Erstatningsansvarslovens § 1

Erstatningsansvarslovens § 1 – erstatning for ”andet tab”, nævnets j.nr. 19-520-05842

I n.j.nr. 19-520-05842 blev ansøger i 2019 kort før sin 17-års fødselsdag ramt af et knytnæveslag i hovedet.

Skadevolder bar en eller flere ringe.

Ansøger pådrog sig flere skader, herunder knoglebrud i ansigtet, tre kraniebrud, slimhindeblødning på øjet og væske i næse samt kæbehule.

Ansøger fik om fredagen – seks dage efter hændelsen – indopereret en titaniumplade for at holde kraniet på plads.

Ansøgers fader brugte feriedage på pasning af hende frem til og med fredag.

Over for nævnet fremsatte ansøgers moder på vegne af ansøger krav om erstatning for faderens tabte arbejdsfortjeneste opgjort som mistede feriepenge i fem dage, i alt 8.880 kr. Det blev lagt til grund, at ansøger i løbet af de 6 dage flere gange var på sygehus i Køge, Næstved og Roskilde, hvortil hun skulle køres, at ansøger skulle have flydende kost, og at ansøger var hårdt medtaget fysik og psykisk.

Desuden havde ansøger forklaret i retten, at hun først måtte være alene efter operationen.

Nævnet imødekom ansøgers krav om erstatning for udgifter til pasning af hende i fem hverdage.

Nævnet lagde vægt på ansøgers unge alder og på, at det i tilstrækkeligt omfang var godtgjort, at faderens tilstedeværelse i forbindelse med kørsel og pasning frem til og med fredag havde haft betydning for ansøgers fysiske og psykiske helbredelse i et sådan omfang, at udgifter til pasning burde erstattes efter erstatningsansvarslovens § 1, stk. 1, som andet tab.

Nævnet kunne ikke tilkende faderen erstatning for de mistede feriepenge, da han ikke var hverken direkte eller indirekte skadelidt.

Erstatningen blev imidlertid alligevel fastsat til det rejste krav på 8.880 kr. svarende til faderens feriepenge.

Nævnet lagde i den forbindelse vægt på, at ansøger skulle have antaget anden hjælp, hvis faderen ikke havde kunnet tage sig af hende, og at det måtte antages, at udgiften hertil ikke ville have været mindre end de krævede 8.800 kr. Nævnet lagde endvidere vægt på, at det var forståeligt, at ansøger henset til hendes alder og alvoren af den skade, hun var blevet påført, havde behov for støtte fra en af sine forældre.