Fastholdelse af strakspåbud om at alenearbejde med indsatte under ledsaget udgang, uden auditiv eller visuel kontakt, tilrettelægges således, at risiko for vold imødegås. Kan faren ikke imødegås, må den ansatte ikke arbejde alene. Fastholdelse af Arbejdstilsynets reaktionsvalg og at der var foretaget en tilstrækkelig partshøring

Fastholdelse af strakspåbud om at alenearbejde med indsatte under ledsaget udgang, uden auditiv eller visuel kontakt, tilrettelægges således, at risiko for vold imødegås.

Kan faren ikke imødegås, må den ansatte ikke arbejde alene.

Fastholdelse af Arbejdstilsynets reaktionsvalg og at der var foretaget en tilstrækkelig partshøring

Resume

Om alenearbejde

Arbejdsmiljøklagenævnet vurderede, at alenearbejde, i forbindelse med ledsaget udgang med indsatte på afdelingerne, på tilsynstidspunktet ikke var planlagt, tilrettelagt og udført, så det var sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, da risikoen for fysisk og psykisk vold i forbindelse med dette arbejde ikke var tilstrækkeligt forebygget.

Nævnet lagde herved vægt på, at de ansatte oplyste, at klientellet på afdelingerne havde ændret sig markant de senere år.

Det er stærke, fængselsvante indsatte, som går i misbrugsbehandling, da de så kan afsone under lempelige forhold på disse afdelinger.

Flere af de indsatte sidder inde for grov personfarlig kriminalitet og er så stærke fanger, at de andre indsatte i fængslet ikke tør afsone på disse afdelinger.

Nævnet lagde endelig vægt på, at de ansatte oplyste, at de ikke er tilstrækkeligt instrueret i denne arbejdsopgave.

De ved ikke, hvad de konkret skal gøre, hvis en indsat forsøger af flygte eller, hvis en indsat forsøger at modsætte sig afbrydelse af udgangen ved regelbrud mm.

Om reaktion

Nævnet vurderede, at der var grundlag for at give et strakspåbud.

Nævnet lagde vægt på, at der var konstateret en overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen.

Nævnet lagde endvidere vægt på, at risikoen for, at de ansatte udsættes fysisk eller psykisk vold, er så alvorlig, at den skulle imødekommes straks.

Om partshøring

Nævnet vurderede, at Arbejdstilsynet på tilsynstidspunktet foretog en tilstrækkelig partshøring.

Nævnet lagde herved vægt på, at risikoen for vold i arbejdet er et alvorligt arbejdsmiljøproblem, som skal løses med det samme.

Arbejdstilsynet var ikke forpligtet til at foretage en høring af arbejdsgiveren om de faktiske forhold, udover den høring, som blev foretaget af ledelsesrepræsentanterne i forbindelse med sagens oplysninger ved tilsynsbesøget, når Arbejdstilsynet afgiver et strakspåbud.

Mindretalsudtalelse

Et mindretal på 3 af nævnets medlemmer fandt, at Arbejdstilsynet i den konkrete sag ikke havde dokumenteret en faktisk forekomst af risiko for vold og trusler, og forekomsten var heller ikke på anden måde underbygget.

Den konkrete afgørelse

[Adressat udeladt]

Arbejdsmiljøklagenævnet har på møde den 17. december 2019 behandlet [navn udeladt]s klage over Arbejdstilsynets afgørelse af 16. april 2019.

Ved denne afgørelse fik [navn udeladt] strakspåbud om alenearbejde med indsatte under ledsaget udgang, uden auditiv eller visuel kontakt tilrettelægges således, at risiko for vold imødegås.

Kan faren ikke imødegås, må den ansatte ikke arbejde alene.

[Navn udeladt] har endvidere klaget over Arbejdstilsynets reaktion i form af et strakspåbud.

[Navn udeladt] har yderligere klaget over, at der ikke er foretaget en tilstrækkelig partshøring.

Nævnet har derfor først taget stilling til dette spørgsmål.

Nævnet traf følgende

A F G Ø R E L S E R

Arbejdsmiljøklagenævnet finder, at Arbejdstilsynet har fortaget en tilstrækkelig partshøring af [navn udeladt].

Nævnet fastholder Arbejdstilsynets afgørelse af 16. april 2019.

Nævnet fastholder, at afgørelsen skal efterkommes straks.

B E G R U N D E L S E R

Vedrørende partshøring

Arbejdsmiljøklagenævnet vurderer, at Arbejdstilsynet på tilsynstidspunktet den 11. april 2019 på arbejdsstedet [adresse udeladt] foretog en tilstrækkelig partshøring.

Nævnet lægger herved vægt på, at risikoen for vold i arbejdet er et alvorligt arbejdsmiljøproblem, som skal løses med det samme.

Arbejdstilsynet er ikke forpligtet til at foretage en høring af arbejdsgiveren om de faktiske forhold, udover den høring, som blev foretaget af ledelsesrepræsentanterne i forbindelse med sagens oplysninger ved tilsynsbesøget, når Arbejdstilsynet afgiver et strakspåbud.

Det afgørende er, hvad ledelsen på stedet på tilsynstidspunktet kunne redegøre for omkring de faktiske forhold.

Efter forvaltningsloven skal der partshøres over oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, hvis parten ikke kan antages at have været bekendt med oplysningerne.

Der skal dog kun partshøres, hvis oplysningerne er til ugunst for parten, og hvis oplysningerne er væsentlige.

Bestemmelsen gælder ikke, hvis partens interesse i, at sagens afgørelse udsættes, findes at burde vige for væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser, der taler imod en sådan udsættelse.

Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelse er truffet af et enigt nævn.

Vedrørende alenearbejde

Et flertal af Arbejdsmiljøklagenævnets medlemmer vurderer, at alenearbejde i forbindelse med ledsaget udgang med indsatte på afdelingerne [navn udeladt] på [navn udeladt] på tilsynstidspunktet ikke var planlagt, tilrettelagt og udført, så det var sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, da risikoen for fysisk og psykisk vold i forbindelse med dette arbejde ikke var tilstrækkeligt forebygget.

Flertallet lægger herved vægt på, at de ansatte oplyste, at klientellet på [navn udeladt] og [navn udeladt] havde ændret sig markant de senere år.

Det er stærke, fængselsvante indsatte, som går i misbrugsbehandling, da de så kan afsone under lempelige forhold på disse afdelinger.

Flere af de indsatte sidder inde for grov personfarlig kriminalitet og er så stærke fanger, at de andre indsatte i fængslet ikke tør afsone på disse afdelinger.

Flere af de indsatte reagerer kraftigt på misbrugsbehandlingen, da de har haft et mangeårigt misbrug, og hos flere dukker psykiske lidelser op, når de kommer ud af deres misbrug.

Flertallet lægger endvidere vægt på, at de ansatte oplyste, at de indsatte ikke fremsætter direkte trusler over for de ansatte, da de ved, at dette kan få konsekvenser i forhold til at blive på afdelingen, men at de i stedet fremsætter indirekte trusler, og at de indsatte udfører mobning mod de ansatte.

Flertallet lægger desuden vægt på, at de ansatte oplyste, at de ofte føler sig utrygge ved den arbejdsopgave, da det er uforudsigeligt, hvad der venter dem både i forhold til den indsattes familie/venner samt området, hvor udgangen skal foregå.

Der vil altid være en potentiel risiko for, at de kan blive udsat for fysisk eller psykisk vold, da man ikke kan risikovurdere den indsattes familie og venner, hvoraf flere ofte er kriminelle.

De ansatte oplyste som eksempel, at en ansat skulle køre alene med en stærk indsat fra fængslet til Nordjylland, hvor den ansatte som ledsager skulle deltage i en barnedåb og derefter køre retur til fængslet.

De ansatte var så utrygge ved denne arbejdsopgave, at de bad om, at den ansatte ikke skulle alene af sted.

Ledelsen sagde nej hertil, og de ansatte kontaktede herefter politimyndigheden i Nordjylland, som ikke ville tillade, at den ansatte kørte alene med denne fange.

De ansatte oplyste, at de ofte skal køre langt med de indsatte, der kan være bosat i den anden ende af landet, i en bil uden særlige sikkerhedsforanstaltninger i form af f.eks. gitter mellem fører- og bagsæde, samt at de ikke er instrueret i, hvor i bilen de helst skal placere den indsatte.

Flertallet lægger endelig vægt på, at de ansatte oplyste, at de ikke er tilstrækkeligt instrueret i denne arbejdsopgave.

De ved ikke, hvad de konkret skal gøre, hvis en indsat forsøger af flygte eller, hvis en indsat forsøger at modsætte sig afbrydelse af udgangen ved regelbrud mm.

Flertallet lægger til grund, at de ansatte flere gange om måneden er alene på ledsaget udgang med de indsatte på [navn udeladt] og [navn udeladt].

De enkelte ansatte er i gennemsnit på en ledsaget udgang om måneden.

Flertallet lægger endvidere til grund, at de ansatte er af sted i civil og kun har en mobiltelefon som sikkerhedsredskab.

Det følger af arbejdsmiljøloven, at arbejdet skal planlægges, tilrettelægges og udføres således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt.

Det følger af reglerne om arbejdets udførelse, at arbejdet i alle led skal planlægges og tilrettelægges, så det kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Planlægningen og tilrettelæggelsen af arbejdet skal ske under hensyntagen til de forebyggelsesprincipper, der er angivet i bilag 1.

Det skal iagttages, at der ikke foreskrives eller forudsættes anvendt arbejdsmetoder, der kan være farlige for eller i øvrigt forringe sikkerhed eller sundhed ved arbejdets udførelse.

Endvidere skal det sikres, at de samlede påvirkninger i arbejdsmiljøet på kort eller lang sigt ikke forringer de ansattes sikkerhed eller sundhed.

Det følger endvidere af disse regler, at arbejdet i alle led skal udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt ud fra både en enkeltvis og samlet vurdering af de fysiske, ergonomiske og psykosociale forhold i arbejdsmiljøet, som på kort eller lang sigt kan have indvirkning på den fysiske eller psykiske sundhed.

Det følger desuden af disse regler, at hvis den ansatte går alene ved en arbejdsproces, og dette kan medføre en særlig fare for den pågældende, skal arbejdet tilrettelægges således, at denne fare imødegås.

Kan faren ikke imødegås, må den ansatte ikke arbejde alene.

Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelse er truffet af et flertal på 4 ud af nævnets 7 stemmeberettigede medlemmer.

Vedrørende reaktion i form af er strakspåbud

Et flertal af Arbejdsmiljøklagenævnets medlemmer vurderer, at der var grundlag for at give et strakspåbud.

Flertallet lægger vægt på, at der er konstateret en overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen.

Flertallet lægger endvidere vægt på, at risikoen for, at de ansatte udsættes fysisk eller psykisk vold, er så alvorlig, at den skulle imødekommes straks.

Det fremgår af arbejdsmiljøloven, at Arbejdstilsynet kan træffe afgørelse om forhold, der strider mod loven eller mod regler eller afgørelser i medfør af loven, og kan herunder påbyde, at forholdene bringes i orden straks eller inden en frist.

Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelse er truffet af et flertal på 4 ud af nævnets 7 stemmeberettigede medlemmer.

B E M Æ R K N I N G E R T I L K L A G E N

[Navn udeladt] anfører, at påbuddet har baggrund i forkerte oplysninger, urigtige forudsætninger og uoplyst grundlag, og at der ikke i fornødent omfang er dokumenteret en faktisk forekomst af risikofaktoren vold og trusler, og at forekomsten heller ikke på anden måde er underbygget.

Endvidere er forekomsten beskrevet overvejende generelt i stedet for konkret i forhold til alenearbejde under ledsaget udgang.

Der har ikke i år været registreret tilfælde i systemet af vold og trusler på ledsaget udgang eller indirekte trusler.

Der er nultolerance for vold, og alt skal registreres.

Det er også anført, at tilsynets bemærkninger om, at socialrådgiverens vurdering ikke skulle ”holde”, er subjektivt beskrevet, og heller ikke underbygget objektivt på nogen måde.

Heller ikke i de for ledelsen forelagte ledsagerrapporter, som de ansatte efterfølgende udfylder.

Det er yderligere anført, at strakspåbud ikke var en korrekt reaktion i situationen, og at ledelsen ikke er blevet tilstrækkeligt hørt, inden afgørelsen blev truffet.

Et flertal af Arbejdsmiljøklagenævnets medlemmer skal henvise til Arbejdstilsynets udtalelse, hvori det er oplyst, at det er korrekt, at de ansattes oplysninger om fysisk vold, trusler og mobning ikke støttes af indberetninger, registreringer og ledsagerrapporter.

Når Arbejdstilsynet alligevel lægger disse oplysninger til grund skyldes det, at tilsynet har fået oplyst, at der er en stor underrapportering af episoder, dels fordi der er usikkerhed om fortolkningen af begrebet ”nultolerance” i forhold til hvilke episoder, der bør indberettes, dels fordi indberetning medfører så store konsekvenser for de indsatte, at det kan være medvirkende til en optrapning af konfliktniveauet mellem indsatte og ansatte.

I klagen er det yderligere anført, at der ikke på afdelingerne er nogle negativt stærke fanger, samt at beskrivelsen af ”stærke” indsatte ikke i sig selv kan underbygge en forekomst af vold og trusler i forbindelse med alenearbejde med indsatte under ledsaget udgang.

Arbejdstilsynet bemærker hertil, at betegnelsen ”negativt stærke” og ”stærke” indsatte er anvendt af ansatte og ledelse under samtalerne med Arbejdstilsynet som en del af årsagen til de ansattes utryghed.

[Navn udeladt] anfører yderligere, at der højst er en ledsaget udgang pr. måned, pr. ansat.

Arbejdstilsynet bemærker hertil, at når det i påbuddet er nævnt, at de ansatte flere gange om måneden er alene på ledsaget udgang, så menes der det samlede antal gange i afdelingen og ikke for hver enkelt ansat.

[Navn udeladt] anfører også, at der altid og kontinuerligt foretages en omfattende, aktuel og konkret vurdering af en mulig risiko for vold ved alenearbejde under på forhånd planlagt ledsaget udgang.

Det er således forkert, når det anføres ”der bliver ikke foretaget nogen egentlig risikovurdering for inden.

”

[Navn udeladt] redegør herefter nærmere for risikovurderingen, der består af: betingelser for tilladelse af udgang, indstilling til tilladelse af udgang, høring af relevant politidirektør, evt.

urinprøver, at ledsageren er en, der har kendskab til den ansatte, samt forhør, hvis indsatte opfører sig voldeligt over for de ansatte.

Arbejdstilsynet bemærker hertil, at bemærkningen om, at der ikke bliver foretaget en egentlig risikovurdering vedrører det forhold, at der ofte er andre personer end de forud aftalte til stede ved udgangen.

Arbejdstilsynet bestrider ikke, at der foretages en vurdering af den indsatte og den/de personer, de skal besøge.

[Navn udeladt] anfører endvidere, at der ved udgang med besøg hos f.eks. nærtstående indhentes bekræftelse fra vedkommende om, at besøget kan finde sted.

Der foretages også opslag i Kriminalregistret.

Derudover er der ofte et kendskab til de indsattes familier gennem besøg i fængslet mv. Det er derfor ikke dækkende, at ”det er uforudsigeligt for de ansatte, hvad der venter både i forhold til den indsattes familie/ venner samt området, hvor udgangen skal foregå”.

Arbejdstilsynet bemærker hertil, at tilsynet ikke bestrider, at der i nogle tilfælde kan være kendskab til de indsattes familier, men bemærker, at det i klagen citerede eksempel netop var et tilfælde, hvor de ansatte ikke på forhånd kendte den personkreds, der ville være til stede, og var utrygge ved alenearbejde, og hvor de ansatte oplevede, at der i den lokale ledelse ikke blev lagt vægt på risikoen for den ansatte.

Instruktion og information

Klager anfører yderligere, at hvis det vurderes forsvarligt, at udgangen gennemføres med en enkelt ledsager er udgangspunktet, at fængselsbetjenten forinden har prøvet at være med på en udgang med en kollega og på den måde fået sidemandsoplæring.

Arbejdstilsynet bemærker hertil, det efter tilsynets vurdering ikke giver tilstrækkelig sikkerhed for den enkelte fængselsbetjent, når der fortsat er usikkerhed om, hvordan konkrete situationer skal håndteres.

[Navn udeladt] bemærker desuden, at udgangsledsageren har en særlig adgang til en række informationer om den indsatte, bl.a. via klientsystemet, som vedkommende skal gøre sig bekendt med inden udgang, hvilket også styrker kendskabet til den konkrete indsattes adfærd.

De ansatte har også adgang til døgnrapporter mv. Der vil således være adgang til oplysninger om episoder vedr.

f.eks. misbrug.

Den ansatte har som udgangspunkt ikke nogen fast tidsramme de dage, denne kører ledsaget udgang.

Dagen er derimod tilrettelagt sådan, at den ansatte møder ind og bruger så lang tid, som opgaven kræver, herunder tid til forberedelse og gennemlæsning af instruks mm.

Arbejdet er tilrettelagt, så dette praktisk og tidsmæssigt er muligt.

Arbejdstilsynet bestrider ikke, at de nævnte retningslinjer findes, og også fandtes på afgørelsestidspunktet, men har lagt vægt på de ansattes oplysninger om, at der ikke var tid og praktisk mulighed for at sætte sig ind i de nævnte retningslinjer og faktiske oplysninger.

[Navn udeladt] bemærker videre til det anførte om, at ledelsen under samtalen ikke kunne redegøre for det konkrete indhold af instruksen, eller hvorledes den ansatte skal udføre instruksen i praksis, at [Navn udeladt] har undersøgt dette blandt de tilstedeværende ledere, som ikke er bekendt med Arbejdstilsynets opfattelse heraf, ligesom de ikke kan genkende gengivelsen i Arbejdstilsynets udlægning.

Arbejdstilsynet bemærker hertil, at tilsynet havde to samtaler med i alt tre forskellige repræsentanter for ledelsen.

Der blev under samtalerne talt om instruksen, og hvad den indeholder i forhold til risikoen for de ansatte, herunder særligt pkt. 9 om afbrydelse af udgang og pkt. 10 om indsattes undvigelse.

Ledelsesrepræsentanterne blev foreholdt de ansattes usikkerhed om, hvordan det anviste skulle udføres i praksis under hensyn til egen sikkerhed.

Arbejdstilsynet fastholder, at de pågældende ledelsesrepræsentanter under samtalerne ikke kunne redegøre herfor.

Arbejdstilsynet bestrider ikke oplysningerne om, at der er instrueret som beskrevet, men har lagt vægt på de ansattes oplysninger om, at der på grund af mængden af e-mails ikke var tid og praktisk mulighed for at sætte sig ind i de nævnte retningslinjer.

Ansattes håndtering af konfliktsituationer

[Navn udeladt] anfører, at udover de forudgående vurderinger fra socialrådgiverne, laver ledsageren aftalen om, hvem der må befinde sig på adressen.

Hvis der er andre på adressen end de godkendte personer, og hvis den indsatte ikke efterkommer fængselsbetjentens påbud, vil den indsatte blive oplyst om, at dette er en overtrædelse af vilkår for udgang.

I tilfælde af at den indsatte ikke frivilligt tager med tilbage fra udgang afbrydes besøget.

Den indsatte anses for undveget, og politiet kontaktes.

Det er tilrettelagt sådan, at de ansatte ikke selv er ansvarlige for at få en undveget indsat med tilbage, så de netop ikke skal håndtere en evt.

konflikt alene.

Arbejdstilsynet henviser til ovenstående bemærkninger vedrørende de ansattes usikkerhed om, hvad der forventedes af dem i tilfælde af undvigelse og afbrydelse af udgang.

Datagrundlag

[Navn udeladt] stiller sig uforstående overfor, at der kunne være afholdt gruppesamtaler med seks ansatte den 11. april 2019, idet det fremgår af vagtplan og registreringer, at der ikke har været så mange på arbejde på [navn udeladt] og [navn udeladt] på det tidspunkt.

Det er væsentligt, at påbuddet alene bygger på oplysninger fra ansatte på [navn udeladt] og [navn udeladt].

Arbejdstilsynet bemærker hertil, at de seks personer, der deltog i gruppesamtalen, alle havde kendskab til de omhandlede forhold.

Tre af de seks personer var betjente, som selv udfører ledsaget udgang.

De to var fast tilknyttet [navn udeladt] og [navn udeladt].

Den tredje var fast tilknyttet [navn udeladt], men tog efter det for Arbejdstilsynet oplyste også vagter i [navn udeladt]og [navn udeladt].

De øvrige tre var en administrativ og to sygeplejersker.

Desuden blev der holdt enkeltsamtaler med arbejdsmiljørepræsentanten og to andre betjente fra afdelingerne den 8. april.

To af personerne, som deltog i enkeltsamtaler, var også med til gruppesamtalen.

Påbuddet bygger således på samtaler med i alt seks betjente, som deltager eller har deltaget i ledsaget udgang.

[Navn udeladt] bemærker yderligere, at afgørelsen fremstår som udelukkende baseret på data fra samtaler med ansatte.

Arbejdstilsynet har imidlertid ikke angivet objektivt konstaterbare forhold til at underbygge en sådan konstatering.

Arbejdstilsynet bemærker hertil, at grundlaget for påbuddet er samtalerne med både ansatte og ledelsesrepræsentanter.

Desuden indgår ”Udgangsledsagerinstruksen”, som er nævnt flere gange af klager, og hvoraf uddrag er citeret i det skriftlige påbud.

Indholdet heraf støtter efter Arbejdstilsynets opfattelse de indhentede oplysninger vedrørende de ansattes usikkerhed/manglende instruktion vedrørende egen sikkerhed.

Det fremgår således af instruksen, at udgangsledsageren ved mistænkelig optræden skal sørge for, at den indsatte kommer tilbage til institutionen, uden at det fremgår, hvordan det praktisk skal foregå med hensyntagen til egen sikkerhed.

Det fremgår også, at udgangsledsageren ved forsøg på undvigelse, skal underrette politiet, hvis den indsatte ikke umiddelbart kan pågribes, men der er ikke retningslinjer for, hvornår og hvordan den ansatte skal forsøge at pågribe en indsat, som forsøger at undvige, eller i hvilke situationer den ansatte bør trække sig af hensyn til egen sikkerhed.

Flertallet er enig i det af Arbejdstilsynet anførte.

Flertallet er opmærksom på, at ledelsen har oplyst, at der efter en undvigelse under udgang fra et andet fængsel på mail blev sendt en instruks ud omkring ledsaget udgang, men finder ikke, at det kan begrunde en ændret vurdering.

Flertallet finder, at der ud fra det oplyste ikke er tale om en egnet kommunikation til et så vigtigt budskab i det konkrete tilfælde, hvis dette ikke følges op af andre tiltag.

Dette understøttes også af, at de ansatte oplyste, at de ikke havde set instruksen og ledelsesrepræsentanterne under besøget heller ikke kunne redegøre for indholdet heraf.

Reaktionsvalg og høring

[Navn udeladt] anfører, at da Arbejdstilsynet har vurderet, at der skulle være grundlag for at afgive strakspåbud, har der ikke været forudgående skriftlig høring af et ellers meget kompleks emne.

[Navn udeladt] har bemærkninger og supplerende oplysninger til en række forudsætninger og faktiske beskrivelser, som har væsentlig betydning for hele grundlaget af påbuddet, og som dermed kan have betydning for vurderingen af sagen.

[Navn udeladt] finder, at reaktionsvalget er forkert, idet der ikke er grundlag for strakspåbud, jf. Arbejdstilsynets kvalitetsprocedure G-207.

Arbejdstilsynet har ikke godtgjort, at der er tale om ”betydelig fare”.

Oplysningerne indhentet fra medarbejderne er ikke bekræftet af ledelsen og kan desuden ikke underbygges på anden måde af objektivt konstaterbare forhold, ligesom der ikke i tilstrækkeligt omfang er dokumenteret en forekomst.

Arbejdstilsynet burde således have foretaget en nærmere undersøgelse af ledelsens bemærkninger og en tilbundsgående afklaring og afdækning af de oplysninger, som blev meddelt af de ansatte ved iværksættelse af skriftlig høring, forud for evt.

meddelelse om påbud.

Konsekvensen af et forkert reaktionsvalg i forhold til en kompliceret arbejdsmiljøproblemstilling har været tilsidesættelse af reglerne om partshøring, hvilket bør medføre ugyldighed og ophævelse af påbuddet, idet en egentlig høring ville have resulteret i bemærkninger og berigtigelser af en række helt grundlæggende forudsætninger

og faktiske beskrivelser, hvilket ville have ført til et andet resultat.

Flertallet skal henvise til begrundelsen for afgørelsen ovenfor.

Flertallet skal i øvrigt bemærke, at nævnet ikke har forholdt sig til eller medtaget de bemærkninger, der vedrører efterkommelsen, da det er forholdene på tilsynstidspunktet, som er afgørende.

M I N D R E T A L S U D T A L E L S E

Et mindretal på 3 af nævnets 7 medlemmer finder, at Arbejdstilsynet i den konkrete sag ikke har dokumenteret en faktisk forekomst af risiko for vold og trusler, og forekomsten er heller ikke på anden måde underbygget.

R E G L E R

Arbejdsmiljøklagenævnet henviser til

Om Arbejdstilsynets ret til at træffe afgørelse

Om partshøring

Om arbejdets udførelse, herunder alenearbejde

Reglerne kan læses på de følgende sider.

O P L Y S N I N G E R N E I S A G E N

Sagen er afgjort på grundlag af de akter, som klagenævnet har modtaget fra Arbejdstilsynet, breve fra [navn udeladt] af 10. juli 2019, 7. august 2019, 10. oktober 2019 og 8. november 2019, samt brev fra Arbejdstilsynet af 23. august 2018 og 25. oktober 2019.

På klagenævnets vegne

[Navn udeladt]

[Stilling udeladt]

Kopi til

[Adressat udeladt]

[Adressat udeladt]

Regler

Lovbekendtgørelse af lov om arbejdsmiljø nr. 1084 af 19. september 2017 med senere ændringer

Kapitel 5

Arbejdets udførelse

§ 38.

Arbejdet skal planlægges, tilrettelægges og udføres således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt.

Stk. 2.

Anerkendte normer eller standarder, som har sikkerheds- eller sundhedsmæssig betydning, skal følges.

§ 77.

Arbejdstilsynet kan træffe afgørelse om forhold, der strider mod loven eller mod regler eller afgørelser i medfør af loven, og kan herunder påbyde, at forholdene bringes i orden straks eller inden en frist.

Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1234 af 29. oktober 2018 om arbejdets udførelse

Kapitel 2

Planlægning og tilrettelæggelse af arbejdet

§ 4.

Arbejdet skal i alle led planlægges og tilrettelægges således, at det kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Planlægningen og tilrettelæggelsen af arbejdet skal ske under hensyntagen til de forebyggelsesprincipper, der er angivet i bilag 1.

Det skal iagttages, at der ikke foreskrives eller forudsættes anvendt konstruktioner, planudformninger, detailløsninger og arbejdsmetoder, der kan være farlige for eller i øvrigt forringe sikkerhed eller sundhed ved arbejdets udførelse.

Endvidere skal det sikres, at de samlede påvirkninger i arbejdsmiljøet på kort eller lang sigt ikke forringer de ansattes sikkerhed eller sundhed.

Kapitel 3

Arbejdets udførelse

Almene krav

§ 7.

Arbejdet skal i alle led udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt ud fra både en enkeltvis og samlet vurdering af de fysiske, ergonomiske og psykosociale forhold i arbejdsmiljøet, som på kort eller lang sigt kan have indvirkning på den fysiske eller psykiske sundhed.

Stk. 2.

Ved arbejde, som virker fysisk eller psykisk skadeligt eller belastende på kort eller lang sigt, kan Arbejdstilsynet stille krav om, at særlige arbejdsmiljømæssige foranstaltninger skal gennemføres.

Sådanne foranstaltninger kan være særlige velfærdsforanstaltninger og andre arbejdsmiljømæssige foranstaltninger, som er nødvendige for at forebygge sygdom, nedslidning, ulykker m.v.

Stk. 3.

Hvor arbejdet i særlig grad kan bringe sikkerhed og sundhed i fare, kan Arbejdstilsynet, hvor denne fare ikke kan imødegås på anden måde, stille krav om pauser og begrænset arbejdstid for dette arbejde.

Samme krav stilles, hvor der anvendes særligt arbejdstøj og personlige værnemidler.

Særlige krav

§ 11.

Hvis den ansatte går alene ved en arbejdsproces, og dette kan medføre en særlig fare for den pågældende, skal arbejdet tilrettelægges således, at denne fare imødegås.

Kan faren ikke imødegås, må den ansatte ikke arbejde alene.

Stk. 2.

Det skal sikres, at kun ansatte, der har fået passende instruktion, har adgang til områder, hvor der er en særlig fare.

Forvaltningsloven, jf. Justitsministeriets lovbekendtgørelse nr. 433 af 22. april 2014

…

Kapitel 5

Partshøring

§ 19.

Kan en part ikke antages at være bekendt med, at myndigheden er i besiddelse af bestemte oplysninger om en sags faktiske grundlag eller eksterne faglige vurderinger, må der ikke træffes afgørelse, før myndigheden har gjort parten bekendt med oplysningerne eller vurde-ringerne og givet denne lejlighed til at fremkomme med en udtalelse.

Det gælder dog kun, hvis oplysningerne eller vurderingerne er til ugunst for den pågældende part og er af væsentlig betydning for sagens afgørelse.

Myndigheden kan fastsætte en frist for afgivelsen af den nævnte udtalelse.

Stk. 2.

Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke, hvis

…

3) partens interesse i, at sagens afgørelse udsættes, findes at burde vige for væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser, der taler imod en sådan udsættelse,

…

•

§ 77, stk. 1, i lov om arbejdsmiljø, jf. Beskæftigelsesministeriets lovbekendtgørelse nr. 1084 af 19. september 2017

•

§ 19, stk. 1 og 2. nr. 3, i Forvaltningsloven, jf. Justitsministeriets lovbekendtgørelse nr. 433 af 22. april 2014

•

§ 38, stk. 1, i lov om arbejdsmiljø, jf. Beskæftigelsesministeriets lovbekendtgørelse nr. 1084 af 19. september 2017

•

§ 4, § 7 stk. 1 og § 11 stik.

1, i Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1234 af 29. oktober 2018 om arbejdets udførelse.

[Adressat udeladt]