Legislator Case Law & Legislation
W20200903925 DK

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2019-80-0368

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

KEN#LOKDOK23 2020 9039 Valid

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2019-80-0368

KEN#LOKDOK23 2020 9039 Valid

Ekstra Bladet får kritik for omtale af religiøst tilhørsforhold

Ekstra Bladet bragte i august måned et interview af en person om sin deltagelse i TV-programmet ”Robinson Ekspeditionen”.

Den omtalte person klagede til Pressenævnet over, at Ekstra Bladet i artiklen har fokuseret på hendes religion, selvom hun havde frabedt sig dette, og at Ekstra Bladet har afvist at slette artiklen fra eb.dk.

Nævnet udtalte kritik af Ekstra Bladet for ikke at gengive klagers synspunkter på en retvisende måde.

Nævnet lagde vægt på, at Ekstra Bladet var vidende om, at klager ikke ønskede fokus på sin religiøse baggrund i artiklen.

Nævnet udtalte ikke kritik af klagers øvrige klagepunkt.

KEN#LOKDOK23 2020 9039 Valid

[Klager] har klaget til Pressenævnet over artiklen ”[Klager] fra ’Robinson’: Ingen skal fortælle mig, hvordan jeg skal se ud” , bragt på ekstrabladet.dk den 26. august 2019, idet hun mener, at god presseskik er tilsidesat.

[Klager] har navnlig klaget over, at Ekstra Bladet i artiklen har fokuseret på hendes religiøse baggrund, selvom hun havde frabedt sig dette.

1 Sagsfremstilling

Ekstra Bladet bragte på sin netavis ekstrabladet.dk den 26. august 2019 artiklen ”[Klager] fra ’Robinson’: Ingen skal fortælle mig, hvordan jeg skal se ud” .

Artiklen havde følgende underrubrik

”[Klager] deltager i ’Robinson Ekspeditionen’ for at gøre oprør mod det begrænsede kvindesyn, der findes hos nogle muslimer.

”

Under underrubrikken var der indsat et billede af [Klager], der står med hånden på et skilt med TV-programmet ”Robinson Ekspeditionens” logo.

Billedet, der er beskåret, så det viser [Klager]s ansigt og overkrop ned til hendes talje, var ledsaget af følgende billedtekst

”- Jeg er nok den mindst muslimske person i lokalet, joker [Klager] og gestikulerer mod sin lårkorte kjole.

”

Pressenævnet har af [Klager] modtaget kopi af et skærmprint af den oprindelige artikel, hvor det ovenfor gengivne fremgår.

Ekstra Bladet har oplyst over for Pressenævnet, at det teknisk ikke har været muligt at genskabe den resterende del af den oprindelige artikel.

Den 27. august 2019 blev artiklen opdateret på ekstrabladet.dk, hvor den nu fremgår under overskriften ”[Klager] fra ’Robinson’: Min familie har altid støttet mig” og med følgende underrubrik

”[Klager] deltager i 'Robinson Ekspeditionen' for at vise, at man som kvinde kan gøre, hvad man vil.

”

Til billedet af [Klager], som er indsat under underrubrikken, fremgår nu følgende billedtekst

”[Klager] er en af de 22 deltagere, der skal kæmpe om præmien på 500.000 kroner i den 21. sæson af ’Robinson Ekspeditionen’.

”

Herefter fremgår følgende af artiklen

”- Det er da ikke passende for en kvinde at være med i 'Robinson'.

Sådan lød svaret, da [Klager] en dag luftede tanken om at melde sig til 'Robinson Ekspeditionen' for en ven for vise, at kvinder kan ligeså meget som mænd - hvis ikke mere.

Hun havde ikke rigtig tænkt sig at melde sig, men efter hans kommentar tog hun en beslutning.

Hun skulle være med i 'Robinson'.

[Klager] er 26 år, har en kandidat i folkesundhed og er bosat i Aarhus.

Hun er en af de 22 deltagere, der er med i den 21. sæson af 'Robinson Ekspeditionen'.

Og så er hun muslim.

- Hele mit liv har været styret af, hvad der er passende for en kvinde, hvordan en kvinde skal være, og hvordan en kvinde skal opføre sig.

Og det gælder generelt, også i Danmark, hvor man har nogle forventninger til, hvordan man skal være som kvinde - nogle forventninger, man slet ikke på samme måde har til mænd, siger [Klager].

- Men der er ikke andre, der skal fortælle mig, hvordan jeg skal se ud, hvad jeg skal deltage i, eller hvad jeg skal gøre med mit liv.

Jeg meldte mig for at vise, at en kvinde kan gøre, lige hvad der passer hende.

- Min mor var den første kvinde, som blev gift uden tørklæde i sin landsby, for det ville hun ikke.

Så min familie har altid støttet mig i, at jeg skal være mig selv, siger hun og tilføjer at tørklæde eller ej, så skal kvinden gøre, hvad hun vil.

- Jeg synes, man skal have lov til at gå med tørklæde, hvis det er det, man har lyst til, uden at befolkningen kigger skævt til en.

Man skal lade være med at fokusere så meget på, hvordan en kvinde skal være og bare lade hende tage sine egne valg.

[Klager] tilføjer, at hun også ser problemet i danske miljøer.

Med sin deltagelse i 'Robinson' håber [Klager] at kunne inspirere andre.

- Jeg håber, at jeg kan inspirere folk til at være, som de er, og til at lade kvinder være, som de er, siger hun.

”

[Klager]s klage er modtaget i Pressenævnet den 28. august 2019.

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

God presseskik

Mediets handlemåde mv.

[Klager] har anført, at hendes klage vedrører den oprindelige udgave af artiklen, og at Ekstra Bladets handlemåde forud for artiklens offentliggørelse ikke har været retfærdig.

Inden interviewet havde [Klager] en samtale med journalisten, hvor [Klager] gjorde det klart, at hun ikke ønskede, at artiklen skulle handle om ”den muslimske pige” og islam.

For at understrege, at det ikke er relevant for [Klager] at blive omtalt som ”den muslimske pige”, sagde hun som en joke til journalisten, at ”det er fordi, jeg er den mindst muslimske pige i lokalet” , ligesom hun oplyste, at hun er en pige, der går i ”lårkort og nedringet” .

Formålet med disse bemærkninger var at gøre det klart for journalisten, hvilken retning artiklen skulle gå, og at [Klager] ikke ønskede at blive omtalt som muslim.

Alligevel stillede journalisten under interviewet ledende spørgsmål som ”Er du muslim?

” og ”Gør du oprør?

” , ligesom den offentliggjorte artikel kom til at handle om, at [Klager] gør oprør mod det begrænsede kvindesyn, der findes hos nogle muslimer.

Samtidig havde journalisten i artiklen ordret gengivet [Klager]s bemærkninger fra samtalen forud interviewet, selvom disse bemærkninger netop var givet for at oplyse journalisten om, hvad [Klager] ikke ønskede omtalt i artiklen.

Til Ekstra Bladets bemærkninger under pressenævnssagen har [Klager] anført, at årsagen til, at hun ikke ønskede, at artiklen skulle fokusere på hendes religiøse baggrund, er, at oplysninger om religion, politiske holdninger, seksuel orientering eller lignende kan skabe ”støj” og subjektivitet hos læseren.

Det er stigmatiserende, at Ekstra Bladet i sit svar til Pressenævnet har fortolket [Klager]s ønske som en frygt for det ”muslimske miljø”.

Hverken [Klager]s deltagelse i ”Robinson Ekspeditionen” eller Ekstra Bladets omtale af [Klager] har haft konsekvenser for hende i det ”muslimske miljø”.

Det har i stedet påvirket [Klager]s selvværd og integritet, at Ekstra Bladet har fordrejet hendes ord for at fremme sin egen agenda og formidle sine fordomme med [Klager] som frontfigur.

[Klager] har understreget, at hendes udsagn fra artiklen, som Ekstra Bladet har henvist til i sine bemærkninger, er taget ude af kontekst, og at de gengivne udsagn er generelle og omhandler det globale og digitale samfund, samt hvordan der altid har været forventninger til kvinder.

Når [Klager] har udtalt, at hun gerne vil inspirere ”folk”, mener hun alle danskere, mens Ekstra Bladet, ved kun at relatere [Klager]s holdninger til det ”muslimske miljø”, ekskluderer hende fra det danske samfund.

På samme måde som andre af de kvindelige deltagere i ”Robinson Ekspeditionen” forsøger [Klager] at gøre op med et syn på kvinder.

Det undrer derfor [Klager], at der skal være fokus på hendes religion, mens Nadia, som også har deltaget i ”Robinson Ekspeditionen”, ikke bliver omtalt som kristen.

[Klager] vil også bare være [Klager], men Ekstra Bladet insisterer på at fokusere på hendes religion.

Det er [Klager]s opfattelse, at Ekstra Bladet valgte at revidere den oprindelige artikel, da det var tydeligt, at hendes udsagn var blevet fordrejet.

I den forbindelse angav [Klager] ikke, at hun var meget tilfreds med artiklen, men at hun var meget tilfreds med, at Ekstra Bladet ville rette de ukorrekte oplysninger i artiklen, herunder oplysningen om hendes påklædning ved begivenheden, hvor deltagerne fra ”Robinson Ekspeditionen” blev præsenteret.

Korrekt information

I den oprindelige udgave af artiklen fremgik et billede af [Klager] med billedteksten ”- Jeg er nok den mindst muslimske person i lokalet, joker [Klager] og gestikulerer mod sin lårkorte kjole.

”

[Klager] har over for Pressenævnet fremlagt et andet billede, som blev taget ved samme begivenhed, hvor hun ses stående i et kortærmet jakkesæt med bukser.

Hertil har klager anført, at der i artiklen således er bragt ukorrekte oplysninger om hendes påklædning for at fremhæve hende på en bestemt måde, som stemmer overens med Ekstra Bladets fortolkning af [Klager]s forhold til sin religion.

Sletning – punkt B.

8

[Klager] har oplyst, at Ekstra Bladet har redigeret artiklen efter offentliggørelsen, men at de har afvist at slette den, ligesom Ekstra Bladet har afvist at slette artiklens oplysning om, at hun er muslim.

[Klager] har anført, at det ikke er acceptabelt, hvordan hun er blevet behandlet af Ekstra Bladet, hvorfor hun ønsker artiklen slettet.

Anmodningen om sletning er samtidig begrundet i, at det har haft konsekvenser for klager at blive fremstillet på en bestemt måde.

[Klager] vil dog være tilfreds, såfremt alene artiklens oplysning om, at hun er muslim bliver slettet, da de øvrige afsnit i artiklen, som hun ikke var tilfreds med, er blevet ændret.

2.2 Ekstra Bladets synspunkter

God presseskik

Mediets handlemåde

Ekstra Bladet har afvist, at artiklen er i strid med god presseskik.

Hertil har Ekstra Bladet anført, at [Klager] har deltaget i det landskendte TV-program på TV3, ”Robinson Ekspeditionen”.

Hun har derfor valgt offentligt at eksponere sig selv på landsdækkende TV.

[Klager] har også medvirket til, at hun i forhold til medier, herunder pressen, er blevet præsenteret som deltager i ”Robinson Ekspeditionen”.

Den påklagede artikel består i det væsentlige af et interview med [Klager], som hun selv har valgt og ønsket at deltage i.

Der er tale om en ganske kort artikel, og essensen af interviewet er, at klager mener, at kvinder, også muslimske kvinder, frit og selvstændigt skal kunne træffe beslutninger vedrørende deres liv, herunder i forhold til at deltage i en udsendelse som ”Robinson Ekspeditionen” på TV3.

Ekstra Bladet har henvist til, at [Klager] i interviewet blandt andet udtaler følgende

”- Hele mit liv har været styret af, hvad der er passende for en kvinde, hvordan en kvinde skal være, og hvordan en kvinde skal opføre sig […]

- Men der er ikke andre, der skal fortælle mig, hvordan jeg skal se ud, hvad jeg skal deltage i, eller hvad jeg skal gøre med mit liv.

Jeg meldte mig for at vise, at en kvinde kan gøre, lige hvad der passer hende.

- Min mor var den første kvinde, som blev gift uden tørklæde i sin landsby, for det ville hun ikke.

Så min familie har altid støttet mig i, at jeg skal være mig selv, siger hun og tilføjer at tørklæde eller ej, så skal kvinden gøre, hvad hun vil.

- Jeg synes, man skal have lov til at gå med tørklæde, hvis det er det, man har lyst til, uden at befolkningen kigger skævt til en.

Man skal lade være med at fokusere så meget på, hvordan en kvinde skal være og bare lade hende tage sine egne valg.

[Klager] tilføjer, at hun også ser problemet i danske miljøer.

[…]

- Jeg håber, at jeg kan inspirere folk til at være, som de er, og til at lade kvinder være, som de er, siger hun.

”

Som det fremgår af [Klager]s klage til Pressenævnet, er artiklen blevet redigeret.

Det skete den 27. august 2019, dagen efter artiklens offentliggørelse, hvor [Klager] rettede henvendelse til Ekstra Bladet.

Selvom Ekstra Bladet ikke var forpligtet hertil, og selvom [Klager] ikke havde krav på at få foretaget ændringer i artiklen, besluttede Ekstra Bladet pr. kulance at imødekomme klagers ønske om at få foretaget diverse ændringer.

Ekstra Bladet og [Klager] gennemgik således artiklen minutiøst og blev enige om, hvilke ændringer i artiklen der skulle foretages.

Ved samtalens afslutning erklærede [Klager], at hun nu var meget tilfreds med artiklen, som hun således godkendte.

Det fremgår da også af [Klager]s klage til Pressenævnet, at hun vil være tilfreds, såfremt oplysningen om, at hun er muslim, bliver slettet fra artiklen, da de øvrige afsnit i artiklen, som hun ikke var tilfreds med, er blevet ændret.

Allerede fordi Ekstra Bladet har revideret artiklen i overensstemmelse med [Klager]s ønske, og fordi [Klager] godkendte artiklen i sin nu foreliggende udformning, er der ikke grundlag for at indgive klage til Pressenævnet over artiklen.

Realiteten er da også, at [Klager] reelt ikke selv har nogen indvendinger mod artiklen, men at klagen, som hun har anført, er begrundet i, at det har medført konsekvenser for hende at blive fremstillet på en bestemt måde.

Selvom det anførte ikke er uddybet i klagen, har Ekstra Bladet forstået det af [Klager] anførte således, at hendes deltagelse i ”Robinson Ekspeditionen” og hendes synspunkter gengivet i Ekstra Bladet, tilsyneladende har medført diverse repressive reaktioner over for klager i det muslimske miljø, hvilket er sagen og klagen uvedkommende.

[Klager] har da også anført i klagen, at Ekstra Bladets artikel ikke skal omtale hende som muslim.

Faktum er imidlertid, at klager er muslim, hvilket hun, da hun deltog i interviewet med Ekstra Bladet ikke lagde skjul på, tværtimod.

Særligt muslimske kvinders frigørelse og muligheder for at agere som selvstændige og frigjorte kvinder i Danmark er et tema, som er af væsentlig samfundsmæssig interesse.

Netop det forhold, at [Klager] er muslim, er således en for artiklen særdeles relevant og væsentlig oplysning.

Hele interviewet med [Klager] og hendes udtalelser i artiklen refererer ganske tydeligt til den relevante og for artiklen afgørende oplysning, at hun er muslim.

Korrekt information

For så vidt angår [Klager]s klage over billedteksten i den oprindelige artikel har Ekstra Bladet bemærket, at journalisten fejlagtigt var den opfattelse, at [Klager] på billedet, som var beskåret sådan, som det fremgår af artiklen, faktisk havde en lårkort kjole på.

Ekstra Bladet har beklaget, at den oprindelige billedtekst var misvisende.

Samtidig har Ekstra Bladet understreget, at den nævnte billedtekst blev fjernet, da [Klager] dagen efter artiklens offentliggørelse henvendte sig til Ekstra Bladet.

Efter dette tidspunkt har det ikke fremgået noget sted i artiklen, at [Klager] skulle have været iført en lårkort kjole – og dette er heller ikke tilfældet i den aktuelle artikel, som den foreligger på ekstrabladet.dk.

Hertil har Ekstra Bladet bemærket, at artiklen alene er blevet offentliggjort på ekstrabladet.dk og derfor ikke i Ekstra Bladets trykte avis.

Da fejlen blev rettet, så snart Ekstra Bladet blev gjort opmærksom herpå, er der ikke grundlag for at udtale kritik af Ekstra Bladet.

Der er i øvrigt ikke noget krænkende eller usædvanligt i at blive omtalt som en kvinde iklædt en lårkort kjole – og slet ikke i den givne sammenhæng – og den nævnte oplysning har ikke været væsentlig for artiklens indhold.

Sletning – punkt B.

8

Under henvisning til ovenstående, og da artiklen, som [Klager] har godkendt, i øvrigt er af nyere dato, har Ekstra Bladet afvist anmodningen om sletning.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Jens Kruse Mikkelsen, Mads Sandemann, Lene Sarup og John Meinert Jacosen.

God presseskik

Mediets handlemåde

[Klager] har klaget over, at Ekstra Bladet i artiklen har fokuseret på hendes religion, selvom hun havde frabedt sig dette.

Det følger af medieansvarslovens § 34, at massemediernes indhold og handlemåde skal være i overensstemmelse med god presseskik.

Det følger videre af de vejledende regler for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.

Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte, jf. punkt A.

1.

Det følger videre, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale.

Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse, jf. punkt B.

1.

Pressenævnet bemærker endvidere, at offentlige personer må tåle en mere nærgående omtale end andre.

På baggrund af sagens oplysninger har Pressenævnet lagt til grund, at [Klager] frivilligt valgte at lade sig interviewe af Ekstra Bladet om sin deltagelse i TV-programmet ”Robinson Ekspeditionen”, der sendes på TV3.

[Klager] har oplyst over for Pressenævnet, at hun forud for sit interview med Ekstra Bladet havde en samtale med Ekstra Bladets journalist.

Under denne forudgående samtale understregede [Klager] over for journalisten, at hun ikke ønskede, at artiklen skulle fokusere på hendes religiøse baggrund.

Heroverfor har Ekstra Bladet anført, at [Klager] under interviewet med Ekstra Bladets journalist ikke lagde skjul på, at hun er muslim.

Ekstra Bladet har ikke bestridt [Klager]s oplysning om, at hun over for Ekstra Bladet havde frabedt sig omtale af sin religiøse baggrund.

Det har ikke været muligt for Ekstra Bladet at genskabe en kopi af artiklen i sin oprindelige udgave.

Pressenævnet har derfor alene mulighed for at tage stilling til artiklens oprindelige overskrift, underrubrik og billedtekst, der fremgår af et skærmprint af den oprindelige artikel, som nævnet har modtaget i kopi af [Klager].

Af artiklens oprindelige overskrift og underrubrik fremgik følgende

”[Klager] fra ’Robinson’: Ingen skal fortælle mig, hvordan jeg skal se ud

[Klager] deltager i ’Robinson Ekspeditionen’ for at gøre oprør mod det begrænsede kvindesyn, der findes hos nogle muslimer.

”

Pressenævnet finder på den ene side, at det har samfundsmæssig interesse at omtale kvinders, herunder muslimske kvinders, frigørelse i Danmark.

På den anden side finder nævnet, at oplysninger om en persons religion som udgangspunkt er af privat karakter.

Idet nævnet har lagt til grund, at Ekstra Bladet var vidende om, at [Klager] ikke ønskede fokus på sin religiøse baggrund i artiklen, finder nævnet, at Ekstra Bladet burde have været klar over, at overskrift og underrubrik i artiklens oprindelige udgave ikke gengav [Klager]s synspunkter på en retvisende måde.

På den baggrund udtaler nævnet kritik af Ekstra Bladet.

Korrekt information

[Klager] har klaget over, at det i artiklens oprindelige billedtekst urigtigt fremgik, at hun på det tilhørende billede var iført en lårkort kjole.

På baggrund af sagens oplysninger, herunder Ekstra Bladets bemærkninger i sagen, har Pressenævnet lagt til grund, at oplysningen i den oprindelige billedtekst om [Klager]s påklædning ikke var korrekt.

Nævnet finder, at den fejlagtige oplysning om [Klager]s påklædning ikke kan betragtes som krænkende i sammenhængen.

Hertil kommer, at den fejlagtige billedtekst blev slettet i forbindelse med [Klager]s henvendelse til Ekstra Bladet dagen efter artiklens offentliggørelse.

Nævnet udtaler ikke kritik.

Sletning, anonymisering og afindeksering – punkt B.

8

[Klager] har klaget over, at Ekstra Bladet har afvist at slette artiklens oplysning om, at hun er muslim.

Generelt om punkt B.

8

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, som er offentliggjort i digitale medier, ofte vil være tilgængelige længe efter, at de er publiceret.

Efter anmodning til mediet kan tilgængeligheden af sådanne tidligere offentliggjorte, følsomme eller private oplysninger hindres, i det omfang det er muligt og skønnes rimeligt, jf. punkt B.

8.

Medier kan afindeksere, dvs. ændre instruksen til søgemaskiner, så søgemaskiner ophører med at henvise til artiklen, anonymisere, dvs. ændre i artikelteksten så eksempelvis et personnavn anonymiseres, eller helt afpublicere en artikel, dvs. fjerne artiklen fra hjemmesiden.

Det er nævnets opfattelse, at anvendelse af B.

8 i de vejledende regler og muligheden for at meddele et medie kritik for ikke at imødekomme en anmodning om afindeksering, anonymisering eller afpublicering som udgangspunkt kun bør anvendes, når der er tale om oplysninger, som er særligt belastende for den person, der er omtalt.

Den konkrete sag

Artiklen indeholder et interview med [Klager], hvor hun udtaler sig om baggrunden for, at hun har valgt at deltage i ”Robinson Ekspeditionen” på TV3.

Om [Klager] fremgår følgende

”[Klager] er 26 år, har en kandidat i folkesundhed og er bosat i Aarhus.

Hun er en af de 22 deltagere, der er med i den 21. sæson af 'Robinson Ekspeditionen'.

Og så er hun muslim.

”

På baggrund af sagens oplysninger har Pressenævnet lagt til grund, at Ekstra Bladet efter henvendelse fra [Klager] dagen efter artiklens offentliggørelse ændrede de afsnit i den oprindelige artikel, som hun ikke var tilfreds med.

Pressenævnet finder, at artiklens oplysning om, at [Klager] er muslim, i sammenhængen ikke kan betragtes som værende særligt belastende for klager.

Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at det med følgende udsagn fra [Klager], som ligeledes fremgår af artiklen, må stå klart for læseren, at klager har en muslimsk baggrund

”- Min mor var den første kvinde, som blev gift uden tørklæde i sin landsby, for det ville hun ikke.

Så min familie har altid støttet mig i, at jeg skal være mig selv, siger hun og tilføjer at tørklæde eller ej, så skal kvinden gøre, hvad hun vil.

- Jeg synes, man skal have lov til at gå med tørklæde, hvis det er det, man har lyst til, uden at befolkningen kigger skævt til en.

Man skal lade være med at fokusere så meget på, hvordan en kvinde skal være og bare lade hende tage sine egne valg.

[Klager] tilføjer, at hun også ser problemet i danske miljøer.

”

På den baggrund udtaler Pressenævnet ikke kritik af Ekstra Bladet for at have afvist at slette artiklens oplysning om, at [Klager] er muslim.

Offentliggørelse af Pressenævnets kendelse

I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af Ekstra Bladet at offentliggøre følgende til Pressenævnets logo som illustration

”[rubrik]

Pressenævnet kritiserer Ekstra Bladet

[underrubrik]

Ekstra Bladet får kritik for omtale af religiøst tilhørsforhold

[tekst]

Ekstra Bladet bragte i august 2019 et interview af en person om sin deltagelse i TV-programmet ”Robinson Ekspeditionen”.

Den omtalte person har blandt andet klaget til Pressenævnet over, at Ekstra Bladet i artiklen har fokuseret på hendes religion, selvom hun havde frabedt sig dette.

Pressenævnet kritiserer Ekstra Bladet for ikke at gengive personens synspunkter på en retvisende måde.

Pressenævnet har pålagt os at bringe ovennævnte meddelelse.

Hele kendelsen fra Pressenævnet kan læses på pressenaevnet.dk”

Offentliggørelse af nævnets kendelse skal ske snarest på de af mediets platforme, hvor den påklagede artikel har været bragt.

Offentliggørelse skal ske som en selvstændig artikel, der prioriteres, f.eks. med placering på en forside i mindst et døgn efter kritikkens offentliggørelse.

Pressenævnets offentliggørelsestekst skal bringes uden reklamer i teksten.

Endvidere skal denne artikel være offentligt tilgængelig som en selvstændig artikel i overensstemmelse med prioriteringen af den påklagede artikel, og i en periode svarende til den periode, hvor den påklagede artikel har været tilgængelig.

Endelig skal der oprettes et link med teksten ”Pressenævnet har udtalt kritik af artiklen” til nævnets kendelse ved starten af brødteksten i den påklagede artikel, hvis den fortsat er tilgængelig på hjemmesiden og ikke er ændret på de punkter, hvor nævnet har udtalt kritik.

Skrifttype og layout bør svare til den opsætning, der i øvrigt anvendes af mediet.

Afgjort den 14. januar 2020

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →