Offererstatningslovens § 7

Offererstatningslovens § 7 – dækning fra anden side, nævnets j.nr. 19-520-05129

Ansøger var blevet udsat for vold mod ansigtet og havde i den forbindelse pådraget sig en række skader, herunder skade på sine tænder.

Ansøger havde på skadestidspunktet tegnet en ulykkesforsikring, der tilkendegav, at tandskaden var dækket af forsikringen.

Forsikringsselskabet imødekom dog kun delvist behandlingsoverslaget fra ansøgerens tandlæge, idet ansøgerens tænder var svækket forud for skaden.

Forsikringsselskabet henviste i den forbindelse til et punkt i forsikringsbetingelserne, hvorefter erstatningen kunne nedsættes eller bortfalde, såfremt tændernes tilstand var forringet inden ulykkestilfældet.

Ansøgeren søgte herefter nævnet om dækning for det resterende beløb.

Nævnet afslog at tilkende erstatning med den begrundelse, at tandskaden var omfattet af ulykkesforsikringen.

Nævnet bemærkede, at nævnet ikke kan tilkende erstatning, såfremt et forsikringsselskab har anerkendt erstatningspligten/tilkendegivet, at skaden er omfattet af forsikringen, idet erstatningens omfang herefter er et mellemværende mellem ansøgeren og forsikringsselskabet, også uanset at forsikringen alene dækker delvist grundet forsikringsbetingelserne.

Det blev i de forbindelse tillagt afgørende betydning, at den reduktion, som forsikringsselskabet foretog, også ville være blevet foretaget af nævnet som følge af ansøgerens tænders forudbestående tilstand.