Pressenævnets kendelse i sag nr. 2019-80-0317

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2019-80-0317

Finans.dk får kritik for manglende forelæggelse

I en artikel bragt i april måned omtalte Finans.dk en iværksætters selskabskonstruktion i investeringsvirksomheder.

Den omtalte person klagede til Pressenævnet over, at Finans.dk ikke havde givet ham mulighed for at forholde sig til kritiske udsagn fra to ekspertkilder, som fremgik af artiklen.

Finans.dk bragte efter offentliggørelsen en beklagelse, men bragte ikke en selvstændig artikel med beklagelsen i den løbende nyhedsstrøm på Finans.dk.

De læsere, der allerede havde læst artiklen, havde derfor ikke tilstrækkelig mulighed for at blive gjort bekendt med beklagelsen.

Nævnet fandt, at kildernes kritiske udsagn kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for personen, og udtalte på den baggrund kritik af Finans.dk for manglende forelæggelse.

[Klager] har klaget til Pressenævnet over artiklen ”[Klager] flasher succeserne, men fiaskoerne lukkes ned i stilhed” bragt den 24. april 2019 på Finans.dk, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat.

[Klager] har klaget over, at artiklen indeholder skadelige og krænkende oplysninger, som ikke blev forelagt ham forud for offentliggørelsen.

1 Sagsfremstilling

Den påklagede artikel

Finans.dk bragte den 24. april 2019 artiklen ”[Klager] flasher succeserne, men fiaskoerne lukkes ned i stilhed” .

Artiklen har følgende underrubrik

”Den profilerede iværksætter [Klager] insisterer på, at det går godt i hans mange forretninger.

Men han vil gerne blive bedre til at fortælle om nedturene undervejs.

”

Af artiklen fremgår blandt andet følgende

”Det kunne ligne et nyt dansk erhvervseventyr under opsejling, da den unge danske iværksætter [Klager] og hans nærmeste partnere for seks år siden tog til Kuala Lumpur og kastede sig over det asiatiske brillemarked.

Planerne om at opbygge en online-forretning, som skulle erobre salget af mærkevarebriller uden for de store asiatiske byer, kom forrygende fra start.

I 2015 fortalte [Klager] til Berlingske, at brilleselskabet [Brilleselskabet] var en yderst profitabel forretning.

Men succesen blev kortvarig.

Nu fortæller [Klager], at han kort efter Berlingske-artiklen var med til at lukke selskabet ned, fordi indtjeningen ikke fulgte med, da de forsøgte at sætte turbo på forretningen.

»Da jeg fandt ud af det, fik vi lukket selskabet ned så hurtigt som muligt, mens der stadig var penge på kontoen, så der ikke var nogen, der mistede noget på det,« siger [Klager].

I de mellemliggende fire år har [Klager] givet adskillige interview til danske medier.

Ingen steder står der noget om hans fejlslagne forsøg på at erobre det asiatiske brillemarked.

Til Børsen forklarede [Klager] i 2017, at han slet ikke kunne komme i tanke om nogen dårlige investeringer, som han har stået bag.

Med et grin fortalte han, at den dårligste af hans investeringer lige var blevet solgt for 100 mio. kr.

[Klager], kan du forstå, hvis man får den opfattelse, at du er rigtig god til at fortælle succeshistorien, men mindre god til at fortælle om det, når det ned ad bakke?

»Ja, det kan jeg godt forstå.

Som person går jeg faktisk aldrig rundt og tænker, at tingene går godt.

Det kan godt være, at jeg skal kontakte dig næste gang, noget af det, jeg er medejer af, ikke går godt,« siger [Klager].

Han sidder i en grå V-halset sweater i et mødelokale i JP/Politikens Hus i København.

Den 34-årige serieiværksætter er lige ankommet fra London og har indvilget i at fortælle om det omfattende iværksætterimperium, han har bygget op i en usædvanlig ung alder.

Baggrunden er, at Finans og Watch Medier har kortlagt et netværk af mere end 30 virksomheder, som [Klager] har været med til at opbygge.

Kortlægningen bekræfter, at [Klager] har været dygtig til at rejse penge, men det viser også, at han ikke altid får tingene til at flyve.

Det underbygges af en stribe chefer, som har forladt [Klager]s selskaber inden for de senere år.

De fortæller samstemmende, at mange gode ideer bliver spildt, fordi selskaberne bliver dårligt drevet.

Ingen af de tidligere chefer, som Finans og Watch Medier har talt med, ønsker at stå frem med navn og uddybe deres synspunkter, da de frygter for et juridisk efterspil.

Gennemgangen af selskaberne viser, at flere er lukket ned i stilhed.

Det gælder bl.a. brillesatsningen [Brilleselskabet], den asiatiske taxi-app [Appen] og den danske del af [Selskab 1], der er et udlånskoncept til boligforbedringer.

Andre selskaber som rekrutteringsbureauet [Rekrutteringsbureauet], konferenceselskabet [Selskab 2] og direktørnetværket [Direktørnetværket] er ifølge [Klager] sunde forretninger.

Og så er der det asiatiske digitale marketingsbureau [Marketingsbureauet], som han sammen med sine partnere solgte for ca. 100 mio. kr. i 2016.

Kernen i hans forretningsimperium er web-baserede prisportaler, der er startet op i 13 forskellige lande.

Visionen er at hjælpe private forbrugere med at spare penge på bl.a. forsikringer, mobiltelefoner og banklån.

Det skal [Klager]s selskaber tjene penge på ved at opnå en betaling fra de udbydere, som forbrugerne vælger efter at have fået sammenlignet priserne.

Det er selskaberne bag disse prisportaler, der har fået investorerne til at smide penge på bordet.

Over 1 mia. kr. har investorer som investeringsbanken [Investor 1], [Investor 2] og den danske rigmand [Investor 3] tilsammen skudt i [Klager]s selskaber siden 2014.

[Klager] vil af princip ikke bekræfte, hvilke selskaber han er en del af, og hvad de tjener.

Når han selv skal summere op, tæller han p.t.

ni selskaber, der enten løber rundt eller tjener penge.

Ud over direktørnetværket [Direktørnetværket] vil han dog ikke sætte navne på.

[…]

Eksperter hæfter sig ved, at det ikke er muligt for offentligheden at se, hvor langt [Klager] er fra at levere et sådant overskud.

Det gælder både i forhold til prisportalselskaberne og andre forretningskoncepter.

Ifølge [Ekspert A], der er ekspert i virksomhedsledelse, giver det mulighed for at tale succeserne op, mens fiaskoerne forties.

»Der findes iværksættere og erhvervsledere, der med store armbevægelser kan sælge sand i Sahara og overbevise investorer om at sende millioner og milliarder efter deres forretninger, men når det kommer til de kolde realiteter, så kommer de i vanskeligheder, og så bliver de tavse.

De fleste advarselslamper lyser her,« siger [Ekspert A], professor emeritus ved Aarhus Universitet.

Seniorrådgiver [Ekspert B] fra Aalborg Universitet har svært ved at se de positive resultater i [Klager] selskaber.

Han er tidligere formand for kapitalfondenes brancheorganisation, [Brancheorganisationen], og har derfor indsigt i, hvordan iværksættervirksomheder typisk er opbygget.

Han ser flere farer i [Klager]s selskabskonstruktion.

»Det ligner simpelthen, at hele koncernen er bygget op med det formål at sælge ud løbende, men ikke for at drive selskaberne,« siger han.

I Danmark hedder prissammenligningsvirksomheden [Selskab 3].

Den blev søsat i begyndelsen af 2015 og har været igennem en turbulent tilværelse siden.

Den rundede således 120 ansatte, før strategien blev vendt på hovedet.

I dag har selskabet ca. 12 mand på lønningslisten, og de senest tilgængelige regnskabstal viser, at egenkapitalen ved udgangen af 2017 var minus 50 mio. kr.

Det kunne ligne et flop, men ifølge [Klager] er der tale om det modsatte.

Det viser nemlig, at stifterne og investorerne i fællesskab har tilpasset selskabet til det danske marked.

»Vi gik i 2017 fra 120 til 12 ansatte, fordi vi nedlagde vores call-center.

Det er et af eksemplerne på, hvor forskellige markederne er.

I Danmark ønsker brugerne at kunne gøre det meste online.

I Mexico ønsker folk at kunne få fat i et call-center.

Derfor er antallet af ansatte i et datterselskab ikke i sig selv en indikator på, hvordan det går i firmaet.

Tværtimod har vi hos [Selskab 3] aldrig sammenlignet og hjulpet flere folk end nu med at spare penge på forsikrings-, bank- og teleprodukter,« lyder det fra [Klager].

Det er ikke kun pengene, der strømmer ud af [Klager]s selskaber.

Det gør medarbejderne også.

Ifølge Finans og Watch Mediers kortlægning, som bygger på regnskaber og officielle selskabsdokumenter, har der været udskiftning på chefniveau i 10-15 af [Klager]s selskaber i 2018 og 2019.

Blandt andet har [Selskab 3]’s direktør [Direktøren] forladt sin post, ligesom også flere højtplacerede chefer i [Klager]s investeringsselskab, [Selskab 4], ikke længere er en del af selskabet.

De mange udskiftninger opfatter ledelsesekspert [Ekspert A] som et dårligt tegn.

»Selvfølgelig er der nogen, der får bedre tilbud, men helt generelt er store ledelsesudskiftninger som disse et alarmsignal, jeg ville lytte meget til, hvis jeg var investor,« siger [Ekspert A].

[Klager] mener dog ikke, at det er et problem.

Han vil ikke bekræfte Finans og Watch Mediers optælling af chefudskiftninger og mener i øvrigt, at chefudskiftningerne er en naturlig del af en vækstvirksomhed.

»Jeg synes ikke, der er tale om store udskiftninger.

Vi fungerer også som talentfabrik for ledere, der ser vores virksomheder som springbræt,« siger [Klager] og tilføjer

»Det kan selvfølgelig også ske, at vi som ejere må handle, hvis tingene ikke kører optimalt.

For det gør det jo ikke altid.

Vi har altid en forpligtelse over for aktionærer og medarbejdere til at sætte det rigtige hold hele tiden for at udvikle virksomhederne.«”

Efter offentliggørelsen

Finans.dk har den 2. maj 2019 bragt følgende beklagelse ved en opdatering af den påklagede artikel på Finans.dk

”Finans beklager

I denne artikel forekommer følgende to udsagn

”Ifølge [Ekspert A], der er ekspert i virksomhedsledelse, giver det mulighed for at tale succeserne op, mens fiaskoerne forties.

»Der findes iværksættere og erhvervsledere, der med store armbevægelser kan sælge sand i Sahara og overbevise investorer om at sende millioner og milliarder efter deres forretninger, men når det kommer til de kolde realiteter, så kommer de i vanskeligheder, og så bliver de tavse.

De fleste advarselslamper lyser her,« siger [Ekspert A], professor emeritus ved Aarhus Universitet.

”

Og

”Seniorrådgiver [Ekspert B] fra Aalborg Universitet har svært ved at se de positive resultater i [Klager] selskaber.

Han er tidligere formand for kapitalfondenes brancheorganisation, [Brancheorganisationen], og har derfor indsigt i, hvordan iværksættervirksomheder typisk er opbygget.

Han ser flere farer i [Klager]s selskabskonstruktion.

»Det ligner simpelthen, at hele koncernen er bygget op med det formål at sælge ud løbende, men ikke for at drive selskaberne,« siger han.

”

Disse to udsagn burde i overensstemmelse med Finans’ norm for god presseskik have været forelagt [Klager] inden offentliggørelse.

Det skete ikke, og vi beklager fejlen.

Redaktionen”

[Klager]s klage er modtaget i Pressenævnet den 24. april 2019.

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

Forelæggelse

[Klager] har anført, at den påklagede artikel indeholder skadelige og krænkende oplysninger, som ikke blev forelagt ham forud for offentliggørelsen.

Oplysningerne er skadelige for ham som person samt for de virksomheder, som han er en del af.

[Klager] har herefter nærmere henvist til to udsagn, som fremgår af den påklagede artikel

– Udsagn 1) ”Ifølge [Ekspert A], der er ekspert i virksomhedsledelse, giver det mulighed for at tale succeserne op, mens fiaskoerne forties.

»Der findes iværksættere og erhvervsledere, der med store armbevægelser kan sælge sand i Sahara og overbevise investorer om at sende millioner og milliarder efter deres forretninger, men når det kommer til de kolde realiteter, så kommer de i vanskeligheder, og så bliver de tavse.

De fleste advarselslamper lyser her,« siger [Ekspert A], professor emeritus ved Aarhus Universitet.

”

– Udsagn 2) ”Seniorrådgiver [Ekspert B] fra Aalborg Universitet har svært ved at se de positive resultater i [Klager] selskaber.

Han er tidligere formand for kapitalfondenes brancheorganisation, [Brancheorganisationen], og har derfor indsigt i, hvordan iværksættervirksomheder typisk er opbygget.

Han ser flere farer i [Klager]s selskabskonstruktion.

»Det ligner simpelthen, at hele koncernen er bygget op med det formål at sælge ud løbende, men ikke for at drive selskaberne,« siger han.

”

[Klager] har endvidere anført, at følgende del af udsagn 2 er faktuelt forkert: ”»Det ligner simpelthen, at hele koncernen er bygget op med det formål at sælge ud løbende, men ikke for at drive selskaberne,« siger han.

”

[Klager] har oplyst, at journalist [Journalisten] via mail oplyste ham om, at Finans.dk havde talt med eksperter, hvortil [Klager] herefter via mail efterspurgte disses konkrete udsagn, men uden at få et svar herpå.

[Klager] har henvist til sin mail af 22. april 2019 til [Journalisten]

”Hej igen, [Journalisten]

Jeg glemte i skyndingen to ting

Så spørger jeg: Hvem er de eksperter?

Hvis jeg skal have forelagt deres udsagn – som kan være skadelige for mig – hvornår kan jeg forvente at få at vide a) hvem de er, b) hvad de præcis siger om vores selskaber, c) hvilket belæg de har for at sige, hvad de siger?

– eller om de d) blot udtaler sig helt generelt om, at interne handler kan være problematiske på tværs af ejerskaber?

[Klager]”

2.2 Finans.dks synspunkter

Forelæggelse

Finans.dk har medgivet, at de to påklagede udsagn kan opfattes som agtelsesforringende for [Klager], og at oplysningen om deres påtænkte offentliggørelse ikke som forudsat i de presseetiske reglers punkt A.

3 har været forelagt [Klager] inden offentliggørelse.

Finans.dk har i erkendelse af deres handlemåde, som på dette punkt ikke har været i overensstemmelse med god presseskik, bragt en beklagelse på Finans.dk den 2. maj 2019.

Finans.dk har bemærket, at [Klager] ikke har anmodet om genmæle, uagtet at han i klagen til Pressenævnet påpeger, at der skulle foreligge en ”faktuelt forkert” oplysning.

Finans.dk er således først blevet opmærksom på sagen i forbindelse med Pressenævnets anmodning om en udtalelse.

Finans.dk har understreget, at beklagelsen også ville være blevet bragt, såfremt [Klager] havde rettet direkte henvendelse til Finans.dk, som medieansvarslovens § 34, stk. 2, giver mulighed for.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Hanne Schmidt, Hans Peter Blicher, Lars Lindskov og Marlene Borst Hansen.

God presseskik

Forelæggelse

[Klager] har klaget over, at den påklagede artikel indeholder skadelige og krænkende oplysninger, som ikke blev forelagt ham forud for offentliggørelsen.

Oplysningerne er skadelige for ham som person samt for de virksomheder, som han er en del af.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende.

Berigtigelse af urigtige meddelelser skal finde sted på redaktionens eget initiativ, hvis og så snart kendskab til fejl af betydning i de bragte meddelelser indgår.

Berigtigelsen skal foretages i en sådan form, at læserne, lytterne eller seerne får klar mulighed for at blive opmærksom på berigtigelsen, jf. punkt A.

3 og A.

7.

[Klager] har klaget over følgende to udsagn i artiklen

”Ifølge [Ekspert A], der er ekspert i virksomhedsledelse, giver det mulighed for at tale succeserne op, mens fiaskoerne forties.

»Der findes iværksættere og erhvervsledere, der med store armbevægelser kan sælge sand i Sahara og overbevise investorer om at sende millioner og milliarder efter deres forretninger, men når det kommer til de kolde realiteter, så kommer de i vanskeligheder, og så bliver de tavse.

De fleste advarselslamper lyser her,« siger [Ekspert A], professor emeritus ved Aarhus Universitet.

”

[…]

”Seniorrådgiver [Ekspert B] fra Aalborg Universitet har svært ved at se de positive resultater i [Klager] selskaber.

Han er tidligere formand for kapitalfondenes brancheorganisation, [Brancheorganisationen], og har derfor indsigt i, hvordan iværksættervirksomheder typisk er opbygget.

Han ser flere farer i [Klager]s selskabskonstruktion.

»Det ligner simpelthen, at hele koncernen er bygget op med det formål at sælge ud løbende, men ikke for at drive selskaberne,« siger han.

”

Af Finans.dks beklagelse, der blev bragt den 2. maj 2019 på Finans.dk ved en opdatering af den påklagede artikel, fremgår følgende

”Finans beklager

I denne artikel forekommer følgende to udsagn

”Ifølge [Ekspert A], der er ekspert i virksomhedsledelse, giver det mulighed for at tale succeserne op, mens fiaskoerne forties.

»Der findes iværksættere og erhvervsledere, der med store armbevægelser kan sælge sand i Sahara og overbevise investorer om at sende millioner og milliarder efter deres forretninger, men når det kommer til de kolde realiteter, så kommer de i vanskeligheder, og så bliver de tavse.

De fleste advarselslamper lyser her,« siger [Ekspert A], professor emeritus ved Aarhus Universitet.

”

Og

”Seniorrådgiver [Ekspert B] fra Aalborg Universitet har svært ved at se de positive resultater i [Klager] selskaber.

Han er tidligere formand for kapitalfondenes brancheorganisation, [Brancheorganisationen], og har derfor indsigt i, hvordan iværksættervirksomheder typisk er opbygget.

Han ser flere farer i [Klager]s selskabskonstruktion.

»Det ligner simpelthen, at hele koncernen er bygget op med det formål at sælge ud løbende, men ikke for at drive selskaberne,« siger han.

”

Disse to udsagn burde i overensstemmelse med Finans’ norm for god presseskik have været forelagt [Klager] inden offentliggørelse.

Det skete ikke, og vi beklager fejlen.

Redaktionen”

Pressenævnet finder, at oplysningerne om, at ”de fleste advarselslamper lyser her” og ”de ligner simpelthen, at hele koncernen er bygget op med det formål at sælge ud løbende, men ikke for at drive selskaberne”, kan være skadelige og krænkende og virke agtelsesforringende for [Klager].

Finans.dk har erkendt at det er en fejl, at oplysningerne i artiklen den 24. april 2019 blev bragt uden først at forelægge oplysningerne for [Klager].

Da Finans.dk blev bekendt med fejlen, bragte Finans.dk en beklagelse den 2. maj 2019 ved en opdatering af den påklagede artikel.

Beklagelsen blev imidlertid ikke bragt som en selvstændig artikel i den løbende nyhedsstrøm.

Desuden kan læsere af den oprindelige artikel ikke forventes på ny at klikke ind på artiklen og på den måde blive gjort bekendt med beklagelsen.

Disse læsere har således ikke fået tilstrækkelig mulighed for at blive opmærksom på beklagelsen, som derfor burde have været bragt særskilt på nyhedssitet som en nyhed i den løbende nyhedsstrøm med samme placering som den oprindelige artikel.

På denne baggrund og uanset, at Finans.dk efter offentliggørelsen bragte en beklagelse, udtaler nævnet kritik af, at oplysningerne blev bragt uden forelæggelse for [Klager] forud for artiklens offentliggørelse, således at [Klager] havde haft mulighed for at kommentere oplysningerne.

Offentliggørelse af Pressenævnets kendelse

I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af Finans.dk at offentliggøre følgende til Pressenævnets logo som illustration

”[rubrik]

Pressenævnet kritiserer Finans.dk

[underrubrik]

Finans.dk får kritik for manglende forelæggelse

[tekst]

I en artikel bragt i april måned omtalte Finans.dk en iværksætters selskabskonstruktion og investeringsvirksomheder.

Den omtalte person har klaget til Pressenævnet over, at Finans.dk ikke havde givet ham mulighed for at forholde sig til kritiske udsagn fra to ekspertkilder, som fremgik af artiklen.

Pressenævnet kritiserer Finans.dk for manglende forelæggelse af kildernes kritiske udsagn.

Pressenævnet har pålagt os at bringe ovennævnte meddelelse.

Hele kendelsen fra Pressenævnet kan læses på pressenaevnet.dk”

Offentliggørelse af nævnets kendelse skal ske snarest på de af mediets platforme, hvor den påklagede artikel har været bragt.

Offentliggørelse skal ske som en selvstændig artikel, der prioriteres, f.eks. med placering på en forside i mindst et døgn efter kritikkens offentliggørelse.

Pressenævnets offentliggørelsestekst skal bringes uden reklamer i teksten.

Endvidere skal denne artikel være offentligt tilgængelig som en selvstændig artikel i overensstemmelse med prioriteringen af den påklagede artikel, og i en periode svarende til den periode, hvor den påklagede artikel har været tilgængelig.

Endelig skal der oprettes et link med teksten ”Pressenævnet har udtalt kritik af artiklen” til nævnets kendelse ved starten af brødteksten i den påklagede artikel, hvis den fortsat er tilgængelig på hjemmesiden og ikke er ændret på de punkter, hvor nævnet har udtalt kritik.

Skrifttype og layout bør svare til den opsætning, der i øvrigt anvendes af mediet.

Afgjort den 6. november 2019

1)

Apropos kritik-forelæggelse: Du skriver i din mail, at du har talt med citat ”Eksperter, der siger, at interne handler kan være problematiske, når de sker på tværs af ejerskaber”

2)

De andet var blot, at jeg kommer tilbage snarest med kommentarer til de, du sendte af citater i word-dokumentet.