Offererstatningslovens § 1
Statutory Text (2 Articles)
Offererstatningslovens § 1 – straffelovsovertrædelser begået i udlandet, nævnets j.nr. 19-520-05169
Ansøger var inviteret til julefrokost i det firma, hvor han var ansat som lærling.
Julefrokosten skulle holdes i chefens sommerhus i Malaga i Spanien en lørdag, men de medarbejdere, der deltog – ca. 60-70 personer – var taget til Malaga om fredagen, hvor der blev holdt en mindre fest i sommerhuset.
Skadevolder, der ikke var ansat i firmaet, men som var kammerat med chefen i firmaet, var den pågældende weekend i Malaga med sin hustru i deres sommerhus, som lå i nærheden af chefens sommerhus.
Chefen inviterede skadevolderen og hans hustru med til festen om fredagen.
Til festen befandt skadevolderen sig på sommerhusets 2. sal på terrassen.
På et tidspunkt kom ansøger op af trappen og begyndte at urinere på terrassen cirka en meter fra, hvor skadevolder sad.
Ansøger var meget beruset.
Skadevolder skubbede ansøger, så han faldt, og mens ansøger lå på jorden med sine bukser nede om benene, slog skadevolder ansøger i hvert fald to gange i ansigtet med knyttet hånd, hvilket han efterfølgende blev dømt for ved en dansk domstol.
Nævnet anså hændelsen for omfattet af offererstatningslovens § 1, stk. 3, 1. pkt., idet betingelsen om et ”lukket dansk miljø” blev anset for opfyldt.