Erstatningsansvarslovens § 3
Statutory Text (2 Articles)
Erstatningsansvarslovens § 3 – godtgørelse for svie og smerte, nævnets j.nr. 18-520-02403
Skadevolder var dømt for at have begået en lang række grove sædelighedsforbrydelser mod mindreårige børn i forbindelse med sit arbejde som pædagogmedhjælper.
Ansøger, som på skadestidspunktet var 3 år, havde i en periode på ca. et halvt år været udsat for en række krænkelser fra skadevolder.
Ansøger, der tidligere var blevet tilkendt en godtgørelse for tort, søgte nu om godtgørelse for svie og smerte for en periode på 167 dage, hvor ansøger havde modtaget psykologbehandling.
Ansøger havde i hele perioden gået i børnehave.
Under hensyn til forholdets alvorlige karakter, psykologbehandlingerne, ansøgers alder samt følgevirkningerne hos ansøger tilkendte Erstatningsnævnet godtgørelse for svie og smerte for hele den søgte periode.