Legislator Case Law & Legislation
W20200911425 DK

Fastholdelse af strakspåbud om at sikre ansatte mod nedstyrtning ved arbejde med udbygning af stillads i 2,3 meters højde på en byggeplads

8 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (8)

Statutory Text (8 Articles)

KEN#LOKDOK23 2020 9114 Valid

Fastholdelse af strakspåbud om at sikre ansatte mod nedstyrtning ved arbejde med udbygning af stillads i 2,3 meters højde på en byggeplads

KEN#LOKDOK23 2020 9114 Valid

Resume

Arbejdsmiljøklagenævnet vurderede, at arbejdet med udbygning af stillads i 2,3 meters højde på byggepladsen på ulykkestidspunktet, ikke var planlagt, tilrettelagt og udført sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Nævnet lagde vægt på, at arbejdsområdet, hvor der blev foretaget en udbygning på stilladset var i 2,3 meters højde.

Nævnet lagde også vægt på, at der ikke var rækværk monteret på ende og side af udbygningen på stilladset, og at der ikke var opskydeligt rækværk på arbejdsstedet.

Nævnet lagde endvidere vægt på, at skadelidte oplyste, at han var i gang med at bøje stilladsdel ved dækket, så der blev plads til at montere en kobling på rørstilladset.

Det var gået let i den ene side, men i den anden side skulle bruges flere kræfter.

I den forbindelse gled hænderne af stilladsdelen.

Skadelidte fik overbalance og styrtede ned.

Afgørelsen blev truffet af et enigt nævn.

KEN#LOKDOK23 2020 9114 Valid

Den konkrete afgørelse

[Adressat udeladt]

Afgørelse

I har klaget over Arbejdstilsynets afgørelse af 4. september 2019 om nedstyrtningsfare fra stillads.

Arbejdsmiljøklagenævnet har nu afgjort sagen på møde den 28. januar 2020.

Resultatet er

Det betyder, at nævnet er kommet til samme resultat som Arbejdstilsynet.

På de næste sider kan I læse mere om afgørelsen.

På nævnets vegne

[Navn udeladt]

Begrundelse for afgørelsen

Sådan vurderer vi sagen

Arbejdsmiljøklagenævnet vurderer, at arbejdet med udbygning af stillads i 2,3 meters højde på byggepladsen [adresse udeladt] på ulykkestidspunktet den 27. august 2019, ikke var planlagt, tilrettelagt og udført sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Nævnet vurderer i denne forbindelse, at der ikke var effektivt sikret med kollektive sikkerhedsforanstaltninger til at forebygge risikoen for at styrte ned til underliggende niveau.

Hvad er afgørende for resultatet

Nævnet lægger vægt på, at arbejdsområdet, hvor der blev foretaget en udbygning på stilladset var i 2,3 meters højde,

Nævnet lægger også vægt på, at der ikke var rækværk monteret på ende og side af udbygningen på stilladset, og at der ikke var opskydeligt rækværk på arbejdsstedet.

Nævnet lægger endvidere vægt på, at skadelidte har oplyst, at han var i gang med at bøje stilladsdel ved dækket, så der blev plads til at montere en kobling på rørstilladset.

Det var gået let i den ene side, men i den anden side skulle bruges flere kræfter.

I den forbindelse gled hænderne af stilladsdelen.

Skadelidte fik overbalance og styrtede ned.

Nævnet lægger til grund, at der den 27. august 2019 skete en ulykke, da en ansat stilladsmontør, der arbejdede på en udbygning af stillads, fik overbalance og faldt 2-2,5 meter ned.

Om reglerne

Det følger af reglerne om bygge- og anlægsarbejde, at ved arbejde og færdsel på stilladser, samt i øvrigt, hvor der er risiko for nedstyrtning, skal der, hvor det er nødvendigt af hensyn til de beskæftigedes sikkerhed og sundhed, etableres kollektive sikkerhedsforanstaltninger, f.eks. rækværk, skærme eller net, der effektivt sikrer mod nedstyrtning eller gennemstyrtning.

Bemærkninger til klagen

I har anført, at I allerede sikrer jeres ansatte, da de får udleveret en personlig faldsikring, og at den normale sikring vedrørende den pågældende opgave består i opskydeligt rækværk, hvilket de ansatte også har mulighed for at medbringe alt efter hvilken opgave, de skal på.

Arbejdsmiljøklagenævnet henviser til Arbejdstilsynets bemærkninger i udtalelse af 9. oktober 2019.

Tilsynet henviser til det af den tilsynsførende konstaterede på tilsynsbesøget.

Tilsynet henviser endvidere til det på tilsynsbesøget oplyste af entrepriselederen og stilladsmontørlærlingen om, hvordan arbejdet på stilladset foregik, da stilladsmontøren faldt 2,3 meter ned.

Arbejdstilsynet vurderer, at stilladsmontøren ikke var effektivt sikret mod nedstyrtning fra stilladsdækket ved arbejde med udbygning af stillads i 2,3 meters højde.

Sikring af de ansatte mod nedstyrtning kan ske ved brug af forsvarlige stilladsdæk, montering af rækværk, brug af opskydelige montagegelændere og andre kollektive sikkerhedsforanstaltninger.

I de situationer, hvor de ansatte ikke kan sikres fuldt ud med kollektive foranstaltninger, skal de sikres med egnet individuelt faldsikringsudstyr eller med en kombination af kollektive og individuelle løsninger.

Arbejdsgiveren er til enhver tid ansvarlig for, at arbejdet på stilladsdæk også bliver udført i overensstemmelse med disse sikkerhedsforanstaltninger, så arbejdet kan udføres sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Nævnet er enig i det af Arbejdstilsynet anførte.

Mødebehandling

Sagen er behandlet på møde.

På mødet stemmer deltagerne om resultatet.

Afgørelsen er truffet af et enigt nævn.

Oplysninger i sagen

Nævnet har afgjort sagen ud fra de akter, som nævnet har modtaget fra Arbejdstilsynet.

Regler

Her er de regler, nævnet har afgjort sagen efter.

Love og bekendtgørelser

Om Arbejdstilsynets ret til at træffe afgørelse

Om arbejdets udførelse

Om risiko for nedstyrtning

Der er uddrag af reglerne til sidst i afgørelsen.

I kan finde reglernes fulde ordlyd på www.retsinformation.dk

Kopi er sendt til

[Adressat udeladt]

[Adressat udeladt]

Lovuddrag

Lovbekendtgørelse af lov om arbejdsmiljø nr. 1084 af 19. september 2017 med senere ændringer

Kapitel 5

Arbejdets udførelse

§ 38.

Arbejdet skal planlægges, tilrettelægges og udføres således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt.

Stk. 2.

Anerkendte normer eller standarder, som har sikkerheds- eller sundhedsmæssig betydning, skal følges.

Kapitel 13

Arbejdstilsynet

§ 77.

Arbejdstilsynet kan træffe afgørelse om forhold, der strider mod loven eller mod regler eller afgørelser i medfør af loven, og kan herunder påbyde, at forholdene bringes i orden straks eller inden en frist.

Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1516 af 16. december 2010 om bygge- og anlægsarbejde

Kapitel 4

Risiko for nedstyrtning, nedskridning og fald m.v.

Sikring mod nedstyrtning og gennemstyrtning

§ 37.

Ved arbejde og færdsel i og på bygninger og konstruktioner m.v., på arbejdsdæk, arbejdsplatforme, stilladser, adgangsveje o.l.

samt i øvrigt, hvor der er risiko for nedstyrtning eller gennemstyrtning, skal der, hvor det er nødvendigt af hensyn til de beskæftigedes sikkerhed og sundhed, etableres kollektive sikkerhedsforanstaltninger, f.eks. rækværk, skærme eller net, der effektivt sikrer mod nedstyrtning eller gennemstyrtning.

Ved arbejde og færdsel på tage skal der træffes sikkerhedsforanstaltninger som angivet i § 38.

Stk. 2.

Sikkerhedsforanstaltningerne skal vælges under hensyn til arbejdets art og karakter, højden, der arbejdes i, samt under hensyn til de forhold, hvorunder arbejdet udføres.

Sikkerhedsforanstaltningerne skal desuden vælges således, at faren under deres etablering og fjernelse er mindre end den fare, de skal afværge.

Stk. 3.

Rækværk, skærme og net m.v. skal være tilstrækkeligt høje, have fornøden styrke og være forsvarligt udført.

Rækværk skal mindst bestå af en håndliste, en knæliste og en fodliste.

Overdækninger over huller m.v. skal være forsvarligt udført, have tilstrækkelig styrke og være sikret mod forskydning.

KEN#LOKDOK23 2020 9114 Valid

•

Arbejdsmiljøklagenævnet fastholder Arbejdstilsynets afgørelse af 4. september 2019 med strakspåbud om at sikre ansatte mod nedstyrtning ved arbejde med udbygning af stillads i 2,3 meters højde på byggepladsen [adresse udeladt].

KEN#LOKDOK23 2020 9114 Valid

•

§ 77, stk. 1, i lov om arbejdsmiljø i lovbekendtgørelse nr. 1084 af 19. september 2017 med senere ændringer

KEN#LOKDOK23 2020 9114 Valid

•

§ 38, stk. 1, i lov om arbejdsmiljø i lovbekendtgørelse nr. 1084 af 19. september 2017 med senere ændringer

KEN#LOKDOK23 2020 9114 Valid

•

§ 37, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1516 af 16. december 2010 om bygge- og anlægsarbejde

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →