Pressenævnets kendelse i sag nr. 2019-80-0357

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2019-80-0357

Sjællandske får kritik for ukorrekt oplysning

I en række artikler bragt i juli 2019 omtalte Sjællandske politianmeldelsen af en tidligere medarbejder på en friskole, herunder kritik af skolens håndtering af sagen.

Den omtalte tidligere medarbejder klagede til Pressenævnet over, at Sjællandske i artiklen blandt andet havde angivet, at han blev ”bortvist” fra sin arbejdsplads, idet han rettelig blev hjemsendt efter aftale.

Klager klagede desuden over manglende forelæggelse, ensidig omtale af sagen, og at Sjællandske havde identificeret ham som den omtalte tidligere medarbejder.

Nævnet udtalte kritik af Sjællandske for at have bragt den ukorrekte oplysning om bortvisning, men nævnet udtalte ikke kritik af klagers øvrige klagepunkter.

[Klager] ved BUPL har klaget til Pressenævnet over artiklerne ”Forældre føler sig svigtet: Vores børn føler sig misbrugt” , ”Lille piges vidneudsagn er ikke nok” , ”Undersøgelse peger på seksuel krænkelse” og ”Red Barnet: Også børn fortjener at blive hørt” bragt af Sjællandske den 11. juli 2019 i Slagelse-sektionen i den trykte udgave, samt artiklen ”Forældre i modvind efter anklager om seksuelt misbrug” bragt den 12. juli 2019 på Sjællandskes nyhedsside sn.dk, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat.

[Klager] har klaget over, at artiklerne indeholder ukorrekte oplysninger, som ikke blev forelagt ham forud for offentliggørelsen.

[Klager] har desuden klaget over, at Sjællandske har bragt en ensidig omtale af sagen, og at Sjællandske har identificeret ham som den omtalte tidligere medarbejder.

1 Sagsfremstilling

De påklagede artikler

Sjællandske bragte den 11. juli 2019 forsideartiklen ”Forældre føler sig svigtet: Vores børn føler sig misbrugt” i Slagelse-sektionen i den trykte udgave.

Artiklen har følgende underrubrik

”MISBRUGT: Skole kritiseres for at tie i sag om bortvist medarbejder sidste år.

Forældre anklager vedkommende for seksuelle overgreb.

”

Af artiklen fremgår følgende

”[BY 1]: [Friskolen] og [Fribørnehaven] er kommet i vælten.

Forældre står nu frem med historier om seksuelle overgreb.

De skulle have fundet sted, indtil en navngiven ansat sidste år blev sendt hjem med en sygemelding.

Selv om ledelsen på skolen mener, at man har orienteret rigeligt, og i det omfang der var muligt, mener flere forældre, at skolen, kommunen og systemet som helhed har svigtet.

- Det er forfærdeligt, hvad der er sket, siger en far til en i dag fireårig pige, som angiveligt har været udsat for en krænkelse og et overgreb.

Han mener, at skolen har forsøgt at neddysse sagen, hvilket dog afvises af skolens leder, [Skolelederen].

”

Inde i avisen bragte Sjællandske artiklen ”Lille piges vidneudsagn er ikke nok” i sektion 1, side 2.

Artiklen har følgende underrubrik

”OVERGREB: En tidligere medarbejder på [Friskolen] i [By 1] blev sidste år sendt hjem efter anklager om seksuelle overgreb på flere børn.

Skolen forsøgte ifølge kritikken at neddysse sagen, hvilket dog afvises.

Senere har politiet valgt ikke at rejse sigtelse, men tilbage sidder flere fortvivlede forældre, der er sikre i deres sag.

Af artiklen fremgår følgende

“[KOMMUNEN]: En navngiven medarbejder på [Friskolen] i [By 1] blev i fjor sendt hjem.

Oplysningerne til forældrene var sparsomme grundet tavshedspligt, så baggrunden for hjemsendelsen, der endte med, at medarbejderen helt stoppede, forblev uvis.

I hvert fald på papiret og i offentligheden.

Børn i skolens fribørnehave, [Fribørnehaven], der pludselig i foråret 2018 ved middagsbordene beskrev episoder om grene i tissekonen, kys på maven inden middagsluren, slik på kinden og stønnen i øregangene, har dog gjort deres forældre klogere.

Senere har det vist sig, at medarbejderen i praktisk forstand blev gået.

- Det er forfærdeligt, hvad der er sket, siger en far til en i dag fireårig pige, der i kølvandet på sagen i foråret sidste år tog sin datter ud efter at have indberettet til [Kommunen] og desuden anmeldt, hvad han betragter som seksuelle overgreb, til politiet i slutningen af marts 2018.

Anmeldelsen skete ikke automatisk ved henvendelsen til kommunen, hvilket ellers burde være sket, hvorfor datteren først blev undersøgt af en læge fem dage efter, at et af overgrebene skal have fundet sted.

Af hensyn til datterens fremtid nævnes hverken hendes eller farens navn.

Sjællandske er bekendt med deres identitet.

Forældre føler sig svigtet

Forældrene til den pågældende pige er ikke alene om deciderede anklager om, at medarbejderen har forgrebet sig på deres datter.

De er i øvrigt ikke et sekund i tvivl om, at der er foregået noget, der ikke burde have fundet sted.

En mor til en seksårig pige, som i dag også er blevet taget ud af institutionen, fortæller lignende historier, som både pigen og hendes storebror, der har oplevet medarbejderens adfærd på tæt hold i skolens SFO, har genfortalt.

- Første gang, jeg studser, er, da min søn siger, at XX er megaklam.

Så spørger jeg jo om, hvorfor han siger sådan noget, fortæller moren, der ligeledes er anonym af hensyn til børnene.

- De beskriver alt muligt.

Min datter pegede på maven og fortalte, hvor han havde kysset hende.

Jeg væmmes stadigvæk.

Jeg havde også fat i ham en dag, før jeg så tog mine børn ud.

Du skal ikke stikke tungen ind i øret på mit barn, sagde jeg, mens flere hørte på, genfortæller moren.

Det undrer dog både hende og den fireårige piges familie, at sådan noget kan foregå, og hvordan skolen og dens personale synes at lukke ned for kommunikationen.

- Ingen siger noget, og ingen har bemærket noget ved medarbejderen.

Det eneste, jeg kunne få at vide, var, at han var sygemeldt.

Intet andet.

Imens kan jeg se min datter grave sig dybere ned i et sort hul, lyder det fra moren, der kun ved et tilfælde fik at vide, at den pågældende reelt ikke var »sygemeldt«, men helt fjernet fra posten.

Det var dog flere måneder efter, at datteren havde udvist de første tegn på, at noget var galt.

- Det er et enormt svigt.

Jeg sad på det tidspunkt med en pige med spisevægring og i mistrivsel, men ingen tog det seriøst at oplyse om de anklager, ledelsen kendte til, fortæller hun.

Skole: -Vi informerede

Ifølge skolens leder, [Skolelederen], har man fra skolens side givet alle de oplysninger, der var muligt.

Men heller ikke mere end det grundet tavshedspligt.

Spørger du forældrene, mener de modsat, at skolen har slået en ring om sagen og forsøgt at neddysse den, eftersom det først var omkring sommeren 2018, at der blev orienteret om en sag af »alvorlig personalemæssig karakter«.

- Men alle forældre er blevet oplyst, og vi har ikke modtaget nogen andre henvendelser, siger skolelederen.

Det var bestyrelsen, der i øvrigt først senere i forløbet blev orienteret om sagen fra ledelsens side, som informerede forældrene omkring sommer.

Dog uden at gå i detaljer med, hvad sagen reelt handlede om.

- Den pågældende medarbejder har været hjemsendt, siden vi blev bekendt med sagen, og er det fortsat, lød det i brevet, hvor det slås fast, at ledelsen og bestyrelsen »ikke kan gå på kompromis« med tavshedspligten, og at spørgsmål til personalet vedrørende sagen frabedes.

Vendingen »alvorlig personalemæssig karakter« kan dog dække over alt, lyder kritikken fra forældrene, der mener, at skolen burde have gjort noget.

- Det er kritisabelt, at medarbejderne holder mund.

Hvor mange børn er der ikke derude, som måske har været udsat for sådan noget, lyder frustrationen.

”

Sjællandske bragte på den efterfølgende side (side 3) i samme udgave af Sjællandske artiklen ”Undersøgelse peger på seksuel krænkelse” .

Af artiklen fremgår følgende

”[KOMMUNEN]: Siden sagen og de overgreb, der ifølge anklagerne har fundet sted, eksempelvis mens medarbejderen lagde børn til at sove i et rum for sig selv, har forældre set deres børn blive mere og mere indesluttede.

Flere af forældrene bruger som eksempel, at børnene har skreget og grædt, når de skulle afleveres, og at de ofte er vågnet om natten med mareridt.

Samtidig peger en psykolog fra [Børnehuset] beliggende i [By 2], der bistår kommunerne i Region Sjælland med udredning i sager om overgreb mod børn og unge, på, at særligt den førstnævnte piges legeadfærd synes mistænkelig.

- XX’ opstillinger vidnede om uhyggelige oplevelser med det mandlige i fortiden.

Det mandlige oplevedes aggressivt og indtrængende/overvældende.

Selvom »det uhyggelige« er stoppet, spøger det stadig.

»Det uhyggelige« oplevedes som uforståeligt og uforudsigeligt, og XX har i situationen/situationerne følt sig forsvarsløs, magtesløs og ude af stand til at stoppe det meget skræmmende og mandlige.

Ingenting kom hende til hjælp, lyder en af flere konklusioner, der flankeres af beskrivelser af, at pigen i dag fremstår som alt andet end et afbalanceret barn, til trods for at hun »har en tryg og omsorgsfuld familie,« som det beskrives.

- Generelt var XX’ lege ikke lege, man på nogen måde ville forvente at se hos en velafbalanceret pige, skriver psykologen i sin rapport, hvor det samtidig konkluderes, at hendes lege fremstår traumatiske.

Alt i alt konklusioner, der i dag gør ondt på forældrene.

Afviser at rejse tiltale

For ikke desto mindre er det endt med en blank afvisning hos politiet, der dog kan følge og forstå forældrene og heller ikke afviser, at der har fundet krænkelser sted.

At den pågældende medarbejder har forgrebet sig på børn, bliver dog svært at bevise, lyder det i skrivelsen til forældreparret fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi fra august 2018.

- Begrundelsen for min afgørelse er, at jeg ikke forventer, at en domstol vil finde (den pågældende medarbejder, red. ) skyldig i seksuelle krænkelser, skriver advokaturchef [Advokaturchefen], der altså ikke mener, at der er de nødvendige beviser.

Hun lægger vægt på, at pigen, der på gerningstidspunktet var tre år, er blevet videoafhørt to gange, og at det kun var ved den anden afhøring, hun fortalte om, at medarbejderen havde puttet noget op i tissekonen.

Samtidig lægges der vægt på, at barnet netop bare er tre år.

- Det er absolut under grænsen for en videoafhøring af et barn, lyder det.

Konklusionen fra politiet er også den, skolens leder henholder sig til.

- Vi har ladet politiet klare efterforskningen, og de har lukket det hele, bemærker [Skolelederen].

Har henvendt sig til minister

Forældrene er dog magtesløse og frustrerede.

De har for nylig anmodet om en genafhøring af datteren med det formål at få rejst en tiltale mod medarbejderen.

Specialanklager [Specialanklageren] har dog samme svar som sidste år, om end hun bemærker, at selv om datteren måtte forklare, at medarbejderen har pillet hende i tissekonen

- Så er det stadig et svagt bevis.

Svaret kommer efter, at offerets familie har taget kontakt til daværende justitsminister Søren Pape Poulsen (K).

Her skriver forældrene om de generelle aspekter i sager som disse, hvor politiet ikke rejser tiltale, fordi børnene - der måske i de fleste henseender er de eneste vidner - ikke kan forklare sig.

- Det foregår på samme måde, uanset om det er et barn på tre eller tolv år.

Uden forældrenes tilstedeværelse eller andre personer, som børnene er trygge ved.

Det er helt forkert at forvente et vidneudsagn fra en pige, der kun er tre år gammel, raser faren, der stadig den dag i dag sender sin datter til psykolog ugentligt.

Faren skriver endvidere til ministeren, at datteren under en undersøgelse ligger fuldstændig apatisk, stirrende op i loftet, mens læger på Rigshospitalet fem dage efter et af de formodede overgreb undersøger hende i underlivet.

Lægerne finder ved undersøgelsen ingen fysiske tegn på overgreb, hvilket formentlig skyldes, at hun grundet kommunens manglende politianmeldelse, da de modtager indberetningen, først bliver tilset fem dage efter.

- De finder det meget bekymrende, at hun bare kigger, men ikke reagerer på, at hun bliver rørt de steder, fortæller faren, der er bosiddende her på egnen.

Han og moren til datteren ser dog flere tegn og har gjort det længe.

- Hun begynder at tisse i bukserne og har smerter i underlivet.

Hun skriger samtidig af smerte, når vi vasker hende, lyder det eksempelvis fra faren.

- Og det plager os grænseløst, at han i princippet kan få et nyt job eller komme tilbage og arbejde videre med børn, siger han og modtager da også støtte i svaret fra ministeren, der dog ikke går ind i den eksakte sag, men fortæller, at seksuelle overgreb mod børn skal straffes hårdt, og at børnene efterfølgende fortjener at blive behandlet så skånsomt som muligt.

”

Sjællandske bragte på den samme side i samme udgave af Sjællandske artiklen ”Red Barnet: Også børn fortjener at blive hørt” .

Af artiklen fremgår følgende

”[KOMMUNEN]: Ifølge psykolog hos Red Barnet [Psykologen] skal børn sikres de bedste kår og rettigheder, også når det gælder sager om potentielle overgreb.

Han minder desuden om, at vidneforklaringer fra børn ikke er som voksnes.

- Når et barn på tre eller fire år skal fortælle, så er det ofte usammenhængende.

Det er ikke fra a til b, som voksne mennesker ville gøre det.

De har samtidig et helt andet abstraktionsniveau.

Når de for eksempel er bange for noget om natten, så skyldes det et monster under sengen.

Og det er et element, man skal huske, siger [Psykologen].

Han og Red Barnet har de seneste år fulgt sager om overgreb mod børn og arbejdet hen imod, hvordan deres vidneforklaringer kan holde i retten.

- Der er gjort rigtig meget.

Det at afhøre børn er også en af politiets mere omfattende uddannelser.

Det er også nødt til at være sådan, at man kan rejse sigtelse alene på baggrund af offerets udtalelser.

Andre beviser kan være svære at finde, og ofte er det desværre sådan, at forældre og ofre må gå med uforrettet sag.

Men sådan skal det ikke nødvendigvis være, siger han og påpeger, at det at blive videoafhørt i sig selv er en ekstrem oplevelse.

- Det er meget voldsomt for et lille barn, og der er en masse skyld og skam i det, hvorfor det også derfor kan ske, at børnene ikke siger noget, pointerer psykologen, som mener, at der i sager som disse kun er tabere.

- Politiets arbejde stopper ved, at der ikke rejses sigtelse.

Men her er arbejdet med barnet jo ikke slut.

Man skal absolut følge op og sikre, at de modtager støtte fremadrettet, og det er kommunen, der skal sørge for det, siger han.

”

Sjællandske bragte den 12. juli 2019 artiklen ”Forældre i modvind efter anklager om seksuelt misbrug” på Sjællandskes nyhedsside sn.dk.

Af artiklen fremgår følgende

”To forældrepar står i torsdagens Sjællandske frem med anklager direkte rettet mod en tidligere medarbejder på [Friskolen] ved [By 1].

Vedkommende begik seksuelle overgreb på deres døtre, mens skolen gik stille med dørene, slog en ring omkring det påståede misbrug og kun orienterede sparsomt om detaljerne i sagen.

Sådan lyder beskyldningen.

Beskyldningerne skal dog tages med et gran salt, mener en stribe andre forældre, Sjællandske har talt med i kølvandet på artiklen torsdag.

De forbavses over, at sagen nu bruser op igen et helt år efter, og savner i den grad nuancer.

Det aktuelle er imidlertid for det pågældende forældrepar, der ikke længere har deres børn på skolen og i fribørnehaven, at politiet i slutningen af juni i år - ligesom anklagemyndigheden gjorde i sommeren 2018 - atter afviste at rejse tiltale mod den ansatte, alene fordi det fornødne bevismateriale for en eventuel domfældelse ikke forventes tilvejebragt i en retssag.

Ifølge forældrene, der nu kritiserer, at parret tager sagen op igen, når den er og var lagt ned, bør familien dog kigge indad.

- Det er helt ude af kontekst.

Sagen blev belyst sidste år, og ledelsen har gjort alt, hvad den måtte og kunne i forhold til tavshedspligten, for at fortælle om det.

Det er en kedelig sag, men faktisk er vi flere, der undrer os over, hvordan det overhovedet kan lade sig gøre i en lille børnehave, hvor alle kan følge med i alt, siger en mor, der af hensyn til sine børn ønsker at være anonym.

En anden forælder fortæller til Sjællandske, at forældreparret igennem hele forløbet har gjort alt for at oplyse alle om sagen.

På daglig basis for nogens vedkommende.

- Selv de mindste detaljer har flere af os fået at vide.

Detaljer, som de burde holde for sig selv, fortæller en mor, der mener, at forældrene i stedet burde se på de nære relationer og ikke mindst gå op i, hvad der gavner børnene.

- Jeg ved ikke, hvad der er op og ned i sagen, og jeg tvivler på, at voksne overhovedet kan gøre sådan noget i den institution, uden at det vil blive opdaget, lyder.

I samme moment fortæller flere forældre, at de løbende har modtaget sagsakter fra parret.

Det være sig psykolograpporten, som også Sjællandske er i besiddelse af, ligesom forældreparret - særligt faren - siden sidste år angiveligt har ringet rundt og fortalt, når der var nyt.

Men det er pure opspind, lyder modsvaret.

- Det er direkte løgn, siger faren, der desuden følte sig sat ud på et sidespor af skolen, dengang anklagerne blev bragt til torvs sidste forår.

- Vi har haft forbavsende lidt kontakt, så det passer ikke, hvad de siger.

Jeg har primært kun informeret skolebestyrelsen, lyder hans udlægning.

Ifølge skolens leder, [Skolelederen], har man gjort, hvad man kunne og skulle i sagen.

Han henholder sig i den forbindelse til, at politiet har indstillet efterforskningen og ikke rejser tiltale.

”

[Klager]s klage er modtaget i Pressenævnet den 26. juli 2019.

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

[Klager] har indledningsvis oplyst, at de i artiklen omtalte forældre i foråret 2018 indgav en anmeldelse til politiet om, at deres børn var blevet udsat for overgreb af ham.

[Klager] var på daværende tidspunkt leder af friskolens skolefritidsordning.

Da skolen blev bekendt med politianmeldelsen, blev [Klager] hjemsendt, mens politiets undersøgelse foregik.

Skolens ledelse hjemsendte [Klager] som led i at beskytte ham.

Det ville være vanskeligt at arbejde på skolen under undersøgelserne af anklagerne.

Formålet med hjemsendelsen var også at undgå kritik af ikke at have handlet, hvis det skulle vise sig, at der var noget at bebrejde [Klager] i forbindelse med sit arbejde med børnene.

Der var derimod ikke tale om stillingtagen til, om forældrenes anmeldelse til politiet var velbegrundet.

Skolens ledelse har ikke kunnet foranstalte egne undersøgelser af, hvad der måtte være foregået, sideløbende med politiets undersøgelser, så der har ikke være meget nyt at informere forældrene om.

Politiets undersøgelser blev afsluttet inden for et relativt kortere tidsrum i perioden fra omkring april 2018 til anklagemyndighedens opgivelse af at rejse tiltale i august 2018.

Politiet gennemførte efterforskninger af to omgange, idet der var to forældrepar, som kom med anklager mod [Klager].

Et forældrepar mente, at [Klager] begik overgreb mod deres barn i forbindelse med, at barnet sov til middag i institutionen, mens et andet forældrepar kom med anklager om blufærdighedskrænkelse af deres barn.

Begge efterforskninger endte uden tekniske beviser for, at [Klager] skulle have begået noget strafbart over for de to børn.

Børnene er efter gængs praksis blevet videoafhørt af politiet, og der er under disse afhøringer ikke fremkommet noget, som har kunnet underbygge, at [Klager] har udøvet seksuelt misbrug under nogen form.

Politiet vil under en sådan efterforskning ikke kunne udelukke, at børnene kan have lidt under en form for misbrug, men det kan under alle omstændigheder ikke afgøres ud fra afhøringen.

Da [Klager] i slutningen af august 2018 blev oplyst om anklagemyndighedens tiltalerejsning, var der opstået en sådan grad af polemik internt på skolen om sagen, at man både fra skolens og [Klager]s side ønskede at stoppe samarbejdet.

Dette var begrundet i det forhold, at det ville være for vanskeligt at få en naturlig og utvungen omgang med hinanden, når der var forældre, som var utrygge ved [Klager], uanset at de ikke havde nogen grund til det begrundet i anklagerne.

Det er desværre almindeligt, at ansatte må fratræde, når der har været beskyldninger om seksuelle overgreb, selvom politiets efterforskning ikke viser, at der er begået strafbare handlinger.

Ansatte har meget svært ved at forblive på arbejdspladsen, da den ansatte med rette eller urette vil føle, at vedkommende er under en fortsat anklage og vil derved have svært ved at fortsætte med at have en naturlig kontakt til børn og forældre.

Korrekt information

[Klager] har anført, at det er ukorrekt angivet i artiklen ”Forældre føler sig svigtet: Vores børn føler sig misbrugt” , at [Klager] er en ”bortvist medarbejder”.

Bortvisning er et udtryk, som anvendes, når en ansat har begået grov misligholdelse af sin ansættelse, og arbejdsgiver herefter hæver ansættelsen som følge af misligholdelsen.

En ansat, som forøver strafbare forhold under ansættelsen, vil sædvanligvis herved have misligholdt sit ansættelsesforhold groft og vil derfor kunne bortvises.

Artiklen har således fremstillet det som om, at skolen har handlet over for [Klager] som om, at han havde været skyldig i de anklager, som var rettet mod ham af forældreparrene.

[Klager] har endvidere anført, at oplysningerne i artiklerne er præsenteret som faktuelle, selvom der reelt er tale om kildernes eller journalistens egene vurderinger.

[Klager] har herudover anført, at Sjællandske har bragt en ensidig omtale af sagen.

I artiklen ”Lille piges vidneudsagn er ikke nok” bliver sagen gennemgået på baggrund af forældrenes udtalelser til Sjællandske, der fremlægges som den eneste udgave af, hvad der er foregået.

En forælder er blandt andet citeret for følgende, hvor seksuelle krænkelser er underforstået

”- Det er kritisabelt, at medarbejderne holder mund.

Hvor mange børn er der ikke derude, som måske har været udsat for sådan noget, lyder frustrationen.

”

Det fremgår ikke af artiklen, hvorvidt Sjællandske har forsøgt at tale med medarbejderne på skolen for at spørge dem, om de er vidende om seksuelle krænkelser af børn, som de fortier.

En henvendelse til personalet ville kunne have afdækket, at medarbejderne ikke siger noget, fordi de ikke er bekendte med, at der skulle være foregået seksuelle krænkelser.

I samme artikel bliver ”børn” nævnt i flertal, og der refereres konkret til to forældrepars oplevelser vedrørende to konkrete børn.

Det ville have været rimeligt at beskrive, at det er netop disse to forældrepar, som har indgivet politianmeldelse, og at der ikke er andre børn eller forældre, der er kommet med anklager mod [Klager].

[Klager] har endvidere anført, at Sjællandske i artiklen ”Undersøgelse peger på seksuel krænkelse” forsøger at komme med en sandsynliggørelse af, at der har fundet et overgreb sted, og at det må være den tidligere medarbejder, som er ansvarlig for overgrebene.

Der refereres fra en rapport, som en psykolog har udarbejdet på det ene barn, hvor barnet beskrives som traumatiseret ud fra hendes adfærd under leg.

Det refereres også, at barnet kommer fra en ”tryg og omsorgsfuld familie”.

Sjællandske fortsætter i artiklen med en udtalelse om, at politiet på trods af ovennævnte blankt har afvist at foretage sig noget på baggrund af forældrenes henvendelse.

Der citeres herefter fra det brev, som forældrene har modtaget fra anklagemyndigheden – formentlig sidste år – hvor anklagemyndigheden begrunder, hvorfor de ikke foretager sig videre på baggrund af anmeldelsen.

Beskrivelsen er her, ”at anklagemyndigheden ikke forventer, at en domstol vil finde den pågældende skyldig i seksuelle krænkelser”.

Denne formulering er helt sædvanlig, når anklagemyndigheden ikke vil rejse tiltale, men Sjællandske udlægger det som om, at den eneste forklaring på påtaleopgivelsen er, at politiet ikke har kunne finde tilstrækkelige beviser.

Anklagemyndighedens formulering dækker imidlertid lige så vel en situation, hvor man ikke har kunnet finde beviser, fordi der ikke er nogen beviser, eller at der ikke er foregået en forbrydelse mod barnet i skolen.

[Klager] har endvidere anført, at overskriften til artiklen ”Red Barnet: Også børn fortjener at blive hørt” er misvisende og egnet til at underbygge artiklens indirekte påstand om, at anklagemyndigheden har afvist en klar sag.

Artiklen indeholder et interview med en psykolog fra Red Barnet, som giver generelle udsagn om børns evne til at give vidneudsagn, som kan forstås som bevis i en retssag.

Det er angivet i artiklen, at psykologen udtaler sig på baggrund af Red Barnets interesse for andre sager om overgreb mod børn, hvor deres børns vidneudsagn ikke er blevet taget tilstrækkeligt alvorligt efter Red Barnets opfattelse.

I den foreliggende sag er der ikke tale om, at børnene ikke er blevet hørt.

Børnene er blevet afhørt af politiet ved videoafhøring, og politiets efterforskning har ikke kunnet afdække, at der skulle være sket et overgreb, eller hvem der i givet fald skulle have udøvet det.

Red Barnet har imidlertid ikke nogen viden om, hvorvidt der har været mere belæg for en tiltalerejsning, end hvad der fremgår af anklagemyndighedens afvisning, som er meddelt forældrene.

Det er således misvisende at inddrage spørgsmålet om, hvorvidt børnenes udsagn skal tillægges større værdi, da hverken Sjællandske eller psykologen i den konkrete sag har viden om, hvordan barnet forklarede sig, i hvilken grad dette gav anledning til mistanke om en forbrydelse, og i givet fald hvem, der skulle have begået den.

Barnet er blevet afhørt og dermed hørt flere gange og har ikke kunnet udpege den anmeldte medarbejder på en utvetydig måde.

Et barns udsagn har i mange tilfælde givet domfældelse for seksuelle krænkelser, men det forudsætter, at der er en vis sammenhæng i, hvad der siges, og at det peger mod en bestemt person, for at der kan ske domfældelse.

Forældrenes antagelse om, hvem der er gerningsmanden, har ikke nogen selvstændig betydning, idet de ikke selv har nogen viden om den seksuelle krænkelse, der ikke stammer fra barnets udsagn.

Forelæggelse

[Klager] har anført, at artiklerne ikke er blevet forelagt ham forud for offentliggørelsen.

Såfremt Sjællandske havde forelagt artiklerne for [Klager], hans beskikkede forsvarer eller anklagemyndigheden, kunne Sjællandske have bragt en korrekt beskrivelse af sagsforløbet og en nærmere undersøgelse af, hvad der nærmere lå bag anklagemyndighedens afvisning af tiltalerejsningen.

Retsreportage

[Klager] har anført, at han kan identificeres som den omtalte tidligere medarbejder, der er blevet politianmeldt for seksuelle krænkelser mod børn.

[Klager] har oplyst, at der er tale om et lokalsamfund med tæt kontakt mellem mennesker i området.

[Klager] har endvidere anført, at der ikke forekommer at være en nyhedsværdi, som kan begrunde, at anklager om seksuelle krænkelser skal viderebringes, efter sagen har været behandlet af politi og anklagemyndighed.

[Klager] har oplyst, at der ikke foreligger nogle nye oplysninger, som kunne være af interesse for områdets beboere, idet anklagerne blev fremsat for over et år siden, hvor sagen ligeledes blev behandlet i medierne i sommeren 2018.

2.2 Sjællandskes synspunkter

Sjællandske har indledningsvis oplyst, at Sjællandske har bragt de påklagede artikler, idet det er Sjællandske opfattelse, at politiets og anklagemyndighedens gentagne afvisning af sagen er relevant information for lokalsamfundet.

Korrekt information

Sjællandske har anført, at de oplysninger, som er af faktuel karakter i artiklerne, er tydeligt understøttet af eksempelvis citater fra breve fra anklagemyndigheden til forældrene, breve og officielle meddelelser fra skolen, samt en psykolograpport fra [Børnehuset].

Udtalelser fra forældre, der indeholder vurderinger, er tydeligt markeret i artiklerne.

Sjællandske har afvist, at journalisten fremkommer med egne vurderinger i artiklerne, idet han blot refererer andres udtalelser, ligesom Sjællandske har afvist, at der er tale om en ensidig dækning af sagen.

Sjællandske har oplyst, at Sjællandske dagen efter offentliggørelsen af de første artikler bragte en opfølgning, hvori der fremkom kritik af forældrenes udtalelser.

Forelæggelse

Sjællandske har anført, at [Klager] er anonymiseret i artiklerne, hvorfor Sjællandske ikke har forelagt artiklerne for ham.

Sjællandske har bemærket, at sagen er et år gammel, at politi og anklagemyndighed har valgt at afslutte sagen, og at Sjællandske derfor vurderede, at der ikke var behov for at indhente udtalelser, da sagen ikke længere var verserende.

Sjællandske har desuden skønnet, at såfremt [Klager] have kommenteret oplysningerne, ville der have være en risiko for, at hans anonymitet kunne blive kompromitteret.

Retsreportage

Sjællandske har anført, at [Klager] var anonymiseret i artiklerne, og Sjællandske har valgt at bringe historien, fordi politiet i juni har afvist at genoptage sagen efter anmodning fra forældrene.

Sjællandske har ikke tidligere omtalt sagen, og det har således været nødvendigt at bringe en beskrivelse af hele sagsforløbet for at informere læserne om sammenhængen.

Sjællandske kan ikke afvise, at der har været omtale af sagen i andre medier, da den kom frem i sommeren 2018.

Det er først med den seneste udvikling, hvor politiet har afvist at genoptage sagen, og efter flere henvendelser herom, at Sjællandske blev opmærksom på sagen.

Sjællandske har bemærket, at Sjællandske flere steder i artiklerne har understreget, at sagen er et år gammel, og at politi og anklagemyndighed har afsluttet sagen og afvist at tiltale den pågældende medarbejder.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Jens Kruse Mikkelsen, Jørn Mikkelsen, Lene Sarup og John Meinert Jacobsen.

God presseskik

Korrekt information

- Udsagnet ”bortvisning”

[Klager] har klaget over, at det er ukorrekt angivet i artiklen ”Forældre føler sig svigtet: Vores børn føler sig misbrugt” , at [Klager] blev bortvist, idet han rettelig blev hjemsendt.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.

Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte, jf. punkt A.

1.

Af artiklen ”Forældre føler sig svigtet: Vores børn føler sig misbrugt” fremgår følgende

”MISBRUGT: Skole kritiseres for at tie i sag om bortvist medarbejder sidste år.

Forældre anklager vedkommende for seksuelle overgreb.

”

[…]

”[BY 1]: [Friskolen] og [Fribørnehaven] er kommet i vælten.

Forældre står nu frem med historier om seksuelle overgreb.

De skulle have fundet sted, indtil en navngiven ansat sidste år blev sendt hjem med en sygemelding.

Selv om ledelsen på skolen mener, at man har orienteret rigeligt, og i det omfang der var muligt, mener flere forældre, at skolen, kommunen og systemet som helhed har svigtet.

- Det er forfærdeligt, hvad der er sket, siger en far til en i dag fireårig pige, som angiveligt har været udsat for en krænkelse og et overgreb.

Han mener, at skolen har forsøgt at neddysse sagen, hvilket dog afvises af skolens leder, [Skolelederen].

”

Ved udtrykket ”bortvisning” forstås ansættelsesretligt en ophævelse af ansættelsesforholdet uden varsel, når en medarbejder væsentligt har misligholdt sit ansættelsesforhold.

På baggrund af sagens oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at [Klager] i august 2018 fratrådte sin stilling som leder af [Friskolen]s skolefritidsordning, og at han inden fratrædelsen blev hjemsendt efter aftale.

Nævnet finder herefter, at formuleringen ”bortvist” i den sammenhæng, som den er anvendt i artiklen, er ukorrekt og udtaler kritik af Sjællandske for at have bragt oplysningen.

- Ensidig omtale

[Klager] har klaget over, at oplysningerne i artiklerne er præsenteret som faktuelle, selvom der reelt er tale om kildernes eller journalistens egene vurderinger, og at Sjællandske har bragt en ensidig omtale af sagen.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det skal gøres klart, hvad der er faktiske oplysninger, og hvad der er kommentarer, jf. punkt A.

5.

Pressenævnet bemærker generelt, at redaktøren i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet som udgangspunkt er berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet.

Det vil sige, at det ligger inden for grænserne af redaktørens redigeringsret at undlade at omtale forhold, der for en af parterne eller andre forekommer centrale, ligesom det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe det samlede indtryk giver et retvisende billede.

Af artiklen ”Lille piges vidneudsagn er ikke nok” fremgår blandt andet følgende

“[KOMMUNEN]: En navngiven medarbejder på [Friskolen] i [By 1] blev i fjor sendt hjem.

Oplysningerne til forældrene var sparsomme grundet tavshedspligt, så baggrunden for hjemsendelsen, der endte med, at medarbejderen helt stoppede, forblev uvis.

I hvert fald på papiret og i offentligheden.

Børn i skolens fribørnehave, [Fribørnehaven], der pludselig i foråret 2018 ved middagsbordene beskrev episoder om grene i tissekonen, kys på maven inden middagsluren, slik på kinden og stønnen i øregangene, har dog gjort deres forældre klogere.

Senere har det vist sig, at medarbejderen i praktisk forstand blev gået.

[…]

En mor til en seksårig pige, som i dag også er blevet taget ud af institutionen, fortæller lignende historier, som både pigen og hendes storebror, der har oplevet medarbejderens adfærd på tæt hold i skolens SFO, har genfortalt.

- Første gang, jeg studser, er, da min søn siger, at XX er megaklam.

Så spørger jeg jo om, hvorfor han siger sådan noget, fortæller moren, der ligeledes er anonym af hensyn til børnene.

- De beskriver alt muligt.

Min datter pegede på maven og fortalte, hvor han havde kysset hende.

Jeg væmmes stadigvæk.

Jeg havde også fat i ham en dag, før jeg så tog mine børn ud.

Du skal ikke stikke tungen ind i øret på mit barn, sagde jeg, mens flere hørte på, genfortæller moren.

[…]

Det var bestyrelsen, der i øvrigt først senere i forløbet blev orienteret om sagen fra ledelsens side, som informerede forældrene omkring sommer.

Dog uden at gå i detaljer med, hvad sagen reelt handlede om.

- Den pågældende medarbejder har været hjemsendt, siden vi blev bekendt med sagen, og er det fortsat, lød det i brevet, hvor det slås fast, at ledelsen og bestyrelsen »ikke kan gå på kompromis« med tavshedspligten, og at spørgsmål til personalet vedrørende sagen frabedes.

Vendingen »alvorlig personalemæssig karakter« kan dog dække over alt, lyder kritikken fra forældrene, der mener, at skolen burde have gjort noget.

- Det er kritisabelt, at medarbejderne holder mund.

Hvor mange børn er der ikke derude, som måske har været udsat for sådan noget, lyder frustrationen.

”

Af artiklen ”Undersøgelse peger på seksuel krænkelse” fremgår blandt andet følgende

”[KOMMUNEN]: Siden sagen og de overgreb, der ifølge anklagerne har fundet sted, eksempelvis mens medarbejderen lagde børn til at sove i et rum for sig selv, har forældre set deres børn blive mere og mere indesluttede.

Flere af forældrene bruger som eksempel, at børnene har skreget og grædt, når de skulle afleveres, og at de ofte er vågnet om natten med mareridt.

Samtidig peger en psykolog fra [Børnehuset] beliggende i [By 2], der bistår kommunerne i Region Sjælland med udredning i sager om overgreb mod børn og unge, på, at særligt den førstnævnte piges legeadfærd synes mistænkelig.

[…]

For ikke desto mindre er det endt med en blank afvisning hos politiet, der dog kan følge og forstå forældrene og heller ikke afviser, at der har fundet krænkelser sted.

At den pågældende medarbejder har forgrebet sig på børn, bliver dog svært at bevise, lyder det i skrivelsen til forældreparret fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi fra august 2018.

- Begrundelsen for min afgørelse er, at jeg ikke forventer, at en domstol vil finde (den pågældende medarbejder, red. ) skyldig i seksuelle krænkelser, skriver advokaturchef [Advokaturchefen], der altså ikke mener, at der er de nødvendige beviser.

Hun lægger vægt på, at pigen, der på gerningstidspunktet var tre år, er blevet videoafhørt to gange, og at det kun var ved den anden afhøring, hun fortalte om, at medarbejderen havde puttet noget op i tissekonen.

Samtidig lægges der vægt på, at barnet netop bare er tre år.

[…]”

Af artiklen ”Forældre i modvind efter anklager om seksuelt misbrug” fremgår blandt andet følgende

”To forældrepar står i torsdagens Sjællandske frem med anklager direkte rettet mod en tidligere medarbejder på [Friskolen] ved [By 1].

Vedkommende begik seksuelle overgreb på deres døtre, mens skolen gik stille med dørene, slog en ring omkring det påståede misbrug og kun orienterede sparsomt om detaljerne i sagen.

Sådan lyder beskyldningen.

Beskyldningerne skal dog tages med et gran salt, mener en stribe andre forældre, Sjællandske har talt med i kølvandet på artiklen torsdag.

De forbavses over, at sagen nu bruser op igen et helt år efter, og savner i den grad nuancer.

[…]

Ifølge forældrene, der nu kritiserer, at parret tager sagen op igen, når den er og var lagt ned, bør familien dog kigge indad.

- Det er helt ude af kontekst.

Sagen blev belyst sidste år, og ledelsen har gjort alt, hvad den måtte og kunne i forhold til tavshedspligten, for at fortælle om det.

Det er en kedelig sag, men faktisk er vi flere, der undrer os over, hvordan det overhovedet kan lade sig gøre i en lille børnehave, hvor alle kan følge med i alt, siger en mor, der af hensyn til sine børn ønsker at være anonym.

[…]”

På baggrund af artiklerne lægger nævnet til grund, at Sjællandskes dækning bestod af udtalelser fra blandt andre skolelederen på [Friskolen], anklagemyndigheden og forældre til børn på skolen og i børnehaven – både de kritiske og de ikke-kritiske forældre – som har udtalt sig om deres holdning til sagen.

På denne baggrund finder nævnet, at artiklerne har dækket både de kritiske og de ikke-kritiske holdninger til politianmeldelsen af [Klager], og at redaktørens valg og fravalg af informationer og interviews i dækningen ikke overskrider de vide rammer for redigering.

Nævnet finder endvidere, at det klart fremgår af artiklerne, hvem kilderne til oplysningerne er.

Det forhold, at kritikken af skolen, politi og anklagemyndighed og [Klager] kvantitativt er mere omfattende end de ikke-kritiske tilkendegivelser, kan ikke føre til et andet resultat.

Nævnet finder derfor ikke grundlag for at udtale kritik.

- Overskrifters dækning

[Klager] har klaget over, at overskriften til artiklen ”Red Barnet: Også børn fortjener at blive hørt” er misvisende og egnet til at underbygge artiklens indirekte påstand om, at anklagemyndigheden har afvist en klar sag.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at overskrifter og mellemrubrikker skal i form og indhold have dækning i den pågældende artikel eller udsendelse, jf. punkt A.

6.

Af artiklen ”Red Barnet: Også børn fortjener at blive hørt” fremgår blandt andet følgende

”[KOMMUNEN]: Ifølge psykolog hos Red Barnet [Psykologen] skal børn sikres de bedste kår og rettigheder, også når det gælder sager om potentielle overgreb.

Han minder desuden om, at vidneforklaringer fra børn ikke er som voksnes.

- Når et barn på tre eller fire år skal fortælle, så er det ofte usammenhængende.

Det er ikke fra a til b, som voksne mennesker ville gøre det.

De har samtidig et helt andet abstraktionsniveau.

Når de for eksempel er bange for noget om natten, så skyldes det et monster under sengen.

Og det er et element, man skal huske, siger [Psykologen].

[…]”

Nævnet finder, at psykolog [Psykologen]s udsagn, der fremtræder som generelle udsagn, ikke kan betragtes som værende krænkende, skadelige eller agtelsesforringende over for [Klager].

Nævnet finder endvidere, at overskriften har dækning i artiklens brødtekst, og at Sjællandske ikke har overskredet de vide rammer for redaktørens redigeringsret ved at have medtaget ekspertudsagnene.

Nævnet udtaler ikke kritik.

Forelæggelse og retsreportage

[Klager] har klaget over, at artiklerne ikke er blevet forelagt ham forud for offentliggørelsen, og at han er identificeret som den person, der er blevet politianmeldt i forbindelse med anklagerne om seksuelle krænkelser mod børn.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende.

Der skal iagttages varsomhed med meddelelser om, at politianmeldelse er indgivet mod en navngiven person.

Meddelelser herom bør som regel ikke bringes, før anmeldelse har medført indgriben fra politiets eller anklagemyndighedens side.

Dette gælder dog ikke meddelelser, som den anmeldte selv fremdrager, eller hvis det anmeldte forhold i forvejen er kendt i videre kredse eller har væsentlig almen interesse, eller det efter de foreliggende omstændigheder må antages, at anmeldelsen er solidt underbygget, jf. punkt A.

3 og C.

7.

Som sagen er oplyst for Pressenævnet, lægger nævnet til grund, at [Klager] i foråret 2018 blev politianmeldt for seksuelle krænkelser mod børn, og at anklagemyndigheden i august 2018 opgav at rejse tiltale.

Nævnet finder, at oplysningerne i artiklerne ikke kan tjene til identificering af [Klager], medmindre man i forvejen havde kendskab til, at [Klager] var den politianmeldte person, da Sjællandske ikke nævner [Klager]s navn i artiklerne.

Nævnet finder således ikke grundlag for at kritisere, at oplysningerne ikke blev forelagt for [Klager] inden offentliggørelsen.

Offentliggørelse af Pressenævnets kendelse

I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende

redaktør af Sjællandske at offentliggøre følgende til Pressenævnets logo som illustration

”[rubrik]

Pressenævnet kritiserer Sjællandske

[underrubrik]

Sjællandske får kritik for ukorrekt oplysning

[tekst]

I en artikel bragt i juli måned omtalte Sjællandske politianmeldelsen af en tidligere medarbejder på en friskole, herunder kritik af skolens håndtering af sagen.

Den omtalte tidligere medarbejder har klaget til Pressenævnet over, at Sjællandske i artiklen blandt andet havde angivet, at han blev ”bortvist” fra sin arbejdsplads, idet han rettelig blev hjemsendt efter aftale.

Pressenævnet kritiserer Sjællandske for at have bragt den ukorrekte oplysning.

Pressenævnet har pålagt os at bringe ovennævnte meddelelse.

Hele kendelsen fra Pressenævnet kan læses på pressenaevnet.dk”

Offentliggørelse af nævnets kendelse skal ske snarest i den første eller en af de første udgaver, der offentliggøres efter nævnets kendelse.

Offentliggørelse skal ske på det sted i mediet, hvor mediet har oplyst at ville offentliggøre kritik fra Pressenævnet (Sjællandske har oplyst at ville offentliggøre kritik fra Pressenævnet i sammenhæng med den lokal- eller anden redaktion, der har begået den indklagede artikel).

Har mediet ikke en fast rettelsesspalte, skal offentliggørelse ske på det sted i mediet, der svarer til placeringen af den kritiserede artikel.

Skrifttype og layout bør svare til den opsætning, der i øvrigt anvendes i mediet.

Afgjort den 14. januar 2020