Legislator Case Law & Legislation
W20200902625 DK

Fastholdelse af strakspåbud om at sikre, at arbejdet på lageret i alle led kunne udføres sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt hos virksomheden (kørsel med runner)

6 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (6)

Statutory Text (6 Articles)

KEN#LOKDOK23 2020 9026 Valid

Fastholdelse af strakspåbud om at sikre, at arbejdet på lageret i alle led kunne udføres sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt hos virksomheden (kørsel med runner)

KEN#LOKDOK23 2020 9026 Valid

Resume

Arbejdsmiljøklagenævnet vurderede, at kørsel med runner på lageret hos virksomheden ikke foregik sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt på ulykkestidspunktet.

Nævnet fastholdt afgørelsen og lagde vægt, at en ansat kørte forlæns med en runner, som var læsset med varer cirka 1,7 meter højt, hvorfor den ansatte under kørslen ikke havde udsyn foran runneren og læsset.

Nævnet lagde desuden vægt på, at den ansatte kørte med runneren hen til en gang for at vende runneren, hvor der var andre ansatte, der stod og arbejdede.

Da den ansatte kørte forlæns og ikke havde udsyn foran runneren og læsset, påkørte den ansatte én af de andre ansatte, der stod og arbejdede i gangen

Nævnet lagde endvidere vægt på, at afgørelser og påbud efter arbejdsmiljøloven bliver givet til den ansvarlige virksomhed og arbejdsgiver forudsat, at overtrædelsen kan tilregnes en eller flere personer, der er ansat hos eller tilknyttet virksomheden.

Det er arbejdsgiverens ansvar at sikre, at instruktioner følges, og at arbejdet til enhver tid udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Mindretalsudtalelse

Et mindretal på 3 af nævnet medlemmer fandt, at virksomheden havde iagttaget samtlige forpligtelser efter loven, så de ansatte kunne udføre arbejdet forsvarligt.

Mindretallet fandt, at i den konkrete sag var det den ansatte, der var rette pligtsubjekt, da den ansatte havde handlet i strid med instruktionen.

KEN#LOKDOK23 2020 9026 Valid

Den konkrete afgørelse

[Adressat udeladt]

Arbejdsmiljøklagenævnet har på møde den 17. december 2019 behandlet [navn udeladt]s klage på vegne af [navn udeladt] over Arbejdstilsynets afgørelse af 13. maj 2019 med strakspåbud om at sikre, at arbejdet på lageret i alle led udføres sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt hos [navn udeladt], [Adresse udeladt].

Nævnet traf følgende

A F G Ø R E L S E

Arbejdsmiljøklagenævnet fastholder Arbejdstilsynets afgørelse af 13. maj 2019.

B E G R U N D E L S E

Et flertal af Arbejdsmiljøklagenævnets medlemmer vurderer, at kørsel med runner på lageret hos [navn udeladt], [adresse udeladt], ikke foregik sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt på ulykkestidspunktet den 7. maj 2019.

Flertallet lægger vægt på, at en ansat kørte forlæns med en runner, som var læsset med varer cirka 1,7 meter højt, hvorfor den ansatte under kørslen ikke havde udsyn foran runneren og læsset.

Flertallet lægger desuden vægt på, at den ansatte kørte med runneren hen til gang nr. 8 for at vende runneren, hvor der var andre ansatte, der stod og arbejdede.

Da den ansatte kørte forlæns og ikke havde udsyn foran runneren og læsset, påkørte den ansatte én af de andre ansatte, der stod og arbejdede i gang nr. 8.

Flertallet lægger endvidere vægt på, at afgørelser og påbud efter arbejdsmiljøloven bliver givet til den ansvarlige virksomhed og arbejdsgiver forudsat, at overtrædelsen kan tilregnes en eller flere personer, der er ansat hos eller tilknyttet virksomheden.

Det er arbejdsgiverens ansvar at sikre, at instruktioner følges, og at arbejdet til enhver tid udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Flertallet lægger til grund, at de ansatte var instrueret i, at de altid skal køre baglæns, da de ikke kan se noget foran dem.

Når de skal vende, skal de ansatte desuden gøre det ude i hovedgangen.

Det følger af arbejdsmiljøloven, at arbejdet skal planlægges, tilrettelægges og udføres, så det er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Det følger af reglerne om arbejdets udførelse, at arbejdet i alle led skal udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt ud fra både en enkeltvis og samlet vurdering af de fysiske, ergonomiske og psykosociale forhold i arbejdsmiljøet, som på kort eller lang sigt kan have indvirkning på den fysiske eller psykiske sundhed.

Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelse er truffet af et flertal på 4 ud af nævnets 7 stemmeberettigede medlemmer.

B E M Æ R K N I N G E R T I L K L A G E N

[Navn udeladt] anfører, at afgørelsen skal ophæves, da Arbejdstilsynet ved afgørelsen ikke har dokumenteret, at virksomheden har overtrådt arbejdsmiljølovens regler, da det ikke fremgår, hvori overtrædelsen består.

[Navn udeladt] bemærker, at en ulykke ikke i sig selv dokumenterer en overtrædelse.

[Navn udeladt] anfører desuden, at virksomheden har iagttaget samtlige forpligtelser efter loven og har derved sikret, at arbejdet er planlagt og tilrettelagt, så arbejdet kan udføres forsvarligt.

[Navn udeladt] bemærker hertil, at virksomheden har udarbejdet klare interne færdselsregler, herunder er de ansatte nøje instrueret i at følge disse regler.

I forhold til de af Arbejdstilsynet beskrevne faktiske forhold, herunder at ”pallerne stod tæt”, bemærker [navn udeladt], at indretningen af lageret med de anførte arbejdsprocesser er en helt normal indretning i branchen såvel som i overensstemmelse med gældende regler.

Flertallet i Arbejdsmiljøklagenævnet skal til klagen bemærke, at afgørelser og påbud efter arbejdsmiljøloven bliver givet til den ansvarlige virksomhed og arbejdsgiver forudsat, at overtrædelsen kan tilregnes en eller flere personer, der er ansat hos eller tilknyttet virksomheden.

Flertallet skal endvidere bemærke, at påbuddet ikke angår virksomhedens pligt til at instruere sine ansatte, men angår den måde, arbejdet er udført på.

Instruktion kan være med til at sikre, at en lignende ulykke ikke indtræffer igen.

Det er arbejdsgiverens ansvar at sikre, at instruktionen bliver fulgt, og at arbejdet til enhver tid bliver udført sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Virksomheden er således ikke fri for ansvar efter arbejdsmiljøloven ved at have sørget for relevante sikkerhedsforanstaltninger og instruktion.

Det afgørende ved vurderingen er, at arbejdet ikke blev udført forsvarligt, da den ansatte kørte forlæns med en runner på lageret uden at have udsyn foran runneren.

Der var derfor risiko for påkørsel af andre ansatte, der arbejdede på lageret.

Flertallet skal endelig bemærke, at det forhold, at den ansatte eventuelt måtte have handlet i strid med virksomhedens instruktion, ikke har betydning for, om der kan træffes afgørelse efter arbejdsmiljøloven.

M I N D R E T A L S U D T A L E L S E

3 af nævnets medlemmer finder, at virksomheden har iagttaget samtlige forpligtelser efter loven, så de ansatte kan udføre arbejdet forsvarligt.

Mindretallet finder, at i den konkrete sag er det den ansatte, der er rette pligtsubjekt, da den ansatte har handlet i strid med instruktionen.

R E G L E R

Arbejdsmiljøklagenævnet henviser til

Om Arbejdstilsynets ret til at træffe afgørelse

Om arbejdets udførelse

Reglerne kan læses på de følgende sider.

O P L Y S N I N G E R N E I S A G E N

Sagen er afgjort på grundlag af de akter, som klagenævnet har modtaget fra Arbejdstilsynet samt brev af 31. juli 2019 fra [navn udeladt].

På klagenævnets vegne

[Navn udeladt]

[Stilling udeladt]

Kopi til

[Adressat udeladt]

Regler

Lov om arbejdsmiljø, jf. Beskæftigelsesministeriets lovbekendt-gørelse nr. 1084 af 19. september 2017

Kapitel 5

Arbejdets udførelse

§ 38.

Arbejdet skal planlægges, tilrettelægges og udføres således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt.

…

Kapitel 13

Arbejdstilsynet

…

§ 77.

Arbejdstilsynet kan træffe afgørelse om forhold, der strider mod loven eller mod regler eller afgørelser i medfør af loven, og kan herunder påbyde, at forholdene bringes i orden straks eller inden en frist.

…

Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1234 af 29. oktober 2018 om arbejdets udførelse

Kapitel 3

Arbejdets udførelse

Almene krav

§ 7.

Arbejdet skal i alle led udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt ud fra både en enkeltvis og samlet vurdering af de fysiske, ergonomiske og psykosociale forhold i arbejdsmiljøet, som på kort eller lang sigt kan have indvirkning på den fysiske eller psykiske sundhed.

KEN#LOKDOK23 2020 9026 Valid

•

§ 77, stk. 1, i lov om arbejdsmiljø, jf. Beskæftigelsesministeriets lovbekendtgørelse nr. 1084 af 19. september 2017

KEN#LOKDOK23 2020 9026 Valid

•

§ 38, stk. 1, i lov om arbejdsmiljø, jf. Beskæftigelsesministeriets lovbekendtgørelse nr. 1084 af 19. september 2017

•

§ 7, i Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1234 af 29. oktober 2018 om arbejdets udførelse

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →