Pressenævnets kendelse i sag nr. 2019-80-0346

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2019-80-0346

DR får ikke kritik for indslag om 5G-netværk

DR Detektor omtalte og faktatjekkede i et indslag bragt i maj 2019 de sundhedsskadelige effekter af det såkaldte 5G-netværk.

I den forbindelse bragte DR korte interviews af bl.a. tre bekymrede borgere, som deltog i en konference på Christiansborg om 5G-netværket.

Én af de interviewede borgere klagede til Pressenævnet over, at DR havde udeladt væsentlige oplysninger i forbindelse med hans medvirken i indslaget, herunder at han ikke blev nævnt ved navn i indslaget, samt over DRs kildevalg og manglende kildekritik.

Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik.

Nævnet lagde vægt på, at klagers holdning til 5G-netværket ikke fremstod forvansket i artiklen, og at de vide grænser for redigering ikke var overskredet.

Nævnet fandt det endvidere ikke dokumenteret, at klager og DR på forhånd havde aftalt, at klager bl.a. skulle nævnes ved navn.

[Klager] har klaget til Pressenævnet over radioprogrammet ”Detektor: Paludans påstande og 5G-frygt” , bragt på DR P1 og på dr.dk den 3. maj 2019, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat.

[Klager] har navnlig klaget over, at DR har udeladt væsentlige oplysninger i forbindelse med hans medvirken i indslaget, samt over DRs kildevalg og manglende kildekritik.

1 Sagsfremstilling

DR bragte den 3. maj 2019 radioprogrammet ”Detektor: Paludans påstande og 5G-frygt” på DR P1 og på dr.dk.

Programmet indeholdt et godt 10 minutter langt indslag om 5G-frygt, der indledes med en optagelse fra en Folketingsdebat

” Julius Grantzau: Har ministeren vurderet, at 5G-netværket er sundhedsmæssigt forsvarligt?

Daværende sundhedsminister, Ellen Trane Nørby: Det er Sundhedsstyrelsens klare vurdering, at der ikke er en sundhedsrisiko forbundet med 5G-netværket.

”

Der klippes til speak af programværten

”Programværten: Ham, vi hørte stille spørgsmålet her, det er folketingsmedlem for Alternativet, Julius Grantzau.

I sidste måned der spurgte han nemlig sundhedsministeren til det 5G-netværk, som skal give danskerne bedre internet.

Og Julius Grantzau han er bekymret for, om den stråling, der kommer fra det her 5G-netværk, det kan være farligt for helbredet.

Og [Journalisten], du er jo Detektors sundhedsfaktatjekker, og du har kigget på det her med 5G-netværket, og hvorfor er det her så vigtigt.

Journalisten: Jamen generelt så er sundhedsområdet jo simpelthen bare fyldt med både dokumenterede påstande men også i rigtig høj grad uvidenskabelige påstande.

Og derfor synes jeg, det er sindssygt vigtigt, at vi ligesom finder ud af, hvad der er hoved og hale i det her.

Før har jeg kigget på 2G og 3G, om det har betydet noget, og denne her gang har det så været 5G.

Programværten: Ja, og kan du ikke lige begynde med at forklare, bare så alle er med.

Hvad er det præcis, 5G er?

Journalisten: Jo.

5G, det er sådan det, man kalder femte generation.

Og det betyder egentlig bare, at vi får hurtigere internet.

Programværten: Og det her med, at det måske skulle være farligt for helbredet, det er der jo rigtig mange medier, der allerede har faktatjekket.

Altså, vi kan nævne i flæng.

Der er Zetland, der er Videnskab.dk, der er Information, der er TjekDet.

Og vi har selv kollegaer her på DR, der også har tjekket det.

Så hvorfor er det, du har valgt at bruge tid på det igen?

Journalisten: Jamen, det er fordi, der simpelthen bare bliver ved med at være folk, der er bekymrede.

Altså, vi har fået henvendelser, og det er bare en diskussion, som har spredt sig på de sociale medier i rigtig høj grad.

Derfor synes vi også, det er relevant at tage op.

Programværten: Og så er det jo så også noget, der bliver diskuteret i folketingssalen, hørte vi jo lige her med spørgsmålet.

Journalisten: Ja.

Uffe Elbæk har faktisk også på Twitter spurgt statsministeren direkte, om det er noget, han forholder sig til.

Programværten: Så det er altså både borgere og politikere, der ser ud til at være bekymrede for det her netværk.

Journalisten: Præcis.

Og derfor tog jeg jo faktisk også ind på Borgen i sidste uge.

Programværten: Ja, for hvad var det, der skete derinde?

Hvorfor var du derinde?

Journalisten: Alternativet, de havde sådan en aften, hvor de havde sådan en slags udviklingslaboratorium.

De kaldte det ”5G – bekymringer og visioner”.

Programværten: Og lad os lige høre, hvordan det lød.

”

Der klippes herefter til en reportage fra det omtalte arrangement hos Alternativet

”Mandlig stemme 1: Vi skal i gang, og vi har også Detektor her i dag, som også optager.

Så hvad der bliver sagt, mens oplæggene kører, det er, hvad kan man sige, noget, der kommer ud i verdensrummet og måske i Detektor.

Mandlig stemme 2: Må jeg lige sige noget inden.

Jeg ved ikke, om der er nogen i dag, der bliver påvirkede af, når der er stråling.

Men man kan jo, hvis man vil, sætte sin telefon på flytilstand, hvis man ikke har behov for at bruge den.

Det er på alle måder fint at gøre.

Det kan også være af hensyn til, at der kan være nogen, der er mødt op i dag, som bliver ekstra påvirkede af det.

”

Der klippes tilbage til radiostudiet

”Programværten: [Journalisten], vi kunne jo høre her, at til det her møde, hvor du også deltog, der kunne man altså lige vælge at slukke sin telefon, hvis man ville undgå at udsætte andre for stråling.

Journalisten: Ja, som man også kan høre, så slukker de deres mobiler eller sætter deres telefoner på flytilstand, fordi de er bekymrede for det her.

Og jeg spurgte dem også, hvorfor de egentlig var bekymrede.

Programværten: Lad os lige prøve at høre, hvad de svarede dig.

”

Der klippes til optagelser fra arrangementet på Christiansborg

”[Tidskode 03:10]

”Programværten: [Journalisten], her der kan vi jo høre, hvad folk er bekymrede over i forhold til 5G-nettet.

Og noget jeg især lagde mærke til ud af de svar, du fik her, det var jo det her med, at der er en, der nævner, at det svar, der er kommet fra Sundhedsstyrelsen, ikke er godt nok.

Hvorfor er det, det ikke er det?

Journalisten: Jamen, det har jeg også undret mig over.

Og jeg spurgte faktisk også Julius Grantzau om, hvorfor han ikke godtager Sundhedsstyrelsens forklaring.

[Der klippes til et interview med Julius Grantzau]

Julius Grantzau: Når man hører på forskellige forskere i udlandet også, og når man hører på alle dem, som henvender sig til mig.

Som siger, at der er rigeligt med forskning og evidens for det.

Det er dér, hvor det er svært at finde ud af, jamen, hvorfor siger Sundhedsstyrelsen så det?

[Optagelsen fra radiostudiet fortsætter]

Programværten: Så her siger Julius Grantzau så, at selvom Sundhedsstyrelsen har været ude at sige, at den her stråling fra 5G-netværket ikke er farligt for mennesker, så er der stadig nogen, der taler om al mulig anden forskning.

Og du har talt med forskere inden for det her område.

Hvad siger de til dig?

Journalisten: Ja, og jeg har jo så både talt med danske forskere og internationale forskere, fordi skeptikerne tit henviser til international forskning.

Og faktisk så har alle dem, jeg har snakket med, uden undtagelse, de har sagt, at når man ligesom sammenholder al den eksisterende forskning, så tyder det ikke på, at det skulle være sundhedsskadeligt at blive eksponeret for den her type stråling inden for de givne grænseværdier.

Programværten: Så den stråling, som det her 5G-netværk udsender, er simpelthen for lav til, at det påvirker menneskers sundhed?

Journalisten: Ja, det kan man godt sige.

[…]”

[Klager] klagede den 15. maj 2019 til DR over indslaget.

DR afviste [Klager]s klage den 22. maj 2019.

[Klager]s klage over DRs afvisning er modtaget i Pressenævnet den 25. juni 2019.

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

God presseskik

[Klager] har oplyst, at han medvirker i indslaget som én af de bekymrede borgere, der deltog i den omtalte konference på Christiansborg vedrørende 5G, som var arrangeret af Alternativet.

[Klager] har hertil anført, at det er i strid med god presseskik, at der ikke sættes navn på ham og de andre medvirkende, bekymrede borgere i indslaget, da de alle havde sagt ja til at medvirke under deres eget navn.

DR burde endvidere have omtalt, at alle tre medvirkende borgere kender til at kunne mærke elektromagnetiske felter som en smerte (såkaldt EMFIS/EHS, ElektroHyperSensitivitet).

[Klager] har herefter anført, at alle de seks forskere, der medvirker i indslaget, har det til fælles, at de går ind for 5G.

Trods emnets tunge videnskabelige indhold vedrørende sundhed og mobilfrekvenser har DR i indslaget ikke givet taletid til nogen eksperter, der er imod 5G-udrulningen.

Dette til trods for, at der var flere til stede til konferencen på Christiansborg, hvor Detektor optog, herunder [Person A] fra DTU, der beskæftiger sig med miljøet og dyr, samt en fysiker, der beskæftiger sig med trådløse netværk.

Det ensidige kildevalg stemmer ikke overens med programmet Detektor, som af lytterne forventes at være objektivt.

Hertil kommer, at tonen, der anvendes af kilderne, tenderer til forvrængning af virkeligheden.

Eksempelvis i følgende udsagn fra kilden [Person B] fra Aalborg Universitet

”Rigtig mange studier viser næsten alle sammen, at der ingenting er.

Ingenting kan eftervises.

[…]

Det er typisk også dårlige studier.

”

Det er ikke korrekt, at der ikke findes sundhedsskader ved mobilstråling, hvilket biologiske og uafhængige kvalitetsstudier gang på gang har fortalt, hvorfor disse studier burde være blevet omtalt i indslaget.

DR burde endvidere have omtalt kilderne [Person C]s, [Person B]s og [Person D]s økonomiske interesser på området, som kan have påvirket deres udsagn i indslaget.

[Klager] har herefter blandt andet anført, at DR, ifølge regeringens udrulningsplan, er officiel samarbejdspartner med TDC og Energistyrelsen inden for 5G-testning.

Det er i den grad en bias for den journalistik, der optræder i indslaget, hvorfor denne faktuelt vigtige oplysning burde have været nævnt for lytterne.

Endvidere har sundhedsfaktatjekkeren, som medvirker i indslaget, familieære relationer til ledelsen i Dansk Industri, som er fortalere for 5G-frekvensperspektivet i medierne, hvilket lytterne også burde været blevet gjort opmærksomme på.

DR har derved handlet i strid med en række punkter i de vejledende regler for god presseskik, herunder punkt A.

1 om korrekt information, punkt A.

2 om kildekritik, punkt A.

5, hvori det slås fast, at det skal gøres klar, hvad der er faktiske oplysninger, og hvad der er kommentarer, punkt A.

7 om berigtigelse af urigtige meddelelser, samt punkt B.

4 om skillelinjen mellem annoncering og redaktionelt indhold.

2.2 DRs synspunkter

God presseskik

DR har afvist, at det påklagede indslag er i strid med god presseskik.

Det påklagede indslag handler overordnet om de sundhedsskadelige effekter af det såkaldte 5G-netværk.

Som det fremgår af indslaget, havde DR og en række andre medier forud for indslaget undersøgt, om 5G-netværket kunne være farligt for helbredet.

I den efterfølgende periode modtog DR stadig henvendelser fra bekymrede borgere.

Bekymringen kunne også fortsat ses på de sociale medier, ligesom at det politiske parti Alternativet havde ytret sin bekymring for 5G-netværkets sundhedsskadelige effekter.

I indslaget faktatjekkede redaktionen derfor, om den fortsatte bekymring for det nye 5G-netværk var berettiget.

I indslaget dækkede DR et af Alternativets såkaldte politiske laboratorier på Christiansborg.

Det konkrete politiske laboratorium havde titlen ”5G - Bekymringer og visioner” og havde karakter af et møde, der var åbent for alle.

På mødet deltog [Klager], og han gav i den forbindelse et kort interview til Detektor om sin bekymring for 5G-netværket.

DR interviewede også kort to andre bekymrede borgere samt politiker Julius Grantzau fra Alternativet.

DR har afvist, at det er i strid med god presseskik, at DR i indslaget ikke har nævnt navnet på [Klager] og de to andre bekymrede borgere, samt at DR ikke har viderebragt oplysningen om, at [Klager] og de to andre bekymrede borgere alle tre har oplevet elektrohypersensitivitet.

Det er sædvanlig praksis, at DR ikke navngiver kilder i forbindelse med korte radiointerviews, når de kan sidestilles med en voxpop.

På den baggrund valgte DR ikke at navngive [Klager] eller de øvrige to bekymrede borgere, som alene medvirkede kort i indslaget.

Det fremgår tydeligt af indslaget, at de tre medvirkende er tre bekymrede tilhørere, som fremfører en generel kritik af Sundhedsstyrelsen, og som peger på flere konkrete bekymringer, herunder cancer, neurologiske skader og elektrohypersensitivitet.

Konkret var det ikke nødvendigt at nævne navnet på kilderne for, at lytteren kunne forstå sammenhængen.

For så vidt angår påstanden om, at DR, ifølge [Klager], burde have viderebragt oplysningen om, at [Klager] og de to andre bekymrede borgere alle tre selv har oplevet elektrohypersensitivitet, har DR anført, at undladelsen af at bringe den konkrete oplysning ligger inden for DRs redigeringsret.

DR har herefter afvist, at DR ikke har været tilstrækkelig kildekritisk i forbindelse med udarbejdelsen af indslaget.

Det er korrekt, som anført af [Klager], at flere af kilderne, der medvirker i indslaget, har rådgivet televirksomheder og –industrien, hvilket også har indgået i forbindelse med redaktionens valg af kilder.

Det er dog DRs samlede opfattelse, at alle de valgte ekspertkilder har været habile og objektive i forhold til det påklagede indslag, og at det samlede indtryk giver et retvisende og alsidigt billede og lever op til de presseetiske regler.

Det er ikke korrekt, at DR deltager i udviklingen af 5G-netværket.

DR tester som institution 5G-netværket i samarbejde med TDC og Energistyrelsen.

Varetagelsen af DRs rolle i forbindelse med udrulningen af 5G ligger hos ”DR Teknologi”.

DRs journalistiske virksomhed arbejder fuldkommen uafhængigt af alle DRs andre afdelinger.

I forhold til [Klager]s bemærkninger vedrørende den medvirkende sundhedsfaktatjekker har DR anført, at der på intet tidspunkt i indslaget fremkommer personlige kommentarer fra Detektors journalister.

Alle vurderinger og udtalelser er udelukkende en videreformidling af ekspertkildernes vurderinger og udtalelser, hvilket tydeligt fremgår af indslaget.

Ifølge Pressenævnets praksis tilkommer det i øvrigt den programansvarlige chef at afgøre, om en medarbejder på grund af personlig involvering skal afskæres fra at dække et bestemt sagsområde.

Konkret er det DRs vurdering, at hele Detektors redaktion har været uvildig, uafhængig og i øvrigt fuldt ud kompetent til at varetage dækningen af emnet.

Endelig har DR anført, at indslaget indeholder korrekte oplysninger, idet oplysningerne er bekræftet af seks af hinanden uafhængige ekspertkilder.

Det fremgår desuden tydeligt af indslaget, hvad der er faktum og kommentarer, og hvem der er afsender.

Det er derfor DRs opfattelse, at der ikke er grundlag for berigtigelse af indslaget.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Jens Kruse Mikkelsen, Jørn Mikkelsen, Lene Sarup og John Meinert Jacobsen.

Klageberettigelse – retlig interesse

Det er en betingelse for, at Pressenævnet kan behandle en klage, at klageren har retlig interesse i det forhold, der klages over.

Det indebærer, at man selv som person, organisation, virksomhed eller lignende skal være omtalt, afbildet eller på anden måde identificeret i mediet.

Det er ikke tilstrækkeligt blot at have interesse i det emne, der er behandlet.

Klagen angår et indslag i DR Detektor vedrørende frygt for 5G-netværket.

På baggrund af sagens oplysninger har Pressenævnet lagt til grund, at [Klager], som ikke er nævnt ved navn i indslaget, medvirker med én af følgende to bemærkninger, som fremgår af indslagets reportage fra Alternativets politiske laboratorium vedrørende 5G-netværket på Christiansborg

” [Tidskode 03:10]

Mandlig arrangementdeltager 1: Sundhedsstyrelsen, de forholder sig ikke til de kritiske ting, der er, og de taler udenom.

Mandlig arrangementdeltager 2: Jamen altså, man kan sige én ting er jo neurologiske skader, altså demens, elektrohypersensitivitet.

Der er en anden side af det, det er jo cancer, hvor man kan sige, det er jo endnu mere langtidseffekter måske end de to første, jeg nævnte der.

Det er klart min bekymring også det land, som ens børn skal vokse op i, jamen, hvor hårdkogt bliver strålingen.

”

Pressenævnet finder på den baggrund, at [Klager] har retlig interesse i, at klagen realitetsbehandles for så vidt angår hans medvirken i indslaget.

Nævnet bemærker i den forbindelse, at [Klager] ikke har dokumenteret at kunne klage på vegne af andre end sig selv.

Klagen behandles derfor alene i relation til [Klager]s egen medvirken.

Nævnet finder herefter, at indslaget i øvrigt ikke konkret omhandler [Klager], men frygten for 5G-netværket generelt.

[Klager] har derfor ikke en sådan direkte, væsentlig og individuel retlig interesse, at der er grundlag for at behandle den resterende den af klagen, som navnlig vedrører korrekt information og kildekritik.

Den resterende del af klagen afvises herefter, jf. medieansvarslovens § 43, stk. 2, nr. 2.

Interne retningslinjer

[Klager] har klaget over, at DR ikke har levet op til sine egne etiske retningslinjer.

Pressenævnet bemærker, at nævnet træffer afgørelse i sager om, hvorvidt der er sket offentliggørelse i strid med god presseskik, jf. medieansvarslovens § 34 og de vejledende regler for god presseskik, og hvorvidt et massemedie efter reglerne i medieansvarslovens kapitel 6 er forpligtet til at offentliggøre et genmæle.

Det falder uden for nævnets kompetence at tage stilling til, om DRs egne etiske retningslinjer er overholdt.

Dette forhold behandles derfor ikke.

God presseskik

[Klager] har klaget over, at han ikke er nævnt ved navn i indslaget, og at DR ikke har omtalt, at han har oplevet elektrohypersensitivitet.

Pressenævnet bemærker generelt, at redaktøren i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet som udgangspunkt er berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet.

Det vil sige, at det ligger inden for grænserne af redaktørens redigeringsret at undlade at omtale forhold, der for en af parterne eller andre forekommer centrale, ligesom det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe det samlede indtryk giver et retvisende billede.

Det er ikke dokumenteret over for Pressenævnet, at [Klager] og DR indgik en aftale om, at han skulle omtales ved navn i indslaget, eller at DR skulle omtale, at [Klager] har oplevet elektrohypersensitivitet.

Sagen vurderes derfor som om, der ikke foreligger sådan en aftale.

Pressenævnet finder, at det ligger inden for redaktørens redigeringsret, at [Klager]s navn, som det er tilfældet med de andre interviewede arrangementdeltagere, ikke fremgår af indslaget, samt at DR ikke har omtalt, at [Klager] har oplevet elektrohypersensitivitet.

Nævnet bemærker i den forbindelse, at det klart fremgår af indslaget, hvorfor [Klager], og de andre deltagere fra Alternativets arrangement på Christiansborg, som medvirker anonymt i indslaget, er bekymrede for udrulningen af 5G-netværket.

Nævnet udtaler derfor ikke kritik.

Afgjort den 14. januar 2020