Ligebehandlingsnævnets afgørelse om etnisk oprindelse, hudfarve og race - øvrige - genoptagelse - ej medhold

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om etnisk oprindelse, hudfarve og race - øvrige - genoptagelse - ej medhold

J.nr. 19-56539

En mand anmodede om genoptagelse af en sag, hvor nævnet havde afvist at behandle mandens klage over et forløb, hvor han havde kontakt med en advokat og med politiet.

Nævnet havde vurderet, at der ikke var oplysninger, der gav anledning til at formode, at manden var blevet udsat for forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse.

Ligebehandlingsnævnet havde truffet afgørelsen den 28. oktober 2019 under sagsnr.

19-43358.

Nævnet vurderede, at der ikke var fremkommet nye oplysninger af væsentlig betydning for sagens afgørelse, og at der heller ikke i øvrigt forelå særlige grunde, der kunne føre til, at sagen skulle genoptages.

Efter nævnets faste praksis var der derfor ikke grundlag for at genoptage sagen.

Afgørelsen blev truffet af nævnets formand.

Sagen angår, om der efter anmodning fra klager er grundlag for at genoptage sagen om forskelsbehandling på grund af race og etnisk oprindelse.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Ligebehandlingsnævnet genoptager ikke sagen.

Sagens behandling

Afgørelsen er truffet af Ligebehandlingsnævnets formand.

Sagsfremstilling

Klager indgav den 5. september 2019 en klage til Ligebehandlingsnævnet.

Af en mail af 1. oktober 2019, hvori klager uddybede sin klage, fremgik det, at klagen angik påstået forskelsbehandling på grund af race og etnisk oprindelse i forbindelse med klagers henvendelse til en advokat og til politiet.

Ligebehandlingsnævnet traf den 28. oktober 2019 afgørelse i sagen.

Sagen blev behandlet under sagsnr.

19-43358.

Ved afgørelsen afviste nævnet at behandle klagen.

Af afgørelsens sagsfremstilling fremgår

”Klagen angår et forløb i perioden april – oktober 2019, hvor klager havde kontakt med en advokat og med politiet.

Det fremgår af klagen, at klager har et udenlandsk klingende navn, og at han har tilknytning til Iran, som han betegner som ”mit land”.

Klager har i sin klage oplyst følgende om forløbet

Den 7. april 2019 deltog klager i en messe.

Her købte klager gamle danske pengesedler af en sælger.

Klager spurgte, om sælgeren også havde gamle pengesedler og mønter fra Iran, hvorefter sælgeren ifølge klager overfaldt ham verbalt og fornærmede ham, hans familie, hans land og hans religion.

Den 10. april 2019 tog klager telefonisk kontakt til politiet (indklagede 1) og fortalte om sælgerens nedsættende udtalelser.

Den 11. april 2019 tog klager hen til en politistation.

Her talte klager med en anden politibetjent, der tog imod hans anmeldelse af sælgeren på messen.

Den 25. april 2019 tog klager hen til politistationen for at orientere sig om sagens forløb og få sagens journalnummer.

Klager fik ikke sagens journalnummer, men han fik navnet på politibetjenten, der havde taget imod hans anmeldelse den 11. april 2019.

Den 26. april 2019 talte klager telefonisk med den pågældende politibetjent, der oplyste, at sagen var under behandling i en anden afdeling.

Den 21. maj 2019 havde klager en tid hos en advokatvagt.

Her talte klager med en advokat (indklagede 2) omkring anmeldelsen af sælgeren på messen.

Klager oplyste i den forbindelse, at han ikke havde hørt fra politiet vedrørende anmeldelsen.

Klager bad advokaten om at føre sagen som en civilretlig sag, hvorefter advokaten bad om at få sagens journalnummer hos politiet.

Den 23. maj 2019 fik klager journalnummeret på sagen hos politiet.

Samme dag ringede klager til advokatens kontor.

Klager talte med advokatens sekretær, som ville orientere advokaten om, at klager havde ringet.

Den 27. maj 2019 ringede klager atter til advokatens kontor.

Advokaten var optaget, og sekretæren ville igen give besked til advokaten om, at klager havde ringet.

Den 29. maj 2019 talte klager med en politibetjent, der oplyste, at politiet endnu ikke havde fået fat i sælgeren fra messen.

Klager sagde til politibetjenten, at han var interesseret i at vide, hvem bagmanden bag sælgerens udtalelser var.

Politibetjenten sagde til klager, at der ikke var en bagmand.

Under samtalen spurgte politibetjenten klager, om der var sket noget nyt i sagen.

Klager svarede, at der ikke var sket noget nyt fra hans side.

Den 6. juni 2019 ringede klager til advokatens kontor igen.

Klager fik heller ikke denne gang fat på advokaten.

Klager ringede igen den 13., 17. og 19. juni 2019 til advokatens kontor, men han fik ikke fat på advokaten.

Den 21. juni 2019 ringede den politibetjent, som klager havde talt med den 29. maj 2019.

Politibetjenten oplyste, at han havde talt med sælgeren fra messen.

Sælgeren havde til politiet forklaret, at han havde haft en dårlig dag på messen, og at han derfor var sur den pågældende dag.

Politibetjenten og klager aftalte et møde den 27. juni 2019, hvor de kunne drøfte sagen.

Den 24. juni 2019 ringede klager atter til advokatfirmaet for at tale med advokaten.

Til mødet den 27. juni 2019 forklarede politibetjenten, at sælgeren fra messen nægtede hele hændelsesforløbet, og at der derfor var tale om påstand mod påstand.

Klager spurgte, hvorfor der gik 72 dage, før politiet talte med sælgeren.

Politibetjenten oplyste klager om muligheden for et konfliktmøde med sælgeren.

Klager takkede nej til tilbuddet.

Den 2. juli 2019 var klager til et møde med en anden politibetjent, der havde kontaktet klager telefonisk den 1. juli 2019.

Klager takkede denne gang ja til at deltage i et konfliktmøde med sælgeren, men klager har stadig ikke hørt noget herom.

Klagen blev indbragt for Ligebehandlingsnævnet den 5. september 2019.

Det fremgår af klagers efterfølgende bemærkninger til nævnet, at han den 2. oktober 2019 blev anholdt som følge af, at advokatfirmaet havde meldt klager til politiet.

”

Af nævnets bemærkninger og konklusion fremgår følgende

”Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af race og etnisk oprindelse efter lov om etnisk ligebehandling.

Det fremgår af lov om etnisk ligebehandling, at ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af vedkommendes eller en tredjemands race eller etniske oprindelse.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af race eller etnisk oprindelse behandles ringere, end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, hvis en bestemmelse, betingelse eller praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer af en bestemt race eller etnisk oprindelse ringere end andre personer, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige.

Ligebehandlingsnævnet kan afvise at behandle en klage, hvis det er åbnebart, at der ikke kan gives klageren medhold i klagen.

Det er den person, der anser sig for krænket, der skal påvise faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet forskelsbehandling.

Der er ikke i klagen af 5. september 2019 eller klagers efterfølgende bemærkninger oplysninger, der giver anledning til at formode, at klager i forløbet, herunder i forbindelse med de indklagedes behandling af klager, har været udsat for forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse.

På baggrund af nævnets faste praksis er det herefter åbenbart, at klager ikke kan få medhold i sin klage.

Ligebehandlingsnævnet afviser derfor at behandle klagen.

Efter indholdet af klagen sammenholdt med oplysningerne i sagen har nævnet ikke fundet anledning til at foretage høring af de indklagede.

”

Klager har ved mail af 8. november 2019 anmodet nævnet om at genoptage sagen.

Ligebehandlingsnævnet har ikke foretaget høring af de indklagede i forbindelse med klagers anmodning om genoptagelse af sagen.

Klagers bemærkninger

Klager har anmodet om, at sagen bliver genoptaget.

Klager henviser til, at han i sin klage alene klagede over advokatfirmaet.

Klager ønskede ikke at klage over politiet.

Sælgeren, som overfaldt klager verbalt den 7. april 2019, fornærmede klagers ære, familie, land og religion.

Dette gjorde han på grund af klagers udseende, navn og efternavn.

Folk i Danmark accepterer klager som en udlænding fra Iran.

Klager blev dansk statsborger for over 25 år siden, men hans rettigheder i Danmark er alligevel ikke de samme som danskernes rettigheder.

Klager er hverken ”statsløs Iraner” eller ”statsløs Dansker”.

I forhold til den politibetjent, som den 21. juli 2019 ringede til klager, har politibetjenten enten konkluderet sagen på vegne af sælgeren uden reelt at have talt med sælgeren, eller også har politibetjenten faktisk talt med sælgeren om sagen uden at oplyse klager herom.

At sælgeren havde haft en dårlig dag den 7. april 2019, hvor klager blev verbalt overfaldet, var politibetjentens forklaring til klager og ikke sælgerens egen forklaring.

Sælger har i sin forklaring til politiet afvist alt.

Klager var til afhøring på den lokale politistation den 2. juli 2019.

Her indrømmede en politibetjent, at sælgeren havde dummet sig den 7. april 2019.

Det er ikke korrekt, at klager ønsker en godtgørelse på 10.000 kroner.

Klager ønsker en godtgørelse på 100.000 kroner.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet kan bestemme, at en sag, hvori der er truffet afgørelse, skal genoptages, hvis særlige grunde taler derfor.

En sag kan eksempelvis genoptages, hvis der fremkommer nye oplysninger af væsentlig betydning for sagen.

Det kan i den forbindelse tillægges vægt, om disse nye oplysninger ikke har kunnet fremlægges forud for eller under behandlingen af sagen.

Sagsbehandlingsfejl kan også medføre genoptagelse.

Sekretariatet for Ligebehandlingsnævnet oplyste ved brev af 17. september 2019 til klager, at advokatfirmaet blev betragtet som indklagede, idet det fremgik af klageskemaet, at klager ønskede at klage over advokatfirmaet.

Ved mail af 1. oktober 2019 oplyste klager, at politiets forskelsbehandling ”taler sit tydelige sprog”.

Sekretariatet for Ligebehandlingsnævnet forstod dette således, at klager tillige ønskede at klage over politiet.

Det fremgår af begrundelsen i nævnets afgørelse af 28. oktober 2019, at nævnet vurderede, at der ikke i klagen af 5. september 2019 eller klagers efterfølgende bemærkninger var oplysninger, der gav anledning til at formode, at klager i forløbet, herunder i forbindelse med de indklagedes behandling af klager, havde været udsat for forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse.

Ved afgørelsen vurderede nævnet, at det efter nævnets faste praksis var åbenbart, at klager ikke kunne få medhold i klagen.

Nævnet vurderer, at der ikke er fremkommet nye oplysninger af væsentlig betydning for sagens afgørelse, og at der heller ikke i øvrigt foreligger særlige grunde, der kan føre til, at sagen skal genoptages.

Efter nævnets faste praksis er der herefter ikke grundlag for at genoptage sagen.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Lov om etnisk ligebehandling

<19-56539>

-

§ 1, stk. 1, og stk. 4, om nævnets kompetence

-

§ 6, stk. 3, om formandsafgørelser

-

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

-

§ 10, om genoptagelse

-

§ 12, stk. 1, om klagebehandling

-

§ 2, om lovens anvendelsesområde

-

§ 3, stk. 1-3, om forbud mod forskelsbehandling

-

§ 7, om bevisbyrde