Pressenævnets kendelse i sag nr. 2019-80-0290

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2019-80-0290

Artikler bragt med fem måneders mellemrum ej behandlet som artikelserie

To personer klagede til Pressenævnet over en række artikler, der var blevet bragt i JydskeVestkysten, som de mente indeholdt forkerte og skadelige oplysninger om dem og deres virksomhed.

Otte af de påklagede artikler var blevet bragt i juli 2018, mens den sidste blev bragt i december 2018.

Kun artiklen fra december 2018 blev modtaget i Pressenævnet inden for klagefristen på 12 uger, mens klagefristen for artiklerne fra juli 2018 var overskredet med omkring fem måneder.

Pressenævnet afviste derfor at behandle klagen over artiklerne fra juli 2018.

Nævnet fandt endvidere ikke grundlag for at udtale kritik af artiklen fra december 2018.

[Klager 1] og [Klager 2] har klaget til Pressenævnet over ni artikler om dem og deres virksomhed [Klagernes virksomhed], som blev bragt i JydskeVestkysten og på jv.dk i perioden fra den 8. juli 2018 til den 10. december 2018, idet de mener, at god presseskik er tilsidesat.

[Klager 1] og [Klager 2] har navnlig klaget over, at artiklerne indeholder skadelige oplysninger om dem og deres virksomhed, som ikke blev tilstrækkeligt efterprøvet inden offentliggørelsen.

1 Sagsfremstilling

Påklagede artikler

Den 8. juli 2018 bragte JydskeVestkysten artiklerne ”Region undersøgte ikke sagen: Hudlæger i opgør om bestikkelsesanklager” , ”Læge tippede om bestikkelse: Regionen lod sagen ligge” og ”Regionschef om bestikkelsesanklager: Vi kan jo ikke efterforske, om der er foregået noget kriminelt” .

Samme dag, den 8. juli 2018, bragte JydskeVestkysten endvidere lederartiklen ”Borgernes penge” .

Den 16. juli 2018 bragte JydskeVestkysten herefter artiklen ”Politikere blev misinformeret om omstridt klimabehandling” og lederartiklen ”Klimarejserne er blevet en dum sag” .

Herefter bragte JydskeVestkysten den 17. juli 2018 artiklen ”Nye kritiske retningslinjer bremsede ikke omdiskuterede klimarejser” , mens artiklen ”Regionen sender sag om bestikkelsesanklager videre” blev bragt den 26. juli 2019.

Den 10. december 2018 bragte jv.dk i sit abonnementsområde artiklen ”Forening og ekspert kritiserer regionen for forskelsbehandling” .

En tilsvarende artikel blev den 11. december 2018 bragt i JydskeVestkystens trykte avis.

Artiklen har følgende underrubrik

”Psoriasisforeningen kritiserer Region Syddanmark for at gøre det for svært for patienter med psoriasis at komme til eksempelvis Israel i klimabehandling med sollys.

Overlæge bakker op.

Regionen fastholder, at der er tale om en fornuftig løsning.

”

Herefter fremgår blandt andet

”Sag: Psoriasispatienter i Region Syddanmark får dårligere mulighed for at få behandling end patienter i resten af landet.

Det mener Psoriasisforeningen vil blive konsekvensen af regionens oplæg til nye retningslinjer for, hvornår psoriasispatienter kan komme i såkaldt klimaterapi.

Det består af behandling med blandt andet sollys i eksempelvis Israel og på Læsø.

Foreningen får opbakning fra [Klagernes virksomhed], der sender patienter i behandling i blandt andet Israel, samt overlægen på landets største hudafdeling.

De kritiserer, at regionen i sit oplæg til nye retningslinjer som den eneste af landets regioner lægger op til, at patienter også fremover skal have en såkaldt Pasi-score på minimum ti for at komme i klimaterapi.

Scoren er et redskab til at følge patienter med psoriasis over tid og til at evaluere effekten af behandlinger.

Jo højere score, jo sværere er psoriasissen.

Sundhedsudvalget i regionen skal tirsdag tage stilling til de nye kriterier for, hvornår patienter kan få klimaterapi.

Det sker, efter at JydskeVestkysten over sommeren afdækkede meget store forskelle i regionens visitation af psoriasispatienter.

Kriterie

Psoriasisforeningen og professor Jørgen Serup, overlæge ved Dermatologisk Afdeling på Bispebjerg Hospital, mener, at en stor del af de patienter, der kunne have stor glæde af klimabehandlingen, får nej, mens patienter med tilsvarende lidelser i andre regioner kan komme afsted.

Han kritiserer, at Region Syddanmark som den seneste region holder fast i en Pasi-score på minimum ti.

[…]

Virkning

Han er jævnligt på besøg i blandt andet Israel for at følge klimabehandlingen, som ifølge overlægen "virker eminent godt".

Selvom der kan være praktiske udfordringer for borgerne ved at skulle bruge fire uger på terapien væk fra familie og arbejde, bliver det opvejet af fordelene ved den konsekvente daglige behandling i fire uger med sol og salt, samværet med andre patienter med samme lidelse og professionel pleje, mener Jørgen Serup.

Psoriasisforeningen glæder sig over, at regionen lægger op til en mere ensartet visitering via Odense Universitetshospital, men er også kritiske over for brugen af Pasi på minimum ti.

[…] ”

I artiklen er der indsat en faktaboks med overskriften ”Sagen kort” , hvoraf følgende fremgår

”JydskeVestkysten satte i sommer fokus på Region Syddanmarks brug af såkaldt klimabehandling, der foregår ved sollys i blandt andet Israel.

Avisen afdækkede, at en hudlæge anklagede sin kompagnon for at henvise flere psoriasispatienter til klimaterapirejser i Israel med selskabet [Klagernes virksomhed] for selv at komme på en studietur til Israel arrangeret af samme firma.

Den anklagede hudlæges havde en massiv overrepræsentation af henvisninger.

Hudlægen og [Klagernes virksomhed] afviste alle anklager.

Det kom også frem, at stort set kun jyske hudlæger havde henvist patienter til klimaterapibehandling.

Regionen lagde derfor op til en ny procedure via OUH, der skulle sikre en mere ensartet behandling.

Blandt hudlæger er der delte meninger om klimabehandling.

Det er formenlig også årsagen til, at der er store forskelle på, hvor mange patienter der bliver henvist i landets fem regioner.

I 2017 blev knap 100 patienter således sendt i behandling i Region Nordjylland.

Fra Region Hovedstaden blev 87 patienter henvist, mens Region Midtjylland og Syddanmark blot henviste henholdsvis 32 og 36 patienter.

Region Sjælland henviste 46 borgere.

”

I artiklens onlineudgave er der indsat et portrætbillede af [Klager 1] og [Klager 2], som er ledsaget af følgende billedtekst

”Flere parter er kritiske over for Region Syddanmarks oplæg til nye retningslinjer for klimabehandling.

Blandt dem er [Klager 2] (t.v.) og [Klager 1], der driver firmaet [Klagernes virksomhed], som sender patienter i klimabehandling til blandt andet Israel.

De mener, at regionens krav til, hvilke patienter der kan komme afsted, er for skrappe.

”

Øvrige oplysninger

[Klager 1] og [Klager 2] har over for Pressenævnet fremlagt kopi af et dokument af 9. juli 2018, som ses at være skrevet af ”Afdelingen for Sundhedsplanlægning, HVS”.

Af dokumentet fremgår blandt andet

” Spørgsmål/svar til JV’s kritik af regionens håndtering af klimasagen

JydskeVestkysten kritiserer regionen for ikke at have gjort noget før og for ikke at reagere på beskyldninger om bestikkelse.

Vedhæftet er en tidslinje, der viser sagens udvikling og hvad regionen har gjort.

De kritiske spørgsmål til regionen går på

Til disse spørgsmål er der blevet svaret og forklaret følgende

Ad 1)

[…]

Ad 2)

[…]

Ad 3)

[Klager 1] og [Klager 2] har over for Pressenævnet endvidere fremlagt kopi af en pressemeddelelse af 11. juli 2018 fra Region Syddanmark med overskriften ”Formand for sundhedsudvalg: Fint beredskab ved mistanke om misbrug af regionale midler” .

Af pressemeddelelsen fremgår

”Konkrete vurderinger er et ganske godt grundlag, når mulige bestikkelsessager skal vurderes.

Det mener sundhedsudvalgsformand i Region Syddanmark, [Udvalgsformanden].

Han tror til gengæld ikke, at et decideret bestikkelsesberedskab vil kunne bidrage med noget ekstra i forhold til de nuværende procedurer.

¬En aktuel sag i regionale medier har ført til en diskussion om, hvordan Region Syddanmark skal reagere, når den bliver mødt med beskyldninger om, at der foregår bestikkelse eller andet misbrug med de midler, som regionen forvalter.

¬Formand for sundhedsudvalget, [Udvalgsformanden], siger:¬- Hvis vi har en bestyrket mistanke om, at der foregår noget ulovligt for eksempel i form af bestikkelse eller andet misbrug af midler, så skal vi selvfølgelig reagere på det.

Og det gør vi også.

I det tilfælde, der har været omtalt for nyligt, der har man vurderet, at der ikke var belæg for at gå ind i sagen.

Det handler jo ikke om, at man ikke vil.

Det handler om, at der ikke er grundlag for det.

¬Når regionen modtager en henvendelse med beskyldninger eller mistanke om bestikkelse eller misbrug af midler, bliver sagen håndteret af de afdelinger, som henvendelsen er sendt til.

Når henvendelsen er modtaget, vurderer man lødigheden.

Herefter tager man beslutning om det videre forløb.

Det videre forløb kan indebære yderligere administrative undersøgelser eller eventuelt politianmeldelse.

¬[Udvalgsformanden] siger:¬- Hvis man udvikler et decideret beredskab, så tror jeg ikke, at der er noget at vinde i forhold til, hvordan vi gør det i dag.

For det første er det sjældent, at vi oplever de her sager.

For det andet bliver de konkrete sager i dag vurderet af mennesker, der er eksperter på de områder, som sagerne drejer sig om.

Derudover bliver vi politikere i regionsrådet også informeret om sagerne, så vi kan agere på dem, hvis vi mener, at det er nødvendigt.

¬Den verserende sag er netop blevet håndteret med konkrete vurderinger.

¬Koncerndirektør [Koncerndirektøren] siger:¬- Det er dygtige medarbejdere, der har vurderet sagen.

De kender området indgående, og hvis der skulle være noget mistænkeligt, så tager de det selvfølgelig op.

”

[Klager 1] og [Klager 2]s klage er modtaget i Pressenævnet den 4. marts 2019.

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager 1] og [Klager 2]s synspunkter

Klagens rettidighed

[Klager 1] og [Klager 2] har anført, at artiklerne, som er blevet bragt i perioden fra den 8. juli 2018 til den 10. december 2018, er blevet bragt som en løbende artikelserie.

Artiklen den 10. december 2018 omhandler ikke klagerne direkte, men klagerne bliver i artiklen udstillet som anklaget for bestikkelse, idet der samtidig henvises til de tidligere artikler i sagen.

Den i medieansvarsloven fastsatte klagefrist skal derfor regnes fra den 10. december 2018, hvor den sidste artikel i serien blev bragt.

God presseskik

Korrekt information mv.

[Klager 1] og [Klager 2] har anført, at JydskeVestkysten i artiklerne har fremsat krænkende og injurierende påstande om dem, herunder at JydskeVestkysten mod bedre vidende har omtalt, at klagerne har været anklaget for at have begået noget strafbart.

JydskeVestkysten har alene fremsat disse påstande for at gøre størst mulig skade på klagerne og for at tjene mest muligt på artiklerne, og avisen har på intet tidspunkt vist interesse for at høre eller videreformidle [Klagernes virksomhed]s version eller opfattelse af sagen.

JydskeVestkysten og journalisterne bag artiklerne har på intet tidspunkt overvejet, hvilke konsekvenser det ville have for klagerne at blive udstillet som værende kriminelle.

JydskeVestkysten har i diverse aktindsigter fået udleveret materiale fra Region Syddanmark, som er omfattet af tavshedspligt efter såvel forvaltningsloven, offentlighedsloven som persondataloven.

Dette har imidlertid ikke fritaget JydskeVestkysten for sit ansvar for selv at faktatjekke oplysningerne, hvori klagerne er blevet beskyldt for at have udført en kriminel handling.

Det eneste JydskeVestkysten således har forholdt sig til er, at den, der har fremsat påstandene, ikke er vendt tilbage på mediernes henvendelser.

Klagerne har om baggrunden for sagen oplyst, at en læge i to mails til Region Syddanmark havde beskyldt deres virksomhed, [Klagernes virksomhed], for at benytte returkommission over for lægens kollega, der skulle deltage i en studietur arrangeret af [Klagernes virksomhed].

Beskyldningen blev senere tilbagevist af Region Syddanmark.

Efter en artikel i juni 2018 i Vejle Amts Folkeblad, ”Fordobling i dyr behandling med tvivlsom effekt” , som indeholdt forkerte og urigtige oplysninger om effekten og prisen af den behandling, som [Klagernes virksomhed] arrangerer, tog journalisterne sagen op i JydskeVestkysten.

Under et møde med journalisterne fremlagde [Klagernes virksomhed] fakta, der tilbageviste både, at behandlingen er dyr, og at effekten er tvivlsom, ligesom journalisterne fik fremlagt tilstrækkelig dokumentation omkring den afholdte studietur.

På trods af, at avisen var blevet forelagt de korrekte tal, og disse tal senere blev verificeret af Region Syddanmark, fortsatte journalisterne med at forfølge [Klagernes virksomhed], men også [Klager 1] og [Klager 2] som personer.

Tilsyneladende var fundamentet for hele artikelserien, at den urigtige påstand om fordobling af ordineringer af klimabehandling kunne eller skulle forbindes til den af [Klagernes virksomhed] afviklede studietur.

Studieturen var, som klagerne allerede har beskrevet for journalisterne, en oplysnings/informationstur, der havde til formål at imødekomme blandt andet de Nationale Kliniske Retningslinjer, samt styrke kvalitetssikringen af dette behandlingstilbud/behandlingsregime.

Havde journalisterne indledningsvist lyttet og ikke mindst selv undersøgt sagerne, ville de vide, at den speciallæge, der fremsatte bestikkelsesbeskyldninger mod [Klagernes virksomhed] og sin kollega, for fem år siden selv havde sit eget personale med på en studietur til Israel.

Derudover lå de to speciallæger – i øvrigt uden [Klagernes virksomhed]s vidende – i intern konflikt, hvilket også fremgår af Region Syddanmarks redegørelse om sagen.

På tidspunktet for den afholdte studietur var det i øvrigt fem år siden, at [Klagernes virksomhed] sidst havde arrangeret en studietur.

Idet der, i forbindelse med udarbejdelsen af de nye Nationale Kliniske Retningslinjer, i regionernes høringssvar var blevet efterspurgt mere data for behandlingerne, havde [Klagernes virksomhed] iværksat faglige skridt for at imødegå dette ønske.

Studieture som den, der blev afholdt af [Klagernes virksomhed], er altså ikke lovstridige.

Derudover, og nok så vigtigt, er der ikke noget sted i Region Syddanmark skrevet ét ord om, hvornår et givent antal ordinerede behandlinger er for mange.

De patienter, der var ordineret og godkendt til klimabehandling, var således alle patienter, der levede op til kriterierne.

Klagerne søgte tidligt i forløbet, også under det indledende møde med journalisterne, at fremlægge alle disse nuancer men forgæves.

Som svar på, som hævdet af JydskeVestkysten under pressenævnssagen, hvorfor klagerne ikke tidligere har henvendt sig til avisen med de nu fremsatte klagepunkter, hænger dette sammen med det beskrevne forløb.

Således har avisen i sin korrespondance med klagerne ikke lyttet eller handlet, hvor dette kunne have været til [Klagernes virksomhed]s fordel eller i offentlighedens interesse.

I de første artikler, som blev bragt den 8. juli 2018, bliver [Klager 1] og [Klager 2] fremstillet som at have begået noget kriminelt – en beskyldning, der alene er baseret på indholdet af en mail, som en læge havde sendt til Region Syddanmark.

Det fremgår desuden, at lægen, der havde fremsat beskyldningen om, at klagerne har tilbudt returkommission, ikke engang er vendt tilbage på avisens henvendelser.

I samme artikler påstås det, at Region Syddanmark ikke har undersøgt beskyldningerne.

Dette er ikke korrekt, da [Klagernes virksomhed] i foråret 2018 var i dialog med regionen om sagen.

I løbet af sommeren 2018 blev [Klager 1] og [Klager 2] adskillige gange kontaktet af journalisterne.

Her blev der stillet spørgsmål af forskellig art, og ved flere tilfælde gav journalisterne en deadline formuleret på en sådan måde, at hvis afkrævede svar på stillede spørgsmål ikke var avisen i hænde senest xx, så ville artiklen blive skrevet alligevel.

Der blev i de følgende måneder udgivet flere artikler i sagen, hvor klagerne hver gang er blevet fremstillet som om, at de har været anklaget for at have begået kriminelt, også i artikler som primært har omhandlet andet end klagerne og deres virksomhed.

Virksomheden [Klagernes virksomhed] har siden 2004 beskæftiget sig med klimabehandling og genoptræning af danske patienter, og [Klagernes virksomhed] er godkendt af Danske Regioner som udbyder af klimabehandling for psoriasispatienter.

[Klagernes virksomhed] er en meget lille virksomhed, der ud over de sygeplejersker, der periodevis/sæsonvis er ansat til at behandle patienterne, også består af de to ejere [Klager 1] og [Klager 2].

De uberettigede og ukorrekte artikler i JydskeVestkysten har medført, at klagerne i søgninger på eksempelvis Google fremstår som potentielt korrupte, idet en søgning alene på klagernes navne indikerer, at de har bestukket læger og ikke er reelle.

Artikelserien har haft og vil derfor fremadrettet have endog meget store konsekvenser for klagerne.

Region Syddanmark har på baggrund af artikelserien allerede brugt store ressourcer på det af JydskeVestkysten fremførte og har på et faktuelt forkert grundlag truffet politiske beslutninger, der også vil berøre patientgruppens mulighed for at kunne få ordineret denne behandling fremover.

Også Danske Regioner har draget konsekvenser, formodentlig på baggrund af artiklerne.

Derudover har konkurrerende virksomhedsrepræsentanter på baggrund af artikelserien søgt at diskvalificere klagernes tilbud til regionerne og påvirket beslutningsprocessen i den forbindelse.

Endelig skal klagerne ofte forklare sig i forretningsmæssige sammenhænge omkring forløbet.

Privatlivets fred

Næsten samtlige artikler i sagen er suppleret med et billede af klagerne, selvom flere artikler ikke har [Klagernes virksomhed] eller klagerne som umiddelbar genstand for omtalen.

Klagerne har på intet tidspunkt givet tilladelse til, at de anvendte billeder måtte bringes.

De anvendte billeder blev taget af journalisterne under mødet efter artiklen i Vejle Amts Folkeblad i juni 2018 under påskud om, at de var til intern dokumentation.

Samtidig blev klagerne oplyst, at hvis billederne ikke blev taget, ville JydskeVestkystens journalister ikke tale med klagerne men i stedet bringe de skadelige oplysninger om dem.

Endvidere er klagerne i artiklerne blevet omtalt ved navn, hvilket sammenlignet eksempelvis med mediernes omtale af sagen om hvidvask i Danske Bank, hvor det i langt de fleste tilfælde alene er banken, der omtales, ikke kan være foreneligt med god presseskik.

2.2 JydskeVestkystens synspunkter

Klagens rettidighed

JydskeVestkysten har ikke anført bemærkninger i relation til klagefristen.

God presseskik

Korrekt information mv.

JydskeVestkysten har afvist at have handlet i strid med god presseskik i forbindelse med artiklerne.

Hertil har JydskeVestkysten bemærket, at [Klager 1] og [Klager 2] ikke forud for klagen til Pressenævnet har taget kontakt avisen og påpeget de klagepunkter, der er blevet fremført.

JydskeVestkysten har herefter anført, at avisen i artiklerne med baggrund i skriftligt materiale har formidlet, at en hudlæge havde oplevelsen af, at virksomheden [Klagernes virksomhed] forsøgte at få lægepraksissen til at sende flere patienter på såkaldte klimarejser arrangeret af [Klagernes virksomhed].

Samtidig havde lægens kompagnon sendt uforholdsmæssigt mange patienter afsted på klimarejser med netop [Klagernes virksomhed].

Således havde praksissen stået for 17 ud af 44 rejser, som de cirka 20 hudlæger i hele Region Syddanmark fra slutningen af 2017 til sommeren 2018 havde visiteret til.

Af de 17 rejser, som den pågældende praksis stod bag, var de 15 foregået med [Klagernes virksomhed].

Den pågældende praksis var dermed storforbruger af [Klagernes virksomhed]s rejser, og da disse er betalt af Region Syddanmark og dermed skatteborgerne, var det samfundsmæssigt relevant for JydskeVestkysten at undersøge sagen.

Avisen har igennem hele forløbet understreget, at der var tale om anklager, og at [Klagernes virksomhed] har afvist enhver anklage.

Det fremgår desuden af artiklerne, at Region Syddanmark på trods af lægepraksissens store brug af [Klagernes virksomhed] ikke undersøgte sagen dybere.

Klagerne har på intet tidspunkt efter offentliggørelsen kontaktet JydskeVestkysten og givet udtryk for, at der skulle være fremsat faktuelle fejl.

Ligeledes har klager ikke dokumenteret nogle faktuelle fejl i artiklerne.

I forhold til de af [Klager 1] og [Klager 2] fremlagte oplysninger om sagen har JydskeVestkysten anført, at artiklen i Vejle Amts Folkeblad fra juni 2018 ikke indeholder fejl hverken i overskrift eller indhold.

Artiklen tog udgangspunkt i regionens egne tal, som ifølge en åben dagsorden viste, at der var udsigt til en fordobling.

Da regionen selv administrerer klimarejserne, blev tallene vurderet som pålidelige.

Avisen undersøgte sagen og skrev senere en selvstændig historie om, at regionen havde fejlvurderet tallene, som rettelig viste sig at være på niveau med tidligere år.

Hvornår noget er dyrt kan altid diskuteres.

I forhold til klimarejser kan rejsen ikke stå alene og beløbet vil således være højere end de cirka 35.000 kr. Flere eksperter mener, at pengene kan bruges bedre.

Blandt andet fordi klimarejser kræver, at patienten, og i nogle tilfælde også pårørende, er væk fra arbejde og familien i en måned.

De Nationale Kliniske Retningslinjer for psoriasis beskriver, at der er fordele og ulemper ved klimabehandling.

Rapporten konkluderer, at man ikke overordnet kan konstatere, at denne form for denne form for behandling er bedre end andre.

Derfor er effekten tvivlsom.

Endvidere er det ikke korrekt, at Region Syddanmark har tilbagevist beskyldningen om bestikkelse og returkommission.

Som avisen har afdækket, undersøgte regionen ikke sagen dybere, hvilket Region Syddanmark også har bekræftet.

Privatlivets fred

I forhold til billedet af [Klager 1] og [Klager 2], som fremgår af de påklagede artikler, har JydskeVestkysten oplyst, at avisen tidligt i forløbet kontaktede [Klagernes virksomhed] for at høre virksomhedens version af historien.

Klagerne ønskede at mødes og stille op til interview.

Avisen spurgte derfor, om klagerne ville stille op til foto, når de ankom til redaktionen, hvilket de indvilligede i.

JydskeVestkysten har på ingen måde stillet krav om at få billeder af klagerne.

Såfremt klagerne havde et problem med brugen af de pågældende billeder, havde det været naturligt, at de havde taget kontakt til avisen i forbindelse med, at billedet første gang blev bragt i juli 2018.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Hanne Schmidt, Hans Peter Blicher, Lars Lindskov og Marlene Borst Hansen.

Pressenævnet bemærker indledningsvis, at det følger af medieansvarslovens § 34, at ” massemediernes indhold og handlemåde” skal være i overensstemmelse med god presseskik.

Det er således mediet og ikke den enkelte områderedaktør, journalist eller skribent, som er part i Pressenævnets sag.

Klagens rettighed

[Klager 1] og [Klager 2]s klage angår artikler, som JydskeVestkysten har bragt om dem i perioden fra den 8. juli 2018 til den 11. december 2018.

Det følger af medieansvarslovens § 34, stk. 2, at fristen for at klage over brud på god presseskik er 12 uger fra offentliggørelsen.

En klage kan rettes til det pågældende massemedie eller direkte til Pressenævnet.

[Klager 1] og [Klager 2] klagede den 4. marts 2019 til Pressenævnet over artiklerne.

Således er klagen rettidig for så vidt angår artiklen ”Forening og ekspert kritiserer regionen for forskelsbehandling” , som blev bragt på jv.dk den 10. december 2018 og i JydskeVestkystens trykte avis den 11. december 2018.

Indgår for sent påklagede artikler i en samlet reportage i en snæver indholds- og tidsmæssig sammenhæng med artikler, som er påklaget rettidigt, kan en sådan helhedsvurdering omfatte samtlige artikler.

Under hensyn til, at [Klager 1] og [Klager 2] var genstand for omtale i otte artikler i JydskeVestkysten og på jv.dk i juli 2018, mens deres klage først blev indgivet til Pressenævnet i forbindelse med artiklen, som blev bragt knap fem måneder herefter, finder nævnet ikke grundlag for at foretage en helhedsvurdering, som omfatter samtlige artikler i sagen.

Således kan Pressenævnet alene tage stilling til, hvorvidt artiklen ”Forening og ekspert kritiserer regionen for forskelsbehandling” er i overensstemmelse med god presseskik.

God presseskik

Korrekt information mv.

[Klager 1] og [Klager 2] har klaget over, at JydskeVestkysten har bragt ukorrekte, krænkende og skadelige oplysninger om dem, som ikke blev efterprøvet tilstrækkeligt inden offentliggørelsen.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.

Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte.

Oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende.

Forelæggelse bør ske således, at der gives den adspurgte rimelig tid til at svare.

Angreb og svar bør, hvor det er rimeligt, bringes i sammenhæng og på samme måde.

Dette gælder i særlig grad krænkende eller skadelige udsagn, jf. punkt A.

1, A.

3 og A.

4.

[Klager 1] og [Klager 2] har klaget over, at JydskeVestkysten har omtalt, at deres virksomhed [Klagernes virksomhed] er blevet anklaget for bestikkelse i en artikel, som ikke i øvrigt handler om bestikkelsessagen.

Artiklen omtaler Region Syddanmarks retningslinjer for, hvornår en psoriasispatient er berettiget til at komme på en klimaterapirejse.

I artiklens faktaboks, ”Sagen kort” , fremgår følgende

”JydskeVestkysten satte i sommer fokus på Region Syddanmarks brug af såkaldt klimabehandling, der foregår ved sollys i blandt andet Israel.

Avisen afdækkede, at en hudlæge anklagede sin kompagnon for at henvise flere psoriasispatienter til klimaterapirejser i Israel med selskabet [Klagernes virksomhed] for selv at komme på en studietur til Israel arrangeret af samme firma.

Den anklagede hudlæges havde en massiv overrepræsentation af henvisninger.

Hudlægen og [Klagernes virksomhed] afviste alle anklager.

[…] ”

Pressenævnet bemærker generelt, at redaktøren i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet som udgangspunkt er berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet.

Det vil sige, at det ligger inden for grænserne af redaktørens redigeringsret at undlade at omtale forhold, der for en af parterne eller andre forekommer centrale, ligesom det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe det samlede indtryk giver et retvisende billede.

På baggrund af sagens oplysninger har Pressenævnet lagt til grund, at det er korrekt, som oplyst i artiklen, at en hudlæge over for Region Syddanmark anklagede sin daværende kompagnon for at henvise flere psoriasispatienter til klimaterapirejser med [Klager 1] og [Klager 2]s virksomhed [Klagernes virksomhed] for selv at komme på en studietur til Israel arrangeret af virksomheden.

Idet det samtidig fremgår, at [Klagernes virksomhed] har afvist anklagerne herom, finder Pressenævnet ikke anledning til at udtale kritik af JydskeVestkysten for at have bragt oplysningen.

Privatlivets fred

[Klager 1] og [Klager 2] har klaget over, at de i artiklen er blevet omtalt ved navn og med billede i sammenhæng med den omtalte bestikkelsesanklage, selvom artiklen ikke i øvrigt omhandler denne sag.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale, jf. punkt B.

1.

Som anført ovenfor omtaler artiklen Region Syddanmarks kriterier for, hvornår en psoriasispatient er berettiget til at komme på en klimaterapirejse.

I onlineudgaven af artiklen er der indsat et portrætbillede af [Klager 1] og [Klager 2], som er ledsaget af følgende billedtekst

”Flere parter er kritiske over for Region Syddanmarks oplæg til nye retningslinjer for klimabehandling.

Blandt dem er [Klager 2] (t.v.) og [Klager 1], der driver firmaet [Klagernes virksomhed], som sender patienter i klimabehandling til blandt andet Israel.

De mener, at regionens krav til, hvilke patienter der kan komme afsted, er for skrappe.

”

Klagernes kritik af Region Syddanmark gentages i artiklens brødtekst.

Klagerne har i artiklen således udtalt sig om faglige spørgsmål som led i deres erhvervsmæssige virke.

På den baggrund finder Pressenævnet ikke, at JydskeVestkysten har krænket klagernes privatliv ved i artiklen at have omtalt dem med navn.

Samtidig finder Pressenævnet, at portrætbilledet af klagerne, som er indsat i artiklen, ikke kan betragtes som værende krænkende for dem.

Nævnet udtaler ikke kritik.

Afgjort den 6. november 2019

1.

Hvorfor har I ikke taget fat før nu?

2.

Hvorfor kontrollerer I ikke om EP har overtrådt retningslinjerne?

3.

Hvorfor har I ikke reageret på beskyldninger om bestikkelse?

-

Aktiviteten er steget i første halvår 2018, vi kan se en uforklarlig variation, som er blevet større end tidligere, henvendelse fra hudlæge og en konkret patientklage.

-

Det er rigtigt at der altid har været en variation i hudlægernes anvendelse af klimabehandling, nogle bruger det næsten ikke, andre bruger det mere og en enkelt praksis bruger det meget.

-

Men det samlede antal klimabehandlinger er ikke stort og har i tidligere år ligget på omkring samme niveau mellem 38 og 45 klimabehandlinger.

-

I år kan vi allerede efter første halvår se, at antallet af klimabehandlinger ligger på godt 40.

Så der er en konkret anledning til at tage fat nu.

-

Vi efterforsker ikke hvorvidt der eventuelt er sket noget kriminelt.

Det politiets opgave.

-

Beskyldningerne om ”Returkommission” er fremsat af SF mod EP.

SF har tidligere fremsat beskyldninger mod EP.

De to er kompagnoner i samme praksis og er de to hudlæger der har sendt flest patienter på klimarejse i 2018.

(EP=17 og SF=8)

-

De to speciallæger i […]klinikken er i konflikt og dermed kan der naturligt komme beskyldninger mod hinanden.

Vi farer ikke ud med politianmeldelse på et sådant grundlag.

-

[…]

-

Det kriminelle ville ligge i hvis ”[Klagernes virksomhed]” via gaver mv har fået overtalt speciallægen til at henvise patienter, som IKKE er berettiget til tilbuddet ved bevidst at give urigtige oplysninger.

-

Det vigtigste for os er derfor, at retningslinjerne bliver overholdt.

-

Det er ikke i sig selv kriminelt, at ”[Klagernes virksomhed]” overfor speciallægerne gør opmærksom på deres tilbud og opfordrer til at henvise patienter der er berettiget til tilbuddet.

Det kender vi også fra medicinalbranchen, som fortæller lægerne om deres produkter.

”