Pressenævnets kendelse i sag nr. 2019-80-0377

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2019-80-0377

Ritzau får ikke kritik for svarfrist

Ritzau udsendte i august 2019 to telegrammer om en borgmesters sygdomsperiode og dennes løn under sygdom.

Borgmesterens parti klagede til Pressenævnet over, at de ikke fik rimelig tid til at besvare Ritzaus opfølgende spørgsmål forud for offentliggørelsen, og at partiets svar ikke var blevet bragt i sammenhæng med angrebene.

Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik.

Nævnet lagde blandt andet vægt på, at de opfølgende spørgsmål havde en karakter, som det for partiet burde være muligt at besvare uden længere forberedelsestid, og at partiets synspunkter og svar på de øvrige spørgsmål var afspejlet i telegrammerne.

[Klager] har klaget til Pressenævnet over telegrammerne ”Borgmester sygemeldt med fuld løn på fjerde måned” og ”[Klager] om sygemeldt borgmester: Hun er tilbage kort efter retssag” , som blev bragt af Ritzaus Bureau A/S (Ritzau) på nyhedssiden ritzau.dk den 7. august 2019, idet de mener, at god presseskik er tilsidesat.

[Klager] har klaget over, at [Klager] ikke fik rimelig tid til at besvare Ritzaus spørgsmål forud for offentliggørelsen, og at [Klager]s svar ikke er blevet bragt i sammenhæng med angrebene.

1 Sagsfremstilling

Forud for offentliggørelsen

[Klager] var forud for offentliggørelsen af de påklagede telegrammer i korrespondance med Ritzau via mail.

Pressenævnet har modtaget kopi af mailkorrespondancen.

Den 6. august 2019 kl.

08:47 skrev [Klager] følgende til Ritzau

”Kære [Journalisten]

[Talspersonen] er desværre forhindret i at gennemføre interviewet på telefon.

Hun vil stadig meget gerne svare på spørgsmål, men det må foregå på skrift.

Du kan sende dine spørgsmål her til mig, så sørger jeg for at formidle dem videre og fremsende svar.

Med venlig hilsen

[Organisationssekretæren]

Organisationssekretær

[Klager]”

Samme dag kl.

09:03 skrev [Klager] videre til Ritzau

”- og hun er til rådighed for det skriftlige interview her nu i samme tidsrum, så skriv gerne her til formiddag.

Så får du svarene hurtigst muligt.

Med venlig hilsen

[Organisationssekretæren]

Organisationssekretær

[Klager]”

Senere samme dag kl.

09:23 svarede Ritzau følgende til [Klager]

”Hej [Organisationssekretæren].

Det var ærgerligt.

Jeg fremsender nogle spørgsmål omkring kl.

10.

Bedste hilsner

[Journalisten]

Journalist

Ritzaus Bureau A/S”

Samme dag kl.

10:16 skrev Ritzau således til [Klager]

”Hej [Organisationssekretæren].

Hermed de spørgsmål, jeg gerne vil have besvaret.

Jeg vil gerne bede om, at der skrives et separat svar til hvert eneste spørgsmål.

Uagtet, om svar i så fald vil være identiske til flere af spørgsmålene.

- Nu er der gået fire måneder, siden [Borgmesteren] meldte ud, at hun havde besluttet at ”trække stikket i en kortere periode”.

Hvornår forventer [Klager], at hun er tilbage?

- Hvorfor har [Klager] ikke besluttet, at [Borgmesteren] ikke længere skal være borgmester i kommunen, men i stedet gøre [Person A] til borgmester, så dobbeltløn kunne undgås?

- Har I opfordret [Borgmesteren] til at trække sig som borgmester?

Hvis ikke, hvorfor?

- Hvad tænker [Klager] om, at politikere har vilkår i forhold til sygemeldinger, som er langt mere gunstige end dem, som almindelige danskere har?

- En arbejdsgiver kan almindeligvis kræve, at den sygemeldte ansatte dokumenterer sin sygdom fra 1. sygedag f.eks. i form af en lægeerklæring.

Synes [Klager], det er rimeligt, at [Borgmesteren] intet har skulle dokumentere for at være sygemeldt på ubestemt tid med en løn på over 100.000 kr. om måneden?

- Ved en sygemelding skal arbejdsgiveren senest fem uger efter, man er blevet sygemeldt, meddele det til kommunen.

Kommunen kræver da blandt andet, at den sygemeldte skal udfylde et oplysningsskema, hvor der skal redegøres for, hvor lang tid vedkommende forventer at være sygemeldt.

Er det så ikke rimeligt, at man også som borgmester skal redegøre for, hvornår man forventer at være tilbage på arbejde i forvaltningen?

- Den ekstra borgmesterløn om måneden til [Person A] svarer til lønudgifterne til fem pædagoger på det laveste løntrin om måneden.

Synes [Klager], det er rimeligt, at kommunens borgere skal afholde den ekstraudgift?

- Vil [Klager] tilbagebetale et beløb svarende til den dobbeltløn til kommunekassen?

- Vil [Klager] tilbagebetale den partiskat, der tilgår partiet fra den dobbelte borgmesterløn?

Sig endelig til, hvis der er spørgsmål til ovenstående, og jeg håber, at det vil være muligt at stille eventuelt opfølgende spørgsmål.

Bedste hilsner

[Journalisten]

Journalist

Ritzaus Bureau A/S”

Samme dag kl.

11:26 skrev Ritzau videre til [Klager]

”Hej [Organisationssekretæren].

Jeg har endnu et par spørgsmål, jeg gerne vil have besvaret

Ifølge vederlagsbekendtgørelsen, kan borgmesteren være sygemeldt i ni måneder med fuld løn.

Vil [Klager] finde det acceptabelt, at [Borgmesteren] forbliver sygemeldt som borgmester i de maksimale ni måneder?

Hvis ikke, hvorfor da?

Hvis ja, hvorfor da?

Hvis ikke, hvad mener [Klager] i så fald er en acceptabel periode, [Borgmesteren] kan være sygemeldt som borgmester med fuld løn?

Bedste hilsner

[Journalisten]

Journalist

Ritzaus Bureau A/S”

Senere samme dag kl.

11:27 skrev [Klager]

”Kære [Journalisten]

Tak for dine spørgsmål.

Vi vender tilbage snarest.

Med venlig hilsen

[Organisationssekretæren]

Organisationssekretær

[Klager]”

Samme dag kl.

14:10 svarede [Klager]

”Kære [Journalisten]

Her kommer svarene

- Nu er der gået fire måneder, siden [Borgmesteren] meldte ud, at hun havde besluttet at ”trække stikket i en kortere periode”.

Hvornår forventer [Klager], at hun er tilbage?

Når hun er rask.

Vi har fået besked om, at [Borgmesteren] forventer at være klar til at vende tilbage kort tid efter retssagen.

- Hvorfor har [Klager] ikke besluttet, at [Borgmesteren] ikke længere skal være borgmester i kommunen, men i stedet gøre [Person A] til borgmester, så dobbeltløn kunne undgås?

Fordi [Borgmesteren] er sygemeldt og regner med at komme tilbage efter retssagen.

- Har I opfordret [Borgmesteren] til at trække sig som borgmester?

Hvis ikke, hvorfor?

Nej, det har vi ikke.

Vi har fuld tillid til at [Borgmesteren] kan løfte opgaven, når hun er rask.

- Hvad tænker [Klager] om, at politikere har vilkår i forhold til sygemeldinger, som er langt mere gunstige end dem, som almindelige danskere har?

Hvad mener du mere konkret?

- En arbejdsgiver kan almindeligvis kræve, at den sygemeldte ansatte dokumenterer sin sygdom fra 1. sygedag f.eks. i form af en lægeerklæring.

Synes [Klager], det er rimeligt, at [Borgmesteren] intet har skulle dokumentere for at være sygemeldt på ubestemt tid med en løn på over 100.000 kr. om måneden?

Vi synes generelt, at lønnede politikere skal have arbejdsvilkår, der ikke er markant bedre end alle mulige andre lønmodtagere, og vi er altid klar til at drøfte om reglerne er rimelige.

Det er en af grundene til at vi i [Klager] har en partiskat, som gør at vores lønnede politikere kommer ned på et mere rimeligt lønniveau.

Samtidig følger [Klager] de regler, som alle andre politikere på Københavns Rådhus følger, som beskrevet i vederlagsbekendtgørelsen.

Det har [Borgmesteren] også gjort.

Og når man er syg, skal man stadig have løn, også selvom man ikke ved hvor længe sygdommen varer.

- Ved en sygemelding skal arbejdsgiveren senest fem uger efter, man er blevet sygemeldt, meddele det til kommunen.

Kommunen kræver da blandt andet, at den sygemeldte skal udfylde et oplysningsskema, hvor der skal redegøres for, hvor lang tid vedkommende forventer at være sygemeldt.

Er det så ikke rimeligt, at man også som borgmester skal redegøre for, hvornår man forventer at være tilbage på arbejde i forvaltningen?

[Borgmesteren] har meddelt, at hun forventer at komme tilbage kort tid efter retssagen.

- Den ekstra borgmesterløn om måneden til [Person A] svarer til lønudgifterne til fem pædagoger på det laveste løntrin om måneden.

Synes [Klager], det er rimeligt, at kommunens borgere skal afholde den ekstraudgift?

Vi mener, at pædagoger burde få langt mere i løn for deres arbejde, men vi mener også, at alle skal have løn under sygdom, så ja, det er rimeligt.

- Vil [Klager] tilbagebetale et beløb svarende til den dobbeltløn til kommunekassen?

Nej.

Der er tale om løn under sygdom, så de penge har den sygemeldte selvfølgelig ret til.

- Vil [Klager] tilbagebetale den partiskat, der tilgår partiet fra den dobbelte borgmesterløn?

Nej.

[Klager]s bestyrelse har truffet en beslutning om at alle vores kommunalpolitikere betaler partiskat af deres vederlag og det skal [Borgmesteren] også gøre af den løn hun får under sin sygdom.

- Ifølge vederlagsbekendtgørelsen, kan borgmesteren være sygemeldt i ni måneder med fuld løn.

Vil [Klager] finde det acceptabelt, at [Borgmesteren] forbliver sygemeldt som borgmester i de maksimale ni måneder?

Det kommer an på en konkret vurdering.

[Borgmesteren] har meddelt, at hun er tilbage kort efter retssagen, så det går vi ud fra.

Hvis [Borgmesteren] meddeler, at hendes helbredsmæssige tilstand alligevel ikke tillader den planlagte tilbagevenden, så vil [Klager] tage stilling til, hvad der så skal ske.

- Hvis ikke, hvorfor da?

- Hvis ja, hvorfor da?

- Hvis ikke, hvad mener [Klager] i så fald er en acceptabel periode, [Borgmesteren] kan være sygemeldt som borgmester med fuld løn?

Igen må det komme an på en konkret vurdering, som ved alle andre sygemeldinger.

Men for nu er beskeden fra [Borgmesteren] til bestyrelsen i [Klager], at hun vender tilbage kort efter retssagen.

Med venlig hilsen

[Organisationssekretæren]

Organisationssekretær

[Klager]”

Senere den 6. august 2019 kl.

14:30 skrev Ritzau

”Hej [Organisationssekretæren].

Mange tak for det tilsendte.

Jeg har følgende opfølgende spørgsmål

1.

De kan måske undre nogen, at man præcist kan forudsige, at man bliver rask kort efter, en retssag er afsluttet.

Hvad begrunder [Borgmesteren] den vurdering med?

2.

Hvad fejler [Borgmesteren]?

Jeg har deadline i dag klokken 15.30.

Bedste hilsner

[Journalisten]

Journalist

Ritzaus Bureau A/S”

De påklagede telegrammer

Ritzau bragte den 7. august 2019 kl.

05:30 telegrammet ”Borgmester sygemeldt med fuld løn på fjerde måned” på Ritzaus nyhedsside ritzau.dk.

Telegrammet har følgende underrubrik

”[Borgmesteren] ([Klager]) har sygemeldt sig efter en mulig voldtægt fandt sted i hendes hjem.

”

Af telegrammet fremgår følgende

”- Af professionelle er jeg blevet opfordret til at trække stikket i en kortere periode.

Sådan lød det fra [Borgmesteren] ([Klager]), teknik- og miljøborgmester i Københavns Kommune, i et facebookopslag 7. april.

Beskeden skrev borgmesteren kort efter, at det kom frem, at en mand var mistænkt for voldtægt af en kvindelig gæst til en fest i borgmesterens lejlighed.

Fire måneder senere er borgmesteren stadig sygemeldt med fuld løn, og det er uvist, hvad borgmesteren fejler.

Kommunal- og folketingspolitikere skal nemlig ikke godtgøre, hvorfor de sygemelder sig.

De skal derfor heller ikke fremlægge nogen dokumentation, for eksempel i form af en lægeerklæring.

Ej heller skal de til møder i kommunens jobcenter eller oplyse noget om, hvornår de forventer at kunne genoptage arbejdet.

[Borgmesteren] kan ifølge reglerne opretholde sin sygemelding med fuld borgmesterløn på 102.931 kroner om måneden i ni måneder uden modkrav.

Det eneste, [Borgmesteren] har foretaget sig for at opnå en sygemelding, er at sende en mail til [Sekretariatschefen], sekretariatschef i teknik- og miljøforvaltningen, fremgår det af en aktindsigt fra Københavns Kommune.

- Kære [Sekretariatschefen].

Jeg er sygemeldt minimum en måned fra i dag, skrev borgmesteren 24. april klokken 10.49, altså knap tre uger efter beskeden på Facebook.

Og det er langt fra den behandling, danskere i almindelighed får, når de bliver syge, fortæller [Forskeren], kommunalforsker ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

- Det er væsentligt bedre vilkår, politikerne har sammenlignet med en almindelig borger i Danmark.

De ansatte i kommunerne ville bestemt ikke blive behandlet på samme måde, siger han.

Udgiften for Københavns Kommunes borgere i forbindelse med sygemelding er samtidig blevet fordoblet.

[Klager] har nemlig valgt at udpege en stedfortræder for [Borgmesteren].

[Person A] ([Klager]) har som vikar ret til samme løn og vilkår som den siddende borgmester.

[Klager] kunne dog have undgået dobbeltløn ved at udnævne [Person A] til teknik- og miljøborgmester i stedet.

Men det har bestyrelsen i [Klager] ikke ønsket, svarer de i en mail.

- [Borgmesteren] er sygemeldt og regner med at komme tilbage efter retssagen, lyder det.

Retssagen er berammet til at tage én dag og vil finde sted 28. august.

En mand er tiltalt for voldtægt og blufærdighedskrænkelse, men nægter sig skyldig.

Hvordan [Borgmesteren], der er for syg til at passe sit borgmesterhverv, kan forudsige at være rask kort efter, at retssagen er afsluttet, blev [Klager] også spurgt om.

Men eftersom bestyrelsen kun har ønsket at svare per mail, er der ikke blevet svaret på opfølgende spørgsmål.

[Klager] afviser, at man vil tilbagebetale den del af dobbeltlønnen, der ryger i partiets kasse på grund af partiskatten.

”

Ritzau bragte senere den 7. august 2019 dag kl.

14:19 telegrammet ”[Klager] om sygemeldt borgmester: Hun er tilbage kort efter retssag” på Ritzaus nyhedsside ritzau.dk.

Telegrammet har følgende underrubrik

”Teknik- og miljøborgmester i Københavns Kommune har været væk fra posten siden april.

Retssag om tre uger.

”

Af telegrammet fremgår følgende

”[Borgmesteren] ([Klager]) har siden 7. april ikke været at finde på sit borgmesterkontor i København.

Borgmesteren blev sygemeldt, efter at det kom frem, at en mand var mistænkt for voldtægt af en kvindelig gæst til en fest i borgmesterens lejlighed.

Sygemeldingen med fuld løn på over 100.000 kroner om måneden er onsdag gået ind i sin fjerde måned.

[Klager] har udpeget en stedfortræder for teknik- og miljøborgmesteren, og dermed betaler kommunen for to borgmestre.

Trods gentagne forsøg er det ikke lykkedes at få et interview med [Klager].

I stedet har partiet kun villet svare skriftligt og er ikke vendt tilbage på opfølgende spørgsmål.

Spørgsmål: Hvornår forventer [Klager], at [Borgmesteren] er tilbage?

- Når hun er rask.

Vi har fået besked om, at [Borgmesteren] forventer at være klar til at vende tilbage kort tid efter retssagen, skriver [Klager] i en mail.

Spørgsmål: Hvorfor har [Klager] ikke besluttet, at stedfortræderen [Person A] skulle overtage borgmesterposten, så dobbeltløn kunne undgås?

- Fordi [Borgmesteren] er sygemeldt og regner med at komme tilbage efter retssagen.

Spørgsmål: Har I opfordret [Borgmesteren] til at trække sig som borgmester?

- Nej, det har vi ikke.

Vi har fuld tillid til, at [Borgmesteren] kan løfte opgaven, når hun er rask.

Spørgsmål: Synes [Klager], det er rimeligt, at [Borgmesteren] intet har skullet dokumentere for at være sygemeldt på ubestemt tid med en løn på over 100.000 kr. om måneden?

- Vi synes generelt, at lønnede politikere skal have arbejdsvilkår, der ikke er markant bedre end alle mulige andre lønmodtagere, og vi er altid klar til at drøfte, om reglerne er rimelige.

Det er en af grundene til, at vi i [Klager] har en partiskat.

Spørgsmål: Vil [Klager] tilbagebetale den partiskat, der tilgår partiet fra den dobbelte borgmesterløn?

- Nej.

[Klager]s bestyrelse har truffet en beslutning om, at alle vores kommunalpolitikere betaler partiskat af deres vederlag, og det skal [Borgmesteren] også gøre af den løn, hun får under sin sygdom.

Spørgsmål: Vil [Klager] tilbagebetale et beløb svarende til dobbeltlønnen til kommunekassen?

- Nej.

Der er tale om løn under sygdom, så de penge har den sygemeldte selvfølgelig ret til.

Spørgsmål: Ifølge reglerne kan borgmesteren være sygemeldt i ni måneder med fuld løn.

Vil [Klager] finde det acceptabelt, at borgmesteren forbliver sygemeldt i de maksimale ni måneder?

- Det kommer an på en konkret vurdering.

[Borgmesteren] har meddelt, at hun er tilbage kort efter retssagen, så det går vi ud fra.

- Hvis [Borgmesteren] meddeler, at hendes helbredsmæssige tilstand alligevel ikke tillader den planlagte tilbagevenden, så vil [Klager] tage stilling til, hvad der så skal ske.

Hvordan [Borgmesteren] efter længerevarende sygdom kan forudsige, at hun vil være rask kort efter retssagens afslutning, er [Klager] blevet spurgt til, men partiet er ikke vendt tilbage.

Retssagen finder sted 28. august.

”

Efter offentliggørelsen

Efter offentliggørelsen af de påklagede telegrammer havde [Klager] videre korrespondance med Ritzau via mail.

Pressenævnet har modtaget kopi af mailkorrespondancen.

Den 8. august 2019 skrev Ritzau til [Klager]

”Hej [Organisationssekretæren].

I øvrigt vil vi meget gerne, in all fairness, tilbyde [Borgmesteren] at kommentere på historierne fra hendes perspektiv.

Jeg håber derfor, at I vil videreformidle vores interesse for et interview til [Borgmesteren].

Vi vil selvfølgelig respektere hendes sygemelding, men omvendt synes vi også, at det er mest fair og ordentligt, at personen, som artiklerne omhandler, får en mulighed for at kommentere.

Såfremt [Borgmesteren] ønsker at medvirke, kan hun fange mit på mobilnummeret nedenfor.

Såfremt [Borgmesteren] ikke ønsker at medvirke i et interview, vil vi selvfølgelig også gerne have det bekræftet.

[Journalisten]

Journalist

Ritzaus Bureau A/S”

Senere samme dag svarede [Klager]

”Kære [Journalisten]

[Borgmesteren] er syg, så hun kan ikke deltage i interviews.

[Klager]s talsperson [Talspersonen] har valgt at tale med andre journalister fra dagspressen og TV, da vi har mistet tilliden til, at du har tænkt dig at referere vores kommunikation korrekt, efter gårsdagens artikler/telegrammer.

Vi påtænker at bringe det op for din redaktør og/eller pressenævnet.

Med venlig hilsen

[Organisationssekretæren]

Organisationssekretær

[Klager]”

Hertil svarede Ritzau

”Hej [Organisationssekretæren].

Hvad er det, I ikke mener er refereret korrekt?

Hvis noget er faktuelt forkert, så er jeg bestemt ikke modvillig mod at korrigere det.

Bedste hilsner

[Journalisten]

Ritzaus Bureau A/S”

[Klager] var herefter i videre korrespondance med Ritzaus nyhedschef via mail om deres indsigelser mod omtalen.

[Klager]s klage er modtaget i Pressenævnet den 26. september 2019.

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

Forelæggelse – rimelig tid

[Klager] har anført, at [Klager] ikke fik rimelig tid til at besvare Ritzaus spørgsmål forud for offentliggørelsen, og at [Klager]s svar således ikke er blevet bragt i sammenhæng med de anførte angreb.

[Klager] har oplyst, at [Klager] den 6. august 2019 besvarede en række spørgsmål samt opfølgende spørgsmål fra Ritzau.

Efter [Klager]s kontortid, som fremgår af deres hjemmeside, modtog [Klager] endnu en gang opfølgende spørgsmål, som de ikke på forhånd blev adviseret om, med orientering om en times svarfrist.

[Klager] har endvidere oplyst, at [Klager] ikke så spørgsmålene før den følgende dag, som var efter den afgivne deadline, og [Klager] nåede derfor ikke at komme med deres svar.

Et af de opfølgende spørgsmål var

”Det kan måske undre nogen, at man præcist kan forudsige, at man bliver rask kort efter, en retssag er afsluttet.

Hvad begrunder [Borgmesteren] den vurdering med?

”

Tidligt næste morgen bragte flere medier artikler baseret på Ritzaus telegram ”Borgmester sygemeldt med fuld løn på fjerde måned” .

Af telegrammet fremgår blandt andet

”Hvordan [Borgmesteren], der er for syg til at passe sit borgmesterhverv, kan forudsige at være rask kort efter, at retssagen er afsluttet, blev [Klager] også spurgt om.

Men eftersom bestyrelsen kun har ønsket at svare per mail, er der ikke blevet svaret på opfølgende spørgsmål.

”

Det er ikke rimeligt at give frivillige en times svarfrist, når et medie fremsender en mail med så vigtige spørgsmål.

Særligt ikke når mailen fremsendes til disses sekretærer uden for kontortid.

[Klager] har ikke fremsendt svar på de opfølgende spørgsmål, da [Klager] gik ud fra, at spørgsmålene ikke længere var aktuelle, idet det første telegram var blevet bragt, og journalistens deadline var overskredet.

[Klager] har herudover ikke hørt yderligere fra journalisten.

Senere samme dag bragte Ritzau telegrammet ”[Klager] om sygemeldt borgmester: Hun er tilbage kort efter retssag” til [Klager]s store overraskelse, som var baseret på [Klager]s svar fra dagen inden.

Af telegrammet fremgår blandt andet følgende

”Hvordan [Borgmesteren] efter længerevarende sygdom kan forudsige, at hun vil være rask kort efter retssagens afslutning, er [Klager] blevet spurgt til, men partiet er ikke vendt tilbage.

”

Det er [Klager]s opfattelse, at Ritzau burde have givet besked om, at Ritzau havde til hensigt at bringe endnu et telegram og fortsat søgte svar på spørgsmålene, selvom den angivne deadline var overskredet.

Den implicitte spekulation i de ubesvarede spørgsmål, som fremgår af de to påklagede telegrammer, har været yderst skadelig for [Klager]s og borgmester [Borgmesteren]s renommé.

Der er således blevet sået tvivl om alvoren/ægtheden af [Borgmesteren]s sygdom og dermed hendes og partiets troværdighed, herunder blandt andet med den begrundelse, at det for nogle åbenbart virker påfaldende, at det har kunnet forventes, at [Borgmesteren] ville være i stand til at genoptage sit borgmesterhverv kort efter en retssag.

[Klager] har først ved senere lejligheder fået mulighed for at give svar på dette angreb og forklare, at [Borgmesteren] har meddelt, at det er en vurdering, som hun har foretaget i samarbejde med Rigshospitalets [Centret] og den psykolog, som har behandlet hende i forbindelse med denne sygemelding.

Altså at det er førende eksperter på området, der har vurderet, hvornår [Borgmesteren] ville være rask nok til at genoptage sit arbejde.

[Klager] har afslutningsvis bemærket, at det er svært at få genopretning og vende offentlighedens indtryk af sagen, herunder af borgmester [Borgmesteren] og [Klager].

Det skyldes, at et så velanset medie som Ritzau har bragt den slags insinuationer uden [Klager]s modsvar, og insinuationerne er herefter blevet viderebragt af samtlige større landsdækkende medier.

2.2 Ritzaus synspunkter

Forelæggelse – rimelig tid

Ritzau har indledningsvis afvist at have handlet i strid med god presseskik.

Centralt i [Klager]s kritik er det, at Ritzau kritiseres for ”kun” at have givet frivillige en times svarfrist.

Ritzau er grundlæggende uenig i denne anklage.

Ritzau har oplyst, at Ritzau forgæves gennem flere uger forsøgte at få etableret et interview med relevante personer hos [Klager].

Alle nyhedsmedier oplever i dag, at flere og flere kilder ikke ønsker at lade sig interviewe, fordi det er åbenlyst, at kilderne bedre kan styre interviewet, hvis der er tale om svar via mail.

For et nyhedsmedie er et interview direkte med en kilde langt at foretrække, fordi der herved er mulighed for opfølgende spørgsmål, hvilket der erfaringsmæssigt altid vil være i et interview.

Samtidig giver et ”almindeligt” interview også mulighed for et lydklip, hvilket er af stor betydning for Ritzau, der leverer lydklip til blandt andet DR, Radio24syv, samt flere andre lydkunder.

Det forhold, at journalisten ifølge [Klager] var ”insisterende” på at få et mundtligt interview, mener Ritzau absolut ikke er grundlag for kritik.

Det er kun naturligt, da et mundtligt interview som nævnt næsten altid vil være at foretrække frem for besvarelse af spørgsmål via mail.

Eftersom [Klager] gennem flere uger afviste at stille op til et sådant interview, konkluderede Ritzau, at det ønskede man ikke – og derfor blev Ritzaus muligheder for opfølgende spørgsmål alt andet lige forringet.

Ritzau har anført, at det er en kendsgerning, at den meget omtalte sag vedrørende en påstået voldtægt i borgmester [Borgmesteren]s lejlighed, som fandt sted i marts 2019, og borgmesterens sygemelding kort efter, er en opsigtsvækkende sag, som fyldte meget i landets medier.

Ritzau ønskede primært at sætte fokus på diskussionen omkring politikere og politiske partier, der har privilegier, som ligger væsentligt ud over det, som den danske befolkning har.

Et emne, som i øvrigt [Klager] selv ikke har været sen til at problematisere og angribe politiske modstandere for.

Her er sagen om den tidligere forsvarsminister Carl Holst (V) og [Klager]s hårde kritik af ham blot et eksempel.

Ritzau har henvist til artiklen ” Sur [Person B]: »Det er halvhjertet, Carl Holst«” bragt den 7. august 2015 på B.

T.s netavis bt.dk.

[Borgmesteren]s orlov var således et stort emne i de danske medier allerede i foråret 2019.

Det er samtidig en kendsgerning, at [Borgmesteren] er borgmester for et stort og vigtigt område i Københavns Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen, som ifølge kommunens hjemmeside har mere end 2.000 medarbejdere og et bruttobudget på knap 3 milliarder kr. årligt.

Eftersom der både er tale om en i medierne meget omtalt sag og en magtfuld borgmester, er det Ritzaus opfattelse, at [Klager] ikke på nogen måde kan undskylde sig med, at det er ”frivillige”, som udfører arbejdet.

Det er borgmesterens og [Klager]s egen beslutning, hvem de overlader sagen til.

Det ændrer af principielle grunde ikke ved mediernes rolle, hvis de vælger at overlade arbejdet til frivillige, som tilsyneladende ikke har tid til at varetage opgaven.

[Talspersonen] har været talsperson i sagen om [Borgmesteren]s sygemelding i starten af forløbet, hvor hun gav mundtlige interviews.

Ritzau blev oplyst om, at det stadig var [Talspersonen], som var talsperson for [Klager], og Ritzau blev ved flere lejligheder lovet, at hun ville ringe Ritzau op.

Ritzau blev meddelt aktindsigt hos forvaltningen den 13. juni 2019, men valgte at afvente en kommentar fra [Klager].

Efter flere ugers venten på [Klager] gjorde Ritzau det i begyndelsen af august 2019 klart, at Ritzau agtede at skrive telegrammet og heri anføre, at [Klager] ikke har ønsket at stille op til mundtligt interview, hvis de kun ønsker at svare på skrift.

Herefter meddelte [Klager], at [Talspersonen] nu kunne medvirke i et telefoninterview den 6. august kl.

10.

Interviewet blev dog aflyst en time, inden det skulle finde sted.

Det er korrekt, at Ritzau har fremsendt spørgsmål af i alt tre omgange.

Første gang var efter aflysningen af telefoninterviewet, hvor Ritzau fremsendte spørgsmål kl.

10:16.

Disse spørgsmål blev supplereret af fire yderligere spørgsmål kl.

11:26, hvilket var før, [Klager] svarede.

Der er med andre ord her ikke tale om ”opfølgende spørgsmål”, som [Klager] har anført, eftersom spørgsmålene blev formuleret inden Ritzau modtog svar.

Al erfaring med spørgsmål/svar på mail har vist, at der sjældent bliver svaret uddybende på alle spørgsmål.

Derfor er det ofte nødvendigt med uddybende spørgsmål, hvilket Ritzau allerede flagede for i den første mail til [Klager] kl.

10:16

”[…] og jeg håber, at det vil være muligt at stille eventuelt opfølgende spørgsmål.

”

Ritzau modtog svar fra [Klager] den 6. august 2019 kl.

14:10, hvorefter Ritzau sendte to opfølgende spørgsmål kl.

14:30, altså kun 20 minutter efter [Klager]s svar.

[Klager] besvarede aldrig de opfølgende spørgsmål, og Ritzau modtog ligeledes ikke en bekræftelse på modtagelsen af spørgsmålene.

Det er ikke almindeligt, at kilder i en højprofileret sag med en indflydelsesrig borgmester stopper med at kommunikere kl.

14:10 og åbenbart stopper med at holde øje med deres mail, når man tilmed er i løbende korrespondance med en journalist om et følsomt emne.

Særligt ikke når journalisten har oplyst, at det er muligt, at han vil stille opfølgende spørgsmål.

Desuden er Ritzau ikke blevet oplyst om, at spørgsmål skulle stilles inden et bestemt tidspunkt.

Såfremt man førsøger at ringe til [Klager] efter kontortid, får man oplyst, at man kan kontakte organisationen via mail på [Klagers mail].

Det er via denne mail, som Ritzau har kommunikeret med [Klager] og sendt de opfølgende spørgsmål til.

Ritzau afventede svar resten af den pågældende dag, men hørte ikke yderligere fra [Klager], hvorfor det planlagte telegram blev sat til publicering den 7. august 2019 kl.

05:30.

Det er helt almindelig kutyme, at når kilder ikke svarer på spørgsmål, så anfører man, at de ikke har svaret.

[Klager] har haft hele dagen indtil udgivelsen til at svare eller til at forhøre sig om, hvorvidt deres svar stadig var relevante.

Det er endvidere helt almindeligt, at man som supplement til en hovedhistorie producerer en Q&A, der giver kilden mulighed for at udfolde sin argumentation og give læserne et større indblik i denne.

Ritzau har henvist til det påklagede telegram ”[Klager] om sygemeldt borgmester: Hun er tilbage kort efter retssag” .

Ritzau har kun fundet det rimeligt over for [Klager], at [Klager] fik mulighed for i højere grad at udfolde deres svar og argumentation.

Det forhold, at Ritzau har publiceret to telegrammer vedrørende samme emne i løbet af samme dag, er på ingen måde odiøst.

Det er helt normal journalistisk praksis, at historierne fordeles i løbet af dagen.

Ritzau har understreget, at Ritzau ikke på nogen måde har ønsket at fokusere på personen [Borgmesteren] og den meget omtalte sag vedrørende påstået voldtægt i hendes lejlighed i marts 2019.

Hovedfokus har været på de privilegier, som politikere har i forhold til andre dele af befolkningen.

Derfor er insinuationen om, at Ritzau har ønsket at ”gå” efter personen [Borgmesteren] fejlagtig.

Ritzaus telegrammer har i altovervejende grad handlet om [Klager]s beslutning om at udpege en stedfortræder for [Borgmesteren] gennem adskillige måneder, hvilket naturligvis har påført kommunen betydelige ekstraomkostninger til løn.

Ritzau har i den forbindelse bemærket, at [Borgmesteren] først afleverede en lægeattest til Københavns Kommune den 21. august 2019, efter at forvaltningen har bedt hende om det.

Ritzau har henvist til pressemeddelelsen ”Borgmester [Borgmesteren] har indleveret lægeattest” bragt den 21. august 2019 af Københavns Kommunes Økonomiforvaltning.

Ritzau har i perioden op til publiceringen af de påklagede telegrammer bevidst fravalgt at bringe flere telegrammer om [Borgmesteren]s sygdomsforløb.

Ritzau har oplyst, at Ritzau eksempelvis fik aktindsigt i en SMS-korrespondance mellem [Borgmesteren] og [Sekretariatschefen] fra Teknik- og Miljøforvaltningen.

I korrespondancen har [Borgmesteren] fortalt, at hun har været i kontakt med [Centret] og går til psykolog.

Flere medier har valgt at bringe denne historie, hvilket Ritzau har afstået fra at gøre, idet Ritzau fandt den for værende af mere privat karakter.

Ritzau har ligeledes ikke skrevet om historien om [Borgmesteren]s påståede arbejde på en kro hos en veninde på Tunø, fordi Ritzau også fandt, at denne historie tilhørte privatsfæren, selv om det set i bakspejlet muligvis var en fejl, fordi det netop var denne historie, som medførte, at Københavns Kommune krævede en lægeattest.

Ritzau har afslutningsvis anført, at det er en af mediernes opgaver at konfrontere magthaverne i samfundet, men at medierne samtidig skal være fair.

Det er Ritzaus opfattelse, at Ritzau har gjort, hvad der rimeligt kan forventes af et medie, når [Klager] åbenlyst ikke ønskede at stille op til det efterspurgte interview.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Martin Lavesen, Anja Lundberg Andersen, Ulrik Holmstrup og Marlene Borst Hansen.

Kompetence

Pressenævnet bemærker indledningsvis, at det følger af medieansvarslovens § 34, at ”massemediernes indhold og handlemåde” skal være i overensstemmelse med god presseskik.

Det er således mediet og ikke den enkelte journalist, som er part i Pressenævnets sag.

God presseskik

Forelæggelse – rimelig tid

[Klager] har klaget over, at [Klager] ikke fik rimelig tid til at besvare Ritzaus spørgsmål forud for offentliggørelsen, og at [Klager]s svar ikke er blevet bragt i sammenhæng med angrebene.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende.

Forelæggelse bør ske således, at der gives den adspurgte rimelig tid til at svare.

Angreb og svar bør, hvor det er rimeligt, bringes i sammenhæng og på samme måde.

Dette gælder i særlig grad krænkende eller skadelige udsagn, jf. punkt A.

3 og A.

4.

På baggrund af sagens oplysninger har Pressenævnet til grund, at Ritzau den 6. august 2019 kl.

10:16 via mail fremsendte en række spørgsmål til [Klager], og at Ritzau i samme mail bemærkede, at Ritzau ville stille eventuelt opfølgende spørgsmål.

Samme dag kl.

11:26 fremsendte Ritzau supplerende spørgsmål til [Klager].

Den 6. august 2019 kl.

14:10 sendte [Klager] deres svar til Ritzau, hvortil Ritzau kl.

14:30 stillede to opfølgende spørgsmål.

Ritzau bad [Klager] sende deres svar til Ritzau senest samme dag kl.

15:30.

Nævnet lægger endvidere til grund, at de to opfølgende spørgsmål blev sendt til [Klager] efter [Klager]s kontortid.

Oplysningen herom er ikke bestridt af Ritzau.

Ritzau bragte herefter den 7. august 2019 de påklagede telegrammer ”Borgmester sygemeldt med fuld løn på fjerde måned” og ”[Klager] om sygemeldt borgmester: Hun er tilbage kort efter retssag” henholdsvis kl.

05:30 og kl.

14:19 på Ritzaus nyhedsside ritzau.dk, hvori [Klager]s fremsendte svar er gengivet.

Pressenævnet finder, at [Klager] ved henvendelsen den 6. august 2019 kl.

14:30 under de konkrete omstændigheder fik rimelig tid til at reagere i forhold til henvendelsen med de opfølgende to spørgsmål inden den fastsatte deadline.

Nævnet har lagt vægt på, at de opfølgende spørgsmål havde en karakter, som det for [Klager] burde være muligt at besvare uden længere forberedelsestid.

Nævnet finder endvidere, at [Klager] ved modtagelsen af de første mails med spørgsmålene måtte være vidende om, at Ritzau planlagde en snarlig offentliggørelse af telegrammerne.

Nævnet bemærker, at [Klager] efter det oplyste ikke udbad sig yderligere svartid, efter de blev opmærksomme på de opfølgende spørgsmål, og at [Klager]s synspunkter og svar på de øvrige spørgsmål er afspejlet i de påklagede telegrammer.

Pressenævnet finder herefter ikke grundlag for at udtale kritik af Ritzau for at have bragt telegrammerne, før mediet havde modtaget [Klager]s opfølgende svar på de sidste to spørgsmål.

Afgjort den 18. februar 2020