Arbejdsmiljøklagenævnet fastholdt påbud om at sikre, at arbejdet med løft af varer på lageret blev udført, så det med hensyn til den samlede vægt pr. ansat var sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Nævnet fastholdt også påbud om, at virksomheden skulle bruge en autoriseret rådgivningsvirksomhed på arbejdsmiljøområdet til at bistå sig med at efterkomme påbuddet
Table of Provisions (11)
Statutory Text (11 Articles)
Arbejdsmiljøklagenævnet fastholdt påbud om at sikre, at arbejdet med løft af varer på lageret blev udført, så det med hensyn til den samlede vægt pr. ansat var sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.
Nævnet fastholdt også påbud om, at virksomheden skulle bruge en autoriseret rådgivningsvirksomhed på arbejdsmiljøområdet til at bistå sig med at efterkomme påbuddet
Resume
Vedrørende påbud om løft af varer
Arbejdsmiljøklagenævnet vurderede på baggrund af Arbejdstilsynets konstateringer og virksomhedens oplysninger ved tilsynsbesøget, at arbejdet med løft af varer på lageret ikke blev udført sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.
Nævnet lagde vægt på, at hver enkelt ansat løftede mellem ca. 5.180 og ca. 8.718 kg i løbet af en arbejdsdag, og at håndteringen foregik i 3/4 arms afstand.
Nævnet lagde også vægt på, at de ansatte løftede med arme og albuer over skulderhøjde ved optagning af varer fra højtstablede paller, under knæhøjde ved optagning af varer placeret nederst på paller, som var placeret direkte på gulvet, asymmetrisk med vrid i ryggen, når ansatte løftede varer ved siden af kroppen, med foroverbøjet ryg ved optagning af lavt placerede varer og varer, som var placeret langt inde på pallen og ved afsætning af varer, hvor el-palleløfteren ikke var kørt op i optimal højde.
Vedrørende rådgiverpåbud
Arbejdsmiljøklagenævnet vurderede, at påbuddet om løft af varer på lageret er et komplekst og alvorligt arbejdsmiljøproblem, der er vanskeligt at løse.
Nævnet lagde vægt på, at Arbejdstilsynet traf afgørelse om, at virksomheden skal sikre, at arbejdet med løft af varer i lageret bliver udført, så det er er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.
Denne afgørelse er tiltrådt af nævnet.
Nævnet lagde endvidere vægt på, at virksomheden ikke inden for det seneste år har løst et identisk arbejdsmiljøproblem på samme arbejdssted, hvor løsningen umiddelbart kan overføres.
Mindretalsudtalelse
Et mindretal på 2 af nævnets medlemmer fandt, at Arbejdstilsynet ikke konkret havde begrundet og dokumenteret, at der var tale om løftearbejde, der ikke kunne udføres sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.
Der var derfor – efter mindretallets opfattelse – ikke grundlag for påbuddene.
Den konkrete afgørelse
[Adressat udeladt]
Afgørelserne er skrevet til [navn udeladt].
Afgørelsen er sendt til [navn udeladt], som repræsenterer [navn udeladt] i sagen.
Afgørelse
I har klaget over Arbejdstilsynets afgørelser 26. september 2019 med påbud om løft af varer og rådgivningspåbud.
Arbejdsmiljøklagenævnet har nu afgjort sagerne på møde den 25. februar 2020.
Resultatet er
Det betyder, at nævnet er kommet til samme resultater som Arbejdstilsynet.
Nævnets afgørelser skal efterkommes senest den 8. september 2020.
Tilbagemelding skal ske til Arbejdstilsynet senest den 15. september 2020.
[Navn udeladt] skal senest 6 uger fra denne afgørelse give meddelelse til Arbejdstilsynet om, hvilken autoriseret rådgivningsvirksomhed der er indgået aftale med.
På de næste sider kan I læse mere om afgørelserne.
På nævnets vegne
[Navn udeladt]
Begrundelser for afgørelserne
Vedrørende påbud om løft af varer
Sådan vurderer vi sagen
Arbejdsmiljøklagenævnet vurderer på baggrund af Arbejdstilsynets konstateringer og virksomhedens oplysninger ved tilsynsbesøget, at arbejdet med løft af varer på lageret ikke blev udført sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.
Nævnet vurderer, at den samlede daglige løftemængde for den enkelte ansatte overstiger, hvad der anses for sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.
Nævnet vurderer også, at der ved de enkelte løft, der blev foretaget i 3/4 arms afstand, var faktorer, der forværrede belastningen, idet der blev løftet med vrid i ryggen, foroverbøjet ryg, over skulder- og under knæhøjde.
Nævnet vurderer, at arbejdet herved udsatte de ansatte for belastninger, der kan medføre skade på især lænderyg, skulder, nakke og knæ.
Hvad er afgørende for resultatet
Nævnet lægger vægt på, at hver enkelt ansat løftede mellem ca. 5.180 og ca. 8.718 kg i løbet af en arbejdsdag, og at håndteringen foregik i 3/4 arms afstand.
Rækkeafstanden skyldtes, at en stor del af varerne var placeret i lave højder på paller på gulvet, at der blev plukket varer fra højtstablede paller, at der blev plukket varer fra en del af pallerne på lageret ved at tage de yderste varer i flere lag først, hvormed de ansatte måtte række langt ind på pallerne, når de inderste varer på pallen skulle optages, og at de ansatte ved størstedelen af håndteringerne holdt i greb placeret ca. 20 cm inde på kasserne.
Nævnet lægger også vægt på, at de ansatte løftede med arme og albuerne over skulderhøjde ved optagning af varer fra højtstablede paller, under knæhøjde ved optagning af varer placeret nederst på paller, som var placeret direkte på gulvet, asymmetrisk med vrid i ryggen, når ansatte løftede varer ved siden af kroppen, med foroverbøjet ryg ved optagning af lavt placerede varer og varer, som var placeret langt inde på pallen og ved afsætning af varer, hvor el-palleløfteren ikke var kørt op i optimal højde.
Der var også risiko for uventede belastninger, når de ansatte løftede varer, som var placeret så højt, at det var vanskeligt for de ansatte at gribe om varerne, og der dermed var risiko for at tabe varerne under løftet.
Nævnet lægger desuden vægt på, at arbejdet var en del af de ansattes sædvanlige arbejdsopgaver.
Arbejdstilsynets fotos understøtter Arbejdstilsynets konstateringer ved tilsynsbesøget.
Nævnet lægger til grund, at de ansatte kørte med højdejusterbare el-palleløftere hen til de forskellige paller, hvorfra de plukkede varer, som de afsatte på en palle, som var placeret på el-palleløfteren.
Nævnet lægger desuden til grund, at Arbejdstilsynet ved beregningerne af den samlede daglige løftemænge alene har medtaget løft over 3 kg, der blev udført i ¾-arms afstand.
Kasserne havde forskellige vægt.
De tungeste kasser vejede 18 kg.
Der forekom løft i underarmsafstand, men disse blev ikke medtaget i beregningerne.
Nævnet er opmærksom på, at [navn udeladt] i klagen har anført, at Arbejdstilsynet konkret skal forholde sig til, hvad der løftes, hvor meget der løftes, hvordan der løftes, samt hvilke foranstaltninger virksomheden har truffet.
Arbejdstilsynet kan ikke alene henvise til en vejledning.
Nævnet henviser til begrundelsen ovenfor.
Afgørelsen er truffet på grundlag af en række konkrete faktiske forhold, som Arbejdstilsynet konstaterede eller fik oplyst under tilsynsbesøget.
Arbejdet udsatte de ansatte for belastninger, der kan medføre skade på især lænderyg, skulder, nakke og knæ, da hver enkelt ansat løftede mellem ca. 5.180 og ca. 8.718 kg i løbet af en arbejdsdag, og da håndteringen foregik i 3/4 arms afstand.
Herudover er der oplyst om konkrete forværrende faktorer i forbindelse med løftene.
Vedrørende grænsen på 3 tons ved arbejde i ¾ arms afstand skal nævnet yderligere henvise til, at denne vægtangivelse endvidere fremgår af § 10 i bekendtgørelse om brug af autoriserede rådgivningsvirksomheder på arbejdsmiljøområdet.
Om reglerne
Det følger af arbejdsmiljøloven, at arbejdet skal planlægges, tilrettelægges og udføres således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt.
Det følger af reglerne om manuel håndtering, at arbejde med manuel håndtering skal planlægges, tilrettelægges og udføres således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt.
¬¬Manuel håndtering, der kan indebære risiko for sikkerhed eller sundhed, skal undgås ved hensigtsmæssig tilrettelæggelse af arbejdet, herunder anvendelse af tekniske hjælpemidler.
Vedrørende rådgiverpåbud
Sådan vurderer vi sagen
Arbejdsmiljøklagenævnet vurderer, at påbuddet om løft af varer på lageret er et komplekst og alvorligt arbejdsmiljøproblem, der er vanskeligt at løse.
I skal derfor bruge en autoriseret rådgivningsvirksomhed på arbejdsmiljøområdet til at bistå jer med at efterkomme påbuddet og med at forebygge lignende arbejdsmiljøproblemer.
Hvad er afgørende for resultatet
Nævnet lægger vægt på, at Arbejdstilsynet den 26. september 2019 traf afgørelse om, at I skal sikre, at arbejdet med løft af varer i lageret bliver udført, så det er er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.
Denne afgørelse er tiltrådt af nævnet.
Nævnet lægger endvidere vægt på, at I ikke inden for det seneste år har løst et identisk arbejdsmiljøproblem på samme arbejdssted, hvor løsningen umiddelbart kan overføres.
Om reglerne
Det følger af reglerne om brug af autoriserede rådgivningsvirksomheder på arbejdsmiljøområdet, at Arbejdstilsynet afgiver rådgivningspåbud, når Arbejdstilsynet samtidigt afgiver påbud som følge af overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen vedrørende et eller flere komplekse eller alvorlige arbejdsmiljøproblemer.
Arbejdsgiveren skal indhente bistand fra en rådgivningsvirksomhed, når Arbejdstilsynet afgiver påbud, der vedrører en samlet daglig belastning ved løft, der overstiger 100 pct. af den maksimale daglige belastning pr. person.
¬¬Den maksimale daglige belastning pr. person udgør 10 tons ved løft tæt ved kroppen, 6 tons ved løft i underarmsafstand eller 3 tons ved løft i ¾ arms afstand.
Der afgives ikke rådgivningspåbud til arbejdsgiveren efter § 4, nr. 1, hvis arbejdsgiveren inden for det seneste år har løst et identisk arbejdsmiljøproblem på samme arbejdssted, og hvor løsningen umiddelbart kan overføres.
Mødebehandling
Sagerne er behandlet på møde.
På mødet stemmer deltagerne om resultatet.
Afgørelserne er truffet af et flertal på 9 ud af nævnets 11 stemmeberettigede medlemmer.
Et mindretal på 2 af nævnets medlemmer finder, at Arbejdstilsynet ikke konkret har begrundet og dokumenteret, at der er tale om løftearbejde, der ikke kan udføres sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.
Der er derfor – efter mindretallets opfattelse – ikke grundlag for påbuddene.
Oplysninger i sagen
Nævnet har afgjort sagen ud fra de akter, som nævnet har modtaget fra Arbejdstilsynet, breve fra [navn udeladt] af 25. november 2019 og 16. december 2019, samt brev fra Arbejdstilsynet af 6. december 2019.
Her er de regler, nævnet har afgjort sagen efter.
Love og bekendtgørelser
Om Arbejdstilsynets ret til at afgive påbud
Om arbejdets udførelse
Om autoriseret arbejdsmiljørådgiver
Der er uddrag af reglerne til sidst i afgørelsen.
I kan finde reglernes fulde ordlyd på www.retsinformation.dk
Kopi er sendt til
[Adressat udeladt]
◊
Lovuddrag
Lovbekendtgørelse af lov om arbejdsmiljø nr. 1084 af 19. september 2017 med senere ændringer
§ 38.
Arbejdet skal planlægges, tilrettelægges og udføres således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt.
Stk. 2.
Anerkendte normer eller standarder, som har sikkerheds- eller sundhedsmæssig betydning, skal følges.
§ 77 a.
Arbejdstilsynet kan påbyde, at modtageren af påbud eller andre afgørelser om overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen skal indhente bistand fra en autoriseret arbejdsmiljørådgiver, bl.a. med henblik på, at det forebyggende arbejdsmiljøarbejde i virksomheden styrkes.
§ 77.
Arbejdstilsynet kan træffe afgørelse om forhold, der strider mod loven eller mod regler eller afgørelser i medfør af loven, og kan herunder påbyde, at forholdene bringes i orden straks eller inden en frist.
Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1164 af 16. december 1991 om manuel håndtering
Kapitel 2
Arbejdets udførelse
§ 3.
Arbejde med manuel håndtering skal planlægges, tilrettelægges og udføres således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt.
¬¬Stk. 2.
Manuel håndtering, der kan indebære risiko for sikkerhed eller sundhed, skal undgås ved hensigtsmæssig tilrettelæggelse af arbejdet, herunder anvendelse af tekniske hjælpemidler.
Stk. 3.
Hvis dette ikke er muligt, skal der træffes effektive foranstaltninger til imødegåelse af risikoen.
Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 59 af 15. januar 2013 om bekendtgørelse om brug af autoriserede rådgivningsvirksomheder på arbejdsmiljøområdet med senere ændringer
Kapitel 1
Formål og område
…
§ 3.
…
Stk. 2.
…
Stk. 3.
Arbejdsgiveren eller bygherren skal vælge en rådgivningsvirksomhed, der er autoriseret til det område, som det eller de arbejdsmiljøproblemer, der udløser rådgivningspåbuddet, vedrører.
§ 4.
Arbejdstilsynet afgiver rådgivningspåbud, når Arbejdstilsynet samtidigt afgiver et eller flere af følgende afgørelser
…
§ 5.
Der afgives ikke rådgivningspåbud til arbejdsgiveren efter § 4, nr. 1, hvis arbejdsgiveren inden for det seneste år har løst et identisk arbejdsmiljøproblem på samme arbejdssted, og hvor løsningen umiddelbart kan overføres.
…
Kapitel 2
Generelle pligter for arbejdsgivere og bygherrer, der modtager rådgivningspåbud
§ 6.
En arbejdsgiver eller bygherre, der modtager rådgivningspåbud efter § 4, nr. 1 eller 2, skal indhente bistand fra en rådgivningsvirksomhed til løsning af det eller de arbejdsmiljøproblemer, der har ført til rådgivningspåbud, og til forebyggelse af lignende arbejdsmiljøproblemer.
Kapitel 3
Pligter for arbejdsgivere og bygherrer, der modtager rådgivningspåbud ved alvorlige eller komplekse arbejdsmiljøproblemer, der er vanskelige at løse
Det ergonomiske område
§ 10.
Arbejdsgiveren skal indhente bistand fra en rådgivningsvirksomhed, når Arbejdstilsynet afgiver påbud, der vedrører en samlet daglig belastning ved løft, der overstiger 100 pct. af den maksimale daglige belastning pr. person.
¬¬Stk. 2.
Den maksimale daglige belastning pr. person udgør
Stk. 3.
Pligten til at indhente bistand fra en rådgivningsvirksomhed gælder også, når Arbejdstilsynet afgiver påbud, der vedrører en kombination af løft i forskellige rækkeafstande, hvor der løftes færre tons end de i stk. 2 nævnte, men hvor løftene sammenlagt overstiger den maksimale daglige belastning pr. person.
Kapitel 6
Øvrige pligter for arbejdsgivere og bygherrer
Aftalen med rådgivningsvirksomheden
Tilbagemeldinger til Arbejdstilsynet
§ 30.
Arbejdsgivere eller bygherrer, der har modtaget rådgivningspåbud, skal give en tilbagemelding til Arbejdstilsynet om indgåelse af aftalen med rådgivningsvirksomheden senest 6 uger efter, at rådgivningspåbuddet er modtaget.
Tilbagemeldingen skal indeholde oplysninger om, hvilken rådgivningsvirksomhed der er indgået aftale med.
Stk. 2.
Arbejdsgiveren skal ved tilbagemeldingen erklære, at arbejdsmiljøorganisationen eller en repræsentant for de ansatte i virksomheder, der ikke har pligt til at etablere arbejdsmiljøorganisation, inden den for tilbagemeldingen fastsatte frist er gjort bekendt med indholdet af tilbagemeldingen.
§ 31.
Arbejdsgivere eller bygherrer, der har modtaget rådgivningspåbud, skal give en tilbagemelding til Arbejdstilsynet om, at rådgivningspåbuddet og det eller de påbud, der danner grundlag herfor, er efterkommet.
Stk. 2.
…
•
Arbejdsmiljøklagenævnet fastholder Arbejdstilsynets afgørelse af 26. september 2019 med påbud til jer om at sikre, at arbejdet med løft af varer i lageret på arbejdsstedet [navn udeladt], [adresse udeladt], udføres, så det med hensyn til den samlede vægt pr. ansat er sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.
Risikoen ved løft af varer skal undgås ved hensigtsmæssig tilrettelæggelse af arbejdet, herunder ved brug af tekniske hjælpemidler.
•
Arbejdsmiljøklagenævnet fastholder Arbejdstilsynets afgørelse af 26. september 2019 med påbud til jer om at bruge en autoriseret rådgivningsvirksomhed på arbejdsmiljøområdet til at bistå jer med at efterkomme påbud om at sikre, at arbejdet med løft af varer i lageret udføres, så det med hensyn til den samlede vægt pr. ansat er sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt samt med at forebygge lignende arbejdsmiljøproblemer.
•
§ 77, stk. 1, i Beskæftigelsesministeriets lovbekendtgørelse nr. 1084 af 19. september 2017 af lov om arbejdsmiljø
•
§ 38, stk. 1, i Beskæftigelsesministeriets lovbekendtgørelse nr. 1084 af 19. september 2017 af lov om arbejdsmiljø
•
§ 3, stk. 1 og 2, i Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1164 af 16. december 1991 om manuel håndtering.
•
§ 77a, stk. 1, i Beskæftigelsesministeriets lovbekendtgørelse nr. 1084 af 19. september 2017 af lov om arbejdsmiljø
•
§ 4, nr. 1, § 5, § 6, stk. 1, § 10, stk. 1-3, § 30 og § 31, stk. 1 i bekendtgørelse nr. 59 af 15. januar 2013 om brug af autoriserede rådgivningsvirksomheder på arbejdsmiljøområdet med senere ændringer.
[Adressat udeladt]
[Adressat udeladt]
1.
Påbud som følge af overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen vedrørende et eller flere komplekse eller alvorlige arbejdsmiljøproblemer, der er omfattet af §§ 8 – 25, dvs. vanskelige at løse.
1.
10 tons ved løft tæt ved kroppen,
2.
6 tons ved løft i underarmsafstand eller
3.
3 tons ved løft i ¾ arms afstand.