Ligebehandlingsænvnets afgørelse om køn - kommuner - øvrige

Ligebehandlingsænvnets afgørelse om køn - kommuner - øvrige

J.nr. 19-56147

En journalist anmodede om aktindsigt i navnet på den indklagede kommune i sagen behandlet under sagsnr.

19-15829.

Den offentliggjorte, anonymiserede afgørelse i denne sag indeholdt oplysninger om klagerens helbredsforhold og omstændighederne i forbindelse med kommunens afslag på et engangstillæg til klager.

Aktindsigt i navnet på den indklagede kommune ville – sammenholdt med oplysningerne i den offentliggjorte afgørelse – kunne føre til identifikation af klager i en videre kreds.

Nævnet gav derfor afslag på aktindsigt i navnet på den indklagede kommune.

Sagen angår en journalists anmodning om aktindsigt i navnet på den indklagede kommune i nævnets afgørelse i sagsnr.

19-15829.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Journalisten har ikke ret til aktindsigt i navnet på den indklagede kommune.

Sagsfremstilling

En journalist anmodede den 15. november 2019 om aktindsigt i navnet på den indklagede kommune i sagsnr.

19-15829.

Ved Ligebehandlingsnævnets afgørelse af 9. oktober 2019 i sagsnr.

19-15829 vurderede nævnet, at det var i strid med ligelønsloven, at klager under hendes barselsorlov ikke blev tillagt et engangstillæg på 5.000 kr. ved lønforhandlingen i 2018.

Ved afgørelsen fastslog nævnet, at den indklagede kommune inden 14 dage skulle betale en godtgørelse til klager på 10.000 kr. med procesrente fra den 8. august 2019, hvor der var nedlagt en beløbsmæssig påstand om godtgørelse.

Af den offentliggjorte afgørelse fremgår blandt andet følgende

”Sagsfremstilling

Klager blev pr. 1. december 2015 ansat som familieplejekonsulent i familieafdelingen i den indklagede kommune, hvor hun sammen med tre øvrige medarbejdere udgjorde plejefamiliegruppen.

…

I 2018 var klager på barselsorlov indtil ultimo juli, hvor hun vendte tilbage efter endt orlov.

Medio november 2018 gik klager på ny på barselsorlov.

I den mellemliggende periode var hun delvist sygemeldt.

Den 14. november 2018 blev der afholdt lønforhandling, hvor chefen for familieafdelingen, tillidsrepræsentanten og en faglig konsulent fra klagers fagforbund deltog.

Lønforhandlingen omfattede i alt 9 medarbejdere, som var organiseret hos klagers fagforbund.

Af et referat fra lønforhandlingen fremgik blandt andet følgende

”Det blev aftalt, at der ekstraordinært gives et

engangstillæg på 5000 kr. for en stor indsats i 2018, hvor der i henholdsvis specialkonsulentgruppen (bidraget til at

lette et stort arbejdspres i sagsbehandlergruppen), familieplejegruppen (manglende barselsvikar og en medarbejder som kort efter tilbagevenden er gået på ny

barsel) og tildels i hjemmevejledergruppen har været vacancer og behov for at yde en særlig indsats.

Det drejer sig om følgende

[8 navngivne medarbejdere]

[Klager] vurderes umiddelbart ikke at indgå i

modtagerkredsen ift at have lagt en særlig indsats i 2018, da hun de facto ikke er indgået i arbejdet det meste af året.

I perioden frem til august 2018 var hun på barsel, hvorefter hun primo november gik på ny barsel.

I den periode, hvor hun var tilstede i 2018 var hun delvis sygemeldt.

[Klagers fagforbund] har stillet sig tvivlende overfor om det er lovligt at undtage hende fra gruppen ift honorering for særlig indsats i 2018, da det kan være i strid med

ligebehandlingsloven.

Jeg har som arbejdsgiver oplyst, at det i denne

tillægssammenhæng ikke er relevant, hvad der er årsag til at hun ikke har bidraget.

Det centrale er om man som medarbejder de facto har været tilstede og leveret den ekstraordinære indsats.

Spgm om engangstillæg til [klager] er uafklaret, indtil [klagers fagforbund] vender tilbage.

”

Klagers fagforbund fastholdt kravet om et engangstillæg til klager over for indklagede i en mail af 27. november 2018.

Forbundet anførte, at det ville være i strid med ligebehandlingsloven at undlade at tildele klager et

engangstillæg.

I mail til fagforbundet af 27. november 2018 anførte lederen af familieafdelingen, at afdelingens øvrige familieplejekonsulenter var tillagt et engangsvederlag for de ekstra opgaver, der havde været som følge af en vakance, der havde varet det meste af året.

Lederen afviste, at der var tale om brud på ligebehandlingsloven.

Den 29. november 2018 skrev lederen af familieafdelingen følgende om resultatet af årets lønforhandling i en mail, som var sendt til hele afdelingen

”Kære alle

Det årlige løneftersyn er nu afsluttet.

Der er for

familieafdelingens vedkommende forhandlet i alt 7 løntrin og ekstraordinært en del engangsbeløb.

…

…

Engangsbeløb er givet til en større gruppe af afdelingens fastansatte, som har været fastansatte og tilstede i afdelingen i det meste af 2018 og hvor der i de forskellige grupper i alle tilfælde – for forskellig vis og af forskellige

årsager – har været leveret en ekstra indsats i år pga.

perioder med vacante stillinger.

…”

Klagers forbund bad i mail af 30. november 2018 indklagede om at genoverveje sagen, idet hendes barsel efter forbundets opfattelse var den eneste grund til, at hun ikke modtog et engangstillæg.

Klagers forbund begærede den 5. december 2018 forhandling om et engangstillæg til klager under henvisning til § 16, stk. 2, i Fællesaftalen om lokal løndannelse for det pædagogiske område.

Familieafdelingens leder skrev i en mail af 6. december 2018 følgende til forbundet

”Jeg er aktuelt i dialog med HR.

Men er lidt nysgerrig på hvilken begrundelse I vurderer, at der skal gives for et engangsvederlag for 2018?

Dette sammenholdt med at pågældende er den højest lønnede i gruppen, hvilket i sig selv betinger at pågældende over året forudsættes at levere en særlig indsats sammenlignet med kollegaerne.

”

Som svar herpå skrev klagers forbund følgende i en mail af 11. december 2018 til familieafdelingens leder

”[Fagforbundet] konstaterer at [klager] ikke får

engangstillægget grundet barsel, og som vi tidligere har beskrevet mener vi det er forskelsbehandling.

Vi afventer

tilbagemelding fra HR.

”

Familieafdelingens leder svarede hertil i en mail af 11. december 2018 til forbundet

”Begrundelsen for at [klager] ikke har fået et engangstillæg for en særlig indsats i 2018 er, at hun ikke har leveret en sådan særlig indsats.

Afslaget er ikke begrundet i barsel.

…”

Den 16. januar 2019 blev der foretaget lønforhandling mellem klagers forbund og indklagede.

Der blev ikke opnået enighed ved forhandlingen.

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 19. marts 2019.

.

.

.

”

Den 20. december 2019 anmodede sekretariatet for Ligebehandlingsnævnet den indklagede kommune om at angive, hvorvidt der var forhold eller interesser, der kunne begrunde undtagelse fra aktindsigt i navnet på kommunen.

Den indklagede kommune blev orienteret om Folketingets Ombudsmands udtalelse af 3. oktober 2019 (FOB 2019-26).

Den indklagede kommune har den 8. januar 2020 oplyst, at de ikke har bemærkninger til sagen.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Det fremgår af forretningsordenen for Ligebehandlingsnævnet, at nævnets afgørelser offentliggøres i anonymiseret form.

Afgørelsen i den sag, som anmodningen om aktindsigt vedrører, er derfor allerede offentliggjort i anonymiseret form.

Det fremgår også af forretningsordenen, at der gives aktindsigt efter reglerne i forvaltningsloven og offentlighedsloven.

Af offentlighedsloven fremgår, at enhver kan forlange at blive gjort bekendt med dokumenter, der er indgået til eller oprettet af en myndighed mv. som led i administrativ sagsbehandling i forbindelse med dens virksomhed.

Retten til aktindsigt omfatter med de i offentlighedslovens §§ 19-35 nævnte undtagelser 1) alle dokumenter, der vedrører den pågældende sag, og 2) indførelser i journaler, registre og andre fortegnelser vedrørende den pågældende sags dokumenter.

Efter offentlighedslovens § 30, nr. 1, omfatter retten til aktindsigt ikke oplysninger om enkeltpersoners private, herunder økonomiske, forhold.

Ligebehandlingsnævnet vurderer, at undtagelse af retten til aktindsigt i den indklagede kommunes navn er påkrævet.

To medlemmer udtaler i den forbindelse

Vi har lagt vægt på, at den offentliggjorte afgørelse indeholder helbredsmæssige oplysninger om klagers graviditeter og delvise sygemelding, ligesom afgørelsen indeholder oplysninger om de nærmere omstændigheder i forbindelse med kommunens afslag på et engangstillæg til klager.

Vi har også lagt vægt på, at aktindsigt i navnet på den indklagede kommune sammenholdt med oplysninger i den offentliggjorte, anonymiserede afgørelse kan føre til identifikation af klager i en videre kreds.

Det fremgår således af den offentliggjorte afgørelse, at klager er én ud af blot fire ansatte familieplejekonsulenter, som udgør den indklagedes kommunes plejefamiliegruppe, ligesom datoen for hendes ansættelse i kommunen er oplyst i afgørelsen.

Et medlem udtaler i den forbindelse

Jeg finder ikke, at offentlighedslovens § 30, nr. 1 med tilstrækkelig sikkerhed hjemler undtagelse af oplysninger vedrørende navnet på indklagede, som er en kommune.

Derimod finder jeg, at det af de af flertallet anførte grunde er nødvendigt at undtage oplysningen om indklagedes navn fra aktindsigt for at beskytte væsentlige hensyn til private interesser, hvis hemmeligholdelse efter forholdets særlige karakter er påkrævet, jf. offentlighedslovens § 33, nr. 5.

Det samlede nævn udtaler angående meroffentlighed

En myndighed kan give aktindsigt i videre omfang end loven kræver.

Denne mulighed er begrænset af reglerne om tavshedspligt.

Det fremgår af offentlighedsloven.

Nævnet vurderer, at der ikke er grundlag for at give aktindsigt i oplysningen om indklagedes navn efter reglerne om meroffentlighed.

Nævnet har herved lagt vægt på, at hensynet til beskyttelsen af klagers personlige oplysninger, som er undergivet tavshedspligt, vejer tungere end det modstående hensyn til journalistens interesse i at få aktindsigt i oplysningen om navnet på den indklagede kommune.

Journalistens anmodning om aktindsigt i navnet på den indklagede kommune imødekommes derfor ikke.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Forretningsorden for Ligebehandlingsnævnet

Offentlighedsloven

<19-56147>

-

§ 1, stk. 1, og stk. 2, om nævnets kompetence

-

§ 9, stk. 2, om offentliggørelse i anonymiseret form

-

§ 12, stk. 2, om klagebehandling

-

§ 26, stk. 1, om offentliggørelse i anonymiseret form

-

§ 29, om aktindsigt

-

§ 7, stk. 1, om ret til aktindsigt

-

§ 14, om meroffentlighed

-

§ 21, om sager om personaleforhold

-

§ 30, nr. 1, om undtagelse af oplysninger

-

§ 33, nr. 5