers svar fremgår

”Hej [indklagede]

Det er jeg oprigtig ked af, må jeg spørge hvorfor ?

Fleksjob ordningen er jo lidt anderledes i dag og i betaler kun for de timer jeg er der!

Jeg har været ansat i fleksjob i 6 år

På min tidligere arbejdsplads som jeg stoppede i sidste uge , sygdom kan ikke siges at være det der har præget min ansættelse der, ligesom jeg har haft ansvar når , min chef ikke selv var tilstede både i stald og i dyrelægeklinikken og for vores elever.

Det er super ærgerligt , jeg tror i har haft en på gammel ordning

Som skrevet betales jeg kun for de timer jeg arbejder , ved sygdom refunderes der fra første dag , jeg er syg, det har vi så aldrig prøvet på min tidligere arbejdsplads .

Det er noget rigtig øv , jeg beklager ulejligheden og håber i finder en

Mvh”

Indklagede svarede den 1. april 2019 på klagers mails.

Af indklagedes svar fremgår

”Hej [klager]

Det var på den nye ord[ning] og vi fik fra første dag, refusionen dækker desværre bare ikke den lønomkostning [vi] er forpligt[et] til at give dig.

Med venlig hilsen

[indklagede]”

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 9. april 2019.

Ligebehandlingsnævnet anmodede den 26. april 2019 klager om at fremsende dokumentation for sit handicap eksempelvis i form af lægelige oplysninger, der beskriver hendes handicap og de begrænsninger, det medfører i hendes muligheder for at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre arbejdstagere.

Klager svarede ikke inden for den fastsatte frist, og sekretariatet rykkede hende derfor den 27. maj 2019.

Klager blev samtidig orienteret om, at hvis hun ikke svarede inden for 14 dage, ville nævnet kunne beslutte at træffe afgørelse på det foreliggende grundlag.

Sekretariatet har i juni og juli 2019 uden held forsøgt at komme i kontakt med klager telefonisk.

Klagers bemærkninger

Klager har anført, at hun blev inviteret til samtale, men at indklagede trak i land og begrundede det med, at indklagede tidligere har haft dårlig erfaring med medarbejdere ansat i fleksjob.

Klager lagde på intet tidspunkt i korrespondancen skjul på, at hun er ”fleksjobber”.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af handicap efter lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv. (forskelsbehandlingsloven).

Det fremgår af forskelsbehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke må forskelsbehandle ansøgere til ledige stillinger ved ansættelse.

Ved forskelsbehandling forstås enhver direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af handicap.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af handicap behandles ringere end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer med handicap ringere end andre personer, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opnå det er hensigtsmæssige og nødvendige.

Ligebehandlingsnævnet kan afvise at behandle en klage, hvis det er åbenbart, at der ikke kan gives klageren medhold i klagen.

Det er den person, der anser sig for krænket, som skal påvise faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet forskelsbehandling.

Klager har gjort gældende, at hun er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at hun ikke kom i betragtning til en stilling hos indklagede.

Det er klager, der har bevisbyrden for, at hun på tidspunktet for den påståede forskelsbehandling havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand.

Klager har ikke indsendt oplysninger til dokumentation for, at hun havde et handicap på tidspunktet for forskelsbehandlingen, selvom hun flere gange er blevet opfordret hertil.

Klager har heller ikke i øvrigt kontaktet nævnet.

Efter nævnets faste praksis er det herefter åbenbart, at klager ikke kan få medhold i klagen.

Ligebehandlingsnævnet afviser derfor at behandle klagen.

Efter sagens forløb og udfald har nævnet ikke fundet anledning til at foretage høring af indklagede.

Retsregler

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Forskelsbehandlingsloven

<19-18582>

-

§ 1, stk. 1 og stk. 2 nr. 3, om nævnets kompetence

-

§ 6, stk. 3, om formandsafgørelser

-

§ 8, om nævnets afvisning af klagen

-

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

-

§ 12, stk. 1, om klagebehandling

-

§ 1, stk. 1-3, om lovens anvendelsesområde

-

§ 2, om forbud mod forskelsbehandling

-

§ 7 a, om delt bevisbyrde