Pressenævnets kendelse i sag nr. 2019-80-0387

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2019-80-0387

Ingeniøren får ikke kritik for artikel om Cityringen

Ingeniøren bragte i august 2019 omtale af forsinkelserne af stationspladserne og fodgængertunnellerne på Cityringen-projektet, herunder at bygherren var ”i clinch” og ”raget uklar” med en af entreprenørerne.

Den omtalte entreprenør klagede til Pressenævnet over, at Ingeniøren havde bragt ukorrekte, skadelige og krænkende oplysninger, samt over manglende forelæggelse.

Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik.

Nævnet lagde vægt på, at artiklen ikke indeholdt ukorrekte faktuelle oplysninger eller var misvisende, og at oplysningerne om, at bygherren var ”i clinch” og ”raget uklar” med entreprenøren ikke kan betragtes som værende krænkende eller skadelige for entreprenøren.

[Klager] ved advokat Cristiano Rossi har klaget til Pressenævnet over artiklen ”Stationspladser og fodgængertunneller forsinkes for at holde metro-åbning på sporet” bragt af nyhedsmagasinet Ingeniøren den 2. august 2019 på Ingeniørens hjemmeside ing.dk, idet de mener, at god presseskik er tilsidesat.

[Klager] har klaget over, at artiklen giver et ukorrekt indtryk af [Klager], samt at artiklen indeholder skadelige, krænkende og agtelsesforringende oplysninger, som ikke blev forelagt dem forud for offentliggørelsen.

1 Sagsfremstilling

Den påklagede artikel

Ingeniøren bragte den 2. august 2019 artiklen ”Stationspladser og fodgængertunneller forsinkes for at holde metro-åbning på sporet” på Ingeniørens hjemmeside ing.dk.

Artiklen har følgende underrubrik

”Den nye metrolinje i København forventes stadig færdig sidst i september.

Det gælder dog ikke fodgængertunneller og pladserne ved stationerne.

”

Af artiklen fremgår følgende

”Alt tyder på, at den nye metrolinje Cityringen åbner som planlagt 29. september.

Men det bliver ikke den fulde oplevelse, Københavns borgere får fra starten.

For [Selskabet] har så travlt i den sidste fase af arbejdet, at opgaver, som ikke regnes for tidskritiske, nedprioriteres.

Derfor bliver det ikke alle stationspladserne på gadeniveau, som står færdige til tiden.

Samtidig vil flere fodgængertunneller, som har vist sig sværere at anlægge end forventet, i begyndelsen være erstattet af midlertidige løsninger.

Det fremgår af den nyeste såkaldte ejerorientering fra [Selskabet], som er sendt til transportministeren og Folketinget.

»Prioritering af de tidskritiske aktiviteter vil kunne påvirke graden af færdiggørelse af pladserne ved stationerne, herunder hvornår pladserne er fuldstændigt afsluttede«, står der at læse i orienteringen.

Fodgængertunneller klar i 2020

Det fremgår ikke af materialet, hvilke stationspladser som ikke bliver færdige til tiden.

Alle stationerne vil dog kunne bruges fra begyndelsen.

Når det gælder fodgængertunellerne, er det blandt andet dem, der forbinder metrostationerne ved København H, Nørrebro Station og Østerport Station med togstationerne, som er forsinkede.

På Hovedbanegården står tunnellen først klar efter nytår - jordbundsforhold og arbejdet op af den fredede bygning har givet problemer.

Og på Østerport bliver tunnellen, som også agerer redningstrappe, først færdig næste forår.

Indtil da etableres en midlertidig trappe, som også bliver flugtvej.

»Dette vil ikke påvirke åbningen af Cityringen, og passagererne vil fortsat kunne skifte mellem metro og tog i den midlertidige periode, indtil de endelige forbindelser er færdige«, skriver selskabet.

[Selskabet] igen i clinch med entreprenør

I ejerorienteringen skriver [Selskabet] desuden, at man igen er raget uklar med entreprenøren [Klager] ([Klager]).

Midt i juli blev projektet afleveret og afventer nu assessors godkendelse.

I mellemtiden skal der udbedres fejl og mangler, ligesom forskellige tests skal gennemføres.

»[Klager] er af den opfattelse, at deres medvirken til disse tests ikke indgår i kontrakten, hvilket [Selskabet] er uenigt i«, skriver [Selskabet].

»For at sikre rettidig gennemførelse af disse tests har [Selskabet] derfor nu besluttet at overtage denne opgave fra [Klager] og selv gennemføre den med bistand fra ekstern ekspertise«, fremgår det af ejerorienteringen.

Har ’lånt’ entreprenør stor millionbeløb

[Selskabet] giver ikke noget overslag på, hvor stor en udgift det har påtaget sig, som det ellers mente entreprenøren skulle have afholdt.

Det forventer dog at få dem tilbage i den voldgiftssag, som skal køre efterfølgende.

Her er der i forvejen store beløb på spil.

Da det i maj stod klart, at metroen ville blive forsinket, gennemførte [Selskabet] en 'midlertidig betaling' på et ukendt beløb til entreprenøren for at fortsætte arbejdet.

Det var anden gang i år, at [Selskabet] fandt den store pung frem til [Klager] til senere behandling i en voldgiftssag.

I begyndelsen af året drejede det sig om et trecifret millionbeløb i den lave ende.

I 2017 oprettede [Selskabet] desuden en såkaldt likviditetsbro frem til projektets afslutning – et lån til [Klager] på 1,1 milliarder kroner.

Det er tidligere afgjort, at [Klager] maksimalt kan kræve lidt over to milliarder kroner i voldgiftsretten, efter at byggeriet er gennemført.

Det er altså det højeste beløb, som projektet til cirka 25 milliarder kroner kan gå over budget.

Disse stationspladser bliver ikke færdige til tiden

Frederiksberg Allé

* Klar: Efterår-vinter 2019

* Mindre arbejder knyttet til færdiggørelse af Madkulturens Hus.

Færdiggørelse af kommunalt vejprojekt på Platanvej.

Nørrebro

* Klar: Efterår 2019

* Stationspladsen færdiggjort.

Mindre arbejder knyttet til cykeloverdækning langs højbanen.

Færdiggørelse af Basar-grunden.

Poul Henningsens Plads

* Klar: Efterår 2019

* Arbejder på stationspladsen med belægning, cykelparkering samt træer

Østerport

* Klar: Efterår 2019 / Efterår 2020

* Stationspladsen færdiggjort.

Anlægsarbejde op af gamle stationsbygning og ud i Østbanegade.

* Vejomlægninger, der dog vil opleves som permanente i perioden.

København H

* Efterår 2019 / Primo 2020

* Stationsplads færdiggjort, dog først træplantning i efteråret.

Fortsat anlægsarbejde op til gamle stationsbygning og ud i Reventlowsgade pga.

færdiggørelse af omstigningstunnel.

Derefter fortsat anlæg som følge af kommunalt vejprojekt i Reventlowsgade ned mod Tietgens bro.

Kilde: [Selskabet]”

Efter offentliggørelsen

Ingeniøren har efter offentliggørelsen bragt følgende præcisering i den påklagede artikel

”Der er flere forskellige entreprenører inde over opgaverne.

Det er ansvaret for at udføre testene, som [Selskabet] og [Klager] er uenige om.

”

[Klager]s klage er modtaget i Pressenævnet den 25. oktober 2019.

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

Korrekt information

[Klager] har indledningsvis oplyst, at den påklagede artikel omhandler forsinkelser af overfladeanlægsarbejder og fodgængertunneler på Cityringen-projektet, som først afsluttes efter den nylige åbning af metroen.

Dernæst følger i artiklen en omtale af, at [Selskabet] angiveligt er ”raget uklar” med [Klager], samt et afsnit om udbedring af fejl og mangler, hvor [Klager] nævnes ikke mindre end seks gange.

Endelig har Ingeniøren oplistet de stationspladser, der ikke bliver færdige til tiden, nemlig Frederiksberg Allé, Nørrebro, Poul Henningsens Plads, Østerport og København H.

[Klager] har anført, at artiklen giver læserne det ukorrekte indtryk, at [Klager] er ansvarlig for forsinkelserne af stationspladserne og fodgængertunnelerne på Cityringen-projektet.

Færdiggørelsen af stationspladser og fodgængertunneler indgår ikke i [Klager]s entreprise.

Arbejdet med stationspladserne indgår derimod i [Selskabet]s kontrakt med [Virksomhed 1], mens arbejdet med fodgængertunnelerne indgår i [Selskabet]s kontrakt med [Virksomhed 2] og [Virksomhed 3].

Artiklen har ikke nævnt andre entreprenører end [Klager], hvorfor læserne uundgåeligt gives det indtryk, at [Klager] er ansvarlig for de i artiklen omtalte forsinkelser.

Ingeniøren har således i artiklen beskyldt [Klager] for forhold, som [Klager] ikke er ansvarlig for.

Det er imidlertid korrekt, at der i [Klager]s kontrakt med [Selskabet] er taget højde for udbedring af fejl og mangler vedrørende de punkter, som indgår i [Klager]s entreprise.

Dette indgår som en sædvanlig del af byggeprocessen og håndteres af parterne i henhold til den indgåede aftale.

Det forhold, at Ingeniøren efterfølgende har indsat følgende passage i artiklen, har ikke ændret ved, at Ingeniøren har tilsidesat god presseskik, selv ikke hvis denne havde været egnet til at rydde misinformationen i den påklagede artikel af vejen

”Der er flere forskellige entreprenører inde over opgaverne.

Det er ansvaret for at udføre testene, som [Selskabet] og [Klager] er uenige om.

”

Tilføjelsen har heller ikke ændret ved, at [Klager] som den eneste entreprenør omtales ved navns nævnelse i artiklen endda ikke mindre end seks gange.

Herudover omhandler artiklen allerede i overskriften forsinkelser, som [Klager] ikke er ansvarlig for og intet har at gøre med, hvilket har medført, at læserene ikke kunne få et andet indtryk end, at [Klager] er ansvarlig for de omtalte forsinkelser.

Som oplyst ovenfor vedrører de i artiklen omhandlede forsinkelser [Selskabet]s kontrakter med tre navngivne entreprenører, nemlig [Virksomhed 1], [Virksomhed 2] og [Virksomhed 3].

Ingeniøren har således forsømt at forfølge denne oplysning ved i tilføjelsen til artiklen blot at have anført en intetsigende oplysning om, at der er flere forskellige entreprenører inde over opgaverne.

Forelæggelse

[Klager] har anført, at artiklen indeholder skadelige, krænkende og agtelsesforringende oplysninger, som ikke er blevet forelagt for [Klager] forud for offentliggørelsen.

Såfremt Ingeniøren havde opfyldt sin forelæggelsespligt, ville [Klager] have givet Ingeniøren korrekte oplysninger, således at artiklen ikke kom til at indeholde fejlagtige oplysninger.

2.2 Ingeniørens synspunkter

Korrekt information

Ingeniøren har indledningsvis afvist, at Ingeniøren har handlet i strid med god presseskik.

[Klager] har i klagen til Pressenævnet anført, at Ingeniøren har blandet Cityringens entreprenørers ansvar sammen.

[Klager] må antages at henvise til følgende afsnit fra artiklen

”I ejerorienteringen skriver [Selskabet] desuden, at man igen er raget uklar med entreprenøren [Klager] ([Klager]).

Midt i juli blev projektet afleveret og afventer nu assessors godkendelse.

I mellemtiden skal der udbedres fejl og mangler, ligesom forskellige tests skal gennemføres.

»[Klager] er af den opfattelse, at deres medvirken til disse tests ikke indgår i kontrakten, hvilket [Selskabet] er uenigt i«, skriver [Selskabet].

»For at sikre rettidig gennemførelse af disse tests har [Selskabet] derfor nu besluttet at overtage denne opgave fra [Klager] og selv gennemføre den med bistand fra ekstern ekspertise«, fremgår det af ejerorienteringen.

”

Det fremgår tydeligt af både brødteksten og de citater, som Ingeniøren har bragt, at [Selskabet] er uenig med [Klager] om, hvem der har ansvaret for ”tests”.

I artiklen, som omhandler flere problematikker kort før metroens åbning, er [Klager] alene nævnt i denne kontekst, samt i en historik over andre økonomiske mellemværender og uenigheder mellem [Selskabet] og [Klager] i løbet af byggefasen.

Ingeniøren har hverken direkte eller indirekte påstået, at [Klager] er ansvarlig for forsinkelserne af stationspladserne og fodgængertunnelerne, som [Klager] har lagt til grund i klagen til Pressenævnet.

[Klager] har heller ikke en berettiget grund til at forvente et modsvar i artiklen.

Ingeniøren har anvendt neutrale formuleringer såsom ”i clinch” og ”raget uklar”, som ikke forholder sig til, hvem der har ret.

Citaterne i artiklen er taget fra [Selskabet]s ejerorientering til Folketinget, deriblandt om en tvist mellem [Klager] og [Selskabet], som er beskrevet i et uladet sprog.

Dertil er tilføjet en også uladet historik om [Klager]s og [Selskabet]s historik for at give kontekst til læseren.

[Klager] er specifikt nævnt, fordi det af ejerorienteringen specifikt fremgår, at der er et særligt forhold omkring en tvist.

Hvilke selskaber, Ingeniøren i øvrigt har nævnt eller ikke har nævnt i forbindelse med forsinkelsen, kommer ikke sagen ved, ligesom det ikke bekommer [Klager] eller andre aktører at beslutte, hvilke dele af en offentlig orientering, som Ingeniøren vælger at vinkle på og referere fra.

Ingeniøren har afvist, at [Klager] har krav på berigtigelse eller præcisering.

Ingeniøren har dog for at komme [Klager] i møde alligevel valgt at opdatere artiklen ved at tilføje følgende præcisering

”Der er flere forskellige entreprenører inde over opgaverne.

Det er ansvaret for at udføre testene, som [Selskabet] og [Klager] er uenige om.

”

Forelæggelse

Ingeniøren har afvist at have handlet i strid med god presseskik ved ikke at forelægge oplysningerne for [Klager].

Ingeniøren har anført, at der ikke er tale om misforståelser i artiklen, som kunne have været undgået ved forelæggelse for [Klager].

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Martin Lavesen, Anja Lundberg Andersen, Ulrik Holmstrup og Marlene Borst Hansen.

God presseskik

Korrekt information og forelæggelse

[Klager] har klaget over, at artiklen giver læserne det ukorrekte indtryk, at [Klager] er ansvarlig for forsinkelserne af stationspladserne og fodgængertunnelerne på Cityringen-projektet.

[Klager] har desuden klaget over, at artiklen indeholder skadelige, krænkende og agtelsesforringende oplysninger, som ikke blev forelagt dem forud for offentliggørelsen.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.

Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte.

Oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende, jf. punkt A.

1 og A.

3.

Pressenævnet bemærker generelt, at redaktøren i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet som udgangspunkt er berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet.

Det vil sige, at det ligger inden for grænserne af redaktørens redigeringsret at afvise at omtale forhold, der for en af parterne forekommer centrale, ligesom det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe de indholdsmæssige krav til den bragte information iagttages.

Af artiklen fremgår blandt andet følgende

”Alt tyder på, at den nye metrolinje Cityringen åbner som planlagt 29. september.

Men det bliver ikke den fulde oplevelse, Københavns borgere får fra starten.

For [Selskabet] har så travlt i den sidste fase af arbejdet, at opgaver, som ikke regnes for tidskritiske, nedprioriteres.

Derfor bliver det ikke alle stationspladserne på gadeniveau, som står færdige til tiden.

Samtidig vil flere fodgængertunneller, som har vist sig sværere at anlægge end forventet, i begyndelsen være erstattet af midlertidige løsninger.

Det fremgår af den nyeste såkaldte ejerorientering fra [Selskabet], som er sendt til transportministeren og Folketinget.

»Prioritering af de tidskritiske aktiviteter vil kunne påvirke graden af færdiggørelse af pladserne ved stationerne, herunder hvornår pladserne er fuldstændigt afsluttede«, står der at læse i orienteringen.

[…]

[Selskabet] igen i clinch med entreprenør

I ejerorienteringen skriver [Selskabet] desuden, at man igen er raget uklar med entreprenøren [Klager] ([Klager]).

Midt i juli blev projektet afleveret og afventer nu assessors godkendelse.

I mellemtiden skal der udbedres fejl og mangler, ligesom forskellige tests skal gennemføres.

»[Klager] er af den opfattelse, at deres medvirken til disse tests ikke indgår i kontrakten, hvilket [Selskabet] er uenigt i«, skriver [Selskabet].

»For at sikre rettidig gennemførelse af disse tests har [Selskabet] derfor nu besluttet at overtage denne opgave fra [Klager] og selv gennemføre den med bistand fra ekstern ekspertise«, fremgår det af ejerorienteringen.

Har ’lånt’ entreprenør stor millionbeløb

[Selskabet] giver ikke noget overslag på, hvor stor en udgift det har påtaget sig, som det ellers mente entreprenøren skulle have afholdt.

Det forventer dog at få dem tilbage i den voldgiftssag, som skal køre efterfølgende.

Her er der i forvejen store beløb på spil.

Da det i maj stod klart, at metroen ville blive forsinket, gennemførte [Selskabet] en 'midlertidig betaling' på et ukendt beløb til entreprenøren for at fortsætte arbejdet.

Det var anden gang i år, at [Selskabet] fandt den store pung frem til [Klager] til senere behandling i en voldgiftssag.

I begyndelsen af året drejede det sig om et trecifret millionbeløb i den lave ende.

I 2017 oprettede [Selskabet] desuden en såkaldt likviditetsbro frem til projektets afslutning – et lån til [Klager] på 1,1 milliarder kroner.

Det er tidligere afgjort, at [Klager] maksimalt kan kræve lidt over to milliarder kroner i voldgiftsretten, efter at byggeriet er gennemført.

Det er altså det højeste beløb, som projektet til cirka 25 milliarder kroner kan gå over budget.

[…]”

På baggrund af sagens oplysninger har Pressenævnet lagt til grund, at [Selskabet] har sendt en ejerorientering til transportministeren og Folketinget om blandt andet prioriteringen af de tidskritiske aktiviteter på Cityringen-projektet, som ville kunne medføre forsinkelser af færdiggørelsen af stationspladserne og fodgængertunnelerne.

Nævnet har endvidere efter det oplyste lagt til grund, at arbejdet med stationspladserne og fodgængertunnelerne ikke indgår i [Selskabet]s kontrakt med [Klager].

Pressenævnet finder, at omtalen af forsinkelserne af stationspladserne og fodgængertunnelerne på Cityringen-projektet ikke kan anses for at give et ukorrekt indtryk af [Klager]s forpligtelser.

Nævnet har lagt vægt på, at Ingeniøren har bragt oplysningerne i artiklen på baggrund af [Selskabet]s ejerorientering, og at artiklen ikke indeholder ukorrekte faktuelle oplysninger eller er misvisende.

Nævnet bemærker, at Ingeniøren efterfølgende bragte en præcisering.

Nævnet udtaler ikke kritik.

Nævnet finder endvidere, at oplysningerne om, at [Selskabet] er ”i clinch” og ”raget uklar” med [Klager], herunder [Selskabet]s og [Klager]s uenighed om ansvaret for udførelsen af tests på Cityringen-projektet, ikke kan betragtes som værende krænkende, skadelige eller agtelsesforringende for [Klager], og nævnet udtaler ikke kritik af Ingeniøren for at bringe oplysningerne uden forudgående forelæggelse for [Klager].

Afgjort den 18. februar 2020