Pressenævnets kendelse i sag nr. 2019-80-0310

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2019-80-0310

Ej kritik af Randers Amtsavis for at bringe artikelserie om konkurs

En person klagede over en artikelserie i Randers Amtsavis, der omhandlede hans erhvervsmæssige virke, herunder konkurs af en virksomhed.

Personen klagede over, at omtalen krænkede hans privatliv samt indeholdt ukorrekt information.

Pressenævnet fandt ikke, at der var tale om en krænkelse af privatlivets fred og lagde i den forbindelse blandt andet vægt på, at der var tale om oplysninger om personens virke i forbindelse med de omtalte virksomheder.

Pressenævnet fandt heller ikke i øvrigt anledning til at udtale kritik af artikelserien.

[Klager] har ved advokat [Advokaten] klaget til Pressenævnet over en række artikler i Randers Amtsavis bragt i januar, februar og marts 2019, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat.

Det drejer sig om artiklerne ”Køreskole lukket med øjeblikkelig virkning: Sætter elever i håbløs situation” , der blev bragt den 18. januar 2019, ”Erhvervsdrivende overvejer politianmeldelse efter konkurs” senere ændret til ”Erhvervsdrivende overvejer politianmeldelse efter køreskole-konkurs” , ”Mystik om køreskole-konkurs: Kan ende som bedragerisag” begge bragt den 21. februar 2019, ”Køreskole-indehaver meldt for bedrageri: - Han skal ikke slippe af sted med det her” bragt den 1. marts 2019 og ”Nyt i køreskolesag: Nu er firmaet begæret konkurs” , der blev bragt den 8. marts 2019.

[Klager] har klaget over, at Randers Amtsavis har krænket hans privatliv ved at have bragt skadelige og ukorrekte oplysninger om ham.

1 Sagsfremstilling

Randers Amtsavis bragte den 18. januar 2019 artiklen ”Køreskole lukket med øjeblikkelig virkning: Sætter elever i håbløs situation” på Randers Amtsavis’ netavis Amtsavisen.dk med følgende underrubrik

”Nogle har råd til at betale igen og starte på en ny køreskole, andre har ikke.

Fælles for dem alle er, at drømmen om et kørekort er udskudt, efter [Køreskolen] fra den ene dag til den anden er lukket.

”

Af artiklen fremgår følgende

”Randers: Torsdag aften fik eleverne fra [Køreskolen] en besked om, at køreskolen lukker med øjeblikkelig virkning.

Det betyder med andre ord, at elevernes teori- og køreprøver samt undervisning bliver aflyst - også selv om, de hver især har betalt cirka 13.000 kroner for det samlede forløb.

Ifølge indehaver [Klager] er det Skat, der har valgt at begære virksomheden konkurs.

- Jeg fik onsdag aften et brev fra Skat om, at jeg skal indstille driften i min virksomhed, fortæller han kortfattet, da Randers Amtsavis ringer ham op.

I den sms, han den efterfølgende aften sendte til samtlige elever, og som avisen har set, uddyber han dog, at han gennem en længere periode har haft økonomiske problemer.

"Vi har gennem en længere periode haft en dialog med Skat omkring driften af køreskolen.

Det er desværre endt med, at Skat har valgt at sige stop og sende køreskolen til konkursbehandling.

(.

.

.) Jeg ved, at det for nogle af jer betyder et økonomisk tab og en masse frustrationer.

Det kan jeg kun undskylde og beklage på det dybeste.

For de af jer, der har betalt for noget, I ikke har fået, vil I blive informeret omkring, hvordan I skal forholde jer, og hvordan I eventuelt kan gøre krav på jeres tilgodehavende gennem retten.", lyder det blandt andet deri.

Netop dét, at problemerne har været længe undervejs, gør i dén grad [Person 1], hvis datter gik på køreskolen, rasende.

- Jeg føler, de har snydt de unge mennesker.

De har i længere tid vidst, hvilken vej, det gik, for sådan nogen problemer opstår ikke på et par dage.

Og alligevel er de blevet ved med at oprette nye hold og kræve betaling allerede ved tilmelding, siger hun.

Den frustration har [Klager] dog svært ved at forstå.

- Jeg har vidst, at vi havde en udfordring, som jeg forsøgte at løse.

Jeg vidste ikke, det ville ende sådan her, før jeg onsdag aften modtog brevet fra Skat.

Jeg havde hele tiden håbet, at vi kunne få det til at hænge sammen, siger han.

[…]”

Øverst i artiklen er der indsat et billede, hvor tre personer ses stående foran køreskolens vindue.

Til billedet var følgende billedtekst indsat

”[Person 1] (bagerst), [Person 2] og [Person 3] er alle dybt frustrerede over den pludselige lukning af [Køreskolen].

Foto: [Fotograf 1].

”

Til artiklen er følgende citat fremhævet

”Jeg har sparet sammen, siden jeg var 15 år.

Og nu ryger pengene bare.

¬[Person 2], elev på [Køreskolen].

”

Randers Amtsavis bragte den 21. februar 2019 artiklen ”Erhvervsdrivende overvejer politianmeldelse efter konkurs” senere ændret til ”Erhvervsdrivende overvejer politianmeldelse efter køreskole-konkurs” på Randers Amtsavis’ netavis Amtsavisen.dk.

Artiklen havde følgende underrubrik

”I sidste måned lukkede [Køreskolen] på mystisk vis fra den ene dag til den anden.

Nu bliver køreskolens indehaver beskyldt for at være skyld i, at endnu en Randers-virksomhed må lukke.

”

Af artiklen fremgår følgende

”Randers: Indehaveren af [Køreskolen], [Klager], risikerer muligvis at få en sag på nakken efter en meget pludselig og noget særpræget lukning af køreskolen.

Men det er ikke den eneste sag, [Klager] risikerer.

I sidste uge blev den randrusianske iværksætter [Iværksætteren] nemlig tvunget til at begære sit sikkerhedsfirma, [Sikkerhedsfirmaet], konkurs.

En konkurs, som ifølge [Iværksætteren] trækker tråde til netop [Klager], som var med i [Sikkerhedsfirmaet] siden firmaets start i 2016.

- [Klager] var ansat i firmaet, hvor han stod for administrationen.

Han havde blandt andet ansvaret for at betale Skat og Moms.

Jeg troede, der var styr på det hele, men da vores revisor afleverede vores seneste årsregnskab, kunne jeg se, at der var noget, der slet ikke stemte i vores regnskaber, fortæller [Iværksætteren] og fortsætter

- Sammen med en revisor gennemgik jeg regnskaberne med en tættekam og fandt blandt andet ud af, at der ikke var betalt skat og moms.

Til gengæld havde [Klager] trukket et sekscifret beløb ud af virksomheden og over på sin egen konto.

Det er et meget stort beløb for et lille og ungt firma som [Sikkerhedsfirmaet].

Og det var penge, der skulle have været brugt til at betale skat.

[Iværksætteren] er overbevist om, at firmaet havde stået i helt anden situation, hvis pengene var blevet stående, hvor han mener, de hører hjemme.

- [Sikkerhedsfirmaet] var et sundt lille vagtfirma.

Min revisor har ikke lagt skjul på, at det var en flot, lille forretning, som bare ikke blev kørt korrekt, siger han.

Havde fået lov af konen

[Klager] bekræfter over for Randers Amtsavis, at han har trukket penge ud af [Sikkerhedsfirmaet] uden [Iværksætteren]s vidende.

- Det var løn til mig for noget arbejde, jeg havde udført.

Og overførslen skete efter aftale med firmaets direktør, fastslår [Klager].

[Sikkerhedsfirmaet]s direktør var på daværende tidspunkt [Klager]s kone, [Klagers kone].

Hun blev registreret som medejer af firmaet, da [Iværksætteren] i 2016 startede det.

Men ifølge [Iværksætteren] har hun i praksis aldrig rigtig haft noget med virksomheden at gøre.

[Klager] bekræfter også, at han havde ansvaret for administrationen - herunder at betale skat.

- Det har jeg gjort i det omfang, det kunne lade sig gøre i en nystartet virksomhed.

Og ja, der har været udfordringer.

Perioder, hvor det var vanskeligt at finde penge til Skat.

Prioriterede du at trække penge ud til dig selv i stedet for at betale Skat?

- Jeg måtte ind imellem prioritere løn til firmaets medarbejdere i stedet for Skat.

Ellers ville vi ikke have nogen medarbejdere, siger han.

Politianmeldelse på vej

[Klager] mener, at [Iværksætteren] havde fuldt kendskab til de økonomiske udfordringer, mens de stod på.

Men den udlægning er [Iværksætteren] dybt uenig i.

Han føler sig ført bag lyset af [Klager], og derfor har han nu allieret sig med en advokat.

- Vi har set nærmere på beviserne, og vi regner med at gå videre med sagen, fastslår [Iværksætteren], som på nuværende tidspunkt ikke ønsker at uddybe den mulige politianmeldelse.

Han fortæller, at han sparkede [Klagers efternavn]-ægteparret ud af firmaet i efteråret 2018, hvorefter han overtog det fulde ejerskab og gjorde, hvad han kunne, for at få firmaet tilbage på ret køl.

- Men det var ikke muligt, og til sidst var der ingen anden udvej end at begære firmaet konkurs, fortæller han og tilføjer, at konkursen har haft store konsekvenser for ham.

- Det har været et helvede.

Nu skal jeg stå til ansvar for noget, jeg ikke har gjort.

Det er meget ydmygende, at mit navn står på en konkurs.

Nu er det mig, der hænger på det ry for evigt, selv om det ikke er mig, der er skyld i konkursen, siger han.

Han fortæller desuden, at konkursen betyder, at han ikke har fået løn i flere måneder, og derfor har måttet finde et vikarjob for at kunne betale sine udgifter.

- Det var ikke det, jeg regnede med, da jeg startede firmaet, og lod [Klagers efternavn]-parret være med, siger han.

[Iværksætteren] vil nu gøre, hvad han kan, for at få firmaet til at rejse sig igen.

- I samarbejde med kurator er jeg ved at undersøge muligheden for at købe konkursboet, så jeg kan starte op igen.

Forhåbentlig med samme kunder og samme dygtige medarbejdere, som jeg for nu har været tvunget til at afskedige, siger han.

”

Øverst i artiklen er der indsat et billede, hvor en mand iført uniform med påskriften ”security”.

Til billedet er der indsat følgende billedtekst

”Sikkerhedsfirmaet [Sikkerhedsfirmaet] måtte i 13. februar 2019 erklære sig selv konkurs.

Modelfoto: Iris/Scanpix.

”

I artiklen er følgende citat fremhævet med stort

”Det har været et helvede.

Nu skal jeg stå til ansvar for noget, jeg ikke har gjort.

Det er meget ydmygende, at mit navn står på en konkurs.

Nu er det mig, der hænger på det ry for evigt, selv om det ikke er mig, der er skyld i konkursen.

[Iværksætteren], indehaver af [Sikkerhedsfirmaet].

”

Til artiklen er der desuden indsat en faktaboks med følgende indhold

”OM [SIKKERHEDSFIRMAET] (Fakta-boks)

[Sikkerhedsfirmaet] er et lille vagtfirma med 12 ansatte, hvoraf størstedelen er deltidsarbejdere.

Firmaet har, siden det blev oprettet i 2016, løst mange forskelligartede opgaver - lige fra vagtopgaver ved koncerter og andre events rundt omkring i landet til at stille op med støttepersoner, når personale fra østjyske institutioner og kommuner skal mødes med udadreagerende borgere.

”

Randers Amtsavis bragte den 21. februar 2019 endvidere artiklen ”Mystik om køreskole-konkurs: Kan ende som bedragerisag” på Randers Amtsavis’ netavis Amtsavisen.dk med følgende underrubrik

”For en måned siden sendte [Køreskolen] en besked ud til alle sine kreditorer om, at firmaet var begæret konkurs af Skat.

Men der er øjensynligt noget, der slet ikke stemmer i den sag”

Af artiklen fremgår følgende

”Randers: Indehaveren af [Køreskolen] i Randers C, [Klager], sendte torsdag 17. januar 2019 en besked rundt til alle skolens elever om, at køreskolen var lukket med øjeblikkelig virkning, og de dermed ikke kunne få den undervisning, de havde betalt for.

Nogenlunde samtidig fik firmaets øvrige kreditorer samme besked: Firmaet var lukket, og regningerne kunne ikke betales.

Både elever og øvrige kreditorer fik den forklaring, at Skat havde valgt at sende køreskolen i konkursbehandling.

En forklaring, som har fået flere elever til at opgive håbet om få deres penge igen.

Men nu tyder noget på, at firmaet aldrig har været under konkursbehandling.

På cvr.dk står firmaet stadig - mere end en måned efter den påståede konkurs - som aktivt.

Dog har [Klager] 18. januar 2019, altså dagen efter, han gav sine elever besked om konkursen, valgt at ændre firmaets navn fra ”[Køreskolen]” til ”Virksomheden af 1. januar 2019”.

Ifølge Statstidende har der aldrig været indsendt oplysninger om en eventuel konkurs.

Randers Amtsavis har derfor været i kontakt med Skat, som dog ikke må kommentere konkrete sager - uanset, om sagerne eksisterer i deres system eller ej.

Det må til gengæld Erhvervsstyrelsen, som altid får besked, når en virksomhed bliver begæret konkurs, og styrelsen oplyser til Amtsavisen, at den ikke har modtaget nogen meddelelse om [Køreskolen]s konkurs.

Der er således intet i Erhvervsstyrelsens systemer, der tyder på, at virksomheden er taget under konkursbehandling.

Avisen har været i kontakt med [Klager], som ikke kan henvise til en kurator - angiveligt fordi, han fortsat venter på at få udpeget en.

Han ønsker ikke at kommentere sagen, men fastholder dog, at han har modtaget et brev fra Skat, hvor der står, at firmaet sættes under konkursbehandling.

Amtsavisen har bedt om at se det pågældende brev fra Skat, men den forespørgsel har [Klager] ikke reageret på.

En sag for politiet

Såfremt indehaveren af [Køreskolen] har løjet sig konkurs, kan det få store konsekvenser.

Det oplyser [Lektoren], der er lektor i strafferet ved Syddansk Universitet.

Han kender ikke den konkrete sag, men udtaler sig generelt om den type lovovertrædelser.

- Formålet med at lyve om en konkurs må være at få nogle kreditorer til at opgive at forfølge deres krav.

Og hvis man skaber en illusion for at få nogen til at handle på en bestemt måde, så penge ender i de forkerte lommer - eksempelvis indehaverens egne lommer i stedet for kreditorernes - er der tale om bedrageri, forklarer lektoren og uddyber

- Sagt på en anden måde: Hvis et firma har løjet sig konkurs, er der måske nogle kreditorer, der vælger at lade være med at gøre mere ved deres krav, fordi de vurderer, at det på grund af konkursen er spild af tid.

Dermed ender firmaets ejer med at beholde pengene, og så er det bedrageri.

I sådanne sager har [Lektoren] ét klart råd til kreditorerne

- Mit råd til kreditorerne er at indgive en politianmeldelse om bedrageri.

Derefter er det op til politiet og anklagemyndigheden at vurdere, om beviserne rækker til en retssag, og i sidste ende er det naturligvis en domstol, der skal tage stilling til, om der er sket en lovovertrædelse, siger han.

Hvis man bliver kendt skyldig i bedrageri, lyder strafferammen som udgangspunkt på halvandet års fængsel.

Der kan dog være formildende omstændigheder, der betyder, at den dømte slipper med en bøde, ligesom der kan være skærpende omstændigheder, der betyder, at den dømte i særligt grove tilfælde af bedrageri og økonomisk kriminalitet kan straffes med op til otte års fængsel.

Sådan får man sine penge

Mens kreditorerne overvejer en eventuel bedragerianmeldelse, er der flere skridt, de kan tage, for at få deres penge igen, nu når virksomheden tilsyneladende stadig er aktiv.

At indgive en konkursbegæring bør dog ikke være første skridt.

- Som kreditor skal man passe på med at fare ud med en konkursbegæring, bare fordi man har penge til gode i firmaet.

Hvis det viser sig, at virksomheden har penge til at betale det, den skylder, kan man nemlig blive erstatningsansvarlig for den skade, man måtte have forvoldt firmaets ry ved at indgive en konkursbegæring, fortæller [Professoren], der er professor i konkursret ved Aarhus Universitet.

I stedet bør man slå koldt vand i blodet og starte med at sende en rykker.

Hvis den ikke bliver betalt, skal man forsøge at finde oplysninger om firmaets økonomi.

I dette tilfælde er køreskolen drevet som en enkeltmandsvirksomhed, hvilket betyder, at regnskaberne ikke er offentligt tilgængelige, men det er ikke nødvendigvis en hindring for at finde brugbare oplysninger.

- Når det er drevet som en enkeltmandsvirksomhed er regnskaberne ikke offentligt tilgængelige, men til gengæld skelnes der ikke mellem personen og den virksomhed, han driver.

Det vil sige, at man eksempelvis kan forsøge at danne sig et indtryk af økonomien ved at finde oplysninger om, hvilken gæld han har i sit hus osv., forklarer [Professoren] og fortsætter

- Hvis man føler sig sikker på, at der ikke er penge nok til at betale alle kreditorer, kan man indgive konkursbegæring.

Det kan alle, firmaet skylder penge, gøre - uanset, om man er privatperson eller erhvervsdrivende.

Hvis man er i tvivl om, hvorvidt firmaet har penge til at betale eller ej, kan man i stedet gå den sikre vej.

- Den sikre vej vil sige, at man går til inkasso, hvis ikke ens rykker bliver betalt.

Hvis kravet om betaling stadig ignoreres, kan der anlægges sag, hvor man kan få rettens ord for, at man har penge til gode.

Den dom kan man tage med videre i fogedretten.

I fogedretten skal skyldneren erklære, om han har penge til at betale eller ej, og hvis han ikke har, kan man gå videre med en konkursbegæring, uddyber professoren.

”

Til artiklen er der øverst indsat et billede, der viser ruden på [Køreskolen], hvor køreskolens navn og logo ses.

Til billedet er der indsat følgende billedtekst

”Alle [Køreskolen]s kreditorer har fået besked på, at firmaet er begæret konkurs af Skat.

Men der er intet i Erhvervsstyrelsens systemer, der tyder på, at virksomheden er taget under konkursbehandling.

Foto: [Fotograf 2].

”

I artiklen er følgende citat fremhævet med stort

””Som kreditor skal man passe på med at fare ud med en konkursbegæring, bare fordi man har penge til gode i firmaet.

Hvis det viser sig, at virksomheden har penge til at betale det, den skylder, kan man nemlig blive erstatningsansvarlig for den skade, man måtte have forvoldt firmaets ry ved at indgive en konkursbegæring.

”

[Professoren], professor i konkursret ved Aarhus Universitet”

Randers Amtsavis bragte den 1. marts 2019 artiklen ”Køreskole-indehaver meldt for bedrageri: - Han skal ikke slippe af sted med det her” på Randers Amtsavis’ netavis Amtsavisen.dk.

Artiklen har følgende underrubrik

”Flere kreditorer har nu politianmeldt indehaveren af [Køreskolen] for bedrageri”

Af artiklen fremgår følgende

”Randers: Indehaveren af [Køreskolen] er nu blevet politianmeldt for bedrageri.

Det sker efter, at Randers Amtsavis i sidste uge kunne afsløre, at alt tyder på, at virksomheden stadig er aktiv på trods af, at indehaveren, [Klager], tilbage i januar gav alle sine kreditorer besked om, at Skat havde valgt at sende køreskolen til konkursbehandling.

Noget, der ifølge indehaveren blandt andet betød, at han var tvunget til at aflyse alle teoritimer, køretimer og prøver, og at eleverne dermed ikke kunne få den vare, de havde betalt for, ligesom de heller ikke kunne få deres penge tilbage.

I den forbindelse opfordrede [Lektoren], der er lektor i strafferet ved Syddansk Universitet, kreditorerne til at overveje at indgive en politianmeldelse om bedrageri.

- Formålet med at lyve om en konkurs må være at få nogle kreditorer til at opgive at forfølge deres krav.

Og hvis man skaber en illusion for at få nogen til at handle på en bestemt måde, så penge ender i de forkerte lommer - eksempelvis indehaverens egne lommer i stedet for kreditorernes - er der tale om bedrageri, forklarede han.

Den opfordring har flere nu handlet på.

Blandt andre [Person 1], der havde en datter indskrevet på [Køreskolen].

Mandag tog hun en anden forælder under armen og gik ned på politigården i Randers, hvor de begge anmeldte køreskolens indehaver for bedrageri.

- Vi fik at vide, at der allerede var modtaget flere anmeldelser, og at politiet har sat en mand på sagen, fortæller hun, mens hun viser kvitteringen for politianmeldelsen.

- Derudover har jeg hørt fra andre forældre og elever, at de påtænker at indgive en anmeldelse.

Og det vil jeg helt klart også opfordre dem til at gøre, tilføjer hun

Dom vigtigere end penge

[Person 1] er rent ud sagt gal over indehaverens besked om, at firmaet er under konkursbehandling, når alt tyder på, at det ikke er tilfældet.

Den besked havde nemlig fået hende - og angiveligt mange andre forældre og elever - til at opgive håbet om nogensinde at få deres penge at se igen, og det er derfor, hun nu har valgt at gå videre med sagen.

- Jeg regnede med, at det, han skrev, var sandt.

Hvis han ikke er gået konkurs, er det jo bedrageri.

Så har han selv fået de penge, vi skulle have haft returneret, fastslår hun og fortsætter

- Jeg vil have ham dømt for det her.

Én ting er, at han har taget mine og en masse andres penge, men han skal ikke slippe godt fra at have taget røven på så mange mennesker.

[Person 1]s datter var cirka halvvejs gennem sin køreundervisning, som de havde betalt 13.000 kroner for.

Dermed har hun cirka 6500 kroner til gode hos [Køreskolen], mens andre er blevet endnu hårdere ramt.

- Den mor, jeg havde med på politigården, havde betalt 13.000 kroner den dag, hvor indehaveren om aftenen sendte besked ud om lukning.

Det vil sige, at den familie har betalt 13.000 kroner for to teoritimer, fortæller hun.

[Person 1] og en række andre forældre er nu ved at overveje muligheden for at gå videre til inkasso, og i sidste ende køre en sag for at få deres penge igen.

- Men for mig er bedragerisagen førsteprioritet.

Selvfølgelig vil jeg gerne have mine penge igen, men det er vigtigere for mig, at han bliver dømt for at have snydt os, så han ikke laver samme nummer igen, siger hun.

Randers Amtsavis har forsøgt at få en kommentar fra køreskolens indehaver, [Klager], men han er ikke vendt tilbage trods adskillige henvendelser.

”

Øverst i artiklen er der indsat et billede af et vindue, hvor [Køreskolen]s navn og logo ses.

Til billedet er der indsat følgende tekst

”Manden bag [Køreskolen] er blevet politianmeldt for bedrageri, efter han angiveligt har løjet firmaet konkurs.

Foto: [Fotograf 2].

”

I artiklen er desuden indsat et billede af tre personer, der ses stående foran køreskolen.

Til billedet er der indsat følgende billedtekst

”[Person 1] (bagerst) er en af dem, der har anmeldt manden bag [Køreskolen] for bedrageri.

Her ses hun med sin datter, [Person 2], og [Person 3], der begge var elever på køreskolen.

Arkivfoto: [Fotograf 1].

”

I artiklen er følgende citat fremhævet med stort

””Jeg vil have ham dømt for det her.

Én ting er, at han har taget mine og en masse andres penge, men han skal ikke slippe godt fra at have taget røven på så mange mennesker.

”

[Person 1], kreditor ved [Køreskolen].

”

Randers Amtsavis bragte den 8. marts 2019 artiklen ”Nyt i køreskolesag: Nu er firmaet begæret konkurs” på Randers Amtsavis’ netavis Amtsavisen.dk

Af artiklen fremgik følgende

¬”Randers: [Køreskolen] er 27. februar 2019 begæret konkurs af Skat.

Det oplyser Skifteretten i Randers.

Allerede 17. januar 2019 skrev køreskolens indehaver rundt til skolens elever, at Skat havde valgt at sende køreskolen til konkursbehandling, og at han dermed var tvunget til at indstille driften med øjeblikkelig virkning, hvorfor de ikke kunne få den undervisning, de havde betalt for.

Men det var altså først seks uger senere, at firmaet reelt blev begæret konkurs.

Skifteretten har endnu ikke behandlet sagen, og det er dermed uvist, om køreskolen rent faktisk vil blive erklæret konkurs som følge af Skats konkursbegæring.

Randers Amtsavis har tidligere talt med køreskolens indehaver, [Klager], som ikke vil oplyse, hvor mange elever han havde indskrevet på sin køreskole, da den lukkede.

Men blandt eleverne forlyder det, at omkring 80 elever er ramt af lukningen.

De har alle betalt omkring 13.000 kroner, og mens nogle havde en køreprøve ventende lige rundt om hjørnet, var andre først lige begyndt på skolen.

”

Øverst i artiklen er der er indsat et billede af ruden på [Køreskolen], hvor logo og navn fremgår.

Til billedet er der indsat følgende billedtekst

”Skifteretten i Randers modtog i sidste uge en konkursbegæring fra Skat.

Arkivfoto: [Fotograf 2].

”

[Klager]s klage er modtaget i Pressenævnet den 11. april 2019.

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

God presseskik

Privatlivets fred og korrekt information

[Klager] har anført, at artiklerne i Randers Amtsavis vedrørende den økonomiske situation i hans virksomhed på en helt urimelig måde fremstiller ham som kriminel.

Artiklerne bærer præg af fuldstændig manglende forståelse for situationen samt det praktiske og tidsmæssige forløb omkring indgivelse af en konkursbegæring og afsigelse af konkursdekret i skifteretten.

[Klager] og situationen omkring hans virksomhed fremstilles på en misvisende måde uden hensyntagen til fakta, hvilket har resulteret i, at han er blevet politianmeldt af sine tidligere kunder.

Hele forløbet har haft voldsomme følelsesmæssige konsekvenser for både ham selv og hans familie.

Ved brev af 5. marts 2019 rettede [Klager] henvendelse til Randers Amtsavis, der ikke fandt anledning til at foretage sig noget på baggrund af hans henvendelse.

[Klager] har refereret hændelsesforløbet

Den 16. januar 2019 modtog [Køreskolen] v/[Klager] brev fra SKAT dateret den 7. januar 2019 med overskriften ”Varsel om konkurs”.

Det fremgik af brevet, at virksomheden skyldte et betydeligt beløb til SKAT (Gældsstyrelsen), og at virksomheden, herunder [Klager] personligt, uden yderligere varsel ville blive begæret konkurs, såfremt der ikke blev betalt inden den 17. januar 2019.

Den 17. januar 2019 oplyste [Klager] til sin advokat, at fortsat drift af virksomheden i dagene indtil konkursbegæringen ikke ville generere positiv drift for perioden.

Advokaten rådgav derfor [Klager] til at indstille driften for ikke at påføre kreditorerne yderligere tab, og opfordrede [Klager] til at informere sine kunder herom.

Virksomheden var ikke i stand til at betale SKATs krav, og samme dag, den 17. januar 2019, oplyste SKAT, at der ville blive indgivet konkursbegæring mod virksomheden.

[Klager] skrev næste dag, den 18. januar 2019, pr. SMS til sine kunder og leverandører om situationen, for på loyal vis at informere omverdenen om den forestående konkurs og ophør af driften i virksomheden.

SMS’en blev skrevet af [Klager] selv, der intet kendskab har til konkursbehandling, men blot har forsøgt på bedst mulig vis at holde alle orienteret.

[Klager] har på intet tidspunkt skrevet, at han var under konkurs, men derimod om den kommende konkurs, et forhold, som Randers Amtsavis tilfældigvis lige præcis har undladt at gengive i citatet i artiklen den 18. januar 2019 ved at anføre ”(…)” i gengivelsen af beskeden.

I den udeladte sætning fremgår det netop, at virksomheden ikke er under konkurs, men indstilling af driften sker af hensyn til den kommende konkursbehandling

”Jeg har forsøgt at få lov til at gøre jer færdige, men det har jeg fået nej til.

Der er ikke noget jeg hellere ville end at hjælpe dig færdig og give jer det I har betalt for.

Men der er sagt stop og jeg må desværre ikke af hensyn til den kommende konkursbehandling”.

[Klager] har således på intet tidspunkt før afsigelsen af konkursdekretet oplyst, at han var under konkursbehandling.

[Klager] orienterede per SMS sine kunder i virksomheden om, at Skattestyrelsen havde meddelt ham, at man ville ”sende køreskolen til konkursbehandling”.

Dette foregår i praksis ved, at Skattestyrelsen sender en konkursbegæring til skifteretten, som herefter afsiger konkursdekret, hvis betingelserne i konkursloven er opfyldt.

[Klager] henviste i samme SMS til den ”kommende konkursbehandling”, idet konkursen netop ikke var aktualiseret på daværende tidspunkt.

Randers Amtsavis’ antagelser om baggrunden for at [Klager] i den udeladte del af SMS’en skriver ”kommende konkursbehandling” er i den forbindelse irrelevante.

Faktum er, at den del af SMS’en, hvor [Klager] faktisk præciserer, at der er tale om en ”kommende konkursbehandling”, ikke refereres loyalt over for læserne af artiklen.

Ovenstående hændelsesforløb bekræftes af mailkorrespondance med SKAT af 28. februar 2019.

Heraf fremgår det, at [Klager] rykkede SKAT for status med henvisning til deres telefonsamtale den 17. januar 2019, og med henvisning til SKATs oplysning om, at ville indsende en konkursbegæring mod virksomheden den 18. januar 2019, samt at SKAT faktisk også havde opfordret virksomheden til at indstille driften.

Til dette svarede SKAT samme dag, den 28. februar 2019

”Hej Johan

Jeg har sendt en konkursbegæring.

Jeg afventer et svar fra skifteretten.

Jeg har været på ferie det meste af februar, så derfor har processen været længere end normalt.

Jeg vender tilbage til dig lige så snart, at jeg ved mere.

Jeg kunne forestille mig, at jeg vil have et svar i starten af næste uge.

”

Randers Amtsavis må have præsenteret et helt anderledes og ufuldstændigt hændelsesforløb for henholdsvis en professor i konkursret ved Aarhus Universitet og en lektor i strafferet ved Syddansk Universitet, for derefter at gengive disse personers udsagn i to artikler den 21. februar 2019, herunder ikke mindst en opfordring til at indlevere anmeldelse til politiet for bedrageri.

På baggrund af det faktiske hændelsesforløb er en politianmeldelse helt irrelevant og opfordringen udstiller på et helt uholdbart grundlag [Klager] som mulig kriminel.

I en artikel den 1. marts 2019 konstaterer Randers Amtsavis derefter – nærmest triumferende – at [Klager] er blevet politianmeldt for bedrageri med udgangspunkt i Randers Amtsavis’ afsløringer om, at køreskolen fortsat var ”aktiv”.

Oplysningen om, at virksomheden fortsat er aktiv, er formentlig baseret på udtræk fra Erhvervsstyrelsens registre, hvor en virksomhed først registreres som under konkurs, når der er afsagt konkursdekret.

Dette uanset, om der ligger en konkursbegæring i postkassen hos skifteretten.

[Klager] har ingen indflydelse på, hvor hurtigt konkursbegæringen afsendes, eller hvor lang sagsbehandlingstiden i skifteretten er.

Uanset om sagsbehandlingstiden hos Skattestyrelsen i den omhandlede sag har været lang, er den ikke udsædvanlig, som anført af Randers Amtsavis.

Der er intet i de oplysninger, som [Klager] har afgivet, der ”ikke stemmer” og giver anledning til at mistænkeliggøre ham.

Randers Amtsavis burde have afventet det videre forløb omkring konkursbegæringen mod [Klager]s virksomhed, idet en konkurs først offentliggøres ved registrering hos Erhvervsstyrelsen og i Statstidende, når der er afsagt konkursdekret i skifteretten, idet der før det tidspunkt ikke foreligger en konkurs.

Der kan, afhængigt af sagsbehandlingstiderne hos de relevante myndigheder, let gå adskillige uger fra Skattestyrelsens varsel om en konkursbegæring til afsigelsen af konkursdekret (konkursen) i skifteretten.

Uden sikre holdepunkter for sine konklusioner burde Randers Amtsavis ikke have viderebragt formodninger om kriminelle forhold hos [Klager], henset til de alvorlige konsekvenser sådanne spekulationer har for ham og hans familie.

Sammenfattende har der ikke i sagen foreligget faktuelle oplysninger, som har givet et rimeligt grundlag for via ekspertudsagn med videre at få [Klager] til at fremstå som muligt kriminel og mere eller mindre direkte opfordre til politianmeldelser mod ham på baggrund af Randers Amtsavis’ ”afsløringer”, som de betegnes i artiklen.

Østjyllands Politi har ved e-mail af 25. april 2019 meddelt, at sagen mod [Klager] er henlagt, da der ikke har været grundlag for at rejse sigtelse.

Artikelserien i Randers Amtsavis har således i sin helhed været baseret på en journalists forkerte og ubegrundede antagelser om [Klager]s adfærd og motiver, samt journalistens manglende forståelse for forskellen mellem et varsel om indgivelse af konkursbegæring, indgivelse af konkursbegæringen og afsigelse af konkursdekret.

Randers Amtsavis har overtrådt god presseskik ved ikke at have sat sig grundigt nok ind i sagens fakta, samt de praktiske og juridiske forhold, som knytter sig til indstilling af driften i en virksomhed, indgivelse af konkursbegæring og afsigelse af konkursdekret.

Randers Amtsavis bør samtidig pålægges at bringe et dementi på en fremtrædende plads i avisen samt den digitale udgave med følgende formulering

”Randers Amtsavis har ifølge kendelse fra Pressenævnet af **.

**.

2019 overtrådt god presseskik, ved ikke tilstrækkeligt grundigt at have sat sig ind i sagens fakta, før man med støtte af svar på vildledende spørgsmål til eksperter, i flere artikler, fremsatte beskyldninger om kriminelle forhold mod [Køreskolen] og dennes indehaver [Klager].

Artiklerne blev publiceret i anledning af at [Køreskolen] v/[Klager] blev taget under konkursbehandling.

Herved opildnede Randers Amtsavis kreditorer i virksomheden til at indgive ubegrundede politianmeldelser mod [Klager].

Forløbet omkring konkursen har været helt sædvanligt og der er derfor intet grundlag for den mistanke mod [Klager], som Randers Amtsavis har formidlet.

”

2.2 Randers Amtsavis’ synspunkter

God presseskik

Privatlivets fred og korrekt information

Randers Amtsavis har anført, at der udelukkende er fremsat faktuelle oplysninger i artiklerne.

Dette gælder også oplysningen om, at [Klager] gav sine kreditorer besked om, at hans virksomhed var under konkursbehandling, så de ikke kunne få, hvad de har krav på, allerede halvanden måned inden, der var indgivet konkursbegæring.

At det kan være ulovligt at give kreditorer besked om, at en virksomhed er gået konkurs, inden det rent faktisk er tilfældet, er ikke en vurdering Randers Amtsavis har foretaget, men derimod en lektor i strafferet.

Randers Amtsavis har blot videregivet denne faktuelle oplysninger sammen med oplysninger om, hvorledes kreditorerne kan gøre krav på deres tilgodehavender, når firmaet alligevel ikke er under konkursbehandling, og der dermed ikke findes nogen kurator/bobestyrer.

¬Det er desuden værd at nævne, at [Klager] sideløbende med denne sag har tabt flere andre sager ved byretten.

Hvis formålet var at fremstille [Klager] som kriminel, ville Randers Amtsavis have draget en kobling til samtlige af de verserende og kommende sager, hvilket avisen har undladt.

Formålet har aldrig været at fremstille [Klager] på en bestemt måde.

Sagen startede som en simpel nyhedshistorie om, at en lokal køreskole var lukket med øjeblikkelig virkning.

Da journalisten efterfølgende blev kimet ned af køreskolens kunder og leverandører, der ikke kunne finde nogen kurator at gå til med deres krav, begyndte Randers Amtsavis at undre sig og valgte at følge op på historien.

Først her viste det sig, at noget ikke stemte i den forklaring, kreditorer og avisen havde fået af den erhvervsdrivende.

Når Randers Amtsavis i en artikel 18. januar 2019 viderebringer forkerte oplysninger til vores læsere ved at skrive, at et firma er begæret konkurs, og efterfølgende finder ud af, det ikke er tilfældet, kan avisen ikke ignorere denne oplysning og afvente, om firmaet på et tidspunkt vil blive begæret konkurs – slet ikke, når den erhvervsdrivende eller dennes advokat hverken kan eller vil dokumentere, at en konkursbegæring er på vej.

Randers Amtsavis har intet med de enkelte politianmeldelser at gøre.

Nogle af dem blev angiveligt indgivet, inden Randers Amtsavis overhovedet skrev om muligheden for politianmeldelse.

Det er korrekt, at Randers Amtsavis har videreformidlet oplysninger om, hvordan man som kreditor kan gøre krav på sit tilgodehavende i en sag som denne.

At de enkelte kreditorer har valgt at politianmelde manden er helt og holdent deres egen beslutning.

Præcis som det er tilfældet i de øvrige sager, [Klager] er eller har været anmeldt, sigtet eller tiltalt i.

¬Hvorvidt der i dette tilfælde er tale om ”grundløse” politianmeldelser, er ikke op til Randers Amtsavis at vurdere.

Det er derimod et job for politiet og anklagemyndigheden og i sidste ende en domstol.

¬Journalisten har talt med adskillige myndigheder og juridiske eksperter, der alle er enige om, at forløbet i denne sag er usædvanligt.

Det er ikke almen praksis, at det tager seks uger, fra en erhvervsdrivende siger, at han er under konkursbehandling, til skifteretten modtager en reel konkursbegæring.

Dette bliver bekræftet af SKAT, hvor en medarbejder skriver til [Klager], at processen har varet længere end normalt.

Eksperterne er præsenteret for rå fakta, og ud fra dette udtaler de sig i generelle vendinger om, hvordan man som kreditor bør forholde sig, når man har fået at vide, at et firma er begæret konkurs, og det efterfølgende viser sig ikke at være tilfældet.

Noget, der i dén grad er relevant viden for de mange kreditorer, der har brugt oceaner af tid på at lede efter en kurator, som ikke eksisterede, og som dermed ikke har vidst, hvordan de skulle gøre krav på deres tilgodehavender.

Hvad angår klagers opfordring til at fremlægge dokumentation for korrespondancen med de to juridiske eksperter, der er brugt i den ene pågældende artikel, er dette ikke muligt, da der er tale om mundtlige interviews.

Den ene ekspert, [Professoren], professor i konkursret, fik dog sine citater til gennemsyn, og godkendte dem alle.

¬Hvad angår eksperterne, er det dog værd at bemærke, at ingen af dem efter at have set artiklen har henvendt sig med nogen form for utilfredshed over den kontekst, deres citater er sat i.

Uanset, om fejlen ligger hos [Klager] eller hos SKAT, er det et faktum, at der end ikke var indgivet konkursbegæring på det tidspunkt, hvor [Klager] orienterede sine kreditorer om, at konkursbehandlingen allerede var sat i gang.

I sin SMS til kreditorerne skriver [Klager] ordret:¬

”Det er desværre endt med, at Skat i dag har valgt at sige stop og sende køreskolen til konkursbehandling”.

Derefter følger kommentaren om, at [Klager] ville ønske, at situationen var anderledes.

Noget, der er udeladt af citatet i artiklen, da det ikke er relevant i en artikel, der handler om lukningen og kundernes økonomiske frustrationer – ikke hans dårlige samvittighed.

Denne del af SMS’en er altså udeladt for i stedet at gøre plads til den erhvervsdrivendes udtalelser om netop kundernes økonomi, og hvordan de skal forholde sig.

Det er korrekt, at [Klager] i den udeladte del af SMS’en blandt meget andet skriver, at han ikke må give eleverne yderligere undervisning af hensyn til ”den kommende konkursbehandling”.

Da en konkursbehandling ikke klares på én dag, er der intet bemærkelsesværdigt i, at [Klager] længere nede i beskeden skriver ”kommende konkursbehandling”.

Med formuleringen ”den kommende konkursbehandling” må man formode, at [Klager] blot henviste til den konkursbehandling, der ifølge ham er skudt i gang ”i dag”, som han skriver tre sætninger inden.

Uanset om [Klager] har misforstået de forskellige begreber og i sin SMS 17. januar 2019 blot mente, at han samme dag var begæret konkurs, er det en misinformation til kreditorerne.

Konkursbegæringen fandt nemlig først sted 27. februar 2019 – altså 41 dage efter, at SMS’en blev sendt.

Intet sted i de fem artikler er der givet forkerte oplysninger.

Det er faktuelt korrekt, at indehaveren af køreskolen om aftenen 17. januar 2019 oplyste sine kunder og leverandører om, at køreskolen samme dag var sat i konkursbehandling.

Ligesom det er korrekt, at der først blev indgivet konkursbegæring seks uger senere – helt konkret 27. februar 2019.

Dette er bekræftet fra adskillige sider, og er ikke blot baseret på offentligt tilgængelige ”udtræk fra Erhvervsstyrelsen”, som [Klager] har anført i sin klage.

Journalisten har været i kontakt med Statstidende, SKAT samt Erhvervsstyrelsen, der via et internt register kunne se, at der ikke var indgivet konkursbegæring, ligesom Skifteretten fortalte, at konkursbegæringen blev modtaget per mail 27. februar 2019.

[Klager]s advokat henvendte sig telefonisk den 21. februar 2019 til journalisten og forlangte diverse rettelser.

Advokaten blev oplyst om, at såfremt Randers Amtsavis havde publiceret forkerte oplysninger, ville avisen selvfølgelig bringe en rettelse.

Ved nærmere gennemlæsning kunne advokaten dog ikke pege på noget konkret, der skulle rettes, ligesom advokaten måtte indrømme, at han ikke havde set dokumentation for, at firmaet skulle være under konkursbehandling – eller blot være begæret konkurs, hvis det var det, [Klager] henviste til i sin SMS til kreditorerne.

¬Advokaten oplyste, at han ville bede [Klager] om at sende dokumentation og derefter vende tilbage til journalisten.

Efter et par dage talte journalisten igen med den pågældende advokat, som sagde, at han nu heller ikke troede, at firmaet var under konkursbehandling, og at han alligevel ikke ville bede om rettelser.

For så vidt angår god presseskik vil Randers Amtsavis understrege, at køreskolens indehaver forud for hver eneste artikel er blevet kontaktet og har fået at vide, hvad der ville blive skrevet, er blevet tilbudt at kommentere samt opfordret til at fremvise dokumentation for den konkursbehandling, [Klager] påstod blev skudt i gang den 17. januar 2019.

Dette er dog ikke sket på noget tidspunkt.

[Klager] argumenterer for, at Randers Amtsavis burde have undladt at bringe artiklen om, at køreskolen endnu ikke var begæret konkurs for at undgå at ”mistænkeliggøre” den erhvervsdrivende.

Randers Amtsavis viderebringer blot oplysninger til de utallige kreditorer om, at firmaet alligevel ikke er begæret konkurs, som avisen ellers skrev en måned forinden, sammen med oplysninger om, hvordan de så kan gøre krav på tilgodehavender.

På intet tidspunkt konstateres det, at der er sket lovovertrædelser.

I artiklen om, at firmaet tilsyneladende stadig er aktivt, står der blot, at der øjensynligt er noget, der ikke stemmer, og at det kan få konsekvenser såfremt køreskolens indehaver har løjet sig konkurs.

Det bliver desuden understreget, at den ekspert, der udtaler sig om eventuelt bedrageri ”ikke kender den konkrete sag, men udtaler sig generelt”.

Afslutningsvis vil jeg endnu en gang understrege, at avisens konklusioner er faktuelle.

Skåret ind til benet har vi blot skrevet, at firmaet tilsyneladende stadig var aktivt, selv om kreditorerne længe forinden havde fået at vide, at det var sendt til konkursbehandling, samt viderebragt oplysninger om, hvordan man som kreditor kunne forholde sig i forhold til tilgodehavender, når der ingen kurator var.

Da firmaet seks uger senere blev begæret konkurs, fulgte vi desuden op på sagen med en artikel om dette.

Randers Amtsavis finder derfor ikke, at der er grundlag for at bringe et dementi.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Jesper Rothe, Hans Peter Blicher, Ulrik Holmstrup og Marlene Borst Hansen.

God presseskik

Privatlivets fred

[Klager] har klaget over, at Randers Amtsavis har krænket hans privatliv ved i den påklagede artikelserie at bringe kritisk omtale af ham og hans erhvervsmæssige virke.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale, og at det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse, jf. punkt B.

1.

Pressenævnet finder, at omtale af virksomheders konkurs og forløbet forud for konkursen er i offentlighedens interesse.

Det samme gør sig gældende i forhold til personer, der har en ledende rolle i en sådan virksomhed, særligt hvis personens tidligere erhvervsmæssige engagementer kan være relevant i forhold til den omtalte konkurs.

Nævnet finder således, at omtalen af [Klager]s erhvervsmæssige engagementer, herunder konkursen af [Køreskolen] og forløbet op til, er i offentlighedens interesse.

[Klager] var ejer af den omtalte køreskole, og ansvarlig for administrationen i virksomheden [Sikkerhedsfirmaet], der ligeledes er omtalt i artikelserien.

Nævnet finder at denne del af omtalen ikke krænker [Klager]s privatliv, og har i den forbindelse lagt vægt på, at der er tale om oplysninger om hans virke i forbindelse med driften af de omtalte virksomheder.

Korrekt information

[Klager] har klaget over, at Randers Amtsavis har bragt beskyldninger og ukorrekt information, herunder ved at have udeladt dele af den SMS, han sendte til sine kunder, således det fremstår som om, han gav kunderne besked om, at virksomheden var gået konkurs, når han rettelig henviste til en forestående konkurs.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.

Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte.

Angreb og svar bør, hvor det er rimeligt, bringes i sammenhæng og på samme måde.

Dette gælder i særlig grad krænkende eller skadelige udsagn, jf. punkt A.

1 og A.

4.

Redaktøren er i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redi-gere mediet som udgangspunkt berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet.

Det vil

sige, at det ligger inden for grænserne af redaktørens redigeringsret at afvise at omtale for-hold, der for en af parterne forekommer centrale, ligesom det er op til redaktøren at vælge og

fravælge materiale og kilder, så længe de indholdsmæssige krav til den bragte information

iagttages.

Af artiklen ”Køreskole lukket med øjeblikkelig virkning: Sætter elever i håbløs situation” bragte den 18. januar 2019 på Randers Amtsavis’ hjemmeside Amtsavisen.dk fremgår blandt andet følgende

”Randers: Torsdag aften fik eleverne fra [Køreskolen] en besked om, at køreskolen lukker med øjeblikkelig virkning.

Det betyder med andre ord, at elevernes teori- og køreprøver samt undervisning bliver aflyst - også selv om, de hver især har betalt cirka 13.000 kroner for det samlede forløb.

Ifølge indehaver [Klager] er det Skat, der har valgt at begære virksomheden konkurs.

- Jeg fik onsdag aften et brev fra Skat om, at jeg skal indstille driften i min virksomhed, fortæller han kortfattet, da Randers Amtsavis ringer ham op.

I den sms, han den efterfølgende aften sendte til samtlige elever, og som avisen har set, uddyber han dog, at han gennem en længere periode har haft økonomiske problemer.

"Vi har gennem en længere periode haft en dialog med Skat omkring driften af køreskolen.

Det er desværre endt med, at Skat har valgt at sige stop og sende køreskolen til konkursbehandling.

(.

.

.) Jeg ved, at det for nogle af jer betyder et økonomisk tab og en masse frustrationer.

Det kan jeg kun undskylde og beklage på det dybeste.

For de af jer, der har betalt for noget, I ikke har fået, vil I blive informeret omkring, hvordan I skal forholde jer, og hvordan I eventuelt kan gøre krav på jeres tilgodehavende gennem retten.", lyder det blandt andet deri.

”

Af artiklen ”Nyt i køreskolesag: Nu er firmaet begæret konkurs” på Randers Amtsavis’ netavis Amtsavisen.dk fremgår blandt andet følgende

¬”Randers: [Køreskolen] er 27. februar 2019 begæret konkurs af Skat.

Det oplyser Skifteretten i Randers.

Allerede 17. januar 2019 skrev køreskolens indehaver rundt til skolens elever, at Skat havde valgt at sende køreskolen til konkursbehandling, og at han dermed var tvunget til at indstille driften med øjeblikkelig virkning, hvorfor de ikke kunne få den undervisning, de havde betalt for.

Men det var altså først seks uger senere, at firmaet reelt blev begæret konkurs.

”

Som sagen er oplyst for Pressenævnet, lægger nævnet til grund, at det fulde indhold af [Klager]s SMS til sine kunder var følgende

”Dette er en af de sværeste beskeder jeg nogensinde har skulle skrive.

Jeg er desværre endt i den situation at vi i køreskolen ikke er i stand til at hjælpe dig færdig med kørekortet.

Vi har gennem en længere periode haft en dialog med SKAT omkring driften af køreskolen.

Det er desværre endt med at SKAT i dag har valgt at sige stop og sende køreskolen til konkursbehandling.

Jeg har forsøgt at få lov til at gøre jer færdige, men det har jeg fået nej til.

Der er ikke noget jeg hellere ville end at hjælpe dig færdig og give jer det I har betalt for.

Men der er sagt stop og jeg må desværre ikke af hensyn til den kommende

konkursbehandling.

Jeg ved at det for nogle af jer betyder et økonomisk tab og en masse frustrationer.

Det kan jeg kun undskylde og beklage på det dybeste.

For de af jer der har betalt for noget I ikke har fået, vil I blive informeret omkring hvordan I skal forholde jer og hvordan I eventuelt kan gøre krav på jeres tilgodehavende gennem retten.

Jeg vil gerne understrege at jeg på intet tidspunkt har haft til hensigt at det skulle gå ud over jer som elever og jeg har virkelig gjort alt jeg kunne for at holde virksomheden kørende.

Alt dette betyder desværre at al undervisning er aflyst fremadrettet.

Det gælder både teori, kørsel og baner, samt eventuelle bookede prøver.

I forhold til eventuelle spørgsmål har jeg på nuværende tidspunkt ikke så mange svar, andet end at I skal fortsætte jeres forløb ved en anden køreskole/kørelærer.

[…]

Mange ydmyge og undskyldende hilsner

[Klager]”

Det er ubestridt, at den omtalte SMS blev sendt den 17. januar 2019, og at [Klager]s virksomhed blev begæret konkurs den 27. februar 2019.

Det er desuden ubestridt, at Randers Amtsavis har været i dialog med [Klager], der således har haft lejlighed til at udtale sig i forbindelse med de påklagede artikler.

Pressenævnet finder, at det havde været hensigtsmæssigt, såfremt Randers Amtsavis havde gengivet indholdet af [Klager]s SMS til kunderne på en sådan måde, at det klart fremgik af gengivelsen, at der var tale om en kommende konkursbehandling, men finder ikke grundlag for at udtale kritik.

Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at det væsentlige budskab om en forestående konkurs fremgår af artiklen, samt at Randers Amtsavis i en opfølgende artikel har oplyst, at virksomheden er begæret konkurs.

Nævnet bemærker i den forbindelse, at [Klager] har været i dialog med Randers Amtsavis i forbindelse med de påklagede artikler, hvor han er kommet til orde.

Pressenævnet finder heller ikke i øvrigt anledning til at udtale kritik af artikelserien.

Afgjort den 12. december 2019