Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - ansættelse - er handicap - medhold

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - ansættelse - er handicap - medhold

J.nr. 19-16671

En mand, der er døv, fik afslag på ansættelse i en stilling som murer med begrundelsen, at telefon var en nødvendighed, da de i bygge- og entreprenørvirksomheden flere gange dagligt kommunikerer på denne måde.

Efter indholdet af virksomhedens kortfattede afslag vurderede nævnet, at manden havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at han havde været udsat for direkte forskelsbehandling på grund af sit handicap.

Virksomheden undersøgte ikke forud for afslaget, om manden med rimelige tilpasninger - for eksempel med hjælpemidler eller ændring af arbejdsmønstre - ville kunne varetage en stilling som murer hos indklagede.

Virksomheden indgik heller ikke i en dialog med manden om muligheden for, at han, eventuelt med rimelige tilpasningsforanstaltninger, ville kunne varetage stillingen.

Nævnet vurderede derfor, at virksomheden ikke havde bevist, at ligebehandlingsprincippet ikke var krænket.

Klager fik medhold i klagen og blev tilkendt en godtgørelse på 15.000 kr.

Klager fik derfor medhold

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at klager ikke kom i betragtning til en stilling hos indklagede.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Det var i strid med forskelsbehandlingsloven, at klager ikke kom i betragtning til en stilling hos indklagede.

Indklagede skal inden 14 dage betale en godtgørelse til klager på 15.000 kr.

Sagsfremstilling

Klager har oplyst, at han har et medfødt svært høretab.

Klager sendte den 27. marts 2019 en mail til den indklagede bygge- og entreprenørvirksomhed med en uopfordret ansøgning om ansættelse som murer.

Klager vedhæftede sit CV og udtalelser fra tidligere arbejdsgivere.

Klager har i sit CV oplyst nummeret på sin mobiltelefon og derefter anført ”(Kun sms)”.

Det fremgår af klagers CV, at han er uddannet murer, og at han har stor erhvervserfaring inden for håndværk.

Det fremgår også, at klager blandt andet har været mediemedarbejder og suppleant i en forening, der arbejder med idrætsbegivenheder for døve, og at han kan tegnsprog dansk og internationalt.

Det fremgår af en udtalelse fra en tidligere arbejdsgiver, der var vedhæftet klagers ansøgning til indklagede, at klager har udført diverse opgaver tilfredsstillende, og at klager aldrig var syg og mødte til tiden hver dag.

Af en udtalelse fra et tidligere praktiksted, der ligeledes var vedhæftet klagers ansøgning, fremgår blandt andet, at praktikstedet med stor glæde har haft fornøjelsen af klagers kvalifikationer, at klager brændte for murerfaget og gjorde tingene ordentligt, og at klager kunne arbejde selvstændigt med opgaverne.

Praktikstedet kunne varmt anbefale klager.

En medarbejder hos indklagede ringede til klager efter modtagelse af hans ansøgning den 27. marts 2019.

Klager og medarbejderen hos indklagede havde herefter samme dag følgende SMS-korrespondance

Indklagede: ”Tak for din ansøgning.

Vil du give mig et kald, tak.

Mvh

[navn]

[indklagede]”

Klager: ”Godmorgen [navn].

Som der står på mit CV kan jeg kun sms'e, da jeg har et svært høretab.

.

så bruger [høreapparater] som hjælpemiddel til at kunne kommunikere på tomands hånd blandt andet, men desværre får man støj fra telefonen, så man ikke kan høre hvad man siger.

Jeg kan alternativt komme ud og møde dig hvis det kunne være muligt?

Mvh

[klager]”

Indklagede: ”Hej [klager]

Desværre er telefon en nødvendighed da vi kommunikerer flere gange dagligt på denne måde.

Fortsat held og lykke med søgning

Mvh

[navn]

[indklagede]”

Klager: ”Hej [navn].

Er da ked af at blive fravalgt pga mit høretab.

[klager]”

Indklagede: ”Vi ringer til vores håndværkere 5 til 10 gange om dagen.

Mobil er en nødvendighed”

Klager: ”Hej igen.

Og alle ansatte arbejder vel alene og ikke i par?

”

Indklagede: ”Alle køre alene da det er små forsikringsskader.

”

Klager: "Uanset så er jeg nødt til at gå videre med det her”

Klager indgav herefter en klage til Ligebehandlingsnævnet, der blev modtaget den 27. marts 2019.

Klager har ikke fremsat krav om tilkendelse af et bestemt godtgørelsesbeløb.

Klager har under sagen fremlagt dokumentation for sit høretab i form af et audiogram foretaget den 8. januar 2019.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at han blev fravalgt hos indklagede på grund af sit høretab.

Klagers medfødte høretab udgør et handicap.

Klager blev igennem netværk opfordret til at søge ansættelse hos indklagede.

Klager havde fået tippet igennem et karriererådgivende konsulenthus, som var blevet ringet op af indklagede for at høre, om konsulenthuset havde nogle ledige murere tilknyttet.

Klager sendte herefter en mail til indklagede, hvori han skrev, at han havde hørt igennem netværk, at de søgte en murer til forefaldende arbejde.

Klagers CV indeholdt alle indikationer på, at han er døv, herunder i oplysningerne om hans kontaktoplysninger og sproglige kompetencer.

Klager skrev i mailen til indklagede, at det var kommet ham for øre, at indklagede søgte folk, hvilket er en helt normal talemåde.

Klager har de nødvendige kvalifikationer til ansættelse i en stilling som murer.

Klager er fuldt uddannet murer og har flere kørekort.

Klager blev afvist på grund af sit hørehandicap.

At klager i en SMS-besked spurgte indklagede, om man havde en makker, handlede ikke om, at klager ønskede en makker eller stillede krav herom.

Klagers handicap har på tidligere arbejdspladser aldrig været et problem, da SMS kan benyttes i stedet for telefonopkald.

SMS er lige så funktionelt som et opkald.

Desuden må opkald ikke foretages under kørsel, da det er ulovligt.

Klager har ikke et stort behov for hjælpemidler, men der er hjælpemidler, som man kan tage i brug.

Det er dog ikke klager, der er ansvarlig for at oplyse herom.

En simpel google-søgning kunne have vist indklagede, hvilke muligheder der var i forhold til hjælpemidler, herunder fjerntolkning på telefonen, hvor indklagede kunne tale, og klager kunne få talen oversat til tegnsprog.

Klager har dog aldrig brugt dette hjælpemiddel, da SMS hidtil har fungeret uden problemer.

Klager kunne have udført de forskellige opgaver ved brug af SMS.

Klager kunne også uden problemer have håndteret en app.

Indklagede fravalgte klager straks efter, at han i en SMS-besked havde oplyst, at han er døv.

Indklagede viste således ingen interesse for, hvilke hjælpemidler der måtte være.

Det er således klagers opfattelse, at indklagede forskelsbehandlede ham allerede inden, at spørgsmålet om hjælpemidler blev nævnt.

Indklagede har dermed forskelsbehandlet ham bevidst, uanset spørgsmålet om hjælpemidler.

Det fremgik af klagers CV, at han tidligere har arbejdet for murervirksomheder, hvilket i det mindste burde have affødt spørgsmål om, hvordan klagers handicap kunne fungere hos tidligere arbejdsgivere.

Der er på landsplan mange døve murere, som uden problemer varetager deres opgaver, små som store, alene ved brug af SMS.

Diskrimination og fravalg på grund af handicap er ulovligt og burde ikke være til stede i vores samfund.

Indklagede gør gældende, at indklagedes afslag på klagers ansøgning til det ledige job ikke er udtryk for diskrimination i strid med forskelsbehandlingsloven.

Indklagede ringede efter modtagelse af klagers mail til klager for at tage en snak med ham og herunder fortælle om virksomheden, og hvad den beskæftiger sig med.

Dette er normalt for indklagede ved behandlingen af ansøgninger.

I klagers mail til indklagede skrev klager, at ”det var kommet ham for øre”, at indklagede søgte folk.

Dette indikererede ikke, at klager har et svært høretab.

Af klagers CV fremgik det ikke, hvorfor klager kun kunne kontaktes via SMS.

Indklagede har 20 medarbejdere ansat i forsikringsafdelingen, som udfører omkring 2.000 sager årligt for forsikringsselskaber.

Indklagedes medarbejdere kører derfor meget.

Af hensyn til virksomhedens drift og medarbejdernes udførelse af det

konkrete arbejde er det nødvendigt, at virksomheden med kort varsel kan komme i telefonisk kontakt med medarbejderne.

Dertil kommer, at medarbejderne skal kunne komme i telefonisk kontakt med hinanden.

Det er desuden af hensyn til virksomhedens kontraktlige forpligtelser over for virksomhedens største kunde nødvendigt, at medarbejderne kan kommunikere telefonisk med kunden.

Det er derfor en ufravigelig nødvendighed, at medarbejderne, som udfører arbejde i virksomhedens serviceafdeling, kan kommunikere telefonisk.

Medarbejderne bliver sendt ud på forskellige sager i løbet af dagen.

Sagerne er spredt i landet og er ofte hastesager.

Det er derfor nødvendigt for indklagede at kunne komme i telefonisk kontakt med sine medarbejdere for at vurdere, hvem der befinder sig tættest på de

opgaver, der løbende kommer ind.

Der foreligger ikke fastlagte planer over, hvilke sager de forskellige medarbejdere skal udføre i løbet af en arbejdsdag.

Derudover opstår der ofte uforudsete problemstillinger ved forsikringsopgaver, idet medarbejderne først kan konstatere årsagen til skaderne, når de har set nærmere på skaderne.

Der er derfor et grundlæggende behov for, at medarbejderne kan ringe til hinanden på tværs af faggrupper.

Alle medarbejderne har egne biler og telefoner, således at enhver

medarbejder - uafhængigt af andre - straks kan køre ud og hjælpe til på en sag, når det er nødvendigt.

Der arbejdes ikke i grupper.

Indklagede arbejder sammen med en af sine største samarbejdspartnere via en app.

Al kommunikation vedrørende de enkelte sager foregår over app'en, som har en funktion, der gør det muligt at ringe direkte til den pågældende kunde eller samarbejdspartneren.

App'en registrerer de opkald, som medarbejderne har foretaget, og registrerer ligeledes, hvornår medarbejderen møder ind på den pågældende adresse.

Samarbejdspartneren bruger dette værktøj til at vurdere, om virksomheden lever op til servicekravene.

Det er derfor afgørende, at medarbejderne kan ringe til samarbejdspartneren eller til kunden og gøre opmærksom på eventuelle ændringer eller forsinkelser, således at dette også bliver registreret.

Klager gjorde ikke under SMS-korrespondancen med indklagede opmærksom på, om der fandtes hjælpemidler til brug for telefonisk kontakt.

Klager spurgte derimod, om man arbejdede i par, hvilket for indklagede indikererede, at han under ingen omstændigheder selv kunne tale i telefon.

Hvis der fandtes hjælpemidler, som kunne muliggøre telefonisk kontakt, stod klager nærmest til at oplyse virksomheden herom.

Klager gav ved sit spørgsmål om, hvorvidt der arbejdes i makkerpar, tværtimod udtryk for, at der ikke fandtes sådanne hjælpemidler.

Indklagede kunne ikke forventes at have kendskab til eventuelle hjælpemidler.

Programmet, som klager har oplyst om, der kunne oversætte tale til tegnsprog, kunne formentlig ikke afhjælpe problemet med telefonisk

kommunikation.

Dog må indklagede tage forbehold for manglende kendskab til programmet.

Klager kunne ikke køre med en fast makker.

Alle indklagedes murere kører alene, idet indklagedes forsikringsopgaver er så små.

Indklagede var af den klare opfattelse, at der ikke kunne tilbydes rimelige foranstaltninger, som ville hjælpe klager til at fungere på lige fod med de andre medarbejdere, og som kunne muliggøre, at

klager kunne varetage den arbejdsfunktion, som virksomheden havde behov for.

Indklagede vurderede derfor, at klager ikke var kompetent, egnet og disponibel til den pågældende stilling, idet stillingen krævede, at medarbejderen selv kunne kontaktes, ligesom medarbejderen

skulle kunne kontakte kolleger, andre faggrupper samt kunder telefonisk.

Klager har ikke fremlagt bevis for, at han med hjælpemidler kunne have kommunikeret telefonisk og dermed kunne have udfyldt den arbejdsopgave, som han som medarbejder hos indklagede skulle bestride.

Klager søgte et job, som han ikke har kvalifikationerne til at besidde.

Indklagede har personer med handicap, forskellige nationaliteter og religioner ansat i sin virksomhed.

Indklagede kan ikke se, hvad indklagede kunne have gjort anderledes i den foreliggende situation.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af handicap efter lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv. (forskelsbehandlingsloven).

Det fremgår af forskelsbehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke må forskelsbehandle lønmodtagere eller ansøgere til ledige stillinger ved ansættelse, afskedigelse, forflyttelse, forfremmelse eller med hensyn til løn- og arbejdsvilkår.

Begrebet ”handicap” i forskelsbehandlingsloven og det bagvedliggende EU-direktiv skal fortolkes i overensstemmelse med EU-Domstolens og Højesterets praksis.

Handicapbegrebet omfatter herefter langvarige begrænsninger som følge af bl.a. fysiske, mentale eller psykiske skader, som i samspil med forskellige barrierer kan hindre den berørte person i fuldt og effektivt at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre arbejdstagere.

Klager har oplyst, at han har et svært høretab, og han har til dokumentation for sit hørehandicap fremlagt et audiogram med kommentarer.

På baggrund af de foreliggende oplysninger vurderer nævnet, at klager har et handicap omfattet af forskelsbehandlingsloven.

Ved forskelsbehandling forstås enhver direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af handicap.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der udøves direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Klager oplyste i en SMS-besked den 27. marts 2019 en medarbejder hos indklagede om, at han har et svært høretab.

Den pågældende medarbejder hos indklagede oplyste herefter, at telefon desværre var en nødvendighed, da de hos indklagede flere gange dagligt kommunikerer på denne måde.

Medarbejderen ønskede herefter klager fortsat held og lykke med jobsøgningen.

Efter indholdet af indklagedes kortfattede afslag vurderer nævnet, at klager har påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at han har været udsat for direkte forskelsbehandling på grund af sit handicap.

Det påhviler herefter indklagede at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Arbejdsgiveren skal træffe de foranstaltninger, der er hensigtsmæssige i betragtning af de konkrete behov for at give en person med handicap adgang til at udøve beskæftigelse.

Det gælder dog ikke, hvis arbejdsgiveren derved pålægges en uforholdsmæssig stor byrde, som ikke i tilstrækkeligt omfang lettes gennem offentlige foranstaltninger.

Det er en forudsætning for indklagedes tilpasningsforpligtelse, at indklagede på tidspunktet for forskelsbehandlingen vidste eller burde vide, at klager havde et handicap i lovens forstand.

Som nævnt oplyste klager i sin indledende SMS-besked til indklagede den 27. marts 2019, at han har et svært høretab.

Nævnet vurderer, at indklagede i hvert fald fra dette tidspunkt vidste eller burde vide, at klager har et handicap i lovens forstand.

Hensigtsmæssige tilpasningsforanstaltninger kan eksempelvis være tilpasning af arbejdspladsen, arbejdsmønstre eller opgavefordelingen eller nedsættelse af arbejdstiden.

Ved vurderingen af, om relevante tilpasningsforanstaltninger vil indebære en uforholdsmæssig stor byrde, tages der navnlig hensyn til de omkostninger, der vil være forbundet hermed, virksomhedens størrelse og finansielle midler samt muligheden for at opnå offentligt tilskud eller anden støtte.

Der stilles ikke krav om ansættelse af en person, der - uanset rimelige tilpasningsforanstaltninger - ikke er kompetent, egnet og disponibel til at udføre de væsentlige funktioner i stillingen.

Indklagede afviste klager i en kortfattet SMS-besked umiddelbart efter, at klager havde oplyst om sit svære høretab.

I SMS-beskeden henviste indklagede alene til, at telefon var en nødvendighed for ansættelse hos indklagede.

Indklagede har under sagen redegjort nærmere for behovet for telefonisk kommunikation i virksomheden og har herunder anført, at telefonisk kommunikation udgør en væsentlig del af det daglige arbejde som murer hos indklagede.

Indklagede undersøgte imidlertid ikke forud for sit afslag til klager, om klager med rimelige tilpasninger - for eksempel med hjælpemidler eller ændring af arbejdsmønstre - ville kunne varetage en stilling som murer hos indklagede, herunder om byrden ved at foretage sådanne eventuelle tilpasninger kunne lettes gennem offentlige foranstaltninger.

Indklagede indgik heller ikke i en dialog med klager om muligheden for, at klager, eventuelt med rimelige tilpasningsforanstaltninger, ville kunne varetage stillingen.

På denne baggrund vurderer nævnet, at indklagede ikke har bevist, at ligebehandlingsprincippet ikke er krænket.

Klager får derfor medhold i klagen.

Godtgørelse

Klager tilkendes en godtgørelse, der skønsmæssigt passende kan fastsættes til 15.000 kr.

Ligebehandlingsnævnet har ved fastsættelse af godtgørelsens størrelse taget udgangspunkt i praksis samt et skøn over sagens faktiske omstændigheder, herunder karakteren og alvoren af den skete hændelse.

Nævnet har herved lagt vægt på, at der var tale om en uopfordret ansøgning, og at der ikke foreligger nærmere oplysninger om den mulige stilling.

Indklagede skal herefter betale 15.000 kr. til klager.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Forskelsbehandlingsloven

- § 1, stk. 2, om lovens anvendelsesområde

- § 2 om forbud mod forskelsbehandling

- § 2 a, om tilpasning

- § 7, stk. 1, om godtgørelse

- § 7 a, om delt bevisbyrde

<19-16671>

-

- § 1, stk. 1, og stk. 3, om nævnets kompetence

-

- § 9, stk. 1, om klagebehandling

-

- § 12, stk. 1-2, om klagebehandling