Pressenævnets kendelse i sag nr. 2019-80-0422

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2019-80-0422

En persons anmodning om genoptagelse afvist

Pressenævnet udtalte ikke kritik af Fyens Stiftstidende i en sag, hvor en person havde klaget over omtale i flere artikler om en chikanesag, samt afvisning på sletning.

Personen anmodede efterfølgende om genoptagelse og uddybede sine synspunkter.

Pressenævnet afviste anmodningen.

[Klager] har anmodet om genoptagelse af Pressenævnets sag nr. 2019-80-0336, [Klager] mod Fyens Stiftstidende, som nævnet traf afgørelse i den 12. december 2019.

Sagen vedrørte [Klager]s klage over artiklerne ”Skyldig i 28 lovovertrædelser: Kvinde idømt et års fængsel i sag om chikane mod rådmand”, ”Chikane er ikke det eneste, der har ført til et års fængsel i Crawler-sag” og ”Advokatformand: Chikanesag er med til at definere, hvad politikere bør kunne tåle” , alle bragt på fyens.dk den 11. december 2018.

Ved kendelsen afviste Pressenævnet at behandle den del af klagen, der vedrørte tilsidesættelse af god presseskik, idet klagen var indgivet efter 12-ugers klagefristen.

I forhold til klagen over Fyens Stiftstidendes afvisning af at hindre tilgængeligheden af de påklagede artikler udtalte Pressenævnet ikke kritik af Fyens Stiftstidende for ikke at have imødekommet [Klager]s anmodning om sletning.

[Klager] har anmodet Pressenævnet om at genoptage behandlingen af sagen, fordi hun mener, at artiklerne er ukorrekte, hvorfor det er urimeligt, at artiklerne fortsat er tilgængelige.

1 Sagsfremstilling

Af begrundelsen i Pressenævnets kendelse af 12. december 2019 fremgår blandt andet

”Klagefrist

Pressenævnet bemærker, at det følger af medieansvarslovens § 34, stk. 2, at klager over overtrædelse af god presseskik kan rettes til det pågældende massemedie selv eller direkte til Pressenævnet.

I begge tilfælde er klagefristen 12 uger efter offentliggørelsen.

En anmodning om sletning af en artikel i medfør af punkt B.

8 i de vejledende presseetiske regler kan rettes til mediet også efter udløbet af den lovbestemte klagefrist.

De påklagede artikler blev offentliggjort den 11. december 2018, og [Klager]s klage er således indgivet mere end 12 uger efter artiklernes offentliggørelse.

Pressenævnet kan derfor alene tage stilling til klagen for så vidt angår [Klager]s anmodning om hindring af artiklernes tilgængelighed i medfør af punkt B.

8.

[…]

Sletning, anonymisering og afindeksering – punkt B.

8

[Klager] har klaget over, at Fyens Stiftstidende har afvist at hindre tilgængeligheden af artiklerne ”Skyldig i 28 lovovertrædelser: Kvinde idømt et års fængsel i sag om chikane mod rådmand” , ”Chikane er ikke det eneste, der har ført til et års fængsel i Crawley-sag” og ”Advokatformand: Chikanesag er med til at definere, hvad politikere bør kunne tåle” , som blev bragt på Fyens.dk den 11. december 2018.

Generelt om punkt B.

8

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, som er offentliggjort i digitale medier, ofte vil være tilgængelige længe efter, at de er publiceret.

Efter anmodning til mediet kan tilgængeligheden af sådanne tidligere offentliggjorte, følsomme eller private oplysninger hindres, i det omfang det er muligt og skønnes rimeligt, jf. punkt B.

8.

Medier kan afindeksere, dvs. ændre instruksen til søgemaskiner, så søgemaskiner ophører med at henvise til artiklen, anonymisere, dvs. ændre i artikelteksten så eksempelvis et personnavn anonymiseres, eller helt afpublicere en artikel, dvs. fjerne artiklen fra hjemmesiden.

Det er nævnets opfattelse, at anvendelse af B.

8 i de vejledende regler og muligheden for at meddele et medie kritik for ikke at imødekomme en anmodning om afindeksering, anonymisering eller afpublicering som udgangspunkt kun bør anvendes, når der er tale om oplysninger, som er særligt belastende for den person, der er omtalt.

Den konkrete sag

Artiklerne omtaler, at [Klager] i en straffesag ved Retten i [Bynavn] blev kendt skyldig i 28 forhold og idømt en fængselsstraf på ét år for blandt andet udøvet chikane mod en rådmand i [Bynavn] Kommune.

På baggrund af sagens oplysninger har Pressenævnet lagt til grund, at Østre Landsret i april 2019 afsagde dom i ankesagen, hvor straffen blev formildet, og [Klager] blev idømt en fængselsstraf på seks måneder.

Uanset, at oplysningerne i artiklerne er af personfølsom karakter, finder Pressenævnet på baggrund af sagens karakter og alvor, at det ikke kan anses en overtrædelse af god presseskik at afvise anmodningen om at slette artiklerne kun omkring ét år efter dommens afsigelse.

Pressenævnet finder derfor ikke anledning til at kritisere Fyens Stiftstidende for ikke at have imødekommet [Klager]s anmodning om at hindre artiklernes tilgængelighed.

”

[Klager] anmodede den 19. december 2019 Pressenævnet om at genoptage behandlingen af sagen.

[Klager] har til støtte for anmodningen blandt andet anført, at artiklerne omtaler hendes forhold med ukorrekte fakta, at artiklerne er censureret, idet hendes version af sagen ikke er gengivet, og at Fyens Stiftstidende har ”hængt hende ud” med navns nævnelse uden forelæggelse.

[Klager] har fremhævet, at det er umenneskeligt, at det fremgår af omtalen, at hun har mistet sin søn, når hun har været alene med ham i otte år og har mange vurderinger på, at hun altid har været en god mor, ligesom hun i to år har afventet en samværsaftale.

Den omtalte straffesag, hvor hun er blevet dømt på falske vidneforklaringer, beror nu på Den Særlige Klageret, da hun har anmodet om genoptagelse med henblik på frifindelse.

Der er anvendt urigtige erklæringer ved by- og landsret, og mange fagfolk har vurderet, at hun har været udsat for chikane.

[Klager] mener således, at der bør ske sletning af artiklerne af humanitære hensyn, så hun og hendes søn har en mulighed for at blive resocialiseret, da det er forfærdeligt som mor at læse, at man har fået fjernet sit barn, når man faktisk har afventet en samværsaftale.

2 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

[Klager] har anmodet om genoptagelse af Pressenævnets kendelse af 12. december 2019 i sag nr. 2019-80-0336, [Klager] (nu [Nuværende efternavn]) mod Fyens Stiftstidende.

Nævnets kendelse af 12. december 2019 er afsagt af følgende nævnsmedlemmer: Jesper Rothe, Hans Peter Blicher, Ulrik Holmstrup og Marlene Borst Hansen.

Efter § 14, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 86 af 9. februar 1998 om forretningsordenen for Pressenævnet træffer de nævnsmedlemmer, der har afgjort en sag, også afgørelse vedrørende spørgsmål om eventuel genoptagelse af sagen.

Jesper Rothe, Hans Peter Blicher, Ulrik Holmstrup og Marlene Borst Hansen træffer derfor også afgørelse i spørgsmålet om genoptagelse.

Spørgsmålet om genoptagelse

Pressenævnet bemærker generelt, at nævnet kan genoptage behandlingen af en sag, hvis der fremkommer nye oplysninger af betydning for sagens afgørelse.

Efter omstændighederne må det også tillægges betydning, om de nye oplysningers senere fremkomst er et i forhold til parten undskyldeligt forhold.

Nævnet kan tillige have pligt til at genoptage en sag, hvis der foreligger ikke uvæsentlige sagsbehandlingsfejl.

Pressenævnet fandt ved kendelse af 12. december 2019 i sag nr. 2019-80-0336 ikke anledning til at behandle klagen for så vidt angår tilsidesættelse af god presseskik, idet klagen var indgivet efter klagefristens udløb.

Pressenævnet fandt endvidere ikke anledning til at kritisere Fyens Stiftstidende for ikke at have imødekommet [Klager]s anmodning om at hindre artiklernes tilgængelighed efter de vejledende presseetiske reglers punkt B.

8.

[Klager] er ikke fremkommet med nye faktiske oplysninger, som kan anses for at have betydning i forhold til sagens afgørelse om henholdsvis afvisning af klagen vedrørende tilsidesættelse af god presseskik og ikke at udtale kritik af Fyens Stiftstidendes afvisning af at hindre tilgængeligheden af de påklagede artikler.

Da der heller ikke er påvist sagsbehandlingsfejl, afvises anmodningen om genoptagelse.

Afgjort den 29. januar 2020