Legislator Case Law & Legislation
W20191035025 DK

Erstatningsansvarsloven § 26

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

KEN#LOKDOK23 2019 10350 Valid

Erstatningsansvarsloven § 26 – godtgørelse for tort, nævnets j.nr. 19-520-04357

KEN#LOKDOK23 2019 10350 Valid

Ansøger fik sine private billeder fra Facebook og Instagram samt personlige oplysninger i form af navn, alder og oprindelsesland lagt op på en sex dating-hjemmeside uden hendes samtykke.

På sex dating-hjemmesiden var der blevet oprettet en annonce med ansøgers private billeder og personlige oplysninger med opfordring til at rette henvendelse til ansøger med henblik på køb af seksuelle ydelser.

Ansøger anmeldte annoncen til politiet, som efterfølgende tog kontakt til sex dating-hjemmesiden for at få fjernet annoncen.

Ansøger måtte dog gentagne gange tage kontakt til politiet, da annoncer med ansøger vedblev med at dukke op på sex dating-hjemmesiden.

Som følge heraf modtog ansøger op til flere telefoniske henvendelser om køb af seksuelle ydelser.

Politiet standsede efterforskningen, da det ikke havde været muligt at rejse en sigtelse for forholdet, eftersom gerningspersonen var i besiddelse af et stykke software, der ændrede lokaliteten på brugeren ved hvert log-in.

Ansøger søgte herefter om godtgørelse for tort på i alt 30.000 kr.

Nævnet fandt, at der forelå en straffelovsovertrædelse i form af freds- og æreskrænkelser, idet ansøger uden samtykke havde fået lagt private billeder og personlige oplysninger op på en sex dating-hjemmeside i flere annoncer, som var tilgængelige for offentligheden, og idet ansøger på grund af dette over en længere periode modtog en række henvendelser på sin telefon om køb af seksuelle ydelser.

Nævnet tilkendte ansøger 10.000 kr. for de freds- og æreskrænkelser, hun var blevet udsat for.

Ansøger blev endvidere tilkendt erstatning for sine udgifter til ændring af telefonnummer som andet tab.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →