Pressenævnets kendelse i sag nr. 2019-80-0386

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2019-80-0386

DR får ikke kritik for indslag i udsendelse om kødklister

DR Kontant bragte i september 2019 omtale af kødprodukter, som bærer mærkningen ”sammensat af stykker af kød” og indeholder det ulovlige tilsætningsstof thrombin.

I den forbindelse bragte DR optagelser af en vagt ved en slagterivirksomhed, som henvendte sig til DR under en ”stand up”.

Den omtalte vagt klagede til Pressenævnet over, at DR havde krænket hans privatliv ved at bringe optagelser af ham, uden at han havde givet samtykke hertil.

Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik.

Nævnet lagde vægt på, at optagelserne viste klager som led i sit erhvervsmæssige virke, og at optagelserne ikke viste klager i en krænkende situation.

[Klager] har klaget til Pressenævnet over tv-udsendelsen ”Kontant: Kødklister i køledisken” , som blev bragt den 18. september 2019 på DR1, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat.

[Klager] har klaget over, at DR har krænket hans privatliv ved at bringe optagelser af ham, uden at han har givet samtykke hertil.

1 Sagsfremstilling

Den påklagede udsendelse

DR bragte den 18. september 2019 på DR1 forbrugermagasinet ”Kontant: Kødklister i køledisken” .

Udsendelsen, som varer ca. 42 minutter, er fortsat tilgængelig på dr.dk med følgende omtale

”Når du køber skinkepålæg i supermarkedet, står der ofte med små bogstaver bagpå: "Sammensat af stykker af kød'.

Kontant sætter sig for at undersøge, hvad det i virkeligheden betyder, og programmet kan afsløre, at skinkepålæg kan bestå af mange forskellige stykker gris, som blot er klistret sammen, så det ligner skinke.

[Programværten] kan også afsløre, at det omdiskuterede kødklister stadig findes i landet, selvom det blev forbudt i hele EU i 2010.

”

Af udsendelsen fremgår blandt andet følgende

[Tidskode 06:42 - 07:17]

Programværten ses stående på en vej, der fører op til [Slagterivirksomheden]s slagteri i Horsens, hvor [Klager] er vagt.

Programværten er i gang med en ”stand up” og ses stående med et stykke skinkepålæg i hånden

” Programværten : [Slagterivirksomheden] har ikke lyst til at invitere os inden for, for at vi kan se processen.

Vi har også spurgt [Slagterivirksomheden], hvorfor de overhovedet laver denne her type pålæg, men det har de heller ikke lyst til at svare på.

[Slagterivirksomheden] fortæller blot, at de overholder al dansk lovgivning.

[Klager] : Har I snakket med [Slagterivirksomheden]?

Programværten : Det har vi, ja.

Programværten, speak voiceover, mens [Klager] og programværten ses at tale sammen, hvor [Klager] under samtalen rækker en seddel til programværten : En vagt beder os om at forlade området.

Vi skal sende vores spørgsmål på mail.

Programværten : De synes åbenbart ikke, at vi skal stå herude med den røgede skinke.

Programværten, fortsætter i speak, mens programværten sætter sig ind i DRs bil : Vi må altså ikke komme ind på nogle fabrikker og se, hvordan de sammensætter de små stykker kød til de populære skinkeprodukter.

”

Der klippes herefter til optagelser, hvor [Klager] ses filmet bagfra, mens han går mod [Slagterivirksomheden]s slagteri.

Efter offentliggørelsen

Efter offentliggørelsen af udsendelsen var [Klager] i korrespondance med DR via mail.

Pressenævnet har modtaget kopi af mailkorrespondancen.

Den 19. september 2019 skrev [Klager] til DR

”Hej Kontant.

Jeg er blevet opmærksom på at i har valgt at vise et klip med min person, hvor jeg passer mit arbejde som vagt på [Slagterivirksomheden] i Horsens.

Jeg er ærligtalt ked af at blive udstillet på den måde.

Jeg ønsker at høre hvilket ret i har til at filme mig, bringe det på landsdækkende TV uden mit samtykke ?

Med venlig hilsen

[Klager]

Vagt [Slagterivirksomheden] Horsens.

”

Den 1. oktober 2019 skrev DR således til [Klager]

”Hej [Klager]

Mange tak for din mail angående vores program om sammensatte kødprodukter.

Jeg er journalist/tilrettelægger på programmet, og stod bag ved kameraet den omtalte dag.

Indledningsvis mener vi ikke, at vi udstiller dig, da du jo netop bare passer dit arbejde.

Dette er vist ret åbenlyst for alle.

Vi er i vores gode ret til at filme på offentligt tilgængelige området – herunder vejen der fører op til [Slagterivirksomheden] i Horsens.

Det er helt åbenlyst, at vi står og filmer, da du vælger at gå hen til vores vært foran kameraet.

Det er helt almindeligt at folk er på arbejde i det offentlige rum og kan blive filmet i den forbindelse.

Hver eneste dag ser du mennesker i fjernsynet, som er i en tilsvarende situation.

Dertil skal jeg bemærke, at jeg har set hele råbåndet igennem fra du kommer hen til vores vært, til du går.

På intet tidspunkt siger du, at du ikke ønsker at komme i fjernsynet.

Havde du gjort klart udtryk for dette, havde vi muligvis valgt ikke at tag det med.

Jeg er ked af, at du har haft en dårlig oplevelse, men jeg mener på ingen måde, at vi har gjort noget forkert her.

Jeg håber, det ovenstående svarer på dine spørgsmål.

Mvh

[Journalisten]

Journalist, DR Kontant”

Senere samme dag svarede [Klager] følgende

”Hej [Journalisten].

Det synspunkt er hverken undertegnede, eller [Slagterivirksomheden] enige i.

Det har medført særdeles store problemer for mig personligt at jeg var så genkendelig på landsdækkende tv.

Jeg havde i min vildeste fantasi ikke forstillet mig at i filmede direkte på min person.

I kommer som lyn og torden ind på vores trækkerplads.

Ignorerer samtlige indkørsel forbudt skilte, smider jeres bil lige bag lastbilerne.

Hvilket jeg er tvunget til at reagerer på.

Jeg agter at gå videre med sagen, Er der en kontakt ved jer, som vi skal rette vores henvendelse til ?

?

Hilsen [Klager]”

Den 2. oktober 2019 skrev DR

”Kære [Klager]

Jeg er redaktør på Kontant og har set den korrespondance, du har haft med journalisten på programmet [Journalisten].

Jeg er - som ham - ked af hvis det har været en ubehagelig oplevelse for dig.

Som [Journalisten] også skriver, så har vi overholdt de presseetiske regler i forbindelse med optagelserne.

Vi mener ikke, at vi kom med hverken lyn eller torden eller overså indkørsel forbudt skilte.

Optagelserne foregik stille og roligt, hvilket også er det, vi viser i programmet.

Jeg mener bestemt ikke, at vi udstiller dig på nogen måde.

Vores vært [Programværten] er i gang med at lave en såkaldt stand up, da du kommer og henvender dig til ham.

Vores kamera er på det tidspunkt omkring 3 meter væk og rettet mod vores vært.

Når du henvender dig til ham, kommer du naturligvis med i billedet.

Jeg kan kun beklage, hvis det har medført problemer for dig, men jeg mener bestemt, vi har handlet korrekt og helt efter reglerne.

Du er velkommen til at skrive til mig igen, hvis du har yderligere kommentarer.

Klagevejledning

[…]

De bedste hilsner

[Redaktøren]

Redaktør”

[Klager]s klage er modtaget i Pressenævnet den 21. oktober 2019.

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

Privatlivets fred

[Klager] har anført, at DR har krænket hans privatliv ved at bringe optagelser af ham, uden at han har givet samtykke hertil.

[Klager] har oplyst, at han er vagt ved [Slagterivirksomheden] i Horsens, og at optagelserne af ham blev brugt som en del af udsendelsen for at udstille [Slagterivirksomheden] som en væmmelig organisation.

[Klager] er således blevet anvendt som en ufrivillig aktør i udsendelsen, hvilket har medført alvorlige gener, da han bliver genkendt på sin arbejdsplads af ”uheldige typer” i Horsens, samt at det halve af Horsens ved, hvor de kan opsøge ham.

DR-holdet opførte sig ubehøvlet og ankom som et kommandoraid, hvor DR parkerede sine biler i strid med gældende regler på [Slagterivirksomheden]s trailerplads, idet der står store skilte med indkørsel/parkering forbudt på stedet.

2.2 DRs synspunkter

DR har indledningsvis oplyst, at Kontant er et forbrugerprogram, der på seernes vegne undersøger og afdækker forhold af væsentlig samfundsmæssig interesse.

DR sætter i udsendelsen fokus på kødprodukter, som bærer mærkningen ”sammensat af stykker af kød”, herunder tilsætningsstoffet thrombin.

Thrombin, der også går under kaldenavnet ”kødklister”, blev i 2010 gjort forbudt i hele EU.

Baggrunden for forbuddet var ifølge Europa-Parlamentet, at anvendelsen af tilsætningsstoffet i kød ville være vildledende for forbrugere.

I dag er det fortsat ikke tilladt at anvende thrombin i fødevarer, der fremstilles i Danmark.

Udsendelsen afdækker, at fødevarer produceret ved brug af thrombin i andre EU-lande fortsat bliver solgt i Danmark.

Udsendelsen afslører også, at thrombin bliver solgt til danske restauranter på trods af forbuddet.

Udsendelsen har derfor væsentlig offentlig interesse.

Som det fremgår af udsendelsen, er fødevarevirksomheden [Slagterivirksomheden] en af de mange virksomheder, der i stort omfang fremstiller produkter ”sammensat af stykker af kød”.

Da [Slagterivirksomheden] ikke ønskede at stille op til interview i udsendelsen, valgte DR i stedet at referere det skriftlige svar fra [Slagterivirksomheden] i en optagelse foran [Slagterivirksomheden]s bygninger.

Det er i den forbindelse, at [Klager] henvendte sig uopfordret til programværten.

[Klager] oplyste DRs filmhold, at de ikke måtte optage på det konkrete sted og henviste DR til i stedet at sende sine spørgsmål skriftligt til [Slagterivirksomheden].

Som det fremgår af udsendelsen, forlod DR umiddelbart derefter stedet uden protest.

DR bemærker, at DR forud for optagelserne havde været i skriftlig dialog med [Slagterivirksomheden], hvor udsendelsens præmis og kritik var blevet forelagt.

Privatlivets fred

DR har afvist, at DR skulle have indhentet en tilladelse fra [Klager] til at bringe optagelserne.

DR har bemærket, at de konkrete optagelser af [Klager] blev foretaget på et frit tilgængeligt sted, og at [Klager] henvendte sig uopfordret til programværten og til et tydeligt rullende kamera.

Det må således have været åbenbart for [Klager] i situationen, at samtalen blev filmet, og at optagelserne var til brug for en tv-udsendelse.

[Klager] gav på intet tidspunkt udtryk for, at han ikke ønskede at medvirke i udsendelsen.

DR valgte at offentliggøre optagelserne af episoden med [Klager], da optagelserne illustrerer [Slagterivirksomheden]s modstand mod at blive omtalt i forbindelse med omtale af kødprodukter ”sammensat af stykker af kød”, hvilket også understøttes af, at [Klager] henvendte sig til programværten som repræsentant for [Slagterivirksomheden] og ikke som privatperson.

Optagelserne med [Klager] indeholder i øvrigt ikke personlige eller krænkende oplysninger.

Det er derfor DRs opfattelse, at DR har ret til at anvende optagelserne.

DR har endvidere afvist, at DR-holdet har opført sig ”ubehøvlet”, at DR ankom som et ”kommandoraid”, og at DR parkerede sine biler i strid med gældende regler på stedet.

DR har hertil bemærket, at det må anses for at være en helt sædvanlig journalistisk fremgangsmåde, at medier, når en virksomhed ikke ønsker at medvirke i et interview, laver denne type ”stand ups” med billeder foran de omhandlende virksomheder.

DR kan på ingen måde genkende det billede, som [Klager] beskriver i klagen til Pressenævnet.

Optagelserne blev foretaget stille og roligt på en offentligt tilgængelig vej, som fører op til [Slagterivirksomheden]s slagteri i Horsens, og holdet bevægede sig på intet tidspunkt ind bag afspærringer, bomme eller på anden måde adgang forbudt-skilte.

Som det fremgår af udsendelsen, forlod DR desuden stedet straks efter henvendelsen fra [Klager], hvilket også understøttes af den konkrete scene i udsendelsen.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Jens Kruse Mikkelsen, Jørn Mikkelsen, Lene Sarup og John Meinert Jacobsen.

Kompetence

Pressenævnet bemærker indledningsvist, at nævnet træffer afgørelse i sager om, hvorvidt der er sket offentliggørelse i strid med god presseskik, jf. medieansvarslovens § 34 og de vejledende regler for god presseskik.

Spørgsmålet om, hvorvidt der er sket en overtrædelse af databeskyttelseslovgivningen, henhører under domstolene og Datatilsynet og falder uden for Pressenævnets kompetence.

God presseskik

Privatlivets fred

[Klager] har klaget over, at DR har krænket hans privatliv ved at bringe optagelser af ham, uden at han har givet samtykke hertil.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale.

Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse, jf. punkt B.

1.

Det er som udgangspunkt ikke i strid med god presseskik, at medier fotograferer eller filmer personer eller virksomheder, der befinder sig på offentligt tilgængelige steder, og offentliggør billeder af denne art, selvom de pågældende ikke har samtykket hertil.

Der skal dog udvises varsomhed af hensyn til de implicerede, herunder til de sammenhænge, hvori de indgår.

På baggrund af sagens oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at programværten var i gang med en ”stand up” på en vej, der fører op til [Slagterivirksomheden]s slagteri i Horsens, og at [Klager], der var på arbejde som vagt ved [Slagterivirksomheden], under optagelserne henvendte sig til programværten.

[Klager] bad DR om at forlade området, og DR forlod herefter området.

Optagelserne blev efterfølgende offentliggjort på DR1 og på dr.dk.

De offentliggjorte optagelser, hvori [Klager] optræder, er af ca. et minuts varighed og viser [Klager] tale kort sammen med programværten, hvorefter [Klager] ses filmet bagfra, mens han går mod [Slagterivirksomheden]s slagteri i Horsens.

Ved vurderingen af, hvorvidt DR var berettiget til at bringe optagelserne af [Klager], må det tillægges betydning, at udsendelsen om kødprodukter, som bærer mærkningen ”sammensat af stykker af kød” og indeholder det ulovlige tilsætningsstof thrombin, har klar almen interesse, men at de konkrete optagelser af [Klager] har begrænset nyheds- og informationsværdi.

Hertil kommer, at optagelserne blev foretaget på en vej, der fører op til [Slagterivirksomheden]s slagteri i Horsens, som må anses for at været et offentligt tilgængeligt sted, at optagelserne ikke viser [Klager] i en privat situation, men viser hans ageren som led i hans arbejde som vagt ved [Slagterivirksomheden] i Horsens, og at optagelserne ikke viser [Klager] i en krænkende situation.

Nævnet finder herefter ikke grundlag for at kritisere DR for ikke at have indhentet [Klager]s samtykke til at offentliggøre optagelserne.

Nævnet udtaler ikke kritik.

Afgjort den 14. januar 2020