Fastholdelse af strakspåbud om at indrette byggepladsen med hensigtsmæssige adgangsveje, hvor der er jævnlig færdsel af personer fra et niveau til et andet i forbindelse med arbejde på brodæk i ca. 8 meters højde over terræn samt, at virksomheden er rette modtager (ansvar for egne ansatte, lodrette stiger og små åbninger)
Table of Provisions (9)
Statutory Text (9 Articles)
Fastholdelse af strakspåbud om at indrette byggepladsen med hensigtsmæssige adgangsveje, hvor der er jævnlig færdsel af personer fra et niveau til et andet i forbindelse med arbejde på brodæk i ca. 8 meters højde over terræn samt, at virksomheden er rette modtager (ansvar for egne ansatte, lodrette stiger og små åbninger)
Resume
Om adgangsveje
Arbejdsmiljøklagenævnet lagde vægt på, at færdslen mellem terræn og toppen af arbejdsstedet foregik indvendigt i et opstillet stillads, hvor de ansatte skulle kravle på næsten lodrette stiger og igennem låger på ca. 55 x 80 cm i stilladsdækkene.
Nævnet lagde desuden vægt på, at Arbejdstilsynet fik oplyst af projektmanageren på byggepladsen, at de ansatte benyttede stilladset som adgangsvej til og fra toppen af brodækket flere gange dagligt, fx ved arbejdstidens start og slut samt ved pauser.
De ansatte havde benyttet stilladset som adgangsvej i ca. 3 uger og skulle benytte det yderligere ca. 3 uger, før arbejdet på stedet afsluttes.
Om rette modtager
Nævnet fandt, at virksomheden var rette modtager af Arbejdstilsynets afgørelse og lagde vægt, at Arbejdstilsynet ved tilsynsbesøget
på byggepladsen konstaterede, at ansatte fra virksomheden jævnligt benyttede adgangsveje, der ikke var hensigtsmæssige.
Nævnet bemærkede i øvrigt, at arbejdsgiveransvaret ikke kun gælder for de ansvarsområder, som er angivet i plan for sikkerhed og sundhed.
Arbejdsgiveransvaret gælder også på færdselsveje og -arealer, hvor arbejdsgiverens ansatte i øvrigt færdes.
Dette er også tilfældet, selvom ansvaret for adgangsvejene på stilladset var en anden virksomheds ansvar.
Hver enkelt arbejdsgiver har således et selvstændigt ansvar i forhold til egne ansatte.
Den konkrete afgørelse
[Adressat udeladt]
Arbejdsmiljøklagenævnet har på møde den 17. december 2019 behandlet [navn udeladt]s klage over Arbejdstilsynets afgørelse af 28. juni 2019 med strakspåbud om at indrette byggepladsen med hensigtsmæssige adgangsveje, hvor der er jævnlig færdsel af personer fra et niveau til et andet i forbindelse med arbejde på brodæk i ca. 8 meters højde over terræn.
Nævnet traf følgende
A F G Ø R E L S E R
Arbejdsmiljøklagenævnet finder, at [navn udeladt] er rette modtager af Arbejdstilsynets afgørelse af 28. juni 2019.
Arbejdsmiljøklagenævnet fastholder Arbejdstilsynets afgørelse af 28. juni 2019.
B E G R U N D E L S E R
Om rette modtager
Arbejdsmiljøklagenævnet vurderer, at [navn udeladt] er rette modtager af Arbejdstilsynets afgørelse af 28. juni 2019.
Nævnet lægger vægt på, at Arbejdstilsynet ved tilsynsbesøg den 25.
juni 2019 på byggepladsen [adresse udeladt], konstaterede, at ansatte fra [navn udeladt] jævnligt benyttede adgangsveje, der ikke var hensigtsmæssige.
Nævnet lægger herved vægt på, at Arbejdstilsynet konstaterede, at færdslen mellem terræn og toppen af arbejdsstedet foregik indvendigt i et opstillet stillads, hvor virksomhedens ansatte kravlede på næsten lodrette stiger og igennem låger på ca. 55 x 80 cm i stilladsdækkene.
Nævnet lægger desuden vægt på, at Arbejdstilsynet fik oplyst af projektmanageren på byggepladsen, at de ansatte fra [navn udeladt] benyttede stilladset som adgangsvej til og fra toppen af brodækket flere gange dagligt, fx ved arbejdstidens start og slut samt ved pauser.
De ansatte havde benyttet stilladset som adgangsvej i ca. 3 uger og skulle benytte det yderligere ca. 3 uger, før arbejdet på stedet afsluttes.
Nævnet lægger endvidere vægt på, at arbejdsgiveren har et selvstændigt ansvar over for egne ansattes sikkerhed og sundhed på byggepladserne.
Det følger af arbejdsmiljøloven, at arbejdsgiveren skal sørge for, at arbejdsforholdene er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige.
Det følger af reglerne om bygge- og anlægsarbejde, at forpligtelserne ifølge reglerne om bygge- og anlægsarbejde påhviler arbejdsgivere, virksomhedsledere, arbejdsledere og øvrige ansatte efter arbejdsmiljølovgivningens almindelige regler.
Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelse er truffet af et enigt nævn.
Om adgangsveje
Arbejdsmiljøklagenævnet vurderer, at adgangsvejene ved Arbejdstilsynets tilsynsbesøg den 25. juni 2019 på byggepladsen [adresse udeladt], som virksomhedens ansatte jævnligt benyttede, ikke var hensigtsmæssige.
Nævnet lægger vægt på, at færdslen mellem terræn og toppen af arbejdsstedet foregik indvendigt i et opstillet stillads, hvor de ansatte skulle kravle på næsten lodrette stiger og igennem låger på ca. 55 x 80 cm i stilladsdækkene.
Nævnet lægger desuden vægt på, at Arbejdstilsynet fik oplyst af projektmanageren på byggepladsen, at de ansatte fra [navn udeladt] benyttede stilladset som adgangsvej til og fra toppen af brodækket flere gange dagligt, fx ved arbejdstidens start og slut samt ved pauser.
De ansatte havde benyttet stilladset som adgangsvej i ca. 3 uger og skulle benytte det yderligere ca. 3 uger, før arbejdet på stedet afsluttes.
Nævnet lægger til grund, at der foran et brodæk på byggepladsen var opstillet et stillads i 10 meters højde med i alt 5 dæk.
Det følger af arbejdsmiljølovens regler, at arbejdet skal planlægges, tilrettelægges og udføres, så det er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.
Det følger af reglerne om bygge- og anlægsarbejde, at hvor der er jævnlig færdsel af personer fra et niveau til et andet, skal der etableres hensigtsmæssige adgangsveje, f.eks. i form af trapper, elevatorer eller ramper.
Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelse er truffet af et enigt nævn.
B E M Æ R K N I N G E R T I L K L A G E N
[Navn udeladt] oplyser i klagen, at det fremgår af en oversigt over byggepladsen, at arbejdsområdet på brodækket er markeret som et fællesområde for alle virksomheder på byggepladsen.
Virksomheden oplyser desuden, at det fremgår af byggepladsens plan for sikkerhed og sundhed, at virksomheden [navn udeladt] er ansvarlig for alle adgangsveje og færdselsveje i fællesområderne.
Virksomheden anfører hertil, at virksomheden ikke er ansvarlig for indretningen og opstillingen af stilladset med stilladsdæk, stiger mellem dækkene mv.
Virksomheden oplyser, at virksomheden [navn udeladt] har indgået aftale med et stilladsfirma om opstillingen af stilladset.
Virksomheden anfører, at stilladsfirmaet må have ekspertisen og ansvaret for stilladset.
Virksomheden oplyser endvidere, at stilladset, som virksomhedens ansatte anvendte som adgangsvej til brodækket, var forsynet med et grønt skilt.
Virksomheden anfører endelig, at Arbejdstilsynet har været på besøg på byggepladsen i [adresse udeladt] mange gange før besøget den 25. juni 2019.
Ved disse tidligere besøg var stilladset opstillet og fremstod som ved besøget den 25. juni 2019 uden, at Arbejdstilsynet fandt anledning til at reagere over for stilladset eller adgangsvejen til brodækket på toppen af betonkonstruktionen.
Arbejdsmiljøklagenævnet skal til klagen bemærke, at arbejdsgiveransvaret ikke kun gælder for de ansvarsområder, som er angivet i plan for sikkerhed og sundhed.
Arbejdsgiveransvaret gælder også på færdselsveje og -arealer, hvor arbejdsgiverens ansatte i øvrigt færdes.
Dette er også tilfældet, selvom ansvaret for adgangsvejene på stilladset var en anden virksomheds ansvar.
Hver enkelt arbejdsgiver har således et selvstændigt ansvar i forhold til egne ansatte.
Det er derfor arbejdsgiveren ansvar efter arbejdsmiljølovgivningen at sikre, at arbejdet til enhver tid er planlagt, tilrettelagt og udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, herunder at sikre, at jævnligt benyttede adgangsvejene af egne ansatte er hensigtsmæssige.
Nævnet skal desuden henvise til Arbejdstilsynets udtalelse af 25. juli 2019, hvori Arbejdstilsynet har bemærket, at det fremgår på side 246 i Håndbogen for Arbejdsmiljø i Bygge og Anlæg, som er udgivet af Branchearbejdsmiljørådet for Bygge & Anlæg i april 2016, at der altid skal etableres sikre og forsvarlige adgangsveje til bygninger, byggegruber, stilladser m.m.
Stiger, herunder stiger på stilladser, må kun bruges som adgangsvej ved lave højder og kun ved sparsom færdsel.
Det fremgår af håndbogen, at der fx kan opstilles trappetårne, hvis det ikke kan lade sig gøre at bruge blivende trapper eller andre forsvarlige adgangsveje.
Arbejdstilsynet har desuden bemærket, at det er Arbejdstilsynets vurdering, at de ansatte på grund af adgangsvejens beskaffenhed og de trange pladsforhold var udsat for en risiko for ulykker med personskade til følge, fx i form af fald eller snublen ved anvendelse af adgangsvejen.
Nævnet er enig i Arbejdstilsynets vurdering.
R E G L E R
Arbejdsmiljøklagenævnet henviser til
Om Arbejdstilsynets ret til at give påbud
Om arbejdets udførelse
Om færdselsveje
Om entreprenørens ansvar
Reglerne kan læses på de følgende sider.
O P L Y S N I N G E R N E I S A G E N
Sagen er afgjort på grundlag af de akter, som klagenævnet har modtaget fra Arbejdstilsynet.
På klagenævnets vegne
[Navn udeladt]
[Stilling udeladt]
Kopi til
[Adressat udeladt]
[Adressat udeladt]
Regler
Beskæftigelsesministeriets lovbekendtgørelse nr. 1084 af 19. september 2017 om arbejdsmiljø.
…
Kapitel 4
Almindelige pligter
Arbejdsgiveren
§ 15.
Arbejdsgiveren skal sørge for, at arbejdsforholdene sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarlige.
Der henvises her særligt til
…
Kapitel 5
Arbejdets udførelse
§ 38.
Arbejdet skal planlægges, tilrettelægges og udføres således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt.
¬¬…
Kapitel 13
Arbejdstilsynet
…
§ 77.
Arbejdstilsynet kan træffe afgørelse om forhold, der strider mod loven eller mod regler eller afgørelser i medfør af loven, og kan herunder påbyde, at forholdene bringes i orden straks eller inden en frist.
¬…
Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1516 af 16. december 2010 om bygge- og anlægsarbejde
…
Kapitel 1
Område og definitioner
…
§ 4.
Forpligtelserne ifølge bekendtgørelsen påhviler arbejdsgivere, virksomhedsledere, arbejdsledere og øvrige ansatte efter arbejdsmiljølovgivningens almindelige regler, jf. lovens kapitel 4.
…
Kapitel 6
Adgangs- og transportveje
…
Niveauforskelle på veje og færdselsarealer
…
§ 51.
Hvor der er jævnlig færdsel af personer fra et niveau til et andet, skal der etableres hensigtsmæssige adgangsveje, f.eks. i form af trapper, elevatorer eller ramper.
…
•
§ 77, stk. 1, i Beskæftigelsesministeriets lovbekendtgørelse nr. 1084 af 19. september 2017 om arbejdsmiljø.
•
§ 38, stk. 1, i Beskæftigelsesministeriets lovbekendtgørelse nr. 1084 af 19. september 2017 om arbejdsmiljø.
•
§ 51, i Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1516 af 16. december 2010 om bygge- og anlægsarbejde.
•
§ 15, i lov om arbejdsmiljø, jf. Beskæftigelsesministeriets lovbekendtgørelse nr. 1084 af 19. september 2017 om arbejdsmiljø
•
§ 4, i bekendtgørelse om bygge- og anlægsarbejde, jf. Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1516 af 16. december 2010.
[Adressat udeladt]
1.
kapitel 5 om arbejdets udførelse,
2.
kapitel 6 om indretning af arbejdsstedet,
3.
kapitel 7 om tekniske hjælpemidler m.v.,
4.
kapitel 8 om stoffer og materialer.